For nyligt købte jeg Scion brugt og billigt. Jeg har lige læst intronovellen og selvom den er meget sjov og sejt, så giver hele Scion set up’et mig lidt en tør fornemmelse i munden. Man spiller gudebørn fra seks forskellige bedaget panteoner (græsk, nordisk mytologi, voodoo, traditionelt japansk og aztekernes guder) og kæmper imod disse guders ærkefjender Titanerne. Nu er jeg ikke religionshistoriker, men jeg tænker at titanhistorien passer godt ind i nogen af mytologierne og mindre godt ind i andre.

Min hånd og bog.

Når man har læst intronovellen, som er et nordamerikansk nordisk epos, så virker resten af bogen lidt som nogen postmoderne rod uden mål. Jeg ville ønske det var et spil til at spille en American Gods-historie, men virker det ikke til at være.

Og jeg ville endnu mere ønske at det var et B.P.R.D. rollespil. Men det er det godt nok heller ikke.

Corona og B.P.R.D.

Under vores lock down fik jeg læst sygt meget B.P.R.D.

Infoboks: B.P.R.D. er en Hellboy spinoff tegneserie. Hvis du ikke kender den eller Hellboy tegneserien, så slå den op på nettet. De er ret fine.

Fem B.P.R.D. samlebind i en klassisk Billy reol.

Jeg var flere gange inde i Faros og (halv nervøst) købe endnu en del af Hell on Earth. Jeg havde i forvejen læst Plague of Frogs og i julen læste jeg 1946-1948. Samlet er det den vildeste historie. Det er oppe på den helt store klinge – med kæmpe monstre og verdens undergang fortalt igennem et ret stort persongalleri med næsten små, men meget nærkommende horror- og okkulte fortællinger.

Jeg har bygget meget af min online Warhammer kampagne op over samme formel (bare med et mere fast persongalleri). Man kan læse mere om den kampagne hvor på Thomas’ blog.

Lad os sige, at vi skulle spille B.P.R.D.

På fredag går jeg på ferie og det er lidt dødt med rollespil i ferien. I virkeligheden mangler jeg ikke kampagner. Principielt spilleder jeg tre og spiller med i en, hvilket mindst er to for mange, men for folk som mig er det ret hyggeligt at dagdrømme om ens næste kampagne.

Og hvis jeg fik tid engang, hvordan kunne man så lave en B.P.R.D. kampagne?

Det ville være noget med at spillerne spiller flere forskellige personer eller i det mindste hjælper med at spille biperson. Der skal være plads til forskelligt powerlevel – nogen kan vanvittig magi, andre er semiudødelige mærkelige væsener/konstruktioner og andre er ret normale forskere/soldatertyper. Der dør en del hovedpersoner undervejs, men aldrig i ligegyldige kampe og uden en god opbygning. Generelt er serien ikke bange for karakterudvikling (både personlig, men også i figurernes evner) – man kan faktisk sige at den er drevet af det og den gør det virkelig godt.

Nå ja, også er baggrundshistorien og hovedplottet verdens undergang – og alle de små fortællinger, der foregår imens kæmpemonster ødelægger Jorden/virkeligheden/kosmos.  Jeg tænker, at rollespilssystemet skal kunne rumme dødeligheden på en god måde, forskellige evner (herunder ret magiske af slagsen), et stort persongalleri og de små og store sidehistorier.

Dresden Files, Savage Worlds, World of Darkness or what?

Af en eller anden grund håbede jeg på at Scion kunne rumme et B.P.R.D., men det kan det overhovedet ikke.

Dresden Files

Når jeg kigger i min egen systemsamling, så kunne et hack af Fate-spillet Dresden Files måske gøre det. Jeg kunne bare ikke rigtig få Dresden Files til sådan rigtig at virke sidst jeg prøvede at spille det. Faktisk er det et generelt problem jeg har med Fate.

Derudover ligner Dresden Files universet på nogen måder lidt B.P.R.D. og andre overhovedet ikke. Jeg ved ikke om det kunne gå hen og blive forvirrende i længen.

Savage Worlds

Savage Worlds har jeg ikke spillet særlig meget, men det er enkelt og virker fint og jeg har en meget superpower-bog til det (som godt nok har mindre personlighed end Bilka). Det er ikke det mest inspirerende rollespilssystem, så stabilt og det er hurtigt at lave spilpersoner i det – hvilket er godt, hvis man skal lave mange af dem.

World of Darkness

World of Darkness, som jeg har også har stående, er modsat Savage Worlds fuldt med stemning. Nogen af stemningen passer endda på B.P.R.D. Man kunne kører det semisystemløst, eller retter sagt man ville være nødt til at køre det semisystemløst, da World of Darkness-system er ret rædsomt. Til gengæld er det let at hacke. Sidst jeg forsøgte at spille noget ikke WoD med World of Darkness som system – gik det dog mindre godt.

Ingen af de ovenstående systemer er nødvendigvis særlig gode til at rumme fortællestrukturen i B.P.R.D. Jeg ved ikke om et system behøver hjælpe med det eller om det bare er fint nok at der er et system for action og xp. Eller om det ville være rart med hjælp til flere spilpersoner og noget mekanisk til både at rumme dommedag, et vampyrsideplot og karakterudvikling.

Hvilket system ville du bruge til at spille B.P.R.D.?

Hvad jeg tror virker godt online

Jeg har tænkt over hvordan man får online rollespil til at virke bedst. Her er hvad jeg er kommet frem til.

Hold det kort og godt

Forholdsvis korte spilgange og gode pauser (med meget faste vi-er-tilbage-tidspunkter), da det er hårdere, at spille online end offline og da man jo ikke bare kan hente folk, der hænger ud ved køleren i køkkenet.

Jeg tænker også at man skal holde spilgruppen forholdsvis lille. Jeg ville foretrække tre spillere, max fire spillere.

Som sidebonus kan man evt. klippe alt det kedelige ud af spillet, såsom ligegyldige scener hos smeden, hvor man køber ligegyldige sværd og rustning eller turer på biblioteket efter okkulte værker.  Måske kan man lade det afløse af mekanik. Jeg tænker GM og spillerturer a la Mouse Guard eller lave flashbacks til planlægningsscener undervejs i kuppet a la Blades in the Dark. Sådan at man kun spiller planlægningsscener, hvis det er nødvendigt for kuppet/missionen.

Quentin fra Mouse Guard

Hold mikrofondisclin

God mikrofondisciplin er key. Det er ok, at det ikke lykkes hele tiden, men man skal tænke over at man ikke snakker i munden på hinanden.

Det skal helst være fortællinger, der understøtter monolog-baseret spil end vi råber i munden på hinanden-dramaer, fordi det første virker utrolig meget bedre end det sidste online.

Både mikrofondisciplinen og monologerne betyder at man (alle, men især GM) skal tænke endnu mere over samtaleøkonomien i spillet end vi normalt gør. Vi skal altid huske dem, der ikke nødvendigvis siger så meget af sig selv når vi spiller, men når vi spiller online er det endnu mere vigtigt at hjælpe dem med at komme til orde.

Personlige præferencer

Jeg kan godt lide at spille med video, hvor vi kan se hinanden og evt. faktisk kan ligge noget krop i vores spil.

Handouts og kort er ikke så vigtigt for mig, men det er fint at man kan dele billeder mm. undervej. Det virker meget sejt med at alle de taktiske funktioner og opslagsværker, der fx er på roll20, men det virker til at hvis man bevæger væk fra D&D, Call og Fate(?), så er der ikke så meget hjælp at hente i platformen.

Terninger. Det er måske fint nok at dele en dice-roller app, så man kan se hinandens terningeslag, men for mig virker det lige så fint at rolle terninger analog hver for sig.

Mulige kampagner og systemer

Hvis jeg skulle være GM i en onlinekampagne, så har jeg et hav af ideer, men de mest formulerende har jeg skrevet nedenfor. Man er velkommen til at kontakte mig, hvis man synes det kunne være sjovt at prøve noget af det nedenstående.

Eksperterne

Jeg har længe basket med en warhammer-kampagne om en gruppe soldater, der er under kaos-krigen, bliver sat til at hente (kunst)skatte ud fra en adelsmands nordlige slotte og andre besiddelser, så de kan blive hentet ”hjem” til Reikland og i sikkerhed.

Jeg synes det er en sjov kampagne-idé, fordi det grundlæggende er en dungeon crawler, men i stedet for at man skal finde magiske sværd, så skal man rede et værdifuldt maleri af den tileanske maler Leonardo Vecelli. Der er selvfølgelig fuld af kaosvæsner, fristelser og hærintriger undervejs.

Er det Warhammer?

Det ville være oplagt at spille det i Warhammer 4. ed., fordi spillet er sat i det univers, fordi jeg både ejer 4. udgave og det er det nyeste warhammersystem. Desværre er jeg stadigvæk ikke så stærk i systemet og det virker lidt… rodet. Hvis jeg skulle kører det i Warhammer, så skulle det nok være med Thomas’ husregler og spillere, som kender reglerne bedre end mig.

Man kunne selvfølgelig også bare spille det i 2. udgave, men det virker næsten lidt forkert når nu 4. udgave findes og der er mange gode ting i 4. udgave. Suk.

Det kunne også være noget som man kunne spille i gode gamle Drager og dæmoner eller det nemme og dejlige Savage Worlds. Måske endda lave en hjemmelavet verden – hvor ”Kaos” invasionen kan være orker eller måske bare et andet menneskerige. Man kunne endda lave verden i fællesskab igennem et spil online Microscope, men så er man måske over i noget helt andet.

Sidst, men ikke mindst kunne det nok let laves i Blades in the Dark, men skal Blades in the Dark først lige hackes og det virker som lidt for meget arbejde.

Alternative kampagnemuligheder

Ville det være oplagt at lave en Pendragon, Ars Magica eller Vampire-kampagne med masser af downtime og excel-ark.

I disse systemer har jeg, personligt, ikke nogen færdige kampagner på hånden. Vampire har jeg lidt en iberisk dark ages ting. Pendragon og Ars Magica har bedre downtime værdi, men til gengæld kender jeg ikke reglerne og verden ligeså godt som i Vampire.

Derudover har jeg ikke helt opgivet en B.P.R.D.-kampagne endnu, men om den skal online, hvilket system man skulle bruge og dens fokus er et senere indlæg værd.

Jeg elsker pdf’er. Ikke nok med at de er billigere end de mange dyre rollespilsbøger, så betyder pdf’er at jeg kan havde en masse bøger med på farten. Det er nemlig mest når jeg rejser eller transportere mig med det offentlige at jeg får læst. Der er det perfekt at læse på min telefon eller ipad. Rollespilsbøger er simpelthen for store at slæbe rundt på. Derudover er de for grimme til at jeg ønsker at vise mig offentligt læsende i dem.

Her tænker jeg ikke kun på de virkelig rædsomme drengerøvsillustrationer rollespilsbøger er udsmykke med, men også på meget store (A4?)format de kommer i. Det er jo ellers kun coffeetable bøger og videnskabelige kompendier der kommer i

A4 størrelse. Desværre er rollespilsbøger ikke ligeså flotte som coffeetable bøger er. De signaliser heller ikke samme seriøsitet som videnskabelige kompendier. De signalisere nørd og ikke på den gode måde.

En stor rollespilsbog, en normal bog og en lille rollespilsbog.

Under spil vil jeg helst bruge fysiske bøger i stedet for at kigge ned i en skærm, derfor har jeg også en nogen udvalgte bøger i min reol. Jeg ville dog ønske at flere bøger var ligesom Diaspora eller Burning Wheel – der ligner rigtige bøger, da de er trykt i en normalt bogformat og forsideillustrationerne er mønster fremfor drengerøvstegninger. Eller den lille udgave af Savage Worlds og Mouse Guard – som begge kunne gå at være tegneserier.

Peters Wrecker’ Exile

Peter beskriver en Wrecker’s Exile kampagne som kan blive rigtig god. Der er pirater, en skat og et ret lidt uhyggeligt mysterium. Derudover er kampagnen i mellem 4-6 spilgang, hvis man kunne holde den på max 4 ville jeg være så meget på. Det er en skarp idé som ville holde i kort kampagne.

Olivers Places of Wonder

Myst og Planescape fantasy med Oliver der digter spændende steder og situationer. Et perfekt match. Dresden Files i DK vil jeg selv kører. Derudover glæder jeg mig sygt meget til at Oliver overtager vores Berlinerkampagne.

Elias’ Night Witches

En kort kampegne, hvor man russiske kvindelige piloter i Anden verdenskrig. Sejt.

Thais’ Drager og Dæmoner troldsmandskampagne med kraftig Dunsany-sk glasur

Jeg kan godt lide Drager og Dæmoner og har gerne ville spille en troldsmandskampagne. Det kan godt gå hen og blive lidt kedeligt med Thais’ ”mest egalitære og antiautoritære troldsmandsorden”, men mon ikke der kommer nogen for orden ydere konflikter som er interessante?

Mortens GURPS’ Goblins: Rendestenens uslinge

”1800-tallets London i en verden befolket af goblins” er en fed setting, hvis det ikke bliver for fjollet, så kan det gå hen og blive ret fint.

EDIT:

Thomas’ Økser og runer

En dværgefamilie der er på vej op i klanen. Jeg elsker dværge-delen, familie-delen og comming up in the world-delen.

Dem der ikke har lavet en liste

Kristians Ars Magica

Kristian har ikke lavet en liste, men jeg ved bare at han brænder for at lave en rock n roll Ars Magica kampagne sat i Birmingham eller lignende.

Thomas’ highwayman

Thomas har heller ikke lavet en liste, men mon ikke en Dick Turpin historie spillet i Savage Worlds er at finde iblandt Thomas’ syv forslag. EDIT: Nu har Thomas lavet en liste.

Simons Mouse Guard

Når Simon ikke skriver scenarier hvor man udtrykker børns problematiske forhold til yoghurt igennem Wagners operacyklus, så spilleder han bland andet Mouse Guard. Jeg vil gerne prøve at være spiller i en Mouse Guard kampagne (selvom der sikker er lidt for mange bamser i fortællingen).

1) Dresden Files Copenhagen: Open Haven

Ja, en Dresden Files kampagne sat i min hjemby. Pt. spiller vi i Berlin og det er sjovt, men jeg har aldrig prøvet at spille i den by jeg lever i. Fordelene er, for mig, åbenlyse: man kender de forskellige bydele, man ved hvor lang tid det tager at komme fra A til B, man kan blive inspireret til interessante plot når man bevæger sig rundt i byen (især da jeg boede i Nordvest så jeg spændende steder hvor man let kunne digte interessante okkulteplots over). Derudover har København en interessant historie, som jeg kender bedre end andre storbyer: Fanden er løs i laksegade, 80ernes BZ-bevægelse, besættelsen, Kirkegaard & H.C. Andersens København osv.

Jeg vil utrolig gerne prøve at sætte en kampagne i mit København.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 4

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 5 for de fleste, 2 for en bestemt spiller.

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 3

2) Tales from the Wild Blue Yonder

Jeg har spillede Lady Blackbird, da det ”udkom”. Det var første kapitel i The Wild Blue Yonder-serien og der er kommer to kapitler mere i serien. Hvert scenarie har nye spilpersoner og foregår andre steder i Lady Blackbird-verden. Lady Blackbird-verden er super fed med flyvende øer og steampunket renæssance teknologifølelse. Scenarierne kan spilles uafhængigt af hinanden, men det ville alligevel være interessant at spille dem i træk, da verden binder dem sammen. Hvert scenarie tager en eller to spilgang hver, så man kunne klare det på 2-3 måneder.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 3

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 2 (men mon ikke jeg kunne finde nogle at spille det med?)

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 5

3) 50 Fathoms

Det er en Savage Worlds pirat plot point kampagne. Jeg kan godt lide Savage Worlds, jeg synes pirater er bomben og hvad jeg har forstået om plot point kampagner, så lyder de som en god struktur. Som er en slags sandkasse med særlige steder/punkter man før eller siden kommer forbi og som bevæger kampagnen videre. Men jeg har ikke rigtig kunne finde noget om indholdet i kampagnen, altså de der plot pointer, andet end at en del folk er glade for den. Derudover er 50 Fathoms ikke bare sørøvere, men fantasy sørøvere med mærkelige racer, fx fede søløvemennesker, røde halvorker, delfinmennesker, en slags mind flayers og intelligente sekretærkrabber. Det virker lidt fjollet (ikke mere fjollet end D&D, men D&D er også for fjollet ift. min smag) og udover de intelligente sekretærkrabber er det faktisk ikke særlig opfindsomt (der er fx ingen gorillapiratrace). Jeg har intet imod fantasy, men jeg har det svært ved fortænkt fantasy. Jeg har ikke læst 50 Fathoms, men Sundered Skies, den eneste anden Savage Worlds fantasysetting, jeg har læst var en god idé, der simpelthen blev metaplottet ihjel. I nogen anmeldelser virker det til at 50 Fathoms kan begå den samme fejl. Men jeg er glad for systemet, temaet og synes plot point kampagne lyder spændende.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 2

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 4

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 4

4) Gangsterkampagnen

Jeg elsker gangsterhistorier: Godfather (og de fleste bøger af Mario Puzo), Boyz n the Hood, Blood in, Blood out, Peaky Blinders, Sopranos, Once Upon a Time in America, Goodfellas, The Wire, Hellblazer: Hardtime, Gangs of New York og the Kingpin-figruen i Daredevil osv. Det er virkelig en darling, men jeg kunne godt tænke mig at lave en “Becoming Il Capo dei Capi”-kampagne. Det kunne være den klassiske Mafia, men den jødisk mafia, den irske, den spanske, den engelske i England eller den afroamerikansk kunne også godt virke for mig. Det er en kampagne, hvor det er usikkert om alle spilpersonerne overlever kampagnen og det er svært for dem at få deres foretagende til at lykkes. Det er en darling og derfor kan jeg brænde mig big time, hvis jeg satte denne kampagne i søen.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 5 (men gør det nok ikke)

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 3

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 3

De store ”historiens gang” kampagne:

5) Den store Vampirekampagne

Jeg elsker (jo) stadigvæk Vampire the Masquerade. Er systemet spilbart? Nej, ikke rigtigt. Lider universeret under en metahistorie? Ja, det gør den sgu. Men jeg holder alligevel meget af Vampire – især de store historiske træk vampyrernes udødelighed gør muligt, men også klan/politik/romantik/personlig gys set up’et. Det er røvsmukt. Jeg kan overhovedet ikke overskue at lave en ny historisk Vampirekampagne, men heldigvis er der udgivet tre historiske kampagner, nemlig  Transylvania Chronicles, Giovanni Chronicles og Ventrue Chronicles. Eftersigende skulle Transylvania Chronicles være den mest spilbare, men den er stadigvæk i stykker og der er en række begivenheder, hvor spillerne mere eller mindre er statister imens mere magtfulde npc’er er i fokus. Der er meget metaplot – måske for meget –, man skal selv flette ekstra fortællinger ind i historien og der er noget med at man skal huske at give figurerne flere xp end angivet i kampagnen, så det er ikke en plug and play kampagne. På trods af arbejdspresset, så ville det være sjovt at spille kampagnen.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 5

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 4

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 1

6) En Microscopekampagne,

hvor man spiller et stort riges storhed og fald a la Romerrigets ditto. Det ville være sat i en anden verden, ligesom ens civilization computerspil kan være sat i en anden verden, men meget a la vores egen antik/senantik. Det kunne være fedt at give sig god tid, så man også får tegnet kort mm. Måske kunne man komme op på 4-6 spilgange og få bygget en stor historie.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 4

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 2

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 6

7) Engel/Tidsagent kampagne

Kampen imellem lyset og mørket. Ærkeenglene eller andre magtfulde (og ikke nødvendigvis gode) væsener taget 5 sjæle, som de i løbet af historien lader besætte personer, der befinder sig i vigtige historiske perioder i kampen imellem lys og mørke. Man spiller disse sjæle og den menneskelige rest, der er i kroppen man besætter imens man kæmper imod franske revolution og senere for amerikanerne i 2. verdenskrig. Det hele skal selvfølgelig ikke være krig, men også intrige, efterforskning og koldkrigslignende scenarier op igennem historien. Jeg tror Nephilim handler om dette, men system kender jeg ikke, så jeg ville nok lave et andet i Fate Core. Desværre bliver jeg helt træt når jeg tænker på hvor meget arbejde der ligger i en sådan kampagne.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 3

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 5

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 2

7½) Empira

En variation over dette kunne være Dresden Files op igennem historien. Troldmænd kan blive omkring 300 år gamle, feer lever vel for evigt og det er der masser af andre overnaturlige væsener der også gør. Derudover kunne man på passende tidspunkter spille hinandens børn, så der er rig mulighed for at man kan spille en Dresden Files kampagne med masser af downtime, så man kan bevæge sig op igennem historiens gang.  En sådan kampagne skal selvfølgelig havde et fokus/tema. Det kunne være at man spillede en orden, hvis formål det var at stoppe en mystisk kaosdrage, der vågnende når store vestlige imperier opstod og som ville lægge jorden. Kampagnen kunne på den måde starte i Romerriget (jeg ved godt der var imperier før dette, men det virker som et godt sted), over til Konstantinopel, Frankerne, Det Østrig-Ungarske kejserdømme, Det Engelske imperium over til Nazityskland for at ende i USSR/USA (man rejser frem og tilbage) og USA til slut. <- hvem har jeg glemt?

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 5

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 5

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 2

I dag, d. 23., er det:

For et par år siden kørte jeg en mindre kampagne i Savage Worlds. Savage Worlds er et simpelt, let, hurtigt, godt og noget klassisk rollespilssystem der passer perfekt til lidt plup’ed kampagner. Desværre kan Fate Core meget af det samme og jeg vil som oftest vælge dette, men når/hvis vi bliver træt af aspekter, så står Savage World klar.

Savage World er et godt lille system.

Jeg har det ikke ligesom Peter: Jeg kan godt lide at lave settingbeskrivelser, men kun nogen gange. For mig skal det være let at spille selvom jeg ikke lige har tid til at lave npcer eller forberede noget som helst. Til gengæld skal det også være muligt for mig som GM at forberede mig (og skrive den ene blogpost efter den anden om alle mulige npcer eller settingen mere eller mindre generelt).

Med mit omskiftelige behov sætter jeg mig lidt mellem to stole. Mange af de forskellige indiespil er designet ud fra en no prep-filosofi og giver mig alle mulige værktøjer til at lave fedt rollespil fra en løst defineret setting. Det vil jeg gerne, men kun nogen gange. Andre gange har jeg behov for at kunne forberede mig og planlægge, fordi jeg synes det er sjovt at se hvordan det jeg har forberedt og planlagt udspiller sig i spil. Det er diverse no prep-spil ikke så gode til.

Sidst, men ikke mindst så gider jeg ikke læse regler. Jeg gør det selvfølgelig, hvis jeg skal, men jeg synes ikke det er særlig sjovt. Omvendt synes jeg det er sjovt at bygge regelsæt ind i andre regelsæt.

Derfor har jeg i en tidligere kampagne taget Warhammer FRP og bygger alle mulige regler ind i det. De fleste regler læste om på Mortens blog – enten som regler han fundet på eller i nogle af hans mange spilrapporter. Det virker for mig og er grunden til at jeg næsten aldrig spiller som reglerne er beskrevet.

(Hvis du er spiller i kampagnen må du ikke bruge resten af links’ne i teksten).

Tordengudens fisketur

I starter med et drømmeartigt bipersonsspil. De mytiske væsener Tordenguden, Retsguden, Forsterbroren og Menneskebarnet er på besøg hos Trolden ved havet. Asger spillede Trolden ved havet, de andre tre spillede Retsguden, Forsterbroren og menneskebarnet plus forskellige aspekter af Tordenguden (som altså var en slags fællesspilperson). De fik et skriftligt oplæg.

Tordenguden og Trolden tog ud og fiske. De fiskede efter et Kaosbæst, en orm. Da de den på krogen gik voldsomt for sig. Der var både en voldsom havdal, regn og lynild. Det blev så voldsomt at Trolden så sig nødsaget til at klippe fiskelinjen (der stod i Asgers papir at han havde ansvaret for at stoppe scenen og den gjorde den når Trolden klippede fiskelinjen).

Derefter vågner spilpersonerne og action!

Rettere sagt så vågner alle spilpersonerne på nær Eric (Rasmus’ spilperson), der er ligger i en form for komatilstand. De sidder i Erics bil i et industrikvarter i Providence. Det er søndag morgen. De er våde og bilen er våd indvendig. De kører Eric på hospitalet. Hører bank fra bilens bagagerum – dernede er den mumificeret blæksprutte! Den er tør og død, men banker på bilen når de lukker den ind i bagagerummet.

Hurtigt kører de hen til Als bar for at kunne overbringe blæksprutten til Don Vito Cuccinni. Her møder de Raymond L.S. Patriarca og dennes mænd og disses tommy guns. De har dræbt Don Vito, Al og to andre gangsters som spilpersonerne ikke kender. Det kommer hurtigt til kamp og vi opdager at tommy guns er farlige. Under kampen opdager Harry at han er ekstra hurtig, da han på et tidspunkt forsøger at hoppe om bag bardisken. Ben føler sig lidt mere holdbar, det gør Giuseppe også og Liam (LOC) er mere overvågen end normalt (og det er derfor sværere at ramme ham). Savage Worlds er et hurtigt kampsystem og dødeligt*, så på et tidspunkt bliver Asger ved at slå aces på sit skadeslag og giver Patriarca åndssvagt meget i skade. Den kommende historisk rigtige gangsterboss og keyplayer i min kampagne dør (og det eneste han nående i kampen var at forsøge at flygte). Oh well.

*) Det gik op for mig at han kunne godt havde overlevet, fordi man ikke dør af skade i Savage Worlds, men at man bliver ”incapacitated” og spilpersonerne ville nok ikke havde dræbt ham i koldt blod.

Edit: Der er også soaking regler som jeg ikke lige havde fået læst, men eftersom Patriarca faktisk havde 4 bennys (SW’s plotpoints) tilbage, så tror jeg faktisk han kunne havde soaked det hele. Oh well.

Resten af spilgangen gik med:

• At spilpersonerne “overtalte” en overlevende gangster til at tag til Innsmouth og være deres spion der oppe.
• At Giuseppe var til familiemiddag og blev på den måde fri for skade. Her han nødt til at fortælle at det var Tysker Otto der havde gjort søsteren gravid. Der blev grædt, skældt og planlagt bryllup. Vi spillede bipersonsspil og fik alle udlevet vores indre italienske stereotyper.
• At de to irer Ben og LOC gav blæksprutten til Fader Finnegan O’Doran.
• Til slut kom de alle til møde hos James Kingsmaker der fortalte at han gerne ville give 1000 $ for blæksprutten.
  Derudover ville han gerne betale dem for at finde Maria Lopes dos Reis som er blevet væk. James Kingsmaker er meget underlig og antyder at han kender spilpersonerne, selvom han påstår at han først just nu er flyttet til staterne fra Storbritannien.

Vi har spillet os frem til tirsdag d. 7. juni 1938, altså små fire dage in game på to spilgange, det bliver en lang kampagne. Ellers er vi godt i gang

De fem spilpersoner blev præsenteret:

• Brandmanden Harry Millwall slapper af på hans vagt, før han skal ud og spille Baseball om eftermiddagen (han er kvarterets sportsstjerne).
• Ben O’Conner passer sin frugtvogn.
• Mekanikeren Giuseppe etellerandet italiensk roder i familiens værksted og forsøger at undgå sine tre brødre, da der er nogle familieproblemer.
• Politimanden Liam O’Ceallaigh går en kollegas beat, fordi han har arvet en gæld til mafiaen fra sin familie (laaaang baggrundhistorie).
• Wannabe gangsteren Erik Johnson er ude sammen med sit idol Al og tæske gæld ind før dagens kamp.

Liam ser Erik overfalde en skyldner og stopper Erik i hans forehavende. Al træder til og husker Erik på at han stadigvæk skylder og at han skal møde op samme aften på Als sted (en bar).

Der er Baseball kamp. Giuseppe og hans tre brødre har taget jernrør med til kampen, fordi de regner med at deres søsters hemmelige kæreste David Miller også er til kampen. Problemet er blot at Giuseppe godt ved at David Miller ikke er søsterens kæreste, da han kender den rigtige kæreste: Tysker Otto. Efter kampen, ved at involver Liam, undgår Giuseppe at hans brødre tæver en uskyldig. Under kampen spiller Ben (hos Erik som bookmaker) på at Harry slår en home run. Jonas, som spiller Harry, slår ikke godt nok på terningerne, taber dermed Bens penge og baseballkampen.

Al kontakter Ben, som skylder penge, og Harry, der tilfældigt står sammen med Ben og Erik, og lover dem 100$, hvis de henter noget for ham i en fiskerby oppe nord på. Nu har Ben, Harry, Liam og Erik (fordi han i forvejen løber ærinder for Al) lovet at komme til mødet om aften.

Men som GM manglende jeg stadigvæk at få Giuseppe til at komme til mødet. Det er ender med at vi får spillet os frem til at søsteren er blevet gravid og Giuseppe finder ud af at Tysker Otto skylder penge til Al. Det er ikke den mest elegante historie, men vi spille det frem sammen og de andre spillere spillede diverse bipersoner.

Til mødet finder vores helte ud af at det faktisk ikke er Al der er opgavestiller, men overgangsterbossen Vito ”Superstizioso” Cuccinni. De finder også ud af at de skal til Innsmouth og hente en mumificeret blæksprutte. For ti år siden var der er et militært (politi)raid i Innsmouth, men siden er byen blevet bygget op igen. Blæksprutten er i en efterladt Frimurerloge.

En lang biltur 5-6 timer senere er vores helte i Innsmouth og med lidt besvær og et møde med en mærkelig mand finder de logen. Den er dog ikke helt forladt og der går pulp’ed vold i den – de dræber to indavlet kultister. De roder rundt i huset og efter noget tid finder de kælderen. Hernede finder de tre ødelagte staturer og en overkultisk. Ham får de også dræbt, men i det han dør strømmer der saltvand ud af hans sår. Samtidigt kan de høre at der er flere kultister på vej. De finder en underjordisk gang som de løber ned af. Der kommer mere og mere vand ind i gangen og på trods af flere paniske handlinger drukner de. De finder ikke den mumificeret blæksprutte.

Erik er den første der vågner. Han sidder i sin bil (bilen som kører til Innsmouth i). Den er fuld af vand og han åbner døren. Vandet løber ud og vi stopper spilgangen. Næste gang starter med at spille hvad spilpersonerne drømte efter de var druknet. Spiller synes det var en ret syret afslutning, men var alt i alt ret vel tilfredse med vores første spilgang.

.

Refleksioner

Bipersoner

Vi fik nogle bipersoner i spil: Gangster Al, Gangsterbossen Vito ”Superstizioso” Cuccinni, Giuseppes familie (minus moderen), David Miller (lidt), Tysker Otto, en unavngiven skyldner og nogle jeg ikke har nævnt i det ovenstående: Baseballtræner Steve (good guy), Brandmajor Jeppers (bad guy), den unavngivende skyldners 5-årige datter og plus nogle Innsmouth kultister. De ryger ind på det store bipersonsark hvor jeg har angivet navn, ”profission”, spilgang og relation og så bliver de hentet frem, når jeg skal bruge dem igen.

iPad

Jeg brugte min ipad hvorpå jeg havde to pdf’er som jeg skulle bruge undervejs. Det blev lidt noget rod når jeg skulle skifte mellem de to pdf’er. Næste gang printer jeg de sider jeg skal bruge, men jeg var løbet tør for blæk, broen var oppe osv. Ydermere brugte jeg ipad’en et at slå ting op på Wikipedia og det virkede faktisk ok. Jeg er i forvejen en GM der godt kan finde på at trække mig lidt tilbage imens spillerne spiller hinandens bipersoner. Der slår jeg som oftest ting op i regelbøger, så når jeg slog ting op på ipad’en var forskellen den samme.

Baseball

I baseballkampen, som var en central scene i aftens spil, lavede vi et lidt interessant sæt op. Ben (Allan) ville gerne gamble på udfaldet. Vi bestemte at Harry ville afgøre kampen og det derfor var Jonas der skulle slå for om hans hold vandt kampen og om Ben vandt sit væddemål.

Jeg satte nogle odds som Allan kunne vælge imellem alt efter hvor mange penge han gerne ville kunne vinde og hvor svær en sværhedsgrad Jonas skulle havde. Ben havde 10$ at spille for og skyldte i forvejen 17$ til Erik fra tidligere spil (baggrundshistorie).

Odds 1: Hvis Jonas blot skulle klare en sværhedsgrad på 4 ville Allan få sine penge igen (10$) og 5$ oveni hatten.

Odds 2: Hvis Jonas skulle klare en sværhedsgrad på 8(!) ville Allan få sine penge igen (10$) og 10$ oveni (altså 20$ i alt).

Odds 3: Hvis Jonas skulle klare en sværhedsgrad på 12 ville Allan få sine penge igen plus 20$ oveni!

Allan valgte odds 2. Det betød at hvis Jonas kom op på en 8er så ville Allan stå med 20$ i hånden efter kampen – nok til at betale sin gæld og stadigvæk have 3$ at hygge sig for. Jonas slog (med et re roll vha. Bennis) 7. Det virkede virkelig godt. Der var tre spiller involveret i konflikten, de to andre var også på, fordi der er noget på spil – især for Allans spilperson Ben. Derudover er det sjovt at en spiller sætter sværhedsgraden for en anden spillers handlinger.

Savage Worlds

Jeg bør blive bedre til Savage Worlds reglerne, men det kommer nok hen af vejen. Det er et ret fedt system. Også er det vigtigt at huske spillekort (de endte med at bruge en app på Allans iPhone) til initiativsystemet.

Den sidste tekst var et oplæg til forventningsafstemning af spilstil:

Brev til spillerne:

Ok, vi har efterhånden spillet sammen i lang tid, men måske fordi Allan er ny på holdet, måske fordi jeg bare er har glædet mig meget til at være spilleder igen, har jeg forsøgt at formulere nogle tanker omkring hvordan vi spiller og (mest om) hvordan jeg synes vi bør spille i den nye kampagne. Det er ikke fordi jeg synes vi spiller dårligt eller noget, jeg synes vi har en rigtig god gruppe, men som projektleder er jeg blev ret van til tænke i forventningsafstemning.

Arbejdsskade?

Det nedenstående er et oplæg og kan naturligvis diskuteres, men forvent at der nok er et par darlings iblandt.

Det sociale: Karakterspil & Kage

Det vigtigste for mig ved vores rollespil er at vi ses og hygger os med at rollespille med hinanden. Det er megavigtigt at der er kage og hyggelige drillerier og snak og whatnot. Vi har det godt sammen og det er vigtigt. Men det er selvfølgelig også vigtigt at vi spiller noget godt og rørende rollespil. Når man spiller kampagnerollespil gør man ikke det hele tiden, men jeg synes vi generelt er gode til at mærke hvornår man kan være fætter fiffy og hvornår man bør være mere på. Lad os blive endnu bedre til det – for jeg vil helst ikke undvære nogen af de to dele.

System basis: Savage Worlds

Vi spiller rollespilssystemet Savage Worlds. Jeg har sendt en gratis version af reglerne med – I må meget gerne læse dem ved lejlighed. Det udmærker sig ved at man slår mange forskellig sidetegninger og er et såkaldt universalt system, som skulle kunne bruges fra alt til Fantasy til Moderne Superhelte, dog er alle de officielle settings der er skrevet til systemet ret Pulpet. Det er et hurtigt system der er godt til at håndter slåskampe og ”klassisk” rollespil i den systemlette afdeling. Ellers udmærker systemet sig ved at man bruger spillekort til initiativ, at man har nogle helt særlige point Bennies – som er meget ligesom fate points i Warhammer som man kan bruge når man er presset og der forskel på om ens modstanderne er håndlanger eller bosser.

System overbygning: Indie love

Udover Savage Worlds vil jeg bruge et vel af systemer og mekanikker som jeg enten finder på eller låner fra andre spil. Fx skal vi spille Klodsmajor på et tidspunkt. Jeg forbeholder mig retten til bygge ovenpå det vi spiller. Jeg laver ikke om på selve grundsystemet (Savage Worlds) med minde vi alle bliver enige om det er en god idé, men jeg vil indfører flere og nye regler som vil påvirke vores spil fra spilgang til spilgang. Vi har gjort det før og det virkede rigtig godt da vi spille Warhammer – med undtagelse af en eller to gange, hvor jeg lavede reglerne om undervejs i spillet. Jeg lover at jeg ikke vil lave reglerne om når de først er introduceret og spillet er i gang – med mindre vi alle bliver enige om det.

Terningeslag: Roll dice or say yes

Det skal være interessant at fejle. Jeg vil ikke lade jer slå terninger om I finder et spor eller ej, hvis det er nødvendigt for historiens gang at I finder sporet. Man auto-finder vigtige spor. Ligesom at hvis I får en god ide til at gøre noget, så lykkes det automatisk, indtil jeg kan finde på hvorfor det skulle interessante om det fejlede. Med andre ord: Hvis der er en konflikt mellem to interessante alternativer, så slår vi terninger – ellers kører vi mere fristil. Det gælder også den anden vej rundt: jeg kan også finde på at digte løs og alt hvad mine npcer/omgivelser foretager sig overfor jeres spilpersoner lykkes automatisk indtil I siger stop! og jeres spilperson forsøger at modsætte sig mine npcers mærkelig handlinger. Sig ”ja” eller slå terninger gælder begge veje.

At det er interessant at fejle betyder ikke det er rart at fejle, men jeg vil forsøge at tydelig omkring hvad der sker, hvis I ikke lykkes i jeres terningslag. Derudover er Savage Worlds (så vidt jeg kan gennemskue det) et system hvor ting ofte lykkes.

En sidste ting er: at hvis vi har en situation hvor der er to interessant alternative udfald, så har vi en konflikt også slår vi terninger! Det betyder at man ikke nødvendigvis kan rollespille sig til at ens spilperson overtaler borgmesteren til et eller andet. Man kan få bonusser til ens terningeslag, hvis man rollespiller, men man undgår ikke terningslag.

Det ovenstående er en målsætning og jeg vil ikke altid kunne ramme det helt dead on hver spilgang, men det er mit ideal som spilleder og jeg lover jer at det bliver fedt.