Som sagt er 2025 settingernes år! Og det betyder selvfølgelig, at vi skal i gang med at lave flere vidunderlige rollespilssettinger. Men hvor finder vi inspiration? Et godt sted at starte er uden for rollespillenes egne verdener – der er fantastiske miljø- og verdensbeskrivelser at finde i film, romaner, tv-serier og ikke mindst tegneserier.

I dette indlæg deler jeg min top 10 over de fedeste tegneseriesettinger, som jeg finder inspirerende til rollespil. Valget er helt personligt og handler om universer, der både er kick-ass og giver mig lyst til at kaste terninger. Mange af dem er også kendt fra tv-serier, film eller spil, men for mig handler det om, at de oprindeligt er skabt som tegneserier.

Til sidst vil jeg selvfølgelig gerne høre dine bud: Hvilke tegneserieuniverser inspirerer dig mest? Og hvad synes du om min rækkefølge?

Bobler – De, der næsten kom med

Før vi går til listen, vil jeg nævne nogle fantastiske fantasy-tegneserier, der desværre ikke klarede cuttet. Dværgenes Konge, Elverfolket og Thorgal er alle skønne universer, men:

• Den første er lidt begrænset i omfang.
• De to andre snubler lidt for mig med deres fokus på rummænd i en fantasy-setting. (Ikke noget galt med rummænd, men det bliver bare lidt… kedeligt i denne kontekst).

Derfor er der ikke så meget fantasy på min top 10 – men det betyder ikke, at listen mangler magi!

Top 10 Tegneseriesettinger til Rollespil

Nr. 10: X-Men og superheltenes verden

Selvom jeg ikke er storforbruger af superhelte-tegneserier, har idéen om “Xavier’s School for Gifted Youngsters” altid fanget mig. Her har vi et univers fuld af konflikt – mellem mutanter og mennesker, mellem grupper af mutanter og inden for hver enkelt karakter. Det er en setting, der skriger på drama og action.

Jeg kender mest Marvel gennem MCU, men som barn læste jeg en del X-Men, og de har derfor fået en plads på listen. Marvel-universet er også blevet til rollespil flere gange, hvilket ikke er overraskende – det er en oplagt kilde til action.

Nr. 9: Usagi Yojimbos Edo Japan

Stan Sakais fortælling om den ronin-kanin, Usagi, er på mange måder en Anders And-udgave af middelalderens Japan – men med et twist! Her er både dyb karakterudvikling, fascinerende miljøer og masser af episke sværdkampe.

Der findes faktisk et Usagi Yojimbo Rollespil, men jeg ville nok selv vælge et andet system, hvis jeg skulle spille samurai-dyr. Alligevel er det en setting, der emmer af kreativitet og potentiale.

Nr. 8: Dalen i Bone

Jeff Smiths Bone tager os til en magisk dal fuld af mennesker, monstre, drager og talende dyr. På mange måder er det en lille setting, men dens charme ligger i detaljerne og den langsomme, eventyrlige opbygning.

Dalen minder mig om Nangijala i Brødrene Løvehjerte – og det er bestemt ikke en dårlig ting. Det er en perfekt setting til et klassisk fantasy-rollespil, hvor det magiske og gamle konflikter ligger og ulmer lige under overfladen. Kun afbud af semi regelmæssige monster angreb (umiddelbart meget D&D’isk, men mere elegant).

Nr. 7: John Constantines magiske verden i Hellblazer

Velkommen til en verden, hvor himlen og helvede fører kold krig, og vi andre er fanget midt imellem. Her er magi noget beskidt og farligt – ritualer, handler med dæmoner og okkulte traditioner som voodoo og kabbalah.

Settingen er især stærk i de tidlige albums fra 80’erne, hvor punkere og yuppier bliver besat af dæmoner. Det stiller lidt af, men traumer spiller hele vejen igennem en stor rolle i fortællingen, hvilket er uber nice! Det er en verden, der nærmest er skræddersyet til urban horror-rollespil.

Nr. 6: DMZ’s borgerkrigsramte New York

I Brian Wood og Riccardo Burchiellis DMZ er USA splittet i borgerkrig. New York er blevet en demilitariseret zone, hvor vi følger en journalist, der forsøger at fortælle byens historier.

Settingen er et urbant ingenmandsland, fyldt med konflikter, desperation og håb. Det er en perfekt ramme for et rollespil, hvor spillerne kan udforske moralske gråzoner og fortælle de små, menneskelige historier midt i kaos.

Nr. 5: Mouse Guard’s territorier

Mus med kapper og sværd, der kæmper mod væsler og rider på harer i sneen. Unikke små bystater bygget ind i gamle træer og lignende.Hvad mere kan man ønske sig? Mouse Guard er ikke bare en smukt tegnet tegneserie – det er også en perfekt setting til rollespil.

Det eksisterende Mouse Guard RPG er et fremragende system, der fanger seriens charme og intensitet.

Nr. 4: Jeremiahs post-apokalyptiske USA

Hermann skaber et dystopisk, men farvemættet landskab i Jeremiah, hvor små religiøse magtstrukturer og rå vold dominerer i økonomiske, sociale og politiske ruiner fra et ødelagt USA. Det er en unik blanding af western og 80’er-galskab, der skriger på rollespil.

Jeg ville bruge Apocalypse World som system, selvom der findes et d20-baseret Jeremiah rollespil.

Nr. 3: Will Eisners New York

Will Eisner er en af mine yndlingstegnere, og hans fortællinger om New York – især Dropsie Avenue – er evige inspirationskilder. Det er mikrohistorie med store følelser, hvor byens sjæl skinner igennem på hver eneste side. Imens den store Historie bliver fortalt i et mylder af skæbner.

For mig er Eisners miljøbeskrivelser en masterclass i worldbuilding, der altid dukker op i mine egne rollespil.

Nr. 2: The Sandman’s magiske univers

Neil Gaimans mesterværk er et skatkammer af inspiration til rollespil. Drømmeverdener, magiske riger og en metafysisk tilgang til vores egen verden gør The Sandman til noget helt særligt.

Jeg har aldrig lavet en Vampire-kampagne uden at låne fra The Sandman. Det er simpelthen for godt og dejligt skævt til at lade være.

Nr. 1: Hellboy-universet

Mit absolutte yndlingsunivers er Hellboys verden – ikke så meget på grund af Hellboy selv, men på grund af de mørke, stemningsfyldte fortællinger om verdens undergang set gennem B.P.R.D.’s øjne.

Det er superhelte pulp horror med hjertet på rette sted, og det fungerer fantastisk som inspiration til rollespil. Der findes to Hellboy-rollespil – og det giver fuldstændig mening!

Hvad er din top 10?

Det var min liste! Men nu vil jeg høre fra dig: Hvilke tegneserieuniverser synes du er de mest inspirerende til rollespil? Og hvad synes du om min rækkefølge?

Handling og karakterudvikling (akter) er fint nok til husmandsrollespil, men sprudlende verdener og cool universer, man kan dykke dybt ned i, er tæt på royale.

Rollespil har ligeså mange genre som film og litteratur, men især de tre fantastiske genre (Fantasy, Sci fi og Horror) er store indenfor rollespil. Ligesom som dig, det er jo 2025 – rollespilssettingernes år – har jeg allerede tænkt meget over settinger generelt og især rollespilssettinger.

Dette indlæg handler kun om rollespilssettings. Jeg elsker også en masse verdener inden for bøger, tv-serier, tegneserier m.m., som jeg bruger og har brugt i rollespil, men her fokuserer jeg på settings udgivet til rollespil.

Fantasy: Warhammer (FRP)

The Old World er med sin britpunk’ede, skæve fantasy-pastiche af Det Tysk-Romerske Rige, en rodet skønhed. Det er en gryderet af alt, hvad du kunne finde på et grøntsagsmarked (såsom krigere, troll slayers, herremænd fucked op på gummegodt, kaosmutanter, hobbitkøbmænd rige på brune tobaksblade og “kyllinge”tærter, rottemænd, vikinger, søelver-typer, orker og sjove gobliner).
Det er en setting fuldfed på humor og masser af umami.

Horror: Vampire: The Masquerade

Rammefortællingen om Kain som den første vampyr, der nødvendigvis vil føre til den uundgåelige (personlige og globale) dommedag, er fantastisk. Jeg elsker også alle de skøre (og ofte selvmodsigende) fortællinger om vampyrslægternes udvikling gennem en skyggeside af vores historie. Måske er det i virkeligheden ikke særlig uhyggeligt, men det er så goth!

Sci-fi: Shadowrun

Jeg har ikke spillet særlig meget sci-fi-rollespil og det er mange år siden at jeg har spillet Shadowrun. Den er måske lidt 80’er/90’er artig (ligesom de ovenstående), men ideen om en hackerelver eller trolde street samurai med magi og teknologi i en rå og punk op gangsterunderverden og endnu mere rå og stålklar megacorp oververden er altså ret tillokkende.

Hvad med dig?

Hvad er dine yndlingsrollespilssettings inden for fantasy, horror og sci-fi?

Hvor ofte læser man ikke fantasy, hvor settingen er fed, men hovedpersonerne er trælse? Umiddelbart springer serier såsom Kingkiller Chronicles og Harry Potter frem. Gode og interessante verdener. Irriterede nævenyttige hovedpersoner. Suk, men det er en anden historie.

Jeg har tidligere lavet en top 13 over inspirerende bøger til fantasy rollespil og her er det nok især verdenerne som tænder mig, men der er så mange flere end dem fra bøgerne. Men der er mange settings i mange medier. Helt oplagt er der en masse fede rollespilssettings: The Old World (WFRP) og World of Darkness (V:tM) er måske dem jeg kender bedst, men jeg holder også meget af Mythic Europe, Athas, Pendragons England,

Jeg kan ikke læse en tegneserie som DMZ uden at tænke ”Manner, det kunne være en fed Apocalypse World setting”, men jeg har tidligere brændt nallerne på en anden tegneserie med en fed setting og et indiespil, nemlig Mouse Guard. Setting er desværre ikke nok.

Fed setting, mindre fed kampagne

Ikke nok med at jeg holder meget af at udforske andres verdener i fiktion, så holder jeg også meget af at bygge verdener til rollespil. Igen med forskelligt held.

Providence 1938

Der var vores superhelte call’ish savage gangster-kampagne, hvor jeg på en eller anden måde fik lavet en flaskehalse varulv.

A song of…

I vores Song of Mountain and Riverland (gæt selv en bog-serie den var inspireret af), hvor vi byggede forhistorie ved at spille Microscope og byggede adelshuse ved hjælp af terningeslag. Jeg tegnede kort og Ask lavede de fedeste våbenskjolde, som jeg brugte i løbet af kampagnen. Der var rigtig meget verdensbygning i den kampagne – mest af mig, men også af mine medspillere.

Berlin Files

Vi forsøgte at bygge en Dresden Files udgave af Berlin over to spilgange (1 og 2). Det blev en fed setting, men igen kom kampagnen ikke helt op og flyve og døde pga. lidt for mange afbud

Chaos in Carroburg

Også er der vores nuværende Warhammerkampagne, hvor jeg startede med at forsøge at bygge en kampagne selv – der var tæt forbundet med min hjemmelavede udgave af Carroburg, men gik over til at køre købekampagnen Terror in Talabheim og flytte den til Carroburg

Ens for alle disse er at jeg har været mere vild med verdenerne de foregik i end selve historien. Jeg har også været vild med historien, men settingen har været det fedeste ved dem.

Fantasyscenarier i fantasy verdener

Det er også tydeligt at hvis man kigger på min scenarieproduktion har verdensbygning spillet en stor rolle.

Imperiet

Vores Warhammer novelleantologi fra Fastaval 2009 var 11 scenarieforfatteres take på forskellige provinser i Imperiet. Det er forskelligt hvor meget Warhammer kanon og individuel verdensbygning betød for de bidrag og de var måske ikke mere settingsbestemte end scenariet som ofte er, men settingen kom først: Hver forfatter valgte en provins og skrev ud fra den.

Ascalon

Mit scenarie om en ond slavehandler og en by ovenpå en aktiv vulkan fra året efter var heller ikke mere settingstungt end fantasyscenarier som ofte er, men eftersom jeg ikke er den eneste der har arbejdet med dette sted, så blev mit og andres scenarier om Ascalon digteriske beretninger om denne setting.

Narzula City og Tanger

I mine to scenarier om Narzula City tabte jeg sutten totalt. Narzula City setting, som man møder i Jonas Hjorts Fantasy Gangster og Narzula City Noir måske er den fedeste settingbeskrivelse jeg har lavet, men det er bare ikke særlig gode scenarier. Det samme gælder faktisk også Martin og mit Sønner og Sammen, der foregår i beatnick Tanger. Der er ikke meget settingbeskrivelse i det scenarie, men når jeg kigger på det efter mange år efter, ser jeg, at det faktisk kun er settingen der holder.

Sådan kan det gå.

Problemet med DMZ

Det er min erfaring at det store problem med en fed setting er at man ofte kommer til at skabe for meget af spillet imens man læser op på og/eller bygger (videre) på settingen. Jeg har oplevet at ens massive verdensbyggerig ikke er en fordel og nogen gange kan en stærk kreativ forventning fra spillederen/scenarieforfatteren stå i vejen for det gode rollespil, fordi spillerne ofte ikke interagere med ens værk som man forventede.

Det ændre dog ikke ved at DMZ er en ret cool tegneserie og ville være en anderledes og god setting til Apocalypse World, som jeg nok begiver mig ud i på et tidspunkt. Øv, det kan virkelig gå galt.

https://youtu.be/EMfNB3fakB8

Hør musikken imens du læser.

I 2018 forsvandt al sprog fra verden. Hvis man stadigvæk kunne navngive sådanne fænomener kunne man havde kaldt det ”Den store nedsmeltning”, men det kunne man ikke. Efter begivenheden var der ikke nogen ord eller meningsfyldte tegn længere. Al sproglig semantik ophørte med at kunne eksistere. Den store nedsmeltning var både mental og fysisk smertefuld.

Efterfølgende forsøgte man naturligt at danne nye sprog både med lyde og med tegn, men hver gang blot to personer finder en enighed omkring tegnene og en semantik, så sker der en ny nedsmeltning – ligeså smertefuld som Den store nedsmeltning, men mere ensom.

Udover mangel på sprog og semantik, så er verden og samfundet forsat. Bonden malker stadig sit kvæg, mælken kommer ud til folk i supermarker. Pengesystemet er selvfølgelig ophørt, men det har ikke ændret så meget, vanen har taget over.

Og folk kan kun udtrykke de mest simple følelser overfor hinanden.

Jeg elsker købesettings a la The Old World i WFRP, The World of Darkness i Vampire: TM og København 2012 i Fusion. Ars Magica og Pendragon og (find selv på flere) har også gode settingbeskrivelser, selvom de tit bliver lidt for lange. Jeg kan i virkeligheden bedst lide korte og interessante settingbeskrivelser, hvor der er plads til at man digter videre på settingen.

Skov

Min ynglingssetting er dog ikke en købesetting og jeg har aldrig spillet i den – faktisk tror jeg ingen har. Det er Anders Skovgaards Skov-setting, udgivet på Anders blog for lidt over ti år siden. Der er to indlæg: En introduktion og et leksikon. Det er det og det er sygt fedt. Glasgræs FTW!

Nord

Jeg har også selv forsøgt at skrive en setting i blot et indlæg. Den hedder Nord og handler om is, dværge, trolde og klassekamp.

Rollespille settings frem

I to af mine kampagner har vi bygget settingen sammen på holdet. Det var sjovt. I den ene brugte vi spillet Microscope: Hvordan det var og noterne fra spillet. Microscope er et fedt spil i sig selv, men virker også super godt som settingfortællingsmotor.

I den anden brugte vi Dresden Files rollespillet, hvor det er en del af spillet at man bygger settingen. Det var sjovt, men efterfølgende jeg synes det var lidt svært at bruge vores setting i selve spillet. Dresden Files er et Fate rollespil og generelt synes jeg Fate at svært at få helt op at ringe for mig og dem jeg spiller med. Måske er vi for gammeldags i hovedet.
Vi lavede Berlin. Vi lavede det over to spilgange: første spilgang + anden spilgang.

Dette er mit version af Fredriks setting, jeg synes vi skal kalde den for “Nord”.

Nord

Kort over Nord

Midt på en næsten uendelig indlandsis ligger tre bjerge. I og imellem de tre bjerge ligger byen Hjem. Har har der altid boet dværge og det gør der stadigvæk. De arbejder i miner under bjergene og laver ekspeditioner ud i islandsskabet til fjerntliggende miner i små bakkedrag, hvor bjerge titter frem af is og sne. Ude på isen er der ingen træer og kun få ensomme buske med kilometer mellem sig. Vejret er hårdt og temperaturerne kommer kun over frysepunktet få gange om året. Måske har der ikke altid været så koldt og måske ligger der både marker, skove og hele byer langt nede under isen. Det ville man kunne læse om i dværgenes ældst skrifter, men disse skrifter er desværre pantsat til det gyldne folk. Det er ikke kun skrifterne, men faktisk alle dværgenes ejendele, altså deres jern, kul, selve byen Hjem og helt ned til deres kroppe der er pantsat til det gyldne folk.

Det Gyldne Folk

Det gyldne folk er høj og tynge. Deres guvernør Claudius Probus og nærmeste familie plus et lille følge er bosat i Hjem på det norlige bjerg, som dværgene kalder Krak Nord og som det gyldne folk kalder for Rector. Ellers er der ikke nogen af det gyldne folk i Hjem. Det gyldne folk og deres konge i det fjerne syd ejer dog alligevel byen Hjem, da dværgene i Hjem ikke kan oveleve uden sendinger af fødevarer fra syden. Det gyldne folk ankommer med deres skibe til landingsstedet Portu Aquilonem i øst, her mødes de af en dværgeekspedition og en repræsentant for Probus, som fragter varerne hjem til Hjem. Hvornår og hvordan denne praksis startende er der ingen der kan huske længere (fordi skrifterne er plansat), men man mener at dværgene i starten betalte for disse livsnødvendigheder med kunstværdigt jern og stålarbejde. Eftersom de havde monopol indså det gyldne folk at de kunne kræve hvad de ville og det gjorde de så. Varerne blev dyrere og dyrere, så dværgene var nødt til at måtte pantsætte alt og sælge deres afkom og dem selv i slaveri for mad.

Hvis Gerald Broms illustrationer er Dark Sun, så er Poul Bonners illustrationer Nord.

De tolv klaner

Dværgesamfundet er fra gammeltid opdelt i tolv klaner. I gammel tid holde de forskellige klaner forskellige rettigheder der var knyttet til forskellige faghemmeligheder: Amboltkanen kendte hemmeligheden bag stålet, den nu næsten opløste Mejselklanen kendte hemmeligheden bag runerne og deres kraft, Hakkeklanen stod for minearbejdet og kendte til byggefagets mange matematiske mysterier. Ti klaner pantsatte alt og solgte sig selv som slaver til det gyldne folk. Økseklanen, troldejægerne, der kender vildmarken, valgte aldrig at sælge sig selv til det gyldne folk. Da priserne på varerne fra syd blev for ublu sagde de simpelthen fra. I stedet overlever de på troldekød og hvad de ellers kan finde ude på isen. De stadigvæk er en fri klan, et frit folk, men det betyder også at de ofte sulter. Det sker de sælger deres færdigheder til ekspeditionerne ud i ismarken for stålvåben eller rustninger, men de sælger aldrig deres evner for madvarerne fra syden. På den måde forbliver de uafhængige af det gyldne folk. En tolvte klan, hvis navn nu er glemt, rejste væk for mange generationer siden måske for at undgå slaveriet, måske før det gyldne folk ankom.

Nogen af ti pantsatte klaner er næsten gået i opløsning. De har solgt deres hemmeligheder til det gyldne folk og medlemmer af mindre vigtige klaner i forhold til minedrift og produktionen af jern- og stålarbejde er blevet flyttet over i andre klaner. På den måde er Mejselklanen blevet opløst og efterkommerne fra denne klan arbejder nu i minerne eller ved smedjerne sammen med de ”rigtige” mine- og smededværge. Nogen få efterkommerne fra Mejselklanen mødes og deler deres viden om runerne når de har små afbræk i tvangsarbejde.

Paul Bonner, Trold og dværge.

Hvorfor er det en fed setting?

Jeg har mest spillet politisk intrige kampagner og aldrig været særlig god til overlevelse i vildmarken-spil, men overlevelsesspil kan noget. Noget som det kunne være interessant at undersøge i en minikampagne.

Kampagnemuligheder

Hvad ville der ske, hvis skibene fra syden holdt op med at ankomme til Portu Aquilonem?

Spilpersonerne er selvfølgelig del af den ekspeditionen, der er rejst ud til landingsstedet.

Her kunne en kampagne fyldt med troldeangreb, snestorme og social uretfærdig måske starte.

Det er en Berlin er en interessant by, en by som vi har besøgt og som vi derfor kan forestille os hvordan ser ud.

Nu skal den bare gendigts på en okkult Dresden files-måde.

Det er historisk en vild by: som hovedsæde i Preussen med franske huguenotter og en af europas bedste krigsmaskiner, Weimarrepublikken i de lystige 20er, nazismen med det blodige slag om byen/Hitlers selvmord ude bag Førerbunkeren og muren. Ak muren og Berlin som et lille bitte stykke vesten midt i Østtyskland.

Berlin er der hvor øst- og vesteuropa mødes, men også arnested for så meget.

Udover de åbenlyse historiske ting, så ved jeg at der er et stort tyrkisk mindretal i bydelen Kreuzberg og jeg kunne læse på wikipedia at det er den by i den vestlige verden, hvor der er flest ateister.

Kulturhistorisk er tysk horror litteratur (som jeg ikke ved særlig meget om) og Wagners ringen med Nibelunger og fortolkning af nordisk/ germansk mytologi.

1. Vælg en by
2. Definere temaer og trusler i byen (tre i alt), lav byens tre aspekter* på baggrund af dem og bestem jer for hvilke slags okkulte væsner og fraktioner der er i byen
3. Definere lacations og “faces” (vigtige personer)
4. Lav spilpersoner
5. Gennemgå og samle det hele

*) Aspekter er egenskaber/særlige karakteristika’er som spiller en helt central rolle i ethvert Fate spil både ift. historien og spilmekanisk. 

Det første trin er altså at man som gruppe beslutter sig for hvilken by man skal spille i. Og selvom der er lang tid til vi starter vores Dresden kampagne (hvilket jeg er ret sikker på at vi gør), så vil det være meget fint allerede at vælge en by nu. Da forfatterne til rollespillet beskriver at det er en god idé at man læser op på den by man skal spille i. Deres forslag til research (såsom ferierejser til byen og læse skønlitteratur der foregår i byen) er måske lidt højt, men hvis min spilgruppe allerede vælger en by nu er der en større sandsynlighed for at de læser et par wikipedia artikler om bydelene og seværdighederne og lokalhistorien i den by vi vælger.

Det er vigtigt at man ved lidt om byen, da man i fællesskab skal definere byen som rollespilssetting.

København

I bogen foreslår at kan bruge den by man bor i eller en anden by man kender godt. Derudover ville jeg ikke havde noget imod at sætte en kampagne i København, da det er en interessant by historisk mm.

London

Providence, RI

Derudover er Providence H P Lovecrafts hjemby og det tæller også for lidt

New York

Istanbul

Ilthmar is a rival city to Lankhmar, located across the Great Salt Marsh and then the Sinking Land from Lankhmar, on the edge of the Deserts. Its people are known as Ilthmarts, and are known for their gambling, their heartlessness, and their worship of rat and shark gods. The harbor of Ilthmar is kept full of sharks for getting rid of criminals and undesirables.

Fra http://en.wikipedia.org/wiki/Nehwon.

Dette er, for mig, den perfekte settingbeskrivelse. Et havnebassin fuldt med hajer, så bliver det ikke mere rock n roll.

Den skal stadigvæk ikke med i selve scenarieteksten, men ideerne til et scenarie begynder at forme sig. Dog ikke nok til at har valgt at skrive det endnu.

.

Der findes flyvende øer

Spillet udspiller sig på den flyvende ø Port, der sammen med andre flyvende øer svæver i himmelrummet over en ødelagt og giftig jord.

Udover flyvende øer findes der luftskibe + revolvere, dampteknologi + hemmelige magiske ritualer, forbrydersyndikater + handelskompagnier, intelligente gorillaer + højstemt platonisk kærlighed. Alle disse + flere er vigtige elementer for scenariet.

.

Smog

Port er både navnet på den flyvende ø Port og en stor handelsby, der dækker øen. Port er labyrint og dækket af en sur smog, i en tidlig alder leger alle Portians udnytte dette til deres fordel. Man kan altid hurtigt forsvinde ud i tågen. Af samme grund tager ofte sporhunde med når man har forretningsmøder med utroværdige typer. I Port har man tit forretningsmøder med utroværdige typer.

.

Vigtige steder i Port

Havnen. Fra andre flyvende øer kommer der luftskibe med folk fra fremmede kulturer. De kommer alle til Port for at handle, men i nogle handler er der mere på spil end som så. Piratkaptajnen James Black er lige nødlandet i havnen.

Ann Street er gaden med de hundene beværtninger. Wizard har boet i baglokalet til baren The White Rabbits Hole siden han droppede ud af universitetet. Han deler seng med Billy Prince Beggars kvindelige håndlager Polly Hand, som arbejder der. For tiden bor Thief bor der også.

Rich Street med alle de store handelshuse, på hjørnet af Nobel + Rich Street ligger Sky Trading Company, som er det største og dermed rigeste af dem. Ejeren Morgan King er byens mest magtfulde mand og meget meget ond.

Universitet med det juriske, det religiøse, det mekaniske og det magiske fakultet. På det magiske fakultet sidder Professor Thomas White og savner Tommy Wizard.

Den hemmelige markedsplads, der er byen tredjestørste marked. Her kan man købe alt hvad hjertet begærer både materielle goder som hallucinerende blomster, eksotiske dyr og slaver, hvis man altså har pengene til det, og hævn, kærlighed og skønhed, hvis man har hjertet til at udfører modydelsen. Billy Prince Beggar holder til på markedspladsen og er dens ukronende konge.

Den tomme katedral, i flot farvet glas og kobberbelagte relieffer fortælles historien om hvordan syv guder dræbte deres voldelige og onde forældre. Hvordan forældrene forgiftende jorden, da de så slaget var tabt. Hvordan guderne redende udvalgte folkeslag ved at bringe dem til de flyvende øer og give dem dampteknologi. Men katedralen er nu tom og øde – for guderne har forladt verden og taget troen med sig.

Folk holder sig væk fra katedralen, da enhver ved at der dér findes hemmeligheder som kun meget desperate historikere og naturfilosoffer ønsker at kender.

.

Billerne

Nedenunder og indeni selve øen bor der kæmpebiller. De er på størrelse med en stor rotte. Også er de det størst trussel imod freden i Port. Billerne er angriber ikke mennesker (med undtagelse af et enkelt spædbarn i ny og næ), men konsumere alle de fødevare de kan komme i nærheden af.

Nogle siger at billerne var på Port før det blev grundlagt. Andre siger at fremmede, magiker, pirater eller andet tyvepak har bragt billerne til Port. Og atter andre siger det er De der byggede den nu ødelagte jords kreationer. Gamle døde guders hævn.

Billernes ophav vides ikke med sikkerhed, dog er alle Ports indbyggere enige om, at der er kommet flere og flere af dem. Billerne skaber fattigdom, da de bliver frækkere og frækkere. Det skaber voldsomme sociale spændinger. Moderate kritikker kræfter kræver guvernørens afgang. Radikale revolutionære udnytter situationen til at orkestrere demonstrationer og gadekampe.

For at komme billeproblemet til livs, udbetaler Ports handelskammer en dusør på tre penny per dø bille.

Der er mange biller at fange, så at være bug-catcher er et godt betalt arbejde. Det er dog også en hård og ringeagtet levevej. Der rygter om at nogle bug-catcher selv opretter biller.

Ved spilstart finder Wizard+Thief en lille guldstatue af en bille.

.

.

Resten af W+T indlægene kan læses her.