Som sagt er 2025 settingernes år! Og det betyder selvfølgelig, at vi skal i gang med at lave flere vidunderlige rollespilssettinger. Men hvor finder vi inspiration? Et godt sted at starte er uden for rollespillenes egne verdener – der er fantastiske miljø- og verdensbeskrivelser at finde i film, romaner, tv-serier og ikke mindst tegneserier.

I dette indlæg deler jeg min top 10 over de fedeste tegneseriesettinger, som jeg finder inspirerende til rollespil. Valget er helt personligt og handler om universer, der både er kick-ass og giver mig lyst til at kaste terninger. Mange af dem er også kendt fra tv-serier, film eller spil, men for mig handler det om, at de oprindeligt er skabt som tegneserier.

Til sidst vil jeg selvfølgelig gerne høre dine bud: Hvilke tegneserieuniverser inspirerer dig mest? Og hvad synes du om min rækkefølge?

Bobler – De, der næsten kom med

Før vi går til listen, vil jeg nævne nogle fantastiske fantasy-tegneserier, der desværre ikke klarede cuttet. Dværgenes Konge, Elverfolket og Thorgal er alle skønne universer, men:

• Den første er lidt begrænset i omfang.
• De to andre snubler lidt for mig med deres fokus på rummænd i en fantasy-setting. (Ikke noget galt med rummænd, men det bliver bare lidt… kedeligt i denne kontekst).

Derfor er der ikke så meget fantasy på min top 10 – men det betyder ikke, at listen mangler magi!

Top 10 Tegneseriesettinger til Rollespil

Nr. 10: X-Men og superheltenes verden

Selvom jeg ikke er storforbruger af superhelte-tegneserier, har idéen om “Xavier’s School for Gifted Youngsters” altid fanget mig. Her har vi et univers fuld af konflikt – mellem mutanter og mennesker, mellem grupper af mutanter og inden for hver enkelt karakter. Det er en setting, der skriger på drama og action.

Jeg kender mest Marvel gennem MCU, men som barn læste jeg en del X-Men, og de har derfor fået en plads på listen. Marvel-universet er også blevet til rollespil flere gange, hvilket ikke er overraskende – det er en oplagt kilde til action.

Nr. 9: Usagi Yojimbos Edo Japan

Stan Sakais fortælling om den ronin-kanin, Usagi, er på mange måder en Anders And-udgave af middelalderens Japan – men med et twist! Her er både dyb karakterudvikling, fascinerende miljøer og masser af episke sværdkampe.

Der findes faktisk et Usagi Yojimbo Rollespil, men jeg ville nok selv vælge et andet system, hvis jeg skulle spille samurai-dyr. Alligevel er det en setting, der emmer af kreativitet og potentiale.

Nr. 8: Dalen i Bone

Jeff Smiths Bone tager os til en magisk dal fuld af mennesker, monstre, drager og talende dyr. På mange måder er det en lille setting, men dens charme ligger i detaljerne og den langsomme, eventyrlige opbygning.

Dalen minder mig om Nangijala i Brødrene Løvehjerte – og det er bestemt ikke en dårlig ting. Det er en perfekt setting til et klassisk fantasy-rollespil, hvor det magiske og gamle konflikter ligger og ulmer lige under overfladen. Kun afbud af semi regelmæssige monster angreb (umiddelbart meget D&D’isk, men mere elegant).

Nr. 7: John Constantines magiske verden i Hellblazer

Velkommen til en verden, hvor himlen og helvede fører kold krig, og vi andre er fanget midt imellem. Her er magi noget beskidt og farligt – ritualer, handler med dæmoner og okkulte traditioner som voodoo og kabbalah.

Settingen er især stærk i de tidlige albums fra 80’erne, hvor punkere og yuppier bliver besat af dæmoner. Det stiller lidt af, men traumer spiller hele vejen igennem en stor rolle i fortællingen, hvilket er uber nice! Det er en verden, der nærmest er skræddersyet til urban horror-rollespil.

Nr. 6: DMZ’s borgerkrigsramte New York

I Brian Wood og Riccardo Burchiellis DMZ er USA splittet i borgerkrig. New York er blevet en demilitariseret zone, hvor vi følger en journalist, der forsøger at fortælle byens historier.

Settingen er et urbant ingenmandsland, fyldt med konflikter, desperation og håb. Det er en perfekt ramme for et rollespil, hvor spillerne kan udforske moralske gråzoner og fortælle de små, menneskelige historier midt i kaos.

Nr. 5: Mouse Guard’s territorier

Mus med kapper og sværd, der kæmper mod væsler og rider på harer i sneen. Unikke små bystater bygget ind i gamle træer og lignende.Hvad mere kan man ønske sig? Mouse Guard er ikke bare en smukt tegnet tegneserie – det er også en perfekt setting til rollespil.

Det eksisterende Mouse Guard RPG er et fremragende system, der fanger seriens charme og intensitet.

Nr. 4: Jeremiahs post-apokalyptiske USA

Hermann skaber et dystopisk, men farvemættet landskab i Jeremiah, hvor små religiøse magtstrukturer og rå vold dominerer i økonomiske, sociale og politiske ruiner fra et ødelagt USA. Det er en unik blanding af western og 80’er-galskab, der skriger på rollespil.

Jeg ville bruge Apocalypse World som system, selvom der findes et d20-baseret Jeremiah rollespil.

Nr. 3: Will Eisners New York

Will Eisner er en af mine yndlingstegnere, og hans fortællinger om New York – især Dropsie Avenue – er evige inspirationskilder. Det er mikrohistorie med store følelser, hvor byens sjæl skinner igennem på hver eneste side. Imens den store Historie bliver fortalt i et mylder af skæbner.

For mig er Eisners miljøbeskrivelser en masterclass i worldbuilding, der altid dukker op i mine egne rollespil.

Nr. 2: The Sandman’s magiske univers

Neil Gaimans mesterværk er et skatkammer af inspiration til rollespil. Drømmeverdener, magiske riger og en metafysisk tilgang til vores egen verden gør The Sandman til noget helt særligt.

Jeg har aldrig lavet en Vampire-kampagne uden at låne fra The Sandman. Det er simpelthen for godt og dejligt skævt til at lade være.

Nr. 1: Hellboy-universet

Mit absolutte yndlingsunivers er Hellboys verden – ikke så meget på grund af Hellboy selv, men på grund af de mørke, stemningsfyldte fortællinger om verdens undergang set gennem B.P.R.D.’s øjne.

Det er superhelte pulp horror med hjertet på rette sted, og det fungerer fantastisk som inspiration til rollespil. Der findes to Hellboy-rollespil – og det giver fuldstændig mening!

Hvad er din top 10?

Det var min liste! Men nu vil jeg høre fra dig: Hvilke tegneserieuniverser synes du er de mest inspirerende til rollespil? Og hvad synes du om min rækkefølge?

Forberedelse

Jeg brugt noget en dags tid på forberedelse. Det brugte jeg på at genlæse reglerne, vælge og læse scenariet og laver noter. Det mest interessante i denne sammenhæng er måske nok mine tanker om hvordan jeg kunne gøre spillet tilgængeligt for ungerne. Mouse Guard er væsentlig mindre mekanisk tungt end sit ophav: Burning Wheel, der er guldgrube af spændende og interessante mekanisk tandhjul, men Mouse Guard er ikke uden halvtung mekanik.

For at gøre det både interessant og ikke for tungt valgte jeg ”Deliver the Mail”, som har en fint lille historie om en tyvagtig ravn og en flok mus, der endelig bare gerne vil igennem deres postrute. I Mouse Guard er der to forskellige måder man kan håndtere modstand mekanisk.

Den ene er tests. Tests er forholdsvis simple terningeslag, hvor man slår en evne og lægger evt. udstyr plus hjælp fra ens medmus til. Man skal enten forsøge at slå over en modstanders terningeslag eller et GM-bestemt tal. Nemt.

Det andet er konflikter og det er en helt anden størrelse. Zoomer man ind på en konflikt. Man er opdelt i mindre hold. Der er runder, positioner og særhandlinger, såsom ”finte”, ”angreb” eller ”forsvarsposition”. Det er ikke tungt, men der er væsentligt mere kød på. Det er super sjovt, men lidt for mange proteiner til ungerne.

Selve spillet

Vi spillede over to dage. Den første var klart den bedste, fordi det var der hvor vi spillet tættest op af scenariet og hvor jeg var mest forberedt.

Der er allerede defineret en Mouse Gaurd patrulje til scenairet, men da der var ikke nogen som ønskede at spille lærling (Tenderpaw) blev den seje krabbedræbende Sadie tilføjet patrujlen.

Selve spillet flød fint i GM-turen og selvom de overhovedet ikke klarede alle deres slag, så kom vi omkring alt det vi skulle. Besøgt nogen byer (som jeg bare fortalte), komme til at gå den forkerte vej i noget forårsmudder, få hugget den flotte posttaske af den der ravn og stjæle den tilbage igen for til slut at nå udørkslandbyen Gilpledge.

Mouse Guard er bygget sådan op, at hvis man ikke klare sit slag, så sker der ikke andet end et spændende twist eller i værste fald får man en konsekvens (man kan fx blive sulten, såret og flere ting). Efter GM-turen kommer der altid en spiller-tur,hvor man kan slå et slag for at komme af med sin konsekvens (eller lave noget andet – såsom at købe en fedt sværd, starte et lille sideeventyr, forelske sig eller lignende – hvis man ikke har konsekvenser man skal af med). Typisk foregår spiller-turen i by eller lignende og vores foregik i Gilpledge. Som udgangspunkt har man et slag i spiller-turen, men man kan, ved at spille ens mus’ mindre konstruktive sider og give sig selv dårligere odds på terningerne, få flere slag i spiller-turen.

Der kom både fine twist og godt med konsekvenser på banen (de blev trætte, vrede, sultne og en blev endda såret), men de ville ikke rigtig give sig selv dårligere odds eller se pointen med flere slag på et senere abstrakt og halv uforståelig tidspunkt i fortællingen. Det er min erfaring, at det er svært, at få spillere til samle spiller-turs slag. Det skal nok italesættes og evt. gøres mere tydeligt et handout, der forklare hvor mange ekstra slag man faktisk kan få for lidt dårligere odds.

Spiller-turen spillede vi på dag to og selvom de kun havde et slag hver forlod de Gilplegde uden nogen konsekvenser. Derefter begav de sig ud efter et brev de havde tabt i tidligere og ente med at rede en mus fra nogen onde væsler i et hulesystem. Det hele blev på et tidspunkt lidt for uhyggeligt for den mindste spiller og jeg kørte mere på rutinen end endelig forberedelse. Dag et var klart sjovest for mig, selvom de fleste af os også morende os dag to.

Og i Mouse Guard kan vi endda, hvis vi planlægger det ordentligt og bruger de præskrevne spilpersoner, få spillet en hel mission.

Man er ikke nødvendigvis et barn, fordi man spiller mus

I Mouse Guard spiller man mus med sværd. Æstetikken og stemningen kan måske godt være lidt Vinden i Piletræet – bare sat i en fantasy’like middelalder i stedet for victoriansk klasseopdelt landidyl. Der er også noget med, at hvor dyrene er mere eller mindre er venner i Vinden i Piletræet, så er Mouse Guard verden mest af alt mus imod rovdyr, insekter som husdyr og få spinkle alliancer med andre gnavere.

Brændt barn skyr hjulet

Mus er selvfølgelig nuttede og jeg kan godt se, hvor at man tænker det er et børnespil, men hverken spilmekanik eller tema er i virkeligheden for børn. Temaet følger de tegneserie ene forfatter, David Petersen, har lavet. Det er en fortælling om et samfund, der lige er kommet ud af en krig og som er balkaniseret i selvstændige bystater, som principielt støtter musegarden, men som også er meget opmærksomme på om de der krigermus får for meget magt. Nå ja, og fordi det man er mus, så er verden bare farlig.

Mouse Guard bygger på, den anden forfatter, Luke Cranes tidligere rollespilssystem The Burning Wheel. Jeg har læst noget af The Bruning Wheel og spillet det et par gange – på mig virker det lidt som Warhammer, hvis Warhammer var bygget af byzantinske bureaukrater. Det er ret komplekst. Mouse Guard er overhovedet ikke ligeså komplekst som The Burning Wheel – nogen har også kaldt det for Burning Wheel light, men det er stadigvæk et forholdsvis tungt system med en del knas. Hvis man gerne vil spille noget systemlet med sine børn er der bedre muligheder end Mouse Guard, fx Ulvevinter, D&D 5ed. eller Excel. (Det sidste var en joke – så slemt er det heller ikke).

Ok, men hvorfor spiller du det så med dine unger, Johs?

Jo, det gør jeg, fordi jeg har planer om at lave en rigtig voksen kampagne og jeg godt kan håndtere mekanikken for ungerne, så de bare skal fortælle mig hvad de ønsker at gøre. Det er især hvis man går i kamp eller lignende konflikter, at det bliver komplekst og jeg kan, hvis jeg ikke får godt nok styr på den del inden, lave eller 0,,vælge en mission uden konflikter. Tror jeg.

Også fordi jeg ikke er så bange for sigte høj, at prøve ting af og nogen gange falde.

Hvis du vil vide mere om Mouse Guard, så kan jeg virkelig anbefale Lænestolsrollespils fine afsnit om Mouse Guard. Lænestolsrollespils er forresten en god podcast, hvis man gerne vil vide noget om en masse andre interessante rollespil.

I den forbindelse har jeg tænkt over, hvor fedt det er at man spiller mus i vildnæset. Mus er jo mega små og sårbare i en natur, der på en eller anden måde er lidt for stor til dem. Der skal ikke meget vand til før en oversvømmelse bliver til en tsunami, bakker er bjerge og dyr, som vi ikke tænker er noget særlig er kæmpemonster.

Den naturelige orden

I Mouse Guard bliver de større dyrs størrelse og dermed farlighed udtrykt i denne oversigt:

Hvordan den naturelige orden virker i spillet

Man kan, som enkel mus eller patrulje, kun dræbe dyr på ens eget niveau, niveauet over og alle niveauerne under (for mus er det jo kun to – mus er små). Man kan såre dyr to niveauer over ens eget og man kan drive dyr tre niveauer over ens eget væk, men det er også det.

Hvis man samler en hær af mus, så kan måske godt nakke en ræv eller større dyr, men det er jo også en helt anden bedrift.

Det er farligt at være mus, hvilket gør Mouse Guard super spændende.

Min grundlæggende idé er at vi følger en mussepatrulje i et år over 5 spilgange: Forår, Sommer, Sommer, Efterår og Vinter. Plus en spilgang 0 til at lave figurer og småteste dele af systemet, så i alt 6 spilgange. Tematikkerne bliver naturkræfter og totalitarisme.

Hvem vil være med?

Pt. er det bare Thomas og mig, men hvis vi samler et hold, så spiller vi fysisk i København. Vi har ikke talt om det, men det bliver nok en hverdagsaften, hver anden uge, og ja 6 spilgange.

Hvad er Mouse Guard?

Mouse Guard bygger på den fantastiske tegneserie af samme navn. Hovedpersonerne er mus, der har lært sig at bruge værktøjer og samfundet er teknologisk/udviklingsmæssigt et sted i nærheden af senmiddelalderen. De lever fredeligt i deres landsby som murere, bagere, smede, landmænd, fiskere osv. i en verden der er meget farlig – fordi de er mus. Fordi verden udenfor landsbyen er farligt, så har mussesamfundet som helhed Garden.

Garden er mus med våben og kapper, som hjælper resten af musene med at holde vejene sikre og gode og rejser med post fra landsby til landsby. For få år siden var musene i krig med de monstrøse væsler. Her spillede Garden en stor rolle, nogen landbyboere synes måske at denne rolle blevet udspillet her i fredstid og de ønsker garden afskaffet – selvom verden er farlig når man er en mus. Der er ikke en samlende mussedronning eller lignende, der kun landsbyer som har borgmestre og vagtværn, også vildnæsset og garden.

Der er en spænding omkring hvad denne grades rolle endelig er, som jeg synes det kunne være interessant at undersøge i spil. Ligesom jeg mener at Mouse Guard kan noget helt særligt ift. wilderness spil, hvor man er oppe imod voldsomme naturkræfter og kæmpestore vilde dyr.

Hvor ofte læser man ikke fantasy, hvor settingen er fed, men hovedpersonerne er trælse? Umiddelbart springer serier såsom Kingkiller Chronicles og Harry Potter frem. Gode og interessante verdener. Irriterede nævenyttige hovedpersoner. Suk, men det er en anden historie.

Jeg har tidligere lavet en top 13 over inspirerende bøger til fantasy rollespil og her er det nok især verdenerne som tænder mig, men der er så mange flere end dem fra bøgerne. Men der er mange settings i mange medier. Helt oplagt er der en masse fede rollespilssettings: The Old World (WFRP) og World of Darkness (V:tM) er måske dem jeg kender bedst, men jeg holder også meget af Mythic Europe, Athas, Pendragons England,

Jeg kan ikke læse en tegneserie som DMZ uden at tænke ”Manner, det kunne være en fed Apocalypse World setting”, men jeg har tidligere brændt nallerne på en anden tegneserie med en fed setting og et indiespil, nemlig Mouse Guard. Setting er desværre ikke nok.

Fed setting, mindre fed kampagne

Ikke nok med at jeg holder meget af at udforske andres verdener i fiktion, så holder jeg også meget af at bygge verdener til rollespil. Igen med forskelligt held.

Providence 1938

Der var vores superhelte call’ish savage gangster-kampagne, hvor jeg på en eller anden måde fik lavet en flaskehalse varulv.

A song of…

I vores Song of Mountain and Riverland (gæt selv en bog-serie den var inspireret af), hvor vi byggede forhistorie ved at spille Microscope og byggede adelshuse ved hjælp af terningeslag. Jeg tegnede kort og Ask lavede de fedeste våbenskjolde, som jeg brugte i løbet af kampagnen. Der var rigtig meget verdensbygning i den kampagne – mest af mig, men også af mine medspillere.

Berlin Files

Vi forsøgte at bygge en Dresden Files udgave af Berlin over to spilgange (1 og 2). Det blev en fed setting, men igen kom kampagnen ikke helt op og flyve og døde pga. lidt for mange afbud

Chaos in Carroburg

Også er der vores nuværende Warhammerkampagne, hvor jeg startede med at forsøge at bygge en kampagne selv – der var tæt forbundet med min hjemmelavede udgave af Carroburg, men gik over til at køre købekampagnen Terror in Talabheim og flytte den til Carroburg

Ens for alle disse er at jeg har været mere vild med verdenerne de foregik i end selve historien. Jeg har også været vild med historien, men settingen har været det fedeste ved dem.

Fantasyscenarier i fantasy verdener

Det er også tydeligt at hvis man kigger på min scenarieproduktion har verdensbygning spillet en stor rolle.

Imperiet

Vores Warhammer novelleantologi fra Fastaval 2009 var 11 scenarieforfatteres take på forskellige provinser i Imperiet. Det er forskelligt hvor meget Warhammer kanon og individuel verdensbygning betød for de bidrag og de var måske ikke mere settingsbestemte end scenariet som ofte er, men settingen kom først: Hver forfatter valgte en provins og skrev ud fra den.

Ascalon

Mit scenarie om en ond slavehandler og en by ovenpå en aktiv vulkan fra året efter var heller ikke mere settingstungt end fantasyscenarier som ofte er, men eftersom jeg ikke er den eneste der har arbejdet med dette sted, så blev mit og andres scenarier om Ascalon digteriske beretninger om denne setting.

Narzula City og Tanger

I mine to scenarier om Narzula City tabte jeg sutten totalt. Narzula City setting, som man møder i Jonas Hjorts Fantasy Gangster og Narzula City Noir måske er den fedeste settingbeskrivelse jeg har lavet, men det er bare ikke særlig gode scenarier. Det samme gælder faktisk også Martin og mit Sønner og Sammen, der foregår i beatnick Tanger. Der er ikke meget settingbeskrivelse i det scenarie, men når jeg kigger på det efter mange år efter, ser jeg, at det faktisk kun er settingen der holder.

Sådan kan det gå.

Problemet med DMZ

Det er min erfaring at det store problem med en fed setting er at man ofte kommer til at skabe for meget af spillet imens man læser op på og/eller bygger (videre) på settingen. Jeg har oplevet at ens massive verdensbyggerig ikke er en fordel og nogen gange kan en stærk kreativ forventning fra spillederen/scenarieforfatteren stå i vejen for det gode rollespil, fordi spillerne ofte ikke interagere med ens værk som man forventede.

Det ændre dog ikke ved at DMZ er en ret cool tegneserie og ville være en anderledes og god setting til Apocalypse World, som jeg nok begiver mig ud i på et tidspunkt. Øv, det kan virkelig gå galt.

Jeg elsker pdf’er. Ikke nok med at de er billigere end de mange dyre rollespilsbøger, så betyder pdf’er at jeg kan havde en masse bøger med på farten. Det er nemlig mest når jeg rejser eller transportere mig med det offentlige at jeg får læst. Der er det perfekt at læse på min telefon eller ipad. Rollespilsbøger er simpelthen for store at slæbe rundt på. Derudover er de for grimme til at jeg ønsker at vise mig offentligt læsende i dem.

Her tænker jeg ikke kun på de virkelig rædsomme drengerøvsillustrationer rollespilsbøger er udsmykke med, men også på meget store (A4?)format de kommer i. Det er jo ellers kun coffeetable bøger og videnskabelige kompendier der kommer i

A4 størrelse. Desværre er rollespilsbøger ikke ligeså flotte som coffeetable bøger er. De signaliser heller ikke samme seriøsitet som videnskabelige kompendier. De signalisere nørd og ikke på den gode måde.

En stor rollespilsbog, en normal bog og en lille rollespilsbog.

Under spil vil jeg helst bruge fysiske bøger i stedet for at kigge ned i en skærm, derfor har jeg også en nogen udvalgte bøger i min reol. Jeg ville dog ønske at flere bøger var ligesom Diaspora eller Burning Wheel – der ligner rigtige bøger, da de er trykt i en normalt bogformat og forsideillustrationerne er mønster fremfor drengerøvstegninger. Eller den lille udgave af Savage Worlds og Mouse Guard – som begge kunne gå at være tegneserier.

Peters Wrecker’ Exile

Peter beskriver en Wrecker’s Exile kampagne som kan blive rigtig god. Der er pirater, en skat og et ret lidt uhyggeligt mysterium. Derudover er kampagnen i mellem 4-6 spilgang, hvis man kunne holde den på max 4 ville jeg være så meget på. Det er en skarp idé som ville holde i kort kampagne.

Olivers Places of Wonder

Myst og Planescape fantasy med Oliver der digter spændende steder og situationer. Et perfekt match. Dresden Files i DK vil jeg selv kører. Derudover glæder jeg mig sygt meget til at Oliver overtager vores Berlinerkampagne.

Elias’ Night Witches

En kort kampegne, hvor man russiske kvindelige piloter i Anden verdenskrig. Sejt.

Thais’ Drager og Dæmoner troldsmandskampagne med kraftig Dunsany-sk glasur

Jeg kan godt lide Drager og Dæmoner og har gerne ville spille en troldsmandskampagne. Det kan godt gå hen og blive lidt kedeligt med Thais’ ”mest egalitære og antiautoritære troldsmandsorden”, men mon ikke der kommer nogen for orden ydere konflikter som er interessante?

Mortens GURPS’ Goblins: Rendestenens uslinge

”1800-tallets London i en verden befolket af goblins” er en fed setting, hvis det ikke bliver for fjollet, så kan det gå hen og blive ret fint.

EDIT:

Thomas’ Økser og runer

En dværgefamilie der er på vej op i klanen. Jeg elsker dværge-delen, familie-delen og comming up in the world-delen.

Dem der ikke har lavet en liste

Kristians Ars Magica

Kristian har ikke lavet en liste, men jeg ved bare at han brænder for at lave en rock n roll Ars Magica kampagne sat i Birmingham eller lignende.

Thomas’ highwayman

Thomas har heller ikke lavet en liste, men mon ikke en Dick Turpin historie spillet i Savage Worlds er at finde iblandt Thomas’ syv forslag. EDIT: Nu har Thomas lavet en liste.

Simons Mouse Guard

Når Simon ikke skriver scenarier hvor man udtrykker børns problematiske forhold til yoghurt igennem Wagners operacyklus, så spilleder han bland andet Mouse Guard. Jeg vil gerne prøve at være spiller i en Mouse Guard kampagne (selvom der sikker er lidt for mange bamser i fortællingen).

I dag, d. 11., er det:

 For et par år siden spillede vi en Mouse Guard kampagne. Rollespillet bygger på en tegneserien som jeg er vild med. Systemet er en forenkling af det fantiske (men også lidt for komplekse) Burning Wheel rollespil. Alligevel måtte jeg opgive kampagnen, fordi man spiller en del vildnis overlevelsesspil (hvilket jeg ikke er en god spilleder i) og fordi systemet, på trods af det er en forenkling, stadigvæk er lidt mere komplekst end jeg og min spilgruppe magter. Jeg skal ikke spillede Mouse Guard, men jeg vil utrolig gerne være spiller i en Mouse Guard kampagne.

Jeg glæder mig til jeg engang skal være spiller i en Mouse Guard kampagne.

I Pendragon, hvor man er adelig ridder, slår man terninger for hvordan det går med ens land og familie. Sønner og døtre bliver født, andre gange dør de, ens kone bliver syg og dør, dele af ens slot kollapser i en storm eller freak drageangreb og det går helt galt for ens husdyr. Vinteren er hård i Pendragon og det er vigtigt i de andre årstider bringe en rigdom (og evt. en kone) til huse, så man har noget at stå imod med næste vinter.

I Mouse Guard er vinteren en mere lykkelig tid. Man bliver udhvilet, ældre, træner lidt skills og man kan lave om i sine ”Traits” – egenskaber som du både skal rollespille og som også kan give dig plusser i særlige situationer.  Også sker forfremmelser også i løbet af vinteren.

Det gælder for begge spil at vinteren er en slags spil i spillet, hvis resultater får konsekvens for resten af spillet, men alligevel er ret anderledes type spil end hvad man ellers spiller i sin Pendragon/Mouse Guard kampagne. Jeg er vild med det og vil gerne bruge det i min egen kampagne.

Vi spiller ikke med traits og forfremmelser på samme måde som i Mouse Guard, plus vores spilpersoner ikke ejer land på samme måde som man gør i Pendragon. Vi spiller med World of Darkness systemet og her er det ikke umiddelbart meningen at man laver andre ting om vinteren end i de tre andre årstider, men jeg vil gerne forsøge alligevel. Og i World of Darkness er der de her sociale merits, som er en række rollespilsskabende merits og som ikke rigtig bliver brugt. Og de bliver aldrig købt i løbende kampagne, for der er så mange andre fede ting at bruge xp på. Det er synd – især fordi at mine spilleres spilpersoner er lidt svag på nogen sociale merits.

Derfor kan man stige i sociale merits i løbet af vinteren. Man har som gruppe fem chancer for at stige, fordi der er fem shots i vinteren og der er en mulig stigning per shot. Man skal altså fordele de fem slots imellem sig i gruppen.

De sociale merits man kan stige i er: Allies, Contacts, Fame, Mentor, Resources, Retainer og Status.

For at stige i en social merit skal en af de andre fortælle en historie om noget ens spilperson har gjort i løbet af året. Historien skal retfærdiggøre at man skal ha’ en stigning indenfor netop denne eller hin sociale merit. Historien må gerne være en genfortælling eller ligge sig op af noget vi allerede har spillet (om foråret, sommeren eller efteråret).

Når historien er god nok (hvilket vi beslutter i fællesskab) så slår de antal terninger man har i den sociale merit, hvis man ingen 8er,9er eller 10er slår så stiger man. Ellers skal man fortælle hvorfor man op trods af at havde lavet alle mulige super seje ting alligevel ikke har fået mere fame (en anden merit).