Det var bl.a. denne fanden-i-volds-hed som jeg var fascineret af ved A Song of Ice and Fire. Men jeg har også været game mester nok til at vide, at man ikke bare kan huggede armene af ens spillernes spilpersoner uden at de brokker sig. Eller mange spillerne vil føle det som et overgreb. Prøv at forestil dig det: Du har tirsdag efter tirsdag, igennem eventyr, spil og xp bygget sin fighter ”Laime Jannister” op til at være maxet helt ud i melee og understøttede skills og evner.

Faktisk synes du at sværdkampsevnerne og en dertilhørende storsnudet attitude det allermest interessant ved spilpersonen. Du er glad for Laime – også hugger en eller anden semi-random NPC hans hånd af!

Det er svært at arbejde med. Også selvom du får alle xp’ene tilbage og må bruge dem på noget andet. Dit koncept for Laime er ligesom ødelagt ud af det blå og det er helt sikkert at det dybe karakterspil spillederen håbede på med lemlæstelsen. Ikke den store overraskelse. De fleste spillerne så så heller at deres spilperson døde, fordi man så kan spille en ny – ikke ødelagt spilperson.

Spilleren skal være med på den, hvis en genfortælling af Jaime Lannisters skæbne skal fortælles. Samtidig er det måske lidt kedeligt, hvis man aftaler det for indgående og man skal spille glad for ens sværdkampsevne i 15 spilgang, kun for at vide at det i at til spilgang 16 får armen øksen. I stedet, så tænker jeg at man under spilskabelse kunne lave et skema, hvor man svarer på en række ting omkring ens figur.

Nogen af spørgsmålene kunne være:

• Hvad er vigtigt for dig, som spiller, og som må blive truet, men som din spilperson aldrig må miste/ få ødelagt? (fredet)
• Nævn en vigtig for din spilperson og som h/n må miste / få ødelagt? (Gør dig tanker om hvilket interessant spil et tab kan afstedkomme)

Kunne det virke? Eller kunne man gøre noget mere elegant?

Hvilke andre spørgsmål er interessant at have med i karakterskabelse?

Jeg synes personligt at de skal pege fremad og lægge op til spil. Familie, hjemegn og tidligere erhverv er uinteressante, hvis de ikke forholdsvis let kan trækkes ind i spillet på en eller anden måde.

Rollespil kan selvfølgelig også noget med perspektiver, hvilket særligt Mikkel Bækgaard og traditionen efter ham har undersøgt i en række fantastiske scenarier, her synes jeg at især Chiaroscuro, A Day in the Life, Løgstør, Vasen, Dyst, 15 Mand og Heksefeber gør det rigtig godt, men der bør sikkert nævnes flere (brug gerne kommentarfeltet til det).

Perspektiver og spillet mellem forskellige perspektiver kan noget, men jeg har næsten aldrig brugt det i kampagnerollespil. Måske fordi jeg har spillet alt for lidt Ars Magica, hvor hver spiller som minimum styrere et par bipersoner udover sin hovedperson-troldmand.

Sabbat crusades

I Vampire podcasten 25 years of vampire the masquerades afsnit 14 om The Storytellers Handbook to Sabbat beskriver værterne fordele ved at samme hold spillerne både spiller et Camarilla Coterie og et Sabbat Pack, hvis man ønsker at udspille et Sabbat crusade (altså et Sabbat angreb på en Camarilla by). Jeg tror ideen er at Sabbat packet er dem vi følger mest i denne sammenhæng, da det er dem som er historiens primære aktører, men principielt skifter man mellem at spille Camarilla den ene uge og Sabbat den næste.

Skaven infections

I min Warhammer spilgruppe spiller vi pt. anden sidste kapitel i købekampagnen Terror in Talabheim. Det er, spoiler spoiler, en dejlig historie om hvordan Talabheim bliver angrebet og besat af Skavens. Vi har spillet ret meget som den er skrevet, udover at vores start på kampagnen var lidt anderledes, fordi vi faktisk var gået i gang med en anden (hjemmelavet) kampagne. Derfor er handlingen også flyttet fra Talabheim til Carroburg, men ellers er den – næsten – spillet som den står skrevet.

Imens vi spillede den overvejede jeg om jeg skulle lade spillerne spille skavens undervejs – altså udover deres normale spilpersoner. Min ven Martin Svendsen har nemlig tidligere gjort det med stort held. Det fik vi ikke gjort, fordi jeg kom i tanke om det for sent i forløbet til at det ville være rigtig fedt. Hvis jeg skulle spille Terror in Talabheim en anden gang, så ville lave skaven npc’er som spillerne skulle i ny og næ. Jeg ville nok også lade handlingen foregå i Talabheim, men det er en anden historie.

Spil det andet perspektiv

I modsætning til Mikkels scenarier og Ars Magica (og Ars-inspireret spil), hvor en spiller en af de andres tjenere eller npc-venner, så er jeg overbevist om at spil, hvor man spiller fjender kan noget helt særligt. Jeg har desværre bare ikke spillet et, men indtil nogen sætter en sådan kampagne op for mig, må jeg jo gøre det selv. Selvom spillederoplevelsen og spilleroplevelsen er forskellig, så sidder jeg alligevel og overvejer i hvilke kampagneideer man kunne gøre brug af fjendeperspektivet.

Shortlist: Warhammer

Terror in Talabheim, nu hvor man også spiller Skavens. Det er en sjov idé med Skavens, men så god er kampagnen heller ikke at jeg har lyst til at spille den igen. Alternativt kunne man skrive nogen scener fra Skavenslayer romanen ind i en og man kunne spille den i stedet for “Something Rotten in Kislev” i en ”The Enemy Within”-kampagne, som Glen foreslår. Sandsynligheden for at det kommer til at ske er ikke voldsom stor.

Shortlist: Vampire

I min kommende Vampire-kampagne, kan jeg uden at afsløre alt for meget, kommer der nok til at være konflikter med Sabbatten i en eller anden form. Der kunne derfor godt være en periode, hvor spillerne også spillede Sabbat-vampyrer. Men eftersom det er mit mål at kampagnen skal afsluttes på et tidspunkt og ikke køre for evigt. Og eftersom spillerne som minimum kommer til at spille tre generationer af vampyrer (hinandens sire, childer og grandchilder) plus hinandens gouls og what dont, så behøver de måske ikke også spille et Sabbat Pack. Vampire-kampagnen er også historien om tre blodlinjer/vampyrfamilier – og det ville næsten være synd, hvis Sabbat-vampyrerne ikke var en del af disse fortællinger på en eller anden måde. Det ville gøre det hele lidt mere komplekst, ikke nødvendigvis dårligt, men mere komplekst.

So everybody?

I virkeligheden kan man lave ”vi spiller vores fjender”-set up’et i en del kampagner, hvor der er en gruppe interessante fjender. Her er Sabbat og Skavens er ret perfekte, fordi de er ret interessante grupper, som der er kastet en masser kærlighed i fra rollespilsforfattere.

Hvis du prøvet at spille en kampagne, hvor man også spillede fjenden, så del meget gerne dine erfaringer.

Igår konverterede vi det meste af spilpersonerne (vi mangler talenter, men det laver spillerne som hjemmearbejde). Det er vores oplevelse at det ret let at konvertere til Fate Core. Det er spilpersoner som har været brugt i 16 spilgange, så det var fedt at den udvikling som som spilpersonerne har gennemgået i spil var nem at få med over i de nye fate-udgaver af spilpersonerne. Vi valgte aspekter som allerede var etablerede konflikter og kendetegn ved spilpersonerne i spil og det var derfor ret let at pege på scener hvor det disse aspekter har været udspillet.

Vi valgte at starte ud med svage spilpersoner (tre i refresh/fate), men vi regnede (ved at tælle efterspilrapporter) os frem til at vi har haft fem significant milestones og to major milestones, så spilpersonerne ender med at blive ret seje (uden at være überseje) = syv skill points + to mere i refresh/fate.

Jeg glæder mig til at spille selve spillet og lære det at kende.

(Hvis du synes dette er flot, så skulle du se skemaet som jeg tog udgangspunkt i – altså Thomas’)

Udover de tre ovennævnte elementer er evner (skills) helt centrale for spiloplevelsen i Fate og derfor har jeg kigget lidt på hvilke evner vi har brug for i vores spil. I forvejen har jeg haft byttet lidt rundt på evnerne NWoD og taget nogen ind som jeg fandt i Rome settingbogen og det gamle Vampire Dark Ages. Vi endte med et skema med disse evner.

I A Game of Thrones kommunikere over lange afstande vha. ravne. Det er form for brevduer, men det virker til at hele den logistik der udspringer af at brevduer altid kun flyver et sted hen (hjem) og at de skal transporteres væk fra deres hjem før de ”virker” synes ikke at være tilfældet i A Game of Thrones.

Hvordan de der ravne så virker for vi ikke forklaret. Måske visker man stedet til ravnen (som den så forstår), måske ved ravnen bare hvor brevet skal hen næsten magisk, måske kan den læse. Det er mærkeligt, men heller ikke særlig vigtigt i A Game of Throne, fordi Martin (forfatteren) blot fokusere på at forklare noget andet. Der må gerne være ubeskrevet tekniske elementer i romaner – ofte skal man faktisk passe på med tekniske beskrivelser i romaner, med mindre man skriver sci fi, så er det en genrekonvention.

Når man spiller rollespil er det lidt anderledes. Der har man ikke ligeså fast et greb omkring fiktionsrummet. Det er mere åbent hvor fortællingen bevæger sig hen, fordi handlingen ikke er helt ligeså scriptet. Derudover er det også vigtigt at vi er enige om hvordan tingene funger når vi spiller. Min ven Rasmus og jeg kan godt begge to læse A Game of Thrones, men gøre os forskellige forestillinger om hvordan noget virker.  Det gør ikke noget ift. vores individuelle læseoplevelse. Hvis vi skal spille det samme rollespil så er det straks mere vigtigt at vi er enige om hvordan noget virker og hvad jeg vil godtage synes Rasmus måske er åndssvagt (fx at ravne kan læse).

I vores kampagne Jeg ved ikke om vi kommer til at spille en masse omkring hvordan ravne rent teknisk virker, men det piner mig at jeg ikke har en  troværdig teknisk forklaring på dem, hvis jeg skal bruge dem. Der kan både udspringe noget interessant spil ud fra at der findes ravne, men budbringerkommunikationssystem kunne også være ret interessant og skabe spil. Hvordan kommunikere man over afstand i din fantasy kampagne og spiller det en rolle?

Når vi bruger de simple kampregler er et terningeslag nok. Nogen gange fra alle spillerne, nogen gange kun fra en af dem. De slår de deres angrebsslag (ofte strength + weaponry + våben) minus og plus ekstra terninger alt efter omstændigheder. De kan opnår en fuld succes, en delvis succes eller fejle.

Fuld succes

Alt efter årstid skal de havde en eller fire 8er for en fuld succes. Ved en fuld succes opnår spilleren sit mål med kampen. Målet har vi fundet frem til inden kampen går i gang. Det kan være at nedkæmpe fjenderne, men det kan også være at nedkæmpe nok fjender til at komme væk. Hvis de blot ønsker at komme væk, så er det lettere og de får nogle bonus terninger (eller ikke helt ligeså mange minus terninger) til slaget.

Delvis succes

Hvis spilleren får 8erne, men ikke nok til en fuld succes, får de en delvis succes. Som oftest vil spilpersonen her får nogle sår, men det kan også være at han/hun taber noget udstyr i kampens hede eller noget tredje. Hvor mange sår man får kan enten være et på forhånd bestemt antal (fx 1 eller 3) eller det kan afgøres af ved et terningeslag.

Fejle

Hvis man ingen 8er får har fejler man og bliver nedkæmpet. Man dør ikke af at blive nedkæmpet med mindre jeg, som spilleder, har sagt det inden kampen. Man er dog, som oftest, hårdt såret når man er nedkæmpet.

En vej ud

Der er altid en vej ud af en kamp. Det er altid muligt at overgive sig eller opgive sit forehavende inden kampen.

Vi valgte nWoD, fordi vi har spillet og kender systemet, desværre kendte vi det ikke regelsystemet indgående i detaljerne. nWoD er lavet til at man spiller okkulte 90er historier med varulve og vampyrer. Det er tydeligvis ikke bygget til at man skal spille ridder i low magic fantasy setting. Det opdagede vi da vi så nærmere på regelsystemet. Vi endte med at lave tre fire hacks.

Kamp grundlæggende

Regelsystemet går ud på at man tager det antal terningerne man har en attribut (ofte strength eller dexterity) plus en skill (ofte weaponry, brawl eller archery) plus nogle terninger fra ens våben plus hvad der ellers kan være af plusser (omstændigheder). Før man slå disse trækker modstandens defense og hvad der nu ellers er af minusser (der er en del) fra ens terningepulje. Så slår man sine terninger og for hver 8er man slår giver man sin modstander en i skade.

Ridder og deres heste

Det første jeg opdagede var at der ikke er nogen regler for kamp fra hesteryg. Fair nok. Jeg fandt en gamle regel fra en ældre version af systemet og lavede lidt om på den. Vi diskuterede mit oplæg og kom frem til dette:

Hvis man kæmper fra hesteryg skal man slå strength plus den laveste af ens ride eller weaponry skill. Til gengæld får man plus en til defense og to terninger til ens angrebsslag når man kæmper fra hesteryg.

Ridder og rustninger

Når vi kommer til rustninger så er det for alvor tydeligt at nWoD ikke er lavet til fantasy. Der findes tre slags rustninger læder, ring og plade. De giver som udgangspunkt 1, 2 eller 3 i armour. Armour trækker skal modstandens trække fra sit angrebsslag – ligesom defense. Til gengæld giver rustninger også nogle ulemper. Man får et langsommere initiativ, så får man minusser til ens defense og hvis man ikke har nok i strength så får man minusser til ens angrebsslag. Jeg tror godt jeg kan gennemskue hvorfor man får minusser til ens defense pga. armour, men det virker dumt mekanisk, da man både trækker armour og defense fra angrebsslaget. Det virker især dumt ved ringbrynde, da en sådan en giver to i armour, men også trækker to fra ens defense. Det gør altså ikke rigtig nogen forskel om man har den på eller ej. Udover den gør dig langsommere og evt. giver dig et par minusser til dit eget angrebsslag. (Den giver dig en lille fordel, hvis folk skyder efter dig… men ikke noget særligt ift. ulempen i nærkamp).

Vores hack er at man ikke får defenseminusser ved brug af armour.

Ridder, der ikke kan ramme

Efter vi havde lavet vores to første hacks lavede vi en prøve kamp mellem Asks og Asgers spilpersoner. De fik så mange minusterninger at de ikke rigtig kunne ramme hinanden.

Hvorfor?

Jo, lad os forestille os en kamp i mellem to men-at-arms.

Man-at-arms A har 2 i strength, 3 i weaponry, et langsværd, en ringbrynde og et skjold. Plus defense 3.

Man-at-arms B har 4 i strength, 2 i weaponry, et langsværd, en ringbrynde og et skjold. Plus defense 2.

A slår først. Terninger: 2 (strength) + 3 (weaponry) + 3 (langsværd) = 8 terninger, men så kommer minusserne: – 2 (Bs defense), – 2 (Bs skjold), – 2 (As eget skjold), -2 (Bs ringbrynde), -1 (As ringbrynde er ”cumbersome”, fordi A ikke har nok i strength til sin armour).

A har altså minus en terning på slaget og As spiller må slå en chance dice.

Bs tur (B er sej). 4 (strength) + 3 (weaponry) + 3 (langsværd) = 10 terninger, men så kommer minusserne: – 3 (As defense), – 2 (As skjold), – 2 (Bs eget skjold), – 2 (As brynde). B har en terning og skal slå en 8er.

Hvis vi spiller efter reglerne får vi nogle utrolig lange kampe. Vi har aftalt at våben giver dobbelt så mange terninger som de ellers gør. På den måde har A to terninger og B har fire til deres angreb. Det er fint. Jeg overvejer om ens eget skjold kun skal give et minus til ens angreb.

Hvis du har nogle andre forslag så vil de blive modtaget med kyshånd.

Her er mine hacks i punktform:

• Når du kæmper fra hest bruger du den laveste af ride eller weaponry. Til gengæld får du plus en i defense og to ekstra terninger i angreb.
• Rustninger giver ikke minus til defense.
• Våben giver dobbelt så mange terninger.
• Skjolde giver kun minus en terning til den der bruger skjoldet (er ikke helt handlet hjem med spillerne endnu).

Selvom vores kampagne ikke er horrorrollespil har mine spillere valgt at jeg må uddele særlige mange xp. På baggrund af deres ønsker har jeg lavet en xp-belønnelsesnøgle.

Som oftest scorer man 3 xp.

Aktiv spilperson

Et xp for at havde en aktiv spilperson. Hver gang vi spiller får alle (også dem der er forhindret i at komme) et xp.

Efterspilsrapport

Et xp for en efterspilsrapport. Når jeg modtager en efterspilsrapport på e-mail udløser det et xp til alle de spillere der deltog i spilgangen. En efterspilsrapport er en beskrivelse af hvad der skete i spillet. Den kan være på få linjer eller mange sider, det eneste krav er at den beskriver de væsentlige ting der skete i fiktionen. Det er altså ikke nødvendigvis alt der skal dokumenteres. Vi får på den måde skrevet rollespilsfortællingen ned, og jeg får et hint om hvad spillerne synes er væsentligt i den historie vi udspiller.

Keys

Hver spilperson har en key. En key er en sætning der definere spilpersonen og som kan sætte spilpersonen i problemer/skabe spil. Fx: “jeg forsvarer de forsvarsløse” eller “jeg lytter ikke til råd og vejledning”. Det centrale ved en god key er at jeg som GM kan spille på den og sætte en konflikt omkring den. Hvis ens key er “jeg forsvarer de forsvarsløse”, så vil jeg sætte scener hvor det at hjælpe (nogle forsvarsløse) konflikter med spilpersons og gruppens andre mål. Fx at en af gruppes centrale bannermand er uretfærdig grov overfor sine forsvarsløse bønder.

Der er svært at lave gode keys og det bliver en udfordring for mig at sætte spilgange op hvor vi får spillet på alle fire spilpersons keys. Spillerne vælger selv deres keys, men hvis man laver for besværlige keys er det ikke sikkert at jeg får dem sat i spil.

Der er to måder man kan scorer 1 xp på ens key: Enten, hvis man følger sin key på trods af det skaber besværligheder for ens spilperson eller gruppen som helhed, eller ved at man ikke følger sin key og opgiver den. Når man opgiver en key skal man lave en ny i stedet. Det er sejt, hvis ens nye key relatere sig til den situation hvor man opgav sin forrige key. Man kan også vælge ikke at følge sin key og alligevel beholde den, så får man bare ingen xp for den, den spilgang.

Spileksempel: Spilpersonen Jorn har key’en “jeg forsvarer de forsvarsløse” og Lord Damp, en af gruppes centrale bannermand, er uretfærdig grov overfor sin forsvarsløse bonde, da han voldtager bondens datter for kicks. Jorn vælger ikke at gribe ind, da det ville få voldsomme konsekvenser for gruppens videre planer at rave uklar med bannermanden. Jorn står umiddelbart ikke til at få sit key-xp for spilgangen, så Jorns spiller laver Jorns key om. Fra nu af vil Jorn altid forsvare sine bannermænds handler, selvom de er grove og uretfærdige. Jorn er blevet pragmatiker og det er alligevel sikkert ikke en holdbar key på sigt, men det gør ikke noget for keys skal ikke være holdbare, de skal bare kunne skabe konflikter og dermed spil.

(Bedre definition af keys og klare eksempler modtages med kyshånd)

Kapitler

Alle får et xp når vi spiller en kapitelafslutning. Et kapitel er en afsluttet helhed såsom en mission, sag, krig, dungeon eller lignede. Jeg tænker hvert kapitel tager omkring to til tre spilgange at spille.

Flodguden Ocedion (Samfundskontrakten)

Trickster guden Teraxion (De store heltes ære)

Den Falske Gud (Udrensningen)

De syv nye guder (Udrensningen)

Sierna, frugtbarhed og ild (Den store krig)

Der findes selvfølgelig nok flere guder, men de er ikke så vigtige endnu.

Ocedion og Sierna begge frugtbarhedsguder. Ocedion er ordentlig. Hun står for ægteskab, børneføseler (løftet om) imperiet og det livgivende vand. Floden forbinder ”riget”. Sierna er mere følelserne. Hun står for kærlighed(!), sex og livgivende ild.

Jeg foreslår at de syv nye (steppe) guder er: Hesten (alfaderen), Oksen (ære, hårdt arbejde og håndværk), Steppehjorten (kvindelighed og stammen/familien), Ræven (snuhed), Natlossen (mørke og død), Falken (fremtid og jagt), Slangen (medicin og hukommelse). Skulle jeg vælge nogen andre?

Den Falske  Gud og Teraxon vil jeg gerne holde lidt åbne endnu. Men Den Falske Gud er en ”ulovlig” kult og tilbedes nok ikke i Templet For Alle Guderne (som vi høre om i forbindelse med opførelsen af Flodpaladset (Den store krig). Jeg tænker at de fleste templer efterhånden er små templer for alle guderne.

Forslag modtages med kyshånd.