Conrat Faust er en tyv. Han har charme, er nede med den lokale Don Bella (Mafia don) og har fod på alt lige fra Otto von Griegs økonomi og byen unge kvinder.
.
Conrat regel er, at for et plot point kan han købe forskellige små ting. Conrat har altid – såfremt han har plot points – lige lidt penge han har fundet et eller andet sted. Han kan ikke købe hele verden, men i stedet skal man forestille sig, at Conrat har hugget en pung på markedet tidligere på dagen og derfor har penge til øl eller mad til gruppen.
.
Bagtanken bag denne regel, er at en tyv hugger ting, men når man har spillet fantasy i lang nok tid, holder det op være at være interessant spille scener, hvor tyven igen hugger en pund på markedet. Ligesom det lader den tyvagtige ved Conrat fremstå som noget usagt og naturlig del af ham, frem for noget spektakulært – hvilket giver plads til andre spektakulære (og måske endda mindre kliché) fortællinger om Conrat.
Interessant koncept. Den løser et klassisk problem om tyven, der skal foretage en frygtelig masse pickpocket-rul. Umiddelbart forekommer evnen mig ikke videre magtfuld, og jeg ville være tilbøjelig til at lade spilleren rulle sin tyve-evne for det: Så længe han har succes, kan trække mindre udstyrsting frem, som gør dagen lettere for gruppen (og nederlag betyder bare, at det umiddelbare problem ikke kan løses på den måde), og så kræve at plotpoint spenderes, når det virkeligt gælder, som f.eks. at have stjålet nøglebundtet eller en dirk, når man sidder fanget i en fængselscelle og skal ud igen. Sådan er der så mange forskellige præferencer.
Det er også interessant med din idé og måske skal den laves om. Jeg snakker med Rasmus om det.
Det er rigtigt at han bliver sejere af at bruge plot points på din måde.
Så venter jeg spændt på, hvad I kommer frem til med forslagene. 🙂