Da jeg lige flyttede til København var det mit mål at lave en 10 år lang kampagne. Det mundede ud i vores ”store” Warhammer-kampagne, der løb i næsten 4 år.
Den var for det meste sat i Warhammerbyen Carroburg, ligesom vores nuværende Warhammerkampagne – som vi har spillet i 1½ år, og jeg husker at spilpersonerne for det mest bare fedtede rundt. Jeg husker kampagnen som langt og godt, men mest som langt. Jeg synes, også det ofte var lidt hårdt og kedeligt at køre så langstrakt en kampagne i samme verden og med samme plot.

Derfor kommer jeg nok aldrig til at spille en 10 årig kampagne. Drømmen er droppet og det er ok.

Når spillerne planlægger

Måske er det fordi jeg kommer fra en Vampire-tradition, måske er det bare sådan, men meget af det rollespil jeg har spillet har spillere (herunder også mig selv) fedtet ret meget rundt uden nødvendigvis at sætte sig et mål og komme nogen steder. Det samme skete i vores nuværende kampagne – indtil Lars tog aktion og fik de andre med på at… ja… planlægge hvad de skulle bruge spilgangen på.

Helt konkret starter hver spilgang nu med at spillerne snakker om plottet og hvor de vil hen som gruppe. Det foregår helt off game og out of character. Det er en spilstil, der stammer fra en klassisk investigation rollespil (tror jeg) og det ligner ikke den tunge føle-føle stil som jeg kommer fra (i bl.a. Vampire). Også er det super fedt – for det giver spillerne et mål, de kan spille deres spilpersoner i retning af. Der er stadigvæk plads til karakterspil, men der er samtidigt et mål.

Målstyring og Vampire

Jeg tænker man kunne udnytte dette og simpelthen gør det til en ting når man spiller en kampagne. Fx gøre det i min kommende Vampire kampagne. Det kunne være noget med at gruppen sætter et mål/flere mål i fællesskab (out of character som det første) og opnår et eller to xp, hvis de når det mål, udover xp for at møde op og hvad man ellers giver xp for.

Det virker ikke til at de andre spilpersoner reagerer særlig meget på at deres venner bliver brændt op af staturer med flammekaster formularer. Det er blot en del af spillet at nogen dør og andre overlevere. Der er jo ligesom en grund til at man starter med 4 spilpersoner hver. I det forrige indlæg ”Curse of Strahd – Sæsonafslutning” dødede der også en spilperson. Denne gang nekromantikeren Ezra, som jeg går ud fra er blevet spillet en del spilgange, og her var spillet efterfølgende anderledes og mere fokuseret omkring spilpersonens endeligt.

Fra Mortens blog:

Netop som den sidste bersærker hugges ned, ånder troldmanden ud, og der ingenting hans venner kan gøre for at hindre det. Lille Lucian kommer rendende og grædende beder han Ezra vågne igen. Ezra vågner ikke.

Den nat samler gruppen brænde ind og tager afsked med deres ven med et mægtigt ligbål, og Lucian arver Ezras tryllebog. Imens begynder Peter at gøre en ny karakter klar.

Men vi kunne jo faktisk ikke lide ham

I vores Warhammer kampagne blev Renés spilperson Erwin Veit dræbt af farlige Skavens med guns. Selve spilgangen var meget handlingspakket og derfor fik vi ikke en scene, hvor de andre spilpersoner forholdte sig til Erwins endeligt. Vi ha pga. en række aflysninger kun spillet en spilgang efter og der blev snakket om at Erwin var død – Lars’ spilperson Wolfgang Rottefænger gemte sig i kloarken under kampen, fordi Lars ikke var der til spilgangen og det gav mening at rottefængeren ville gemme sig der.

Hverken Wolfgang eller de andre spilpersoner tog særlig meget på vej over Erwins død OG det ville sikkert også være upassende. For det første var spilpersonerne på flygt i deres egen by, der er blevet indtaget af rottemændene og nødt til at finde en semisikker position, hvorfra de kan kampe tilbage. Dernæst var der nok ikke nogen som kunne lide Erwin. De var vokset op med ham og havde en på den måde en følelsesmæssigt forbindelse til ham, men han var også et fjols. Og der blev både in game og off game fortalt historier om Erwin (hvor René deltog off game).

Det er interessant hvordan vi i spil forholder os til spilpersonernes endeligt. Jeg tror ikke der er en bestemt form for hvordan det skal håndteres, men det er en særlig udfordring at få det i spil på en god og passende måde.

I forbindelse med Fastaval havde Lars Kaos Andreasen og jeg leget med tanken om at skrive scenarie sammen. Vi havde snakket om et Blood Bowl-scenarie, men grundet min oplevelse i commodore-caféen og Lars’ varme minder med det klassiske Amiga 500-spil Moonstone har vi valgt at skrive et Moonstone-scenarie. Vi får ydermere Thor Fejerskov med på forfatterholdet for ekstra pondus.

Det bliver en varm halv bækgaard’sk, halv tarantino’sk fortælling om fire outlaw riddere (blå, grøn, rød og orange) i Moonstone-universet tilsat D&D og tævesex med moselig.

Det bliver skide godt.

Lars har lavet en forenkelt version af Vampire i scenariet – det er sejt nok, men jeg har alligevel valgt at oversætte alle spilpersonerne til Warhammer 2ed. og kører scenariet i krigshammer.

Her er de fem spilpersoner med Warhammer-stats (spilpersonbeskrivelserne skal du planke fra Lars’ spilpersoner):

• Albert
• Arthur
• Christine
• Franco
• Henri

Vores kampagne er sat i Marienburg, som er Warhammer-verdens svar på Amsterdam. Vores party består af fem venner og krigsveteraner fra en Imperial krigskampagne i Kislev. Nærmerebestemt er vi:

Heinrich Nüchel (Lars): Den der redder liv

Friedrich Baumhoefen (Mette): En hårdfør hund der har set det meste

Ralf (Kristo): charletanagtig type

Jonas Berger (Thomas): Bitter krigsveteran (sidder over)

Emmer (Johs): Low-life troldmand

Den 23. december skrev jeg det nedenstående til Kristo og Klaus:

Enhver Given Festag er desværre nødt til at blive aflyst.

Jeg står uden arbejde den første marts og derfor er jeg nødt til at bruge hele min fritid til at søge arbejde. Det er vigtigere end mit scenarie. Det var ikke et let valg, for hvis jeg blot var startet tidligere – brugt mindre tid på alle mulige andre ting – osv. kunne jeg måske havde klaret det. Desværre gik det ikke sådan, måske tænde jeg ikke nok på min egen idé, måske syntes jeg det for uoverskueligt.

Lars Andresen har ellers tilbudt mig sin hjælp med sit superlayout og skriverpower. Øv.

Jeg mener stadigvæk at Enhver Given Festag ville være et godt scenarie med masser af fine ideer i, men det bliver ikke skrevet af mig i år.

Hvis du har lyst til at overtage projektet skal de være velkommen. Ligesom jeg selvfølgelig gerne vil sende dem mine noter og holde igen med kritik af det færdige scenarie.

Og hey! I får også lige min elevatortale med på vejen:

Elevatortale start:

“Jeg arbejder med at strukturere webkommunikation for erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer. Rettere sagt har jeg arbejdet med digitale vidensflows, webanalyse og generel CMShåndtering. Det er jeg af en eller anden grund pænt sej til.

Noget anden er jeg har erfaring med er Old School projektledelse med særligt fokus på forventningsafstemning, klare kravspecs og menneskerne i projektet.

Derudover er jeg også ret sød og god til at lave ting ad hoc – grafik, præsentationer (jeg har blandt andet lavet Power Point for svinebøndernes formand til deres årskongres to år i træk, omkring 2000 mennesker i Herning), undervisning (mest højskole og tekniske vejledning) og selvfølgelig filosofisk dybde.

Hov, er vi allerede på 6. sal?”

Jeg har endnu ikke fået svar fra Kristo eller Klaus, men det er der ikke så meget at sige til.

Der er mange gode tanker imellem og du kan finde dem her: Lars’ rollespilshjemmeside.

Genre
Angående genren, så har jeg faktisk aldrig læst en Sword & Sorcery novelle, men jeg har en klar idé om hvad det går ud på. Det er fantasy er på sin vis mere ligner horrorgenren end SciFi (som meget moderne fantasy gør). I S&S er verden mystisk og det okkulte er netop ukendt og okkult. Magi er trolddom og ikke en videnskab (som det tit bliver i den fantasy vi normalt spiller). S&S er farlig fantasy og handler grundlæggende om mødet med det ukendte. Derudover er S&S traditionelt ret højreorienteret. Det er racistisk og på sin vis civilisationskritisk. Jeg gider ikke skrive et racistisk scenarie – der er i forvejen nok racisme lige for tiden – men efter jeg har læst Thoreau, så har jeg fundet en sympatisk liberal(istisk) civilisationskritik, som jeg gerne vil udfolde narrativt i scenariet.

Billeder
Selvom jeg før har udtryk at jeg ville bruge billeder fra det franske tegneserie blad Heavy Metal, så tror jeg faktisk at jeg i stedet hugger illustrationer fra det svenske Drakar och Demoner, da det også til tider har været ret S&S (når det ikke er for nordisk).

Navn og Tema
Pga. Thoreau har jeg valgt at scenariet i nogen grad skal handle om slavehandel. Og derfor kommer det til at hedde: ”Slavehandleren fra Ascalon”, hvilket er reference til et af Lars’ scenarier, som han aldrig fik skrevet. Lars ønskende blandt andet med scenariet at skabe en kampagnestemning, hvilket jeg også ønsker. Jeg ønsker dog at gøre det på en helt anden måde end Lars.

Jeg ønsker at tage alle de fede scener man har i en kampagne og kører dem af i det scenarie – og gøre det hurtigt – samtidig med at spillerne får lov til at se deres figurer stige i levels (og selv bestemme hvor deres nye bonusser mm. skal ligge).

Klasser og spillerantal

I Redbox Hack er der 7 klasser, men da jeg ikke er særlig glad for nogle af klasserne skriver jeg nogle nye. Som det ser ud nu kommer der disse 6 klasser man kan vælge imellem:

• En Nordboer (en vikingebarbartype),
• En Nekropolianer (sådan lidt en bedemandstype fra begravelsesbysamfundet Nekropolis),
• En Hashshashiner (mellemøstlig lejemorder på stoffer),
• En Slavefolk (en slave – man bestemmer selv hvem af de andre spillere, der er ens ejer),
• En Dualist (sådan lidt kriger/tyv)
• Og en købmands/troldmandstype (<- nogle forslag? – måske en Mesopotanier?).

Jeg tager de evnerne fra gamle klasser og bytter rundt på dem. Evnerne i Redbox Hack er ret seje og på sin vis ret magiske.

Jeg ved ikke om jeg skal lave 7 klasser, så der er noget at vælge imellem. Jeg vil gerne havde et spiller antal helt oppe på 6, fordi det er det er sejt at underholde mange mennesker på en gang. På den anden side bliver det tit kedeligt at udspille kampe, hvis man er for mange. SÅ jeg ved ikke om jeg skal lave 7 klasser til 6 spiller, 6 klasser til 6 spiller, 6 klasser til 5 spiller eller 5 klasser til 5 spiller (7 klasser til 5 spiller er helt sikkert overkill).

Jeg tror det snart er tid til en spiltest.

Man kan med fordel spille mit scenarie først, fordi meget kommer til at ligne et klassisk fantasy 80er scenarie (+lidt storygameish). Så kan man spille Lars’ scenarie, da det handler om nørder, der spiller den slags scenarier. Til slut kan man så spille Kristians scenarie, som et moderne bud på fantasy.

Så bør man også havde fået arbejdet den værste nostalgi ud af kroppen.