Tag-arkiv: Rollespil/Con

Hygger’n

Jeg har været på hyggecon og det kunne jeg skrive en helt masse om. Men jeg har nu langt om længe forstået, at monster lange poster ikke er ’the blog way’. Derfor vil jeg prøve, at skrive mine tanker ned i flere poster efter emne. Så kort sagt fik jeg mødt gamle og nye venner, drukket ret mange øl for lånte og andres penge også var der rollespillet.

Jeg spillede Thais’ ’De navnlöse’, der mest af alt blot var en ide til et rigtigt fedt scenarie. Hvis det var skrevet helt ud og Thais havde valgt nogle at sætte fokus på de seje muligheder i scenariet, så ville det være et rocker scenarie. Med lutter gode sager, som mørke, kamp, en diskussion om identitet og 5 superpower-artige ½lings. Hovedpersonerne var gode seje helte, med en sort sort samvittighed indbygget i deres baggrundshistorier. Der var ikke rigtig et scenarie, men mig og spillerne fik lavet et godt stykke med rolleleg igennem spillet. Måske vigtigere endnu, så fik jeg ved ’De navnlöse’ afprøvet nogle tanker jeg har gået med omkring terningesystemer og vold. Der arbejdes stadig på det projekt.

Så var der Blood Bowl-turneringen, eller hvad det nu var, for det var kun Lars Vilhelmsen og mig der deltog. Vi brugte dog alligevel ret lang tid på det, fordi jeg havde alt for mange tømmermænd og Lars ikke havde spillet i lang tid. Det var dog super hyggeligt, især fordi Lars er så rocker rar og sød. Derfor var det også ok at Lars vandt og fik den melon jeg havde tegnet et 1tal på. Melonen agerede på den måde første præmie, men blev lavet om til en meget velsmagende frugtdrink kort tid efter.

Lørdag var jeg spil-leder på Peter Brodersens ’Memento Mori’. Der er et godt scenarie, som jeg og mine spille ikke gjorte helt ret. Den handler om nogle gamle mennesker, der måske ikke er helt så gamle alligevel. Vi var bare for glade for at spille gamle, at plottet gik lidt i baggrunden, derudover kunne vi alle mærke at det var 3. dagen på con’en. Undskyld Peter!

Om aften var der fest, Mikkel vandt bedste scenarie og et eller andet live vandt bedste spiloplevelse – det var alt i alt en fin lille og kort prisuddeling. Og jeg tror at de rigtige ting vandt det de skulle – dog må jeg igen lige sige undskyld Peter, igen. I løbet af aften gennemgik jeg hele følelsesregisteret, men der var nogle gode folk for mig både da jeg var sure-fulde-Johs og glade-fulde-Johs. Det er lidt vildt at man både kan elske og hade på en aften. Jeg begynder at forstå mine gamle venner fra 9000, der tager bunden og toppen væk, ved at være under konstant påvirkning af narko.

Det var en rocker fed con, men denne gang mest pga. menneskerne og ikke så meget pga. rollelegen… Tak til jer alle for at være, jeg håber I ved hvem I er.

andres oplevelser kan læses her og her .