mit wordpress modarbejder mig, fordi der er noget kode der “retter” min kode til (aka. fucker den op). Jeg hader når man laver ting der skal være smarte, men bare giver mig besværligheder. Fuck! Fuck! Fuck!… Der kommer ikke noget op før jeg har hænget og installeret noget afbugning.
Så er det lettere at læse og forstå Deleuze og Agamben. Fuck internettet – og rpgforum er også nede.
Jeg bliver spamet ind i helvede! Det er ikke til at holde ud. Dog ved jeg godt hvad, jeg skal gøre. Det er noget med at få en nyere model af WP og nogle antispam-plugins. Det er ikke svært, men fordi jeg heller vil skrive på scenariet, går der lige noget tid før dette kommer i orden. Derfor skal man være medlem for at skrive, I må endelig tilmelde jer. Så bliver I del af sortforsyningfamilien og måske får I et billede op på blogen:D.
Det er noget med kodeord der bliver sendt til jeres email, men så er I også del af klubben – helt uden skovsnegle.
Undskyld, besværet – det er træls at det skal være sådan. Det er også den markedsøkonomi!
I den sidste post skrev jeg:
“Jeg har allerede ondt i brystet, ved tanken om hvor uoverskuelig det synes.”
Nu ved jeg at det ikke kun var den kommende tids arbejde, som fik mit bryst til at gøre ondt. For min lunge valgte nemlig at punkterede… sgu! Det har den faktisk gjort før, for ca. 7 år siden, men det gør det ikke mindre ubehageligt. Uden at komme til på alle ubehagelighederne, kan jeg fortælle, at behandlingen af en sådan punkteret lunge er noget med at en brystkassepiercing med et plastikrør, en transportabelvandlås og masser af narko.
Selvfølgelig imens man er indlagt på et syghus, men det er altså ikke verdens fedste ferie. For på trods af alt narkoen gør det stadigvæk lidt nas og sygeplejersker er ikke helt ligeså frække når man ligner noget der er lyv. Det gør man når man er har dræn fra brystkassen og hospitalstøj på. Her er jeg nok nødt til, at sige det er ikke et omvendt gin og tonic-fænomen, hverken dræn eller hospitalstøj holder hver for sig.
Jeg blev udskrevet i mandags, så det er ikke så meget det i forhold til scenariet. Det er bare sådan, at selvom begge mine lunger er på igen, så arbejder jeg lidt for halvkræft. Jeg har det her sår i siden der skal helles (der hvor brystkassepiercingen aka. drænet sad). Hertil kommer at jeg er lidt usikker og overopmærksom på min lunge. Begge ting gør mig træt på en sådan måde, at jeg bare ikke kan arbejde igennem som jeg gerne ville. Hvad det betyder for min dødlinje, ved jeg ikke helt endnu. Det må dog være en af de bedre undskyldninger, at en af ens vitale organer sætter ud.
Ellers er der ikke sket så meget, andet end jeg har holdt op med at ryge (det giver sig selv, ikke?). Og får et 11tal for en opgave, jeg ikke var sikker på ville bestå. Den der opgave handlende for resten om noget meget vigtigt, også for rollespil, nemlig forholdet mellem socialitet, politik og kunst i relationel kunst/litteratur. Der er noget teori der, jeg synes er meget bedre end al’ den forpligte dramateori vi altid bruger. Eller måske bare noget andet teori end fuckingteatersportsfilosofikongfupis. Det skriver jeg et eller andet om, når det holder op med at gøre helt så ondt og Sort/hvid er færdigt.
Jeg er taget på ferie til Thy for at skrive scenarie og gå turer med Lars.
Næste afsnit af tegneserien er næsten færdig, men det kommer først op når jeg kommer hjem. Scenariet går langsomt frem, men det er stadigvæk noget rod – mere orden i johs’ hoved tak!
Nytår er tiden til planer, rollespilsplaner og planer er jo bedst i punktform:
1. skrive sort/hvid.
2. starte min kampagne op igen.
3. finde nogle at spille med i hovedstaden.
4. starte en ny kampagne.
5. komme til at spille live igen.
6. være den fuldeste mand på fastaval, på et eller andet tidspunkt (jeg går efter kl. 11 torsdag).
7. forsætte den sorte forsyning af rollespilsindfald.
Ja, det var det. Mere kan jeg ikke overskue nu her af rollespilsplaner for det nye år.