.

.

.

.

.

Den anden dag, da drengene og mig spillede lidt pappiratskibes krig, forslog Anders Frost et fantastisk koncept – nemlig en Blood Bowl-kampagne. Vi snakkede lidt om den nye warhammerverden, eller rette sagt jeg snakkede en del om den nye warhammerverden. Vi snakkede lidt om stemningen i warhammer også snakkede vi om mulighederne i en warhammer kampagne der var centret omkring et Blood Bowl-hold.

Vi snakkede lidt frem og tilbage. Der er nemlig lidt et misforhold WFRPs og BBs fremstiller af racernes indbyrdes forhold. Vi havde alle meget svært ved at forestille os et Kaoshold (med fans) spille imod Reikland Reayers i The Oldbowl i Altdorf.

Det er mutanter indenfor murene!

Ja ja, det er jo bare boldfans

Nej vel?

Så vi besluttede at de forskellige hold skulle være de 4 normale spillerracer, med meget få elverhold – fordi de bare skal være sådan lidt sky og magiske. Til gengæld skal menneskeholdene være mere forskellige indbyrdes. Der kunne fx være ’Orken’ som er en stor og grum Black Orc, der holdes fanget af en gal tærer. Orken spiller på et menneskehold når de er virkelig presset, men hans medspillere ikke meget for at havde ham med. For man ved aldrig hvem sådan nogle orker finder på at slå på. Man kan lave mange gode fortællinger om en sådan ork. Fx at holdet han spiller for har været nødt til at skrifte hold farve, da orken åbenbart slår mindre på folk i røde holdtrøjer. Udover orkens historie – selvfølgelig. Er den født i fangenskab eller indfanget og i så fald hvordan?

Nu er rollespil ikke kun kulisse, det grundlæggede element er jo en eller anden form for fortælling. Selve fortællingen skulle være den klassiske heltefortælling. Om en bevægelse fra mudder til pudder. Om selv at blive helte der kaster opvarmet kobberstykker ud til pøblen, hvor man før kun så med beundring på sådanne helte.

Rent praktisk blev vi enige om en struktur, hvor man både spiller udenfor og indenfor banen. Der skal være sammenhæng mellem de to dele, men jeg tror vi alle godt kunne forestille os subplot inden for begge dele. På samme måde kommer vi til at bruge kampagnen som en kærlig ironisk kommentar til amerikansk football, som vi alle er ret vilde med. Ydermere fik jeg på en eller anden måde de andre overtalt til at jeg skulle være spilleder.

Her til var vi enige, nu var der bare de nyste udviklinger i Warhammer universet som vi skulle forholde os til. Personligt ved jeg stadigvæk ikke helt hvordan jeg har det med Warhammer version 2. Synes systemet er blevet bedre samtidigt med at man har beholdt ånden i Warhammer. At de så har valgt at lave et endnu mere problematisk magisystem som afløsning på det gamle er hvad det er. Der skal ikke meget omtanke til at rette det til.

Derimod er der Stormen og alt det episke omkring den, jeg ikke helt ved hvordan jeg har det med det. Jeg vil nok skrue lidt ned for de episke fortællinger eller gøre det mere myteartige. Den ødelagte verden er også fint nok. Den kan vi godt bruge i vores fortælling – eller rette sagt så valgte vi at gøre den til grundlag for vores fortælling, men det vil jeg vendere tilbage til. Det var mere det med at, hvis man spiller lige efter Stormen, så har næsten alle set et kaosuhyre og det er ikke helt sådan jeg forestiller mig kaos. Kaos er noget man nægte at tro på eller faktisk endnu bedre fortrænger. Der er ikke respekt i at komme hjem fra skove og sige at man lige har dræbt en flok kaoskriger. Mutanter findes det ved man og det er hvad det er, men i min Warhammerverden, der er fx kaoskriger og dæmoner noget man har hørt fortællinger om. Det er noget der findes i verden, men er stadigvæk svært at tro på for normale borger i imperiet og især på en god solskinsdag. Denne opfattelse af imperiets mentalitet ødelagte Stormen lidt

…eller det var min første indskydelse.

For jeg kom til at tænkte på amerikansk reaktion på 11. september. Det store spørgsmål i USA var Hvorfor? Hvordan kan nogle mennesker finde på at gøre noget sådan imod os? Her var en situation, hvor amerikanerne kunne havde set virkeligheden i øjne og sagt: Ok, måske er der noget i vores omgang med resten af verden, der ligesom får nogle folk i denne verden til at hade os. Måske skulle vi overvejede vores udenrigspolitik?. Det kunne de have gjort og det ville være naturligt.

Det er noget vi alle har oplevet at nogle har angrebet os (i bred forstand) og vi har kommet frem til at:

1) Personen var et fjols, fordi han/hun påførte os smerte og…

2) måske var der også noget i ens væremåde, der gjorde at man blev angrebet.

Det er ikke sådan at man nødvendigvis altid skal påtage sig skylden for hvad andre gør imod en, men refleksionen ville havde været fornuftig i USA’s situation – synes jeg.

Det skete bare ikke. Den amerikanske præsident George W. Bush gik ud og sagde noget i retningen af: De angreb os, fordi de er onde og vi er de gode. Det kan man forklare ud fra en samme fint Lacanjazz (og Žižek har dog også gjort det – i sin bog Velkommen til virkelighedens ørken, hvorfra jeg også hugger dette eksempel).

Hvad har det med Warhammer at gøre?

&

Betyder det at kaos ikke er onde?

Det har en helt masse med Warhammer at gøre, men jeg vil lige svare på spørgsmål nummer to først. For kaos er ikke ondt. Ondt er noget i D&D og anden dårlig metafysik. Kaos er kaos. Det er udenfor den menneskelige fornuft og ikke bare en rigtig radikal ondskab. Det er uforståeligt. Jeg kan godt lide at forestille mig kaos som det vi ikke forstår og derfor er super bange for. Fx volden, sygdommen, den evige forandring og vores begær – alt sammen ting der er rettet imod døden, der grundlæggende er den uforståelse drivkraft for al mytos (er det stavet rigtig – det skulle være græsk). Det der skete med imperiet var at det mødte det uforståelige på et mere symbolsk plan end USA gjorde det. Det kan man i fiktion.

Det er ikke kaos er fx ikke bare naturen, som da Katrina ramte New Orleans. Den forstår vi lidt ud fra et ellers manglet fuldt sprog, nemlig naturvidenskaben. Kaos er uforståelig og samtidigt en del af alle mennesker i Warhammerfiktionen.

Det er den måde jeg vil bruge kaos på. Borgerne har fortrængt kaos igen. De kan ikke holde til at tænkte på dæmoner. De ved selvfølgelig godt de har set og kæmpet imod dem, men det er stadigvæk ikke ret virkeligt. De glemmer det lidt og det findes helt sikker ikke mere og vil aldrig komme igen (altså ligesom danskernes forhold til radikalt fremmedhad). Derfor bliver folk også sure, hvis man snakker om at man har bekæmpet kaos – for det findes ikke eller det kommer kun frem når man snakker om det. På den måde kan jeg få dette element frem.

Men tilbage til hvad vi snakkede om den aften med papskibene. Smukke Morten fik nemlig en rigtig god ide. Han foreslog at man kunne spille Middenheims ny opstartede hold. Sådan lidt en historie med at alle de foregående spillerne var blevet sendt i hæren og sikkert døde, savnede eller invalide. For at højne moralen i byen, har Griffen sat et mindre beløb af til at starte holdet op på ny – ikke ulige situationen med New Orleans og opbakningen til Saints. Kan man tænkte sig et bedre grundlag for en episk BB helthistorie?

Det tror jeg ikke!

Det er ved udtagelserne til det nye byhold for Middenheim vores fortælling starter. Den kommer til at handle om mudder, pudder og bolde med pikke.

Jeg er selv helt pjattet med ideen. Glæder mig til at vi får sat det op og anser det lige som et forstudie for mit scenarie.