(Hvis du er spiller i kampagnen må du ikke bruge resten af links’ne i teksten).

Tordengudens fisketur

I starter med et drømmeartigt bipersonsspil. De mytiske væsener Tordenguden, Retsguden, Forsterbroren og Menneskebarnet er på besøg hos Trolden ved havet. Asger spillede Trolden ved havet, de andre tre spillede Retsguden, Forsterbroren og menneskebarnet plus forskellige aspekter af Tordenguden (som altså var en slags fællesspilperson). De fik et skriftligt oplæg.

Tordenguden og Trolden tog ud og fiske. De fiskede efter et Kaosbæst, en orm. Da de den på krogen gik voldsomt for sig. Der var både en voldsom havdal, regn og lynild. Det blev så voldsomt at Trolden så sig nødsaget til at klippe fiskelinjen (der stod i Asgers papir at han havde ansvaret for at stoppe scenen og den gjorde den når Trolden klippede fiskelinjen).

Derefter vågner spilpersonerne og action!

Rettere sagt så vågner alle spilpersonerne på nær Eric (Rasmus’ spilperson), der er ligger i en form for komatilstand. De sidder i Erics bil i et industrikvarter i Providence. Det er søndag morgen. De er våde og bilen er våd indvendig. De kører Eric på hospitalet. Hører bank fra bilens bagagerum – dernede er den mumificeret blæksprutte! Den er tør og død, men banker på bilen når de lukker den ind i bagagerummet.

Hurtigt kører de hen til Als bar for at kunne overbringe blæksprutten til Don Vito Cuccinni. Her møder de Raymond L.S. Patriarca og dennes mænd og disses tommy guns. De har dræbt Don Vito, Al og to andre gangsters som spilpersonerne ikke kender. Det kommer hurtigt til kamp og vi opdager at tommy guns er farlige. Under kampen opdager Harry at han er ekstra hurtig, da han på et tidspunkt forsøger at hoppe om bag bardisken. Ben føler sig lidt mere holdbar, det gør Giuseppe også og Liam (LOC) er mere overvågen end normalt (og det er derfor sværere at ramme ham). Savage Worlds er et hurtigt kampsystem og dødeligt*, så på et tidspunkt bliver Asger ved at slå aces på sit skadeslag og giver Patriarca åndssvagt meget i skade. Den kommende historisk rigtige gangsterboss og keyplayer i min kampagne dør (og det eneste han nående i kampen var at forsøge at flygte). Oh well.

*) Det gik op for mig at han kunne godt havde overlevet, fordi man ikke dør af skade i Savage Worlds, men at man bliver ”incapacitated” og spilpersonerne ville nok ikke havde dræbt ham i koldt blod.

Edit: Der er også soaking regler som jeg ikke lige havde fået læst, men eftersom Patriarca faktisk havde 4 bennys (SW’s plotpoints) tilbage, så tror jeg faktisk han kunne havde soaked det hele. Oh well.

Resten af spilgangen gik med:

• At spilpersonerne “overtalte” en overlevende gangster til at tag til Innsmouth og være deres spion der oppe.
• At Giuseppe var til familiemiddag og blev på den måde fri for skade. Her han nødt til at fortælle at det var Tysker Otto der havde gjort søsteren gravid. Der blev grædt, skældt og planlagt bryllup. Vi spillede bipersonsspil og fik alle udlevet vores indre italienske stereotyper.
• At de to irer Ben og LOC gav blæksprutten til Fader Finnegan O’Doran.
• Til slut kom de alle til møde hos James Kingsmaker der fortalte at han gerne ville give 1000 $ for blæksprutten.
  Derudover ville han gerne betale dem for at finde Maria Lopes dos Reis som er blevet væk. James Kingsmaker er meget underlig og antyder at han kender spilpersonerne, selvom han påstår at han først just nu er flyttet til staterne fra Storbritannien.

Vi har spillet os frem til tirsdag d. 7. juni 1938, altså små fire dage in game på to spilgange, det bliver en lang kampagne. Ellers er vi godt i gang

Corbin Hotel, hvor James Kingmaker boer, er omringet af mærkelige mænd i røde jakker. De er spøgelser af de britiske soldater fra revolutionskrigen i 177oer og 1780erne. Kingmaker er en udødelig magtkatalysator – han tiltrækkes af kommende Imperier og hjælper dem fuldfører deres skæbne. Han blev udødelig i det antikke Rom, hvor han kom til som slave fra de Britiske Øer. Siden har han flyttet fra Imperie til Imperie, som de har opstået og gået under igen. Sidst det Britiske Imperium.

James Kingmaker kan ikke forlade sit hotel og derfor kan han ikke udøve sin magt/magi. Det der holder ham tilbage er gruppen af redcoats-spøgelser. James Kingmakers mænd og spillerne kan ikke rigtig gøre noget imod spøgelserne, da de ikke bliver såret af normale våben, derfor ønsker Kingmaker at spillerne finder ud af hvem der står bag spøgelserne. Spøgelserne kan selvfølgelig godt såre spillerne (og alle mulige andre).

Richard Prescott

Spøgelsernes leder er General Richard Prescott, som selvom han døde af naturlige årsager i hjemme i England, går igen i Rhode Island. Han holder til på the Prescott Farm et stykke væk fra byen. Måske skal spillerne ud og besøge ham.

Prescott er et problem der går væk af sig selv i den forstand at kort før oversvømmelsen i kampagnens finale taber han noget af sin magt (fordi havet optager det eller noget i den stil) og der kan han rammes. På det tidspunkt kan spillerne “dærbe” ham, hvilket de er nødt til hvis de ønsker at befrie Kingmaker. Det lærer de langsomt i forbindelse med det går op for dem at “noget” er på vej.

Hvis du har tænkt dig at spille med i kampagnen bør du nok ikke læse videre.

Efter en lang pause venter jeg tilbage med endnu en bipersonsbeskrivelse til min  1938er superhelte cthulhu kampagne.
Du kan læse mere om kampagnen her.

Feernes dronning skal være kick ass

Imodsætning til mine to foregående bipersoner er jeg ikke helt sikkert på hvordan hende her fedronningen er. Så digt endelig videre på mine tanker.

Jeg tror jeg vil tage udgangspunkt i tre ting: Tuatha Dé Danann, Mórrígan, Cessair, Fomoire og Kong Arthur.
Hold fast for det går stærkt. Måske skal du følge med på wikipedia, start her.

Tuatha Dé Danann betyder gudinden Danus folk. De er det femte folk der befolker Irland i en konflikt med Fir Blog (det 4. folk til at befolke Irland). Da de selv bliver fordrevet af Irlands nuværende befolkning (menneskene) deler de verden op i to dele. De begynder at leve under jordhøje (de såkaldte Sidhe mounds) og bliver det vi kender som irske feer.

Mórrígan er iflg. nogle skrifter en af disse Tuatha Dé Danann. Hun er nogle gange en troldkvinde, nogle gange en gudinde og måske været inspiration for Morgan le Fay i Kong Arthur-legenden. Hendes trolddom er blodig, hun er en forfører plus hun kan lave sig om til en række forskellige dyr.

Cessair var med da det første folk kom til Irland. Hun tog varsler og omkom inden hendes folk uddøde, hvilket de gjorde i den bibelske syndflod.

Fomoire var en slags forhistoriske sørøvere som de især de 2.-4. irske folk (Partholón, Nemed og Fir Bolg) var oppe at toppes med.

Oplæg

Jeg tænker vores heltinde simpelthen hedder Cessair og er ”The true Mórrígan” arving af fee-verden, men også lever et forholdsvis normalt liv. Hun er måske en ung irsk bagerjomfru, hvis powers langsomt er på vej. Fee-heden skal gøre hende monstrøs – mere Call end Changeling. Hun er i krig med Fomoire, som lever langt under jorden og tilbeder en gamle havgud.

Også er feer i den irske trandition forbundet med de døde.

Logikker?

I Hellboy ønsker feerne at genvinde verden, da deres verden er ved at gå i opløsning. Glemsel skal også være et tema ligesom arv er det.

Referencer: Hekse, Imperialisme, Skiftlinge, feer og trolde, Pendragon, genfærd.

Det her er et relativt simpelt gyserplot til min 1938sandkasse. Kritik og (især) forslag til forbedringer modtages med kyshånd.

Din Mor

En eller flere af spilpersonernes mødre er med i den patriotiske kvindeorganisation ”Mothers of the American Revolution” (MAR). En del af frivillighedsarbejdet i MAR går ud på at bringe mad og andre fornødenheder til Pagehuset i Summit. Det skriftes man til. I Pagehuset bor fire af MARs tidligere forkvinder sammen og afsondret fra omverden. I 1920erne havde MAR fem forkvinder, nogle af dem var overskudsartige familiemødre, men i 1925 valgte fire af de fem forkvinder at trække sig tilbage til en slags eneboer tilværelse sammen. De slog sig ned i Pagehuset (ejet af forkvinden Leonora Page) og forlod det aldrig igen. Der bor de stadigvæk. Den sidste forkvinde Moster Juno overtog alt arbejdet med MAR og satte madleveringssystemet til Pagehuset i gang.

Senere er endnu en fra MAR valgt at slå sig ned i huset. En af de fem kvinder i huset er en af spilpersonernes mødre.

Huset kommer i spil

James King mener halvdelen af spilpersonerne skal undersøge huset. Den anden halvdel sætter han til en anden opgave (plot, der kommer senere). Dem der undersøger huset opdager hurtigt at der er noget psykologisk helt galt med de fire forkvinder. En af dem snakker skamfuldt om “De Røde” og ”dem der kommer om natten” med stor frygt.

De kan ikke få overtalt kvinderne til at forlade huset. Hvis de forsøger med magt, så er det som om det gør ondt på dem.

Det er meningen at spilpersonerne skal blive natten over i huset, hvis de ikke selv kommer på det, så overtaler King dem til det. I løbet af natten sker der to ting:

Først bliver huset oversvømmet af britiske 1700tals soldater (i røde jakker). De voldtager og dræber alle. Spilpersonerne må meget gerne kæmpe imod (og bruge kræfter), men der kommer blot flere og flere soldater. Derefter vågner spilpersonerne op. De befinder sig i et tæt flammehav sammen med de fire forkvinder. Der er ubehageligt varmt, men flammerne danner ligesom et rum og kommer ikke tættere på. Her er de fire forkvinder fornuftige og kan fortælle at dette gentager sig hver nat. De fortæller om et hekseritual, der gik helt galt, men inden de når at komme for meget i detaljerne med det, begynder flammerne at bevæge sig tættere på og opsluger dem.

Næste morgen vågner spilpersonerne og de opdager at de nu også er fanget i huset. Løsningen til hvordan de kommer ud af huset ligger udenfor huset og det er op til hold 2 at løse det.

Overvejelser

• Jeg ved ikke hvornår i kampagne(link) vi bør spille plottet.
• Hvordan fortryllelsen ophæves har jeg ikke fundet på endnu. Hvis løsningen forudsætter at hold 2 skal dræbe Moster Juno bør vi spille historien relativt sent i kampagnen, så vores spilpersoner har et forhold til Juno og drabet på den måde betyder noget.
• Ellers overvejer jeg at lave spøgelsesgeneral biperson, som de måske skal nakke før de kan komme fri. Måske skal både hold 1 og 2 kæmpe imod ham to forskellige steder på samme tid. Spøgelser kan vel godt være flere steder afgangen.
• Måske skal løsningen ikke nødvendigvis indebære mord og vold?

Forhistorie

(Det de kan læse sig til i gl. bøger)

Familien Page har boet i Summit fra før det hed Summit. Før det blev en del af Providence. Det var næsten et tilfælde at det gamle farmhouse kom til at ligge ved Pawtucket Road (nu North Main Street) og derfor langsomt blev omringet af byen. Under frihedskrigen var Pagehuset det største landbrug på egen og familien kæmpede på kolonisternes side fra begyndelsen af (1775). I 1779 blev huset brændt ned af britiske tropper og næsten hele familien blev dræbt. Den eneste der undslap mordbranden var sønnen George der på det tidspunkt kæmpede i en af kolonisternes militser.

Hvis du har tænkt dig at spille med i kampagnen bør du nok ikke læse videre.

I dette indlæg vil jeg mine tanker omkring første kapitel i den 1938er superhelte cthulhu kampagne, som jeg er ved at bygge.
Du kan læse mere om kampagnen her.

I dette indlæg vil jeg præsentere endnu en vigtig aktør i Providence okkulte miljø, nemlig Moster Juno.

Mothers of the american revolution

Flere af spilpersonernes mødre er medlem af den patriotiske kvindeorganisation ”Mothers of the American Revolution” (MAR). For at være medlem af MAR skal man være åndeligefterkommer af de ”Founding Mothers” og derfor indstillet på at den amerikanske revolution er en uafsluttet proces. USA er verdens bedste nation, men den er endnu ikke perfekt. Noget der er ekstra tydeligt i 30erne. MAR hjælper til (gen)opbygningen af landet igennem utrætteligt frivilligt arbejde: fx deres ugentlige suppekøkken i West End bydelen. MAR er en ikke-politisk og ikke-religiøs bevægelse, men dog er de alle sammen enten konservative demokratiske katolikker eller konservative republikanske protestanter (yankees).

I en menneskealder har Moster Juno været leder af MAR, Providence, og de fleste af spilpersonerne kender sikkert den stolte, men også meget venlige, gammel dame. Hun boer i et gammelt slidt byhus på College Hill, der er stort nok til at der kan blive holdt MAR-styrergruppemøder (en eller flere af spilpersonernes mødre er med her). Når alle MAR’erne mødes sker det i en lokal kirke, St. Augustine.

Moster Juno er almoderlig, bedrevidende heks, der bliver mere og mere interesseret i spillerne jo mere hun finder ud af at de er noget særligt. Hun har på bedste New England’sk facon handlet med okkulte kræfter for at kunne hjælpe sine medmennesker. Udover hun udøver ”normal” urte-hekse-magi, så har hun også forsøgt sig med fremmaninger af USA’s revolutionære helte. Det skete fordi hun begyndte at se spøgelser. De spøgelser, hun ser, bære de samme røde uniformer som den engelske kolonimagt bar.

Det er ikke gået så godt med fremmaningerne og nu forsøger hun at rette op på sine tidligere fejl igennem sin altruistiske forening. Ligesom hun arbejder på et ritual, hvor hun forsøger at få fremmanet den revolutionære amerikanske ånd. Moster Juno kommer i spil, fordi James King får vores helte til at undersøge MAR’s hus i Summit, hvor det for alvor gik gal med en fremmaning. King ved der er noget helt galt der oppe, men ikke hvad.

Moster Juno er udtryk for den farlige form for kvindelighed, der ikke er seksuelt, men overmoderligt. Måske er hun symbol på en (neo)liberal kritik af New Deal.

Referencer: Lovecraft, Hekse, Forbudt viden, (kampen imod) Imperialismen.

Kapitel 2

Tilbage i Providence har vores helte mistet deres arbejdsgiver Cuccinni, til gengæld har de et okkult artefakt og de har set en flig af deres nye fiskekræfter. De er ret lost og deres baggrundshistorier skal i spil på en eller anden måde. De kan evt. starte egne projekter.

Ret hurtigt, efter en uges tid, bliver de kontaktet af en Mr. James King.

Også er der sandkasse!

James King præsenterer sig som en slags bagmand. King have en aftale med Cuccinnis om at købe artefaktet og er villig til at betale godt for det. De mødes med ham i hans kontor i Corbin Hotel, Downtown. James King er ung flot blondt mand, der taler præfekt og et lidt britisk engelsk. Han er meget imødekommende og venlig, men måske også lidt flask.
Han virker også meget interesseret i spilpersonerne. Han vil meget gerne hjælpe dem og evt. give dem andre velbetale jobs. King  kan være en utømmelig kilde til eventyr. Enten som arbejdsgiver, eller måske i løbet af kampagnen en aktiv og drillende modstander.

James King er en mystisk figur og igennem kampagnen finder spillerne (og måske også spilpersonerne) ud af at:

• At Corbin Hotel er omringet af mærkelige mænd i røde jakker.
• At King ikke kan forlade sit Hotel og at han gerne vil. De missioner han sender spilpersonerne på går ud på at finde ud af hvorfor og af hvem han holdes fanget. På den måde møder vores helte en lang række af magiske væsener.
• At James King ikke altid har heddet James King, men også gået under andre navne såsom Janus, Ioannes, Johannes Königsberg og James Kingsman.
• At han har levet siden antikken (Roms storhedstid) og altid været og levet i europæiske stormagters storhedstid (efter Rom, Det Byzantinske Rige, så Det Tysk-Romerske Rige over Det Britiske Imperium og nu USA).

Hvordan spillerne skal opdage dette ved jeg ikke helt. Jeg tænker på at gøre det igennem flashbacks til tidligere liv, hvor personer der ligner dem og har de samme powers har kæmpet med og imod James Kings i forskellige tider. Hvad og hvordan disse flashbacks bliver aktiveret, ved jeg ikke.

Ligesom jeg på nuværende tidspunkt ikke er helt sikker på hvem/hvad der er bagmanden bag Kings fangenskab.

Logikker

James King er en menneskelig manifestation af det imperielles magtlogik. Det er ikke vigtigt hvilket imperium der er tale om, King drages til et nyt imperium når det forrige taber sit momentum. Det konkrete land er ikke vigtigt, men en nations vokseværk og kommen til magt giver King noget. At King er fanget på sit hotellet kan være udtryk for at USA’s imperielle potentiale er fanget i den daværende amerikanske ikke-aktivistiske udenrigspolitiske doktrin. Måske. Men han kommer i alle fald ud i forbindelse med oversvømmelsen.
I min kampagne er der er en konflikt imellem de nedbrydende kræfter og de opbyggende kræfter. King er udtrykt for det sidste. Jeg har andre modsætningspar i min kampagne. Fx mellem orden og vildskab, fx symboliseret i forholdet imellem landjorden og havet. King er en slags ordensfigur, men da vildskab og vækst er nødvendigt for at imperiet kan vokse, er han ikke kun i et modsætningsforhold til det vilde. Imperiet er afhæng af det vildes kraft, samtidigt det ønsker at styrere det vilde. Samtidigt med at en total styring ville ødelægge vildes vildskab og dermed dets kraft. Kompleksiteten i det forhold vil jeg gerne have går igen i Kings forhold til spilpersonerne.

Referencer: Forbudte viden, imperialisme, Pendragon.