Det handler om voldsniveauer…
(det er en god ide at starte med at læse voldsmonopol 2 først, så voldsmonopol 3 osv..
Der er dog ingen grund til at læse voldsmonopol 1)
Konflikter har tre niveauer:
Samtale – man snakker/diskutere/skændes/råber, men man rører ikke hinanden.
Vold – man rører hinanden. Altså skubber/slår (med et eller andet)/stikker med knive osv.
fucking Farlig vold – man skyder hinanden med guns eller bruger andre farlige våben som bomber, ninja-sværd eller Kong-fu!
Man kan niveauoptrappe konflikten fra samtale til vold eller fucking farlig vold. Man kan niveauoptrappe konflikten fra vold til fucking farlig vold. Man kan optrappe alle de gange man ønsker også inden for samme runde.
Man kan ikke nedtrappe.
I niveauoptrapningen beholder man sit kast fra det tidligere niveau.
Men man beslutter først farve, efter man har kastet.
Når man optrapper slå man de stats der passer til den givende optrapning.
Så hvis vi forsætter konflikten fra før:
Spillederen er smålig og ønsker ikke at Mikko! skal vinde konflikten.
Så i stedet for blot at lade Mikko!s spiller vinde konflikten, vælger spillederen at optrappe konflikten. Men da han slog efter hvid før, bliver han ved med det. Han slår kollegaens stat jeg er har været i slåskampe før der er på 4.
Og kaster: hvid, sort, sort, sort.
Sammen med kastet fra før, som han har beholdt, så har han altså:
3 x hvid og 5 x sort.
Hvis spillederen vælger den blide udgave (hvid), så kan han ikke overgå Mikko!s kast på 3 hvid fra før, da han netop blot har 3 hvide succeser.
Her har spilleder altså et valg; han kan enten vælge at han ikke har lyst til at være rigtig voldelig overfor Mikko!, og trække kollegaen ud af konflikten, eller han kan vælge at være at det er pisse lige meget og nu skal Mikko! bare ha’.
Den meget smålige spilleder vælger det sidste og har altså 5 succeser imod Mikko!s spillers 3 succeser.
Spilleder beskriver derfor hvordan kollegaen tag fat i Mikko!, for at trykke et ribben ind på ham. Imens han lader kollegaen sige: ”Du bliver her, vi skal spille poker og du skal fandeme hygge dig!”
Mikko!s spiller giver ikke op så let og kaster sin stat Jeg er intet imod at uddele slag, der er på 6.
Det bliver dog: sort, hvid, hvid, hvid, hvid, hvid.
Mikko!s spiller har i alt:
3 x sorte og 7 x hvide.
Men hun kan ikke bruge de hvide til noget, da hun allerede har valgt sort og ikke kan gå tilbage til hvid.
De 3 sorte slår ikke spillederens 5 succeser.
Mikko!s spiller er ikke vild med, at Mikko! skal havde trykket ribben, så hun vælger at optrappe konflikten til Fucking farlig vold. Det er nemlig så heldigt, at Mikko! har sin pistol med på arbejde (spørg ikke hvorfor, jeg finder på det her undervejs) og har 5 i staten Jeg kan da også godt finde på at skyde folk.
Mikko!s spiller kaster: sort, sort, sort, hvid, hvid.
Mikko!s spiller har altså 6 sorte (succeser) og et vel af hvide (som hun ikke kan bruge til noget).
Med de 6 succeser har Mikko!s spiller flere succeser end spilleders 5.
Så hun beskriver hvordan kollegaen griber ud efter Mikko! og prøver på at sige noget, men Mikko! tager i samme øjeblik sin pistol frem. Mikko! hører ikke hvad kollegaen var på vej til at sige, fordi drønet fra pistolen overdøver det. Spilleren beskriver videre, hvordan kollegaen hoved omformes til en springvand i gråt og sort, med små kødklumper (hvad der gik i stykker).
Spillederen vælger at kollegaen ikke har en pistol med på arbejde, så han kan ikke optrappe til fucking Farlig Vold og akceptere sit nederlag.
Mikko!s spiller forsætter med sin fortælling:
Mikko! vender sig om og går hjem ad (hvad der er på spil).
Resten af kollegaerne hører ikke døren smække, da de har for travlt med at stå måbende som forstenet (bare fyld).
Det var det, giver det mening?
Hvad har jeg glemt (skal jeg fx beskrive blocks), skal jeg lave en 8’er?
Umiddelbart virker Voldsmonopol til ta være et fint system, der lægger op til den slags spil, jeg tror du gerne vil have: optrappet vold.
Et par småting:
1. Eksemplet er lidt dumt, synes jeg – jeg føler ikke, der er dramatisk spil i det, det lægger ikke op til store, voldsomme konflikter. Ville gerne se et, der var mere højspændt.
2. Jeg er usikker på, om begge sider af en konflikt skal holde sig til enten sort eller hvid? hvis nu Spilleren vælger at gå fra hvid til sort, kan modstanderen så fortsætte med hvid?
/Peter
Hey Peter
Tak for rosen…
ad. 1)
Ja, det er det. Du skal huske at jeg har hovedfag i Filosofi, jeg er ikke så god til praksis;)
Planen er også at prøve at lave en stærkere konflikt, jeg ved ikke hvor
Mikko!konflikten kom fra. Nogle gange er fantasien bare noget mærkeligt noget.
Jeg vil prøve at lave et andet voldseksempel ved lejlighed.
ad. 2)
Det var tænkt at modstanderen, om det være sig spiller eller spilleder, godt kan forsætte på hvid (ved fx at niveauoptrappe) selvom agenten har valgt sort.
Man kunne også forestille sig en situation, hvor agenten vælger sort til at starte med og modstanderen holder sig til hvid.
Sort er har ikke højere værdi end hvid, men hvis man starter på hvid, og man har slået flere sorte end hvide, så har man chance for at overbyde unden at niveauoptrappe.
Det var altså et forsøg på, at kunne illustrerer at en samtale/ diskussion kan havde flere former (her illustreret ved 2 former snak og råd).
Jeg kan godt snakke roligt til en der står og råber af mig, men det hjælper ikke at snakke, hvis han/hun begynder at slå op mig. Hvis han/hun slår er vi ude i en radikal anden konfliktsituation.
/johs
Udløser den “radikalt anderledes konfliktsitutation” så en ny konflikt?
Undskyld den dårlige formulering… det skulle nok være “radikal ny konfliktmodus” og ikke “radikal ny konfliktsituation”
men når det er sagt så, har jeg lyst til at svare både Ja og nej.
Det er den samme konflikt, da det er det stadigvæk er det samme der er der på spil. I Mikko!-konflikten handler det hele tiden om hvor vidt Mikko! skal blive eller kan få ”lov” til at gå.
Når det er sagt, så er det vel tit sådan at konflikter får deres eget liv. Der er også vel et grundlæggende begær til magt, autonomi eller immanens (kald det hvad du vil). Vi kender vel alle følelsen af at komme til det punkt, hvor det ikke længere handler om Sagen, men mere bare om at få ret.
Jeg har tit taget mig selv i, at være nødt til at gå tilbage til en person og sige at de sgu nok havde ret, alligevel. Noget jeg ikke har kunne indse imens selve konflikten er i gang. Så er der kun at bide i det sure æble og komme til bekendelse.
En konflikt åbner selvfølgelig også for nye fortællinger. Når Mikko! går ud af fabrikken kunne man let klippe til en scene, hvor to betjente står udenfor Mikko!s hoveddør. Spillederen vil anholde Mikko!, hvilket Mikko!s spiller ikke er interesseret i -> en ny konflikt!
Håber det var svar på dit spørgsmål.
/johs
Jeg har stadig lidt svært ved at se hvad det vil sige at optrappe og stadig holde sig til hvid? Behagelig vold? Fucking farlig behagelig vold?
I definitionen af sort og hvid snakker du om mindst om mest blodig, men ift. hvad? Mulige konfliktløsningsmodeller eller modpartens løsningsmodel?
/Jonas
Mulige konfliktløsningsmodeller! indenfor det niveau man nu er på.
Ja, behagelig vold giver ikke rigtig mening.
Men det er vel tænkt som at, “hvid” er det mindst blodige udfald og “sort” er den mest blodige udfald i forhold til det mulighedsrum niveauet giver.
Grænsen er flydende mellem sort og hvid indenfor de forskellige niveauer, men kender vi ikke alle den situation, at vi er blevet slået, men det ikke gjorde vildt ondt.
Ved sort er der noget der skal gå i stykker, det kan der gøre ved hvid, men det er ikke nødvendigt. Den der forskel mellem mulighed og nødvendighed, du ved.
Hvis man sætter det ind i et skema, ville det nok se lidt sådan her:
Samtale:
Hvid – prøver på at bruge fornuft og overbeviste den anden med argumenter. Forsøger få sin mening igennem uden, at bruge bisse tricks som følelsesudbrud eller jorder den modstanderen.
Sort – bruger bissetricks. Det ens udtalelse må godt gøre ondt. Man må gerne ramme den anden, argumenter er kun til for at latterliggøre modstanden.
Vold:
Hvid – jeg holder fast i dig eller skubber dig væk, men ikke for at skade dig. Det kan godt gøre lidt ondt, men der er ikke noget der går i stykker.
Sort – jeg slår dig og det skal gøre ondt! Når jeg tager fat i dig, så kan trykker jeg ribben ind eller tømmer dine lunger for luft. Når jeg skubber dig, så slår du dig faktisk. Du falder og noget går i stykker.
Fucking farlig vold:
Ok, jeg kan godt se det, måske skulle der kun være sort i dette niveau… hvad synes du?
Men jeg synes, at den der hvid/ sort dynamik virker ret godt på de to andre niveauer. Bliver det for svært, at forstå hvis hvid/sort opdelingen kun findes på de to første niveauer?
/johs
Fucking farlig vold:
Hvid: jeg skyder dig for at stoppe dig uden at slå dig ihjel, f.eks. i skulderen. Eller måske endda et varselsskud op i luften først?
Sort: jeg skyder dig for at det skal gøre ondt eller du skal dø, f.eks. i knæet eller i fjæset.
Ja, det holder… jeg tror det er vigtigt kan tænke sort og hvid som det forfatter rum, man kan ligge sin fortælling indenfor. Det må godt gøre lidt ondt (fortællerrummet går nok ca. fra varselskud til skud i skulderen), men det må ikke være farligt!
Ved sort er der noget der går i stykker (så det kan godt være skulderen igen, men denne gang gør det pisse ondt og din skulder bliver aldrig den samme igen).
Det giver mening med det felt der tror jeg, nu er det bare hvordan jeg forklarer dette på en ordentlig måde.
tak
Med Pers udlægning af det hvide fucking farlige niveau er det næppe særlig… fucking farligt. Johs du kan måske ændre det til voldsomt istedet for farligt, da begge dele kan være voldsomme.
Det giver god mening med fortællerum-metaforen. Find nogle skarpe eksempler at bakke det op med, og så tror jeg du er der.
/Jonas
Jeps!
Jeg tror du har ret.
Der går dog lige lidt tid før, det kommer op… Jeg tror det bliver en 8. og en 9. post, hvor 9. er et nyt eksempel på systemet i brug, med en stærkere konflikt. Men som sagt går der lidt et stykke tid, da jeg har eksamen ligenu.
Det handler forresten om relationel kunst/æstetik og jeg bruger Hardt/Negri, Rancère og Bourriaud som teori på CrimthInc., Claus Beck-Nielsen og Superflex’ kunst.
…men jeg kommer stærkt tilbage, når den ged er barberet.
En tanke: kunne man helt droppe niveauerne, og så bare sige at det kræver optrapning at få adgang til de sorte/nye brikker? Således vil det i én situation virke voldsomt at nogen trækker en kniv (bare det at den kommer frem – “hvad har du gang i?!”), mens der i andre skal 9mm spray ind i mængden til at imponere (“wassuuuup!!” *buddabuddabudda*). Lidt mere frit, og dermed mere krævende at balancere, men også mere dynamisk og enkelt (og muligvis en stor klump grus i dit velsmurte maskineri).
Hej – jeg kom lige til at tænke på et eksempel du måske kunne bruge (ja, og jeg læste da også skidtet).
Hvad med 18 Maj?
Samtale:
Demonstranter forsøger at få gøre opmærksom på sagen men det er ligesom nemmere med de sorte “succeser”.
Vold:
Politiet dukker op med kampuniformer og har ikke rigtig nogle forberedte argumenter eller gode skældsord – de optrapper konflikten med en trussel om benlåse og nætter i detentionen men bruger dog hvide succeser (de truer jo bare).
Demonstranterne optrapper med op til vold – brosten mm. udveksles frejdigt. Der fortsættes med de sorte brikker.
Politiet følger ikke forskrifterne og holder sig til trusler, men optrapper dog ikke til livsfarlig vold, de skifter blot til de sorte voldsbrikker (de andre startede jo) og skyder efter benene.
Farlig vold:
Man kunne forestille sig demonstranter som mængde var i stand til at optrappe til dødelig vold (og som ordentlige revolutionære havde husket deres AK’er) – siden der er udløst både brosten og skud er det de sorte brikker der skal slås efter (man kan ikke true med en AK når man bliver beskudt).
Politiet kunne herefter optrappe med dræbende skud (de kan heller ikke true med at nu mener de det faktisk, da de har løsnet skud allerede).
Ovra… nu bliver det svært…
Thomas:
Jeg overvejer dit forslag rigtig meget, især fordi det med niveauerne er hugget fra Dogs, men der er systemet omend lidt mere komplext (man må ikke slå den samme stat to gange og alle de der kompilationer der er). Hvilket kan være forklaringen på hvorfor Dogs har brug for niveauerne.
Jeg er nødt til at se nærmere på de stats jeg havde tænkt mig til sort/hvid, før jeg beslutter mig. Med andre ord kan jeg ikke overskue hele maskinen ligenu, der har været nogle goblins og arbejde på den imens jeg ikke kiggede.
Lundse:
Jeg er glad for du har læst det. 🙂
Og rigtig glad for exempelet, men det er lidt problematisk pga. 2 ting.
1) Hvad er(var) der på spil 18 maj?
Var det sådan at hvis demonstrerede vandt konflikten, så gik DK alligevel ud af EU? Ville de bare gøre opmærksom på sagen som du skriver eller hvad? Det er ikke helt tydeligt hvad der er på spil!
2) Nu vil jeg ikke så gerne fremstå som stjerneautonom vel…
Jeg tror jeg bare skal holde mig langt væk fra at skrive om 18. maj, kronstand eller de der oprør i Paris fornylig.
Der er ingen grund til at fremmedgøre folk mere end jeg i forvejen gør med scenariet. Selvfølgelig er scenariet også venstrefløjspropaganda, men det skulle helst ikke være så tydeligt. Derudover kunne jeg også godt tænkte mig, at eksempelet var en scene fra selve scenariet. Og jeg har ikke tænkt mig, at ligge 18. maj i scenariet.
Når alt dette er sagt, synes jeg, du kommer med en løsning på et af mine grundlæggende problemer med systemet. Nemlig hvad sker der når man har flere end blot to agenter i spil?
Her synes jeg din løsning med to “sider” der hver er en enkel agenter – er rocker sej.
Tak!
phase orthodics
peugeot 207
sitemap