[LG] Max Møller 1984

Når man virkelig gerne vil fortælle noget vigtigt, så kommer man tit til at sige en del usande ting. Pointen er som oftest sand, men alt det der skal lede hen til pointen er sjælet helt rigtigt. Det kan være falsk, fordi man er en dårlig retorikker det man ønsker at udtrykke simpelthen er for komplekst, for ens sproglig formåen. Så man kommer til at vrøvle. Det kan også være lyv, fordi man er en god retorikker, der forstår vigtigheden af ens pointe. I ”Being Max Møller” vil forfatteren fortælle os noget rigtig vigtigt og derfor lyver han flere gange.

Being Max Møller er skrevet til Fastaval 2001 og blev genopsat F2003. Det vandt Ottoen for bedste effekter og var også nomineret i bedste scenarie + bedste bipersoner. Derudover var det talk of the town på F2001.

Scenariet er fantastisk af en del grunde. Det er velskrevet. Jeg elsker scenariets overlejede 90er tone. Miljøbeskrivelser er smukke. Derudover hjælper det i min læseoplevelse, at jeg genkender en del af bipersonerne – selv om 2001 var et af de fire-fem år jeg holdte pause fra Fastaval. Scenariets løgne er primære grundene til jeg holder så umådeligt meget af scenariet. Og jeg hadede det ellers lige den gang det blev skrevet. Den gang så jeg det tidstypiske som en svaghed – i dag er det faktisk omvendt.

Den vigtigste af løgnene er selvfølgelig at Being Max Møller skulle være et billede på Fastaval. Den næst vigtigste er at det skulle være et billede på Max. Det er nemlig omvendt. For at det ikke skal blive for komplekst for mit spinkel sprog kræver det vel en forklaring eller to.

Jeg er sent ude med denne afmeldelse af Being Max Møller. De fleste af jer fra læsegruppen har skrevet jeres fine anmeldelser og jeg har læst dem. Noget I har bemærket er at Bering Max Møller ikke passer til det Fastaval I kender og slet ikke passer til Fastaval som det er i dag. Det er rigtigt. Hvis Being Max Møller viser noget, så er det at Fastaval heldigvis har uviklet sig. Måske endda pga. de skarpe pointer i Being Max Møller. Jeg vil ikke diskutere at Being Max Møller blandt andet er billede på Fastaval før 2001, men i det billede er det primært en række personer der står frem. Og selvom man måske kun mødte disse personer på Fastaval, så var Fastaval ikke disse personer. Fastaval er mere tradition for at spille rollespil i påsken i Århus’ området eller noget i den stil. Til gengæld er personbeskrivelserne beskrivelser af personerne som de var på Fastaval. Der sker noget med os når vi kommer på Fastaval. Nogle tager hatte på – Lars har engang fortalt mig at han tager sin hat af. Vi er på en bestemt måde, som vi ikke er andre steder. Det er der ikke noget mærkeligt i. Vi er også på en særlig måde når vi er på job og at den er anderledes end den særlige måde vi er på når vi er til familiefrokost. Det mærkelige er den måde vi er på, når vi er på Fastaval. Folk er forhåbentligt ikke sådan hverken sammen med familien eller på jobbet.

Så det Being Max Møller beskriver er ikke Fastaval, men Jost, Frederik, Kroll og 40k på Fastaval. Det er et særligt og unikt billede på dem. Det er forskellen.

Til gengæld beskriver scenariet ikke specifikt Max Møller. Turen i underbevidstheden, som sammen med Otto hysteriet, er det mest selvudleverede udlevere mere bare en helt generation af provinsdrenge. Ikke der med sagt at der ikke er alvorlige scener imellem, som betyder noget for Max’ liv. Det skal jeg ikke kunne sige. Eller jo – de er alvorlige og ubehagelige. Men de er ikke unikke billeder. Vi har været der, eller også spillede vi i rollespilsgruppe med en der var der, da vi var unge eller børn. Jeg genkendte alle scenerne, men mit bofællesskab lå også midt i en forstad til provinsen med marker op til. På den måde bliver scenariet også et stærkt billede på en generations af drengebørns barndom.

Det er sgu to smukke ting.

Scenariets forsiden

Forsiden

Udover løgnene er der den sande pointe (der iflg. min indledning nødvendiggjorde løgnene). Den er selvfølgelig beskrivelsen af Ottohysteriet og den er dead on.

6 thoughts on “[LG] Max Møller 1984

  1. Thais Munk

    Selvom du har et “spinkelt sprog” synes jeg, at din evne til konstant at fremtrylle nye måde at se tingene på er ret fantastisk…men ja, du har supermeget ret Johannes. Folk opfører sig på en speciel måde på Fastaval (og conner generelt, vel?). Det synes jeg personligt både er en del af charmen og det irriterende ved Fastaval.

    Svar
  2. johs Forfatter

    Tak. Det er også lettere at finde den “nye” eller anderledes måde at se tingene på når man skriver sin anmeldelse som den sidste og derfor kan tage udgangspunkt i jer andres.

    Svar
  3. frikard

    Hej Johs

    Jeg tror ikke jeg er enig med dig i at scenariet ikke er et billede paa fastaval. Jeg synes en bedre laesning er at det er scenarieforfatternes fastaval. Altsaa ikke et portraet en en raekke personer paa fastaval, men et portraet af hvad fastaval er for forfatterne – og det er i hoej grad de andres mening der taeller – fastaval er altsaa med den vinkel ikke “…mere tradition for at spille rollespil i påsken i Århus’ området eller noget i den stil”.
    Og det er jo selvfoelgelig fjollet. Eller med Max’ egne ord om ottoen: “Og det er jo pinligt et eller andet sted, at der skal det til, før man tror på det man laver”.
    Jeg synes det er super selvudleverende – baade de personlige scener som jeg ikke oplever paa samme maade som dig paa trods af min landlige baggrund og billedet af forfatternes fastaval.
    Altsaa ikke to loegne for at udstille otto-hysteriet, men noedvendig selvudlevering for at sige en lidt pinlig sandhed: Den guldpingvin og vores fascination af den er lidt pinlig og fjollet.

    Det kan godt vaere at min kritik skyder helt forbi maalet og vi er mere enige end jeg lader til at tro, Men jeg forstaar ikke hvad din anmeldelse vinder ved at haevde to loegne for en sandhed.

    Og er det mig der er dum og ikke forstaar 1984 referencen?

    Frikard

    Svar
  4. Johs

    Først og fremmest så tror jeg ikke du er dum Frikard. Jeg er ret overbevidst om det modsatte, faktisk.

    1984 referencen i titlen på mit indlæg var ikke ment som en reference til Orwells bog, men til scene hvor Max’ moder løber udover markene. Scene hedder ”Max 1984” eller noget i den stil – om forfatteren har ment det som en reference til Orwell er der vel ingen der ved.

    Jeg lyver (læs forenkler) en masse i min læsning for at få min pointe frem og jeg kan se hvordan din kritik rigtig og sand på mange måder. Men når det er sagt så står jeg ved min pointe, som er at forfatteren i sit (måske/ måske ikke) selvudleverende værk ikke blot udstiller Otto hysteriet, men udstiller hvordan Otto hysteriet er forankret i nogle meget genkendelige – og åbenbart traumatiske – oplevelser. Du genkender ikke scenerne? Jeg har oplevet dem alle, udtagen at det var min vens moder, der fortalte mig, imens hun var stiv, at min ven var grunden til at hun og hendes mand blev sammen. De blev skilt da han blev 18 og det var godt. Den med markerne har jeg faktisk heller ikke oplevet ordret – men min moder har da også grædt og flygtet.

    Måske synes jeg bare at det er mere interessant at læse, der skulle fremstå som fælles som et udtryk for noget personligt (nemlig de navngivne bipersoner der er i scenariet) og det skulle fremstå som personligt som noget fælles (nemlig beskrivelsen af hovedpersonen Max). Jeg er ikke helt sikker på min læsning lykkes – men som Mads Brügger har sagt så er det der virker forældet.

    Svar
  5. frikard

    Det er en staerkere historie du graver frem af scenariet: At alle de (vi) wannabees i miljoet er der for at bearbejde usikkerhedstraumer, og at otto-hysteriet er dets hoejeste udtryk.

    Om jeg er enig – det afhaenger vel i hvor hoej grad jeg kan genkende mig selv og de andre i miljoet i den paastand. Det vil jeg lige tygge paa.

    Svar
  6. Pingback: [Læsegruppen] Being Max Møller « Stemmen fra ådalen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.