Der har lige været Fastaval. Det bliver diskuteret andre steder, ligesom Karsten og hans tøjdyr har nogle fantastiske ideer til næste år Fastaval (2008). Der er fokus på fremtiden og uden at kunne tale på andres vejene, så tror jeg det er fordi Fastaval var lidt fattigt i år. Der var masser af gode ting, også af de vigtigste, nemlig scenairerne, men der var ikke helt det liv, som jeg ellers husker ved Fastaval.
Så lad os tale om fremtiden. På det personlige plan vil jeg gerne skrive scenarie. Peter F og jeg er faktisk allerede begyndt. Det er fucking interlekturelt, men vi arbejder hårdt på at gøre det forståligt, relavant og folkeligt. Det bliver det også. Det bliver sikkert en form for krimi.
Og er det ikke folkeligt? Jeg har lige læst i Politiken (forsiden af sektion 2, 11. april 2007) at krimiromanerne, lige nu, ligger højt på bestsellerlisterne over solgte bøger. Folk køber krimier istedet for blot at låne dem på bibliotekerne. Med vores 1 krone = 1 stemme-demokrati, eg. politisk forbruger og andet ondskab, betyder det at det er krimierne der har magten. Hvis der er noget Peter F og jeg er glade for, så er det at hjælpe magten ved at eksponere den og dermed gøre den mere total. Vi er på magtens side.
Men fordi der ikke er nogen fremtid uden fortid, så har Peter F valgt at læse alle scenarierne fra sidste år i løbet af de næste par dage. Jeg vil også kigge på dem, men når nok ikke dem alle. Peter F er sej og jeg er sikker på at vores scenarie bliver super fedt.
Men Fastaval gav mig, derudover, nogle andre fremtidsplaner. Jeg skal lave vold! Er helt sikker, efter jeg prøvede Contenders. Det var nok min bedste rollespilsoplevelse på Fastaval i år. Imens jeg kom mig over de slag, jeg fik undervejs i spillet, kom en gammel idé til mig igen. Ideen om et mere voldeligt scenarie. Contenders er der næsten, men der er også bare en masse andet fnidder. Sociale problemer der ligesom skal retfærdiggøre volden. Jeg vil enelig bare gerne lave et voldsscenaire. Ligesom 300, hvor argumenterne for vold er ligeså dårlige og selvmodsigende som Anders Foghs.
Det er mit næste projekt for blogen.
Fnidder? Hæ, Johs, du er for hård – en rigtig mand. A man’s man! Altså, ikke på dén måde…
Men er da glad for, at Contenders var en god oplevelse. Havde det også selv hyper sjovt og gruppen var jo sej.
Lad mig blot gentage min egen idé til et kamprollespil: husk billedsproget, metaforerne, de kreative beskrivelser og lad et evt. system understøtte dette – enten vha smarte moves, man kan lave eller – måske min favorittanke – ved hjælp af associationer. Har for øvrigt hørt, at Iron Heroes er værd at tjekke ud i dén forbindelse.
Og for øvrigt: ved du hvad ham-der Anders fra Contenders-holdet hedder til efternavn?
Det var en spøjs Fastaval, fordi der virkelig skete en masse spændende ting på scenariefronten, men selve kongressen virkede mindre og ud fra mit synspunkt mindre interessant.
Omkring voldelige scenarier, så er jeg rigtig ked af, at Munkholt ikke lavede sit Warriors-scenarie, før rollespillet blev lagt lidt på hylden. Det var en god idé, og Warriors er en fed inspirationskilde, fordi der netop bliver slåsset på en farlig måde, men uden at folk bliver slået ihjel til højre og venstre.
@ Peter:
Det var en god oplevelse, men jeg fik heller ikke ham Anders’ efternavn, men jeg har en ide om jeg kan finde det.
Associationer rocks – hvilket move er “ilden”?
Hvilket er “spanden”?
Jeg mener det. De der kong fu film jeg så som barn, var der alle mulige dyremetaforer for bestemte kampteknikker. Iron Heroes siger du? Hvor langt er det?
@ Lars A: Du har helt ret omkring kongressen. Men det er fedt, hvis vi kan gøre noget ved det næste år.
Jeg er også ked af at Warriors ikke blev til noget, selvom om det er lidt en 80er film.
Yay! Jeg vil spille ham, der laver Drunken Monkey Style. Eller måske Lost Monkey? Eller Cannon Fist?
Liste til inspiration: http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_Chinese_martial_arts.
Jeg har aldrig syntes, det var svært at lave volds/kampscener – associationer og flavor er alting her – men det ville være fedt med et system, der understøtter den “kreative” vold.
Iron Heroes er en variant over AD&D (D20) og er sikkert alenlangt og sådan. Men der er noget med nogle fede feats (spillet handler vist mest om at give spillerne muligheden for at spille nogle sejge bananer, der kan alt muligt – “Det er ikke sværdet, men armen, der svinger det”), der kan kombineres på interessante måder. Der er altså noget strategisk spil over det. Og så er der vist også interessante regler for omgivelser/set pieces.
Spillet har fået ret meget internet-love af folk, der normalt mest spiller indie… Og Monte Cook er inde over på en eller anden måde..
Pingback: Støv og Blod « No good soul ever takes its passage here