Spilpersonskriser

Vi skal spille vores Burning bromances i aften. Op til har vi lavet spilpersoner. Jeg har lavet en sej Lady Moneylender type. Det er min første BWspilperson og det tog åndssvagt lang tid at lave hende.

 

Desværre er hun ikke helt i vinkel.Det startede med at Uffe lavede en spilperson der kunne lidt det samme som min, men det var ikke kun det.

Der er en tvivl. Jeg oplever den ofte når jeg skal lave spilperson (og tror også jeg har set den hos andre). Det med at man er fanget i den spilperson man laver. Tænk hvis det ikke bliver fedt at spille hende? Tænk hvis hun allerede har udspillet sin rolle inden spillet kommer i gang? Det er ikke helt uden grund. Som oftest er jeg allerede i starten af anden eller tredje spilgang i gang med at planlægge min næste spilperson og håber i alt hemmelighed på at min spilperson bliver dræbt.

Jeg ved ikke hvor jeg vil hen med det her. Jo, måske: Kender du det? Og hvad stiller man op med det når man har det sådan?

3 thoughts on “Spilpersonskriser

  1. anne

    Godt spørgsmål. En del af det er jo også, at det er så meget en langtidsinvestering – man hænger på den spilperson så urimeligt længe, og hvis man har gjort noget galt (hvis man mister interessen for det, den spilperson handler om, hvis spilpersonen ikke passer ind i kampagnen, hvis man ikke kan finde ud af at spille personen over lang tid etc)kommer man bare til at bande over det i en evighed. Det er den store fordel ved minikampagner og spil, hvor man mest laver spilpersonen under spillet.

    Hvis problemet er spilpersonens personlighed eller motivationer, kan man jo altid prøve at spille hende i en retning, hvor hun bliver interessant igen. Hvis det handler om, at hun er mekanisk skæv (du har stoppet stats i hende, som ikke kan bruge i kampagnen) er det måske bare med at få en ny spilperson.
    Kan du få en af dine medspillere til at slå hende ihjel på en interessant og spilskabende måde? Eller konspirere med GM om at gøre hende til en grusom advarsel om alt det onde, der kan ske med spilpersoner In The World Of Grimdark?

    Selvfølgelig, hvis problemet bare er nerver, er løsningen nok, at du tager det roligt og tænker, at det hele nok skal gå…

    Svar
  2. Oliver Nøglebæk

    En spilperson skal være sjov at spille, ellers er den ikke meget bevendt. Hvis ikke man kan flytte den til noget der virker, så er det bare at skaffe sig af med den på en passende måde og skifte til en der virker. Rollespil er underholdning, hvis ikke det opfylder den funktion er det ikke noget værd.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.