Stk. 1: Fortællingen er kun det der blotlagt for alle spillerne. Den er altså altid fælles, aldrig kun personlig.
Stk. 2: Spilleder er også spiller.
Stk. 1: Fortællingen er kun det der blotlagt for alle spillerne. Den er altså altid fælles, aldrig kun personlig.
Stk. 2: Spilleder er også spiller.
Det tror jeg desværre ikke du kan have ret i. En læsning – og dermed også en oplevelse af rollespil, bøger, teater, musik osv. – er altid subjektiv. Men bare fordi indtrykket er personligt så behøver udtrykket jo ikke være det. Og på samme måde som en teaterforestilling netop er summen af både scene og sal (publikum) så er rollespil jo også summen af alle de tilstedeværendes handlinger.
Ja! Det er rigtigt – men det er vel også det jeg skriver.
Selvom jeg ikke vil være med til det er summen. Det er det fælles ikke det hele, men det som alle er del af. Ham der sidder og er fuck op på narko og derfor oplever elefanter i Et Lystspil – hans oplevelse har ikke noget med fortællingen at gøre. Det ville den være hvis det er summen – derfor synes jeg det fælles er et bedre begreb for det. Summen er et begreb der ville være rettet imod en nytteetik – og ikke nok med det ville det være en abstraktion i ligehed med penge hos Marx. Altså en form for kapitalitisk nytteetikken – hvilket blot er et andet ord for ondskab.