Som jeg skriver i den forrige post, så er der ingen der gider at hører om man har travlt på studiet. Men det er nu grunden til jeg ikke har skrevet om fastaval, endnu. Det er selvfølgelig dybt problematisk. Det er det fordi hele dette bloghelvede handler i høj grad om de umiddelbar ikke særlig reflektere refleksioner på hverdag/ livet og det i mellem disse to. Det sjove er at jeg måske har fundet et interessant emne til et scenarie imens jeg har været optaget af virkeligheden. Men mere om det til slut, først fastaval:

Vi skal tilbage til min barndoms juledage for at finde noget jeg har glædet mig, ligeså meget som Fastaval 2005. 2004 havde været et fantastisk år for mig, hvor alt bare var som det skulle være. Men det blev 2005 ikke, jeg var, ja man kan godt sige det her et år efter, rocker skuffet. Jeg var skuffet over scenarierne jeg spillede det år. Var mere eller mindre skuffet over det sociale. Men mest af alt skuffet over at jeg virkelig have tror det skulle være så fantastisk. Hvordan kunne jeg være så naiv og tror en bunke nørder skulle gøre dét for mig – så meget? Jeg mener der er mange andre smukkere og mere indholdsrige ting i verden end 500 mennesker på en skole i Århus området i påskedagene. Faktisk var jeg så skuffet, at havde det ikke været for en ferie hos Moster Mikkel lige efter Sofie og jeg gik fra hinanden – og måske dette blogfællesskab, så var jeg ikke kommet til Fastaval i år. Families påskefrokoster er nemlig ret sjove, faktisk. Fordi det gik galt med forventningerne i år 2005, havde jeg også kørt ned for mine her i 2006. Jeg havde dit scenarie, som jeg nok skriver en selvstændig post til og mit gode humør, men ellers var jeg det tætteste man kan komme på forventningsløs (”for man kan aldrig være helt forventningsløs, man er jo kastet ud fra en kontekst” og luk røven Gadamer).

Og til at starte med kom jeg da også ind i et grimt fælleslokale, med dårlig lyd, var jeg også rigtig bekymret. Men så kom dét over mig. Det er svært at sige hvad dét var og lige netop hvornår det var. Måske var det da jeg vrøvlende prøvede på at samtænkte Mikkels regelfyldte scenarie og Pers oplæg om indyrollepilspil. Måske var det da forfatter, arrangører og en hemmelig agent drak bobbevand i kælderen. Måske var det da jeg snakkede om mit scenarie og startede med at vise mine ar. Måske var det da jeg opdagede hvor fin Peter F’allensen er og med briller. Jeg ved det ikke, men omkring det tidspunkt hvor jeg gik i seng på dag o – i sovesalen – tænke jeg: ”Det kan godt blive godt det her.”. Og det blev det.

Torsdag dag læses jeg scenarie og hang ud sammen med mine fans. Der skal ikke meget til at stille de øboer tilfreds. Jeg glæder mig meget til at bo tættere i nærheden af de to smukke drenge (Ham her og ham her). Nå, men om aften spillede vi sort/hvid – jeg havde en rocker sej spilgruppe. Men som jeg vil komme ind på en mine næste poster, så har det scenarie nogle problemer. Vi havde det dog sjovt.

Fredag dag var der systemlyst. Hvilket faktisk gjorde en helt del for mig. For det første bør jeg nok skrive at jeg synes det er et godt navn Thomas (som jeg har linket en 10000000 gange til og derfor ikke gider i denne post) har fundet på til workshoppen. Måske også bedre end et eller andet citat til en eller anden amerikaner. For selvom jeg synes det super vildt det ham der Ron har startet, så tror jeg vi er et sted nu – her i vores del af rollespilskulturen – hvor vi skal være mere fokuseret på at nytænkte end at efterligne. Stadigvæk med udgangspunkt i erfaringer gjort af det internationale indyfolk, men vi har også noget at tilbyde med den danske scenarietradition. Denne udtalelse er der ikke noget odiøst i. Jeg synes bare at med navnet ”systemlyst” fanger Thomas de to retninger og ligger måske et af de første spor til en samtænkning.

Selve arrangement virkede godt. Det var rart at se eksempelet fra Dogs live, Thomas og en jeg ikke kan huske navnet på lejede og spillet et stykke terningkastespil som er givet i Dogsbogen. Det viste grundideen meget fint og dannende grundlag for de prøvespil vi skulle spil bagefter. Her spillede jeg Sorcerer med Per. Det var fint, udover det var ligesom jeg var nødt til at spille rollespil i starten og det var jeg ikke forberedt på. Jeg har så meget at lærer omkring denne der skuespilsdel af rollespillet. Ellers fik vi nogle gode ideer på banen – og personligt fik jeg lov til at finde på en dæmon, rocker!

Efter en pause og lidt snak om oplevelser og spillerfrihed – som jeg måske ikke synes var super givtigt. At høre om rollespil er faktisk ret kedeligt, synes jeg. I retrospektiv var der måske for lidt systemsnak dér. Men det var måske også fordi jeg primært kom for at møde og hører om systemerne – ideologien kendte jeg lidt i forvejen, synes jeg. Men jeg kunne jo blot ha’ brugt Per noget mere på connen, noget jeg nu mens jeg skriver dette fortryder meget. Jeg er nok nødt til at kigge forbi Skotland på et tidspunkt – og kigge på spil (jeg skal nok huske dansk slik). Måske var det en ide, det er også lang tid siden jeg sidst har været i Skotland og det er så smukt et sted.

Ellers spillede jeg et spil om et barn sammen med Thomas, Elisas og to til jeg ikke kan huske navnet på.Thomas har beskrevet det hér. Jeg synes dog at kunne forstå udfra Thomas’ beskrivelse af reglerne, at de er lidt i stykker. Det er synd for det er en rocker god ide og jeg har tænkt mig at hugge nogle af dem til mit eget systemprojekt. Som jeg skriver mere om en anden gang.

Om aften kører jeg AA. Det er et virkeligt dårligt scenarie, men hvor der ingen historie var tæskede jeg mine spiller’n i stedet. Det var fysisk og hurtigt og lige på og hårdt… Hold kæft hvor var det fedt. Jeg var så glad bagefter, at jeg ikke kunne hold op med at smile og efter en øl eller to stak det af. Jeg tror jeg fik ølteltet til at danse. Det var ret fedt.

Lørdag dag havde jeg mange tømmermænd og sov længe. Meget længe. Men da jeg kom op skulle jeg kører kongemord. Det var op af bakke hele vejen. Spillerne synes det var sjovt – det synes jeg ikke. Det var alt alt for hård og jeg var småsur om aften. Det var den aften jeg valgte at næste år skal jeg kun være spiller. Sådan bliver det – jeg går Jeppe Norsker til næste fastaval (jeg tror ikke Jeppe kørte noget). Men det var også denne aften hvor nomineringerne kom op – sort/hvid fik ingen. Det er fint og jeg hav
de ikke forventet andet. Max brugte dog en del energi til at fortælle mig om de gode ting ved mit scenarie og det er jeg glad for. Det er super rart at der er nogle mennesker man har respekt for, der har læst ens scenarie for at bedømme det. Det er en anden læsning end den man får fra spillederne. Derfor synes jeg man får en del ud af at sammenholde de to. Glæder mig til den skriftlige del.

Søndag tog jeg hjem med mine ting og finde mit jakkesæt. Jeg var så smuk på banketten. Men tog tidligt hjem. Lavede for lidt Mandag – det skal også være anderledes næste år! Men ellers nok min bedste con nogle sinde og jeg har været på en del hvis man tæller de nordjyske med;)

Og tilbage til virkeligheden. Jeg har været til et semenar om ondskab som filosofisk problem. Der er nok et scenarie dér – hvis jeg ellers var en der skrev scenarier igen. Først skal jeg lige lave mig støttegruppe system.Men måske er der et scenarie til F2008 eller 09.