Skulle lave min tegneserie videre, skulle skrive på sort/hvid, skulle skrive om TRoAcon (både her og der, måske), skulle skrive næste filosofiske/politiske analyse af rollespilssystemerne i mit metalskab, skulle købe ind, vaske tøj, måske ligge mig syg (for det er jeg)…
…Men jeg kan ikke overskue det.
Hvorfor? Måske fordi jeg var på Skejby i dag (der er et hospital i Århus). De vil lave en kikkertoperation ind i min brystkasse. For at forebygge at min lunge klapper sammen igen. Det betyder fuld narkose og en kort lille indlæggelse (fra 2-14 dage, alt efter hvordan jeg heller). Jeg bliver indkaldt til operationen indenfor 14 dage, men det kan også gøres sendere, hvis det ikke lige passer.
Ellers er der ikke så meget, at fortælle. Nå, jo for resten jeg sagde ”ja”, selvom lægen fortalte det ville komme til at gøre nas og at jeg er bange. Fuld narkose er lidt vildt, synes jeg. Der udover er det lidt kedeligt når man ikke engang har sin krop, at falde tilbage på.
Om det er derfor jeg ikke kan overskue alle mine gøremål eller om det bare er forsinket ungdomssløvsind, ved jeg ikke. Doven har jeg vel altid været.
Hey Johs, undskyld jeg ikke fik svaret på din opfordring til ynk, jeg var travlt beskæftiget m. at finde oplysninger på Netty (nej, det var ikke porno…ikke i den gængse forståelse ihvertfald). Men hvorom alting er:
*rømmer sig*
*taler med stemme ladet m. oprigtighed og patos*
“Jo, det er synd for dig, Johs”.
There ya go!
Men hey man
Det er også bare noget underligt noget. Måske er det fordi alle folk netop ynker om mig, at jeg bliver så ynkelige at høre på.
Men det handler jo blot om, at tag sig sammen. Jeg er jo ikke dødede eller noget. Jeg fandt bare ud af jeg ikke var udødelig. Det var en lærdom som jeg skulle erkende, og jeg helt ok igen.
Selvom jeg er lidt flov over den lidt for personlige ovenstående tekst, så er det her jo en blog. Min krop fylder ret meget i mit liv (både på den ene og anden måde) også i forhold til mine rollespilsprojekter. Men jeg skal nok prøve på, at holde igen med den hudløse ærlighed.
Jeg tror ikke, der er nogen hér, der vil klandre dig for din hudløshed.
Ud over mig, selvfølgelig. Men jeg er også en skidt knægt på det punkt.
😀
Man I love you!
Du skal ha’ mine børn (men mest fordi jeg ikke har plads til på loftet mere og køkkenaffald faktisk bliver dyrt i længden).
Det er godt at blive tjekket (sic!).
Faktisk skal jeg ikke tjekkes som sådan, selvom der indgår en kikkert i indgrebet. Det de vil gøre, er at færde dele af min lunge (der hvor den har nogle bobler der kan springe). Derefter vil de få lungen til at vokse sammen med indersiden af min brystkasse. Det gør de ved at irriterer både lungen og kammeret. På den måde kan lungen stadigvæk punkter, men den vil ikke klappe helt sammen bagefter, da den sidder fast. Alt dette unden jeg mister lungekapacitet.
Det er lidt en forebyggende operation, så jeg ikke står og ikke kan få luft igen. Fordi min lunger lige har gået sig en tur igen.
Det er selve irritationen der skulle gøre nas, da det faktisk er en hudafskrabning, bare på indersiden af brystkassen. Men man får jo narko.
– man kan side, at jeg så bliver hudløs på indersiden (hvilket vel om ikke andet er et godt navn til en numetalsang).
Tillad mig at sige: “Sur røv”. Altså – du er da ret uheldig med dine lunger, hva?
Narko er til gengæld godt, når man har ondt.
Håber, du kan jonglere det hele (synes ikke, Fastaval kan tåle flere scenarieafbud).
/Peter
Jeg prøver, jeg prøver. Min udskudte dødlinje er på fredag/lørdag om jeg når det er ret usikkert, men jeg skal ligesom også blive færdig før jeg skal under kniven eller kikkerten eller hvad det nu hedder alt sammen.
måske under skraperen? Well, any ways: Det med kroppen, det, at kroppen fylder noget og betyder noget, er jo et typisk postmodernistisk træk. Betegnes ofte krops-modernisme. Sådan noget med hestepartering, udstilling af lort og døde grise, eller mennesker for den sags skyld (det er der faktisk nogen der gør). Kroppens forgængelighed – noget alle unge mænd opdager og ængstes over… via din personlige tekst har du altså, i dit partikulære tilfælde, ramt ind i noget alment menneskeligt. En svær balance, der dog forekommer oftere end man skulle tro.
Jeg kommer personligt og ynker dig en af dagene…