Der er en post der går forud for denne nemlig: [Genfødsel] Warhammer på lørdag. Det er nok en god idé at læse den først.

Denne historie handler om Sigmars genfødsel – intet mindre.

Jeg vil gerne både vise og danne warhammer-verden sammen med mine spillere. Altså en historie, der i høj grad handler om selve verden. Nu er en verden ikke særlig interessant rollespil og det er helt umuligt at spille en så stor verden som the old world (eller blot Imperiet), derfor har jeg valgt at gøre to ting. Den ene er forsøge at skabe en åbenhed (læs: spillerbestemmelse) i fortællingen. Den anden er kun at vælge en lille del af verden som udgangspunkt.

Imperiet har en lang historie og jeg vil gerne havde denne i spil, især fordi jeg ikke synes metaplottet i den nye udgivelse er særlig interessant. Den handler krigen imod kaos (stormen) og noget med en Npc måske er, måske ikke er, Sigmar i genfødt form. Historien om Sigmars evige genfødsler er interessant for episk rollespil, men er det kun for så vidt at det er en spilperson, der finder ud af han/hun er guden. Det er en fed helte historie, synes jeg, så den vil jeg gerne spille med drengene.

Så vores historie starter i Aldorf, hovedstanden, i Imperiet. År 2522 – lige efter stormen. På universitet sidder professor Wigandus Gladischer og forsker i historie, teologi og heraldik. Han er en gamle xflagellant og er ikke blevet mindre religiøs efter stormen. Han har fundet et dokument, der beskriver en helt, der kunne være ukendt genfødt Sigmar. Kirken vil selvfølgelig ikke høre tale om det og han har ingen andre beviser end dokumentets forfatters overvejelser. Dokumentet handler om en mærkelig begivenhed i forbindelse med et landevejsrøveri lidt udenfor Rottfurt, Reikland. Det er noget med noget mærkeligt lys og sang fra himmelen. Alt sammen guddommelige tegn og det er god forskning. Med flere “beviser”, dvs. flere dokumenter om den helt, vil helt sikker være grundlag for at Gladischer kan skrive sit hovedværk. Et hovedværk der vil huskes for altid i akademika. Eller det er i alle fald en gamle, lidt for religiøs, professors håb.

Gladischer er gamle. Han kan ikke søge efter dokumenterne selv og derfor sender han en af sine studenter, von Holzenburg, en af spilpersonerne, for at søge efter dem. I dokumentet står der omtalt den lille fattige by, Rottfurt omtalt. Den ligger i Reikland og derfor ikke langt væk fra Aldorf. Men fordi akademiker, på så vigtig en rejse, ikke kan rejse alene, får den studenterne også en ledsager med på turen (eller flere alt efter om Jorn kan på lørdag). Ledsageren er start spillet med, at være pivfattig og derfor kan personen købes til denne opgave. Det er warhammer, så vores helte starter selvfølgelig pisse ynkeligt ud. De får lidt penge, ikke meget og slet ikke nok til den lange rejse som de er på vej til at blive kastet ud i. De får også dokumentet med, som de kan læse på rejsen.

Når spilpersonerne begynder at læse dokumentet, så laver vi en cut-scene til det dokumentet beskriver. Denne spilles med spillernes andre spilpersoner, eg. den adelige og den sidste valgfrie.

Det er som sagt, et landevejsrøveri på vejen mellem Aldorf og Rottfurt, sommeren 2428 (altså ca. 96 år før vores første set af spilpersoner feder rund). Den unge adelige von Holzenburg, har været i Aldorf og besøgt familie og nu er han på vej hjem til Rottfurt og hans faders slot. Det skulle være en ganske uformel tur, så han har blot sin barndomsven, den sidste spilperson, med som følgeskab. De er kommer til at tabe deres heste i spil i Aldorf, så de har været nødt til at tage en vogn (hvilket vi spiller i flashback senere). I vognen er der også den smukke unge Pauline Champollion og hendes halfling Bodyguard Adolf Rothbart-Kustermann. Men da de andre ikke er meget bevendt, så går vores helte forhåbentligt i aktion. Her er det så, at den der sang og lys kommer til syne. Og nu klipper vi tilbage til studenten og hans ledsager, da der ikke står mere i dokumentet.

Resten af spillet er, så at spilpersonerne(år 2522) løber rundt og finder dokumenter omkring hvad spilpersonerne(år 2428), har lavet. Når de finder et sådan spilles det. Der er selvfølgelig også en masse normale forviklinger, småplots. Fx er det ikke et tilfælde at Pauline er med vognen, at den bliver overfaldet og ej heller at spilperson(år 2428) ”tabte” deres heste kort, så de var nødt til at tage vognen. Jeg har lavet mulighed for plotspil, men ideen er, at bruge noget enkelt mekanik til, at give spillerne indflydelse.

For som sagt handler denne historie om Sigmars genfødsel og det er meningen at en af de to helte i år 2428 netop måske er Sigmar genfødt. Alt efter mekanikken. Ligesom at det er meningen, at de to von Holzenburg’er (studenten i år 2522 og den adelige i år 2428) er i familie. Og efter hånden kan de møde hinanden når de drømmer, det er derfor de skal spilles af hver sin spiller. Ligesom jeg går og lever med tanken om, at von Holzenburg(2428) kan overtage studentens liv i korte øjebikke.

På samme måde handler historien også om Imperiets historie, også de storpolitiske ting. År 2522 har Blanck Industries virkelig forsøgt at sælge som et interessant år. Der er monster i skovene og store helte over alt. Men faktisk synes jeg, Imperiet år 2522 er interessant som en forfaldsperiode. Krige er fede historier, men aldrig fede at leve under eller lige efter. I Sigmar’s Heirs (udgivelse) beskrives Imperiet meget ødelagt, derfor synes jeg der er noget smukt i en fortælling om to personer, der virkelig leder efter historier om to Imperiets store helte. Især fordi, de jo også selv er helte.

År 2428 er nemlig ikke uinteressant. På det tidspunkt ligger hovedstaten stadigvæk i Nuln og Dieter Unfähiger IV er kejser. Men han fratages magten efter han sælger Marienburg til dets borgere i år 2429. Intet mindre end en politisk skandale. Bagefter bliver Grand Prince Wilhelm III of Reikland kejser. Denne skandale og de politiske kampe bagefter, kunne det være interessant, hvis 2428spilpersonerne kunne spille ind i dette magtspil.

Men hvad 2428spilpersonerne skal lave, kommer helt an på hvor og hvordan 2522spilpersonerne finder dokumenter (og fra hvem).

En sidste ting, er at 96 år er meget i middelalderen, men ikke når vi også har andre racer og troldmænd i spil. Nogle fortællinger kan være, personlige vidneudsagn, som npcer kan fortælle. Hvilket er vigtigt at tænke over når man skal spille scenerne.

Jorn:
Det er her den der gamle dværg med hukommelsestab kommer i spillet. For hvis der er en tredje spiller med (hvilket jeg håber), så får Jorn det hemmelige character sheet, når vi spiller 2428spilpersonerne. For dværgen indser at det er hans liv der bliver beskrevet i dokumenterne og når han læser (eller får læst højt), så husker han.  Jo mere vi spiller 2428, eg. jo mere 2522spilpersonerne læser og lærer om 2428spilpersonerne, jo mere kan dværgen huske.

Og på længere sigt kan dværgen kun lærer ”nye” ting ved at hører om, hvad han engang kunne. Også ift. fysiske stats. Dværge er nemlig magiske væsener, hvis primære evne er at huske i warhammer. Første spilgang er det ikke så vigtigt. Men hvor de andre spillere får exp både til deres 2428spilpersoner og 2522spilpersoner, så får dværgen kun exp til sin 2428spilperson, men de stats, og på længere sigt professioner, 2428dværgen får, får 2522dværgen også automatisk. 2522dværgen kan ikke lærer nye ting, da grundlaget, hans fortid, ikke er i orden. Han kan kun genlærer ting. 2428dværgen har ikke hukommelsestab (endnu) så han kan godt lærer nye ting. At lærer en dværg med hukommelsestab nye færdigheder, ville være at bygge et hus på sand eller noget i den stil. Det er et ordsprog, det er dværge nemlig glade for.

Næste post handler om (mere) mekanik.