”Det mest betydningsfulde scenarie for mig, har været Olav Junker Kjærs Maskefald”
Siger Jakob imens vi står og ryger, udenfor Lars’ nye landsted.

2 uger efter tager jeg mig sammen og køber det af Munkholt, der har det til salg på sin blog.

Her til formiddag får postbudet presset brevet med scenariet forbi den maler der står lige udenfor døren til min lejlighed. Nogle få timer lader jeg Rancières kunstneriske regimer være Rancières kunstneriske regimer og læser Maskefald i stedet for.

Det er et godt scenarie!

Man kan godt læse det er skrevet i det er skrevet i midt-/slut90’erne. Første gang er det skrevet til UnConventional 1994, men den udgivelse jeg har i hænderne er fra 1998. Jeg ved ikke hvilken forskelle der mellem de to udgaver, da jeg ikke har læst 1994udgaven.

Det er nok et af de første intrige scenarier og måske også et af det mest vellykkede i denne genre. Det er skrevet samme år, som et andet banebrydende scenarie, nemlig mit personlige ynglingsscenarie ”Laaste Døre” af Thomas Munkholt.

Det er svært ikke at læse Maskefald op mod den tid det er skrevet i og vores fælles scenariehistorie. Jeg kan forestille mig, det har paradigmesættende for en generation af scenarier. Hvilket naturligvis gør at en udgivelse som Maskefald altid vil komme på tale i en diskussion om dannelse af en dansk rollespilssccenariekanon. Samtidig er det ikke at finde på det mest kendte forsøg på en sådan kanondannelse, nemlig Projekt R’lyeh. Et projekt der for resten er startet af selv samme Olav Junker Kjær. Men det ville nu også være synd, hvis man kunne downloade scenariet fra nette, da Maskefald er en rigtig flot udgivelse (hvilket jeg vil vende tilbage til).

At Maskefald er en klassiker for dansk rollespilsscenarieskrivning kan godt virke negativt ind på læseoplevelsen, fordi man let får en fornemmelse af, at man har læst det alt sammen før. En fornemmelse der kun understøttes af at scenariet har en del litterære referencer. Jeg ved ikke helt, om jeg synes det bliver lidt for klichépræget – men skal vi ikke lade tvivlen komme scenariet til gode?

Selve titlen referere til at handlingen foregår under et maskebal, hvilket er et stærkt citat til Venedig med så store værker som Thomas Manns Der Tod in Venedig og Henry James’ The Aspern Papers. Et andet citat til Italien er det forhold, at der som kulisse er en frygtelig pest i det land scenariet udspiller sig i, men at selve spillet foregår på afstand af denne pest. Her tænker jeg især på Giovanni Boccaccios Dekameron. Man kunne derfor godt tro, at scenariet handling var sat i Italien, hvis det ikke lige var fordi Olav Junker Kjær har valgt, at lade handlingen udspille sig i Østeuropa i stedet.

Hvis man har set de smukke østeuropæiske byer, såsom Krakow, Wien og Prag, så er en sådan forbindelse mellem Italien og Østeuropa ikke så svær at forstå, som det ellers umiddelbart kan synes. Der er jo også et sammenfald mellem de arkitekterne på de smukke bygningsværker i østeuropa og Italien.

Settingen understøtter selve handlingen fint.

Handlingen er en rammefortælling der foregår under det maskebal titlen refererer til. Uden at afslører for meget, kan jeg fortælle at det er spilpersonerne der leder fortællingen frem. Det er her man godt kunne savne nogle spillederværktøjer, og man kan se på udladelsen af sådan, at vores scenarie kultur ændres og bliver bedre og bedre år for år (tit omkring fastaval).

Selve historien kan man dog ikke udsætte noget på, jeg synes den besidder en dybe som man ellers tit savner i danske scenarie. Selvom den er enkel taler den til nogle grundlæggende side af vores væsen og det er jo altid rart.

Det er et flot scenarie!

Der er gode illustrationer, men hvad der er vigtigere har det et godt og rart format.
6 hæfter i A4størrelse, tryk på glat papir og liner på den måde en del af de amerikanske tegneserier, jeg bruge så meget penge på engang.

De 6 hæfter er en til hver spilperson og et med scenariet. Spilpersonerne er på 4 sider (minus for- og bagside) og er godt skrevet. Selve scenariet er på 11 sider (minus forsiden, forsidens bagside, bagsiden og bagsidens bagside), som også er godt skrevet, let læst og flot sat op.

Det koster en flad 50’er, hvilket er rørende billigt for det man får.
Køb det !

[Denne udgave af anmeldelsen er skrevet, efter Peters kritik af min første version af anmeldelse. Da den første anmeldelse var meget mangelfuld, har jeg valgt at skrive den helt om. Det er min første anmeldelse, siden jeg gad Baals første cd 5 ud af 6 i Teck (eller hvad det nu hedder det der gymnasieblad.).]