Ak og ve! Efter at have læst og dømt sidste års scenarier til Fastaval brænder min fingere og sjæl efter at selv at skrive scenarie til næste års con.
Det at man læser et helt års scenarier (og snakker om dem med kompetente folk) giver vildt ift. ens egen formåen som scenarieforfatter.
Jeg vandt min første Otto i 2009, året efter jeg var dommer.
Men jeg må også bare indse at med mit nuværende arbejds- og familieliv, så er det op af bakke at finde nok skrivetimer.
Fuck dig, Moby Dick
Samtidig, tror jeg at det ville være godt for mig, mit arbejds- og familieliv, hvis jeg kunne komme af med Enhver given Festag/Remember the Amazons?
Det er et scenarie som jeg har levet med næsten så længe jeg kan huske og helt sikkert hele mit voksenliv. Jeg har skrevet et hav af noter til det igennem tiden. Lavet spiltest og tænkt alt alt for meget over det. Jeg tror ikke længere, jeg kan skelne gode ideer fra dårlige. Jeg kan ikke huske hvad, der er dette års ideer og hvad, der er ideer, som jeg allerede har forkastet for 5 eller 10 år siden, og hvordan de passer sammen med den nyeste scenariestruktur.
Måske skal jeg bare samle og skrive mine noter ud og leve med resultatet, så jeg kan komme videre med mit liv. Måske er det tid til at hvalen skal død.
Det var mit ‘Krigerne’. Tankerne var vel ikke helt spildte ift. andre ideer og måder at anskue regler og rollespil på, men det brændte energien ud af sig selv, samtidig med at det i min bevidsthed svulmede til hvalstørrelse, og jeg vil umuligt kunne skrive det nu. Der lyder det dog til at dit bæst stadig med mellemrum kommer op til overfladen for at ånde (eller tirre Ahab).
Lige nu skriver jeg for/til mig selv og tilbyder det til en mindre con når det er godt nok. Så må det få det liv det har gjort sig fortjent til, efterfølgende. Men selvfølgelig er det specielt at skrive til Fastaval, så det kan jeg sagtens forstå du stadig drømmer om. Jeg melder mig som testspiller hvis du får brug for det.
Åh, Krigere. Jeg glæder mig, stadigvæk, til det. Jeg tror første gang du bloggede om det er to-tre blogsite tilbage 🙂
Jeg har tidligere skrevet til andre conner end Fastaval, jeg tror ikke rigtig længere på små conner. Der er for få hold og spillere, der får spillet ens scenarie.
Lars Vilhelmsen og jeg har tidligere overvejede om man skulle genoplive Særimner, ikke som en konkurrence til en con, men en som en konkurrence og et katalog af scenarier som en ville blive sat op på en række mindre conner. En rullende konkurrence om man vil.
Ja, en til to hold er ikke så motiverende i sig selv, men for mig er det dét eller slet ikke. Men Særimner, lige præcis – jeg er bare mit eget lille bacondyr: Ét hold på fem conner må være omtrent lige så godt som fem på en. 🙂