Jeg har ikke altid fattet hvor stort det er. Da jeg begyndte at skrive scenarier for 20 år siden undervurderede det at vinde ottoer på Fastaval. Ryan og jeg havde en samtale på vej hjem fra en varulvekampagne for disse mange år siden. Ryan forklarede hvorfor liverollespil bare var mere interessant end klassisk bordrollespil og derfor heller ville lave lives end bordrollespil. Til gengæld proklamerede jeg, at for hvert scenarie jeg skrev ville jeg også vinde en otto. Selv med de to jeg vandt i år er jeg syv ottoer bagud så det løb er kørt. På den anden side var Ryans Morguls Grav fra i år just heller ikke ligefrem et live scenarie.

Stolthed

Nå ja, også synes jeg, at det er ret fedt at skrive rollespil selvom man ikke bliver nomineret for det. Jeg har skrevet masser af ikke nomineringsbare scenarier og haft en fest med det, men det er også rart med den anerkendelse en otto er.

Jeg er helt utrolig glad for at vinde to ottoer i år. Ørkenvandring er et godt scenarie, men manner der var altså mange gode scenarier med i år (især når man tænker på hvor få vi endte med at komme op på). Vi er tilbage som Fastaval og jeg er mega stolt over at vinde den første Otto efter pausen.

Også er Ørkenvandring det første novellescenarie til at vinde Bedste Scenarie-prisen. Jeg elsker novelleformen og vil igen gerne lige huske folk på at det var Jonas Harild, der opfandt denne korte rollespilsform i tid hvor scenarier helst skulle ligge på den gode tide af fem timer. Den nyskabelse var et af mange nybrud, der med til at gøre at vores rollespilstradition skaber nogen verdens bedste rollespilmanuskripter.

Det handler åbenbart om at falde

Min første otto fik jeg i 2009 for Imperiet, fordi mine mange medforfattere var mega awesome og skrev vanvittige fede noveller. Min første og i lang tid (12 år!) eneste solo-otto var bedste redigering som jeg vandt med Slavehandleren fra Ascalon i 2010.

Ligesom Ørkenvandring er Slavehandleren fra Ascalon et fantasy scenarie der kommer ud af en ikke-tolkiensk tradition. De ligner også hinanden ved at være systemscenarier med terningeslag og fokus på actiondrama. Sjovt nok har de også begge to noget med særlig personlige ting/dimser, der giver mekaniske bonusser.

Også har de begge to en central scene hvor gulvet forsvinder og spilpersonerne falder langt ned i mørket for at komme til sig selv i en dungeon. Jeg tænker, at i mine næste scenarie skal der helt sikkert være en ”fald ned i dungeon”-scene. Og måske skulle du også overveje det i dit næste scenarie.

De nye ottoer overfor de ældre ottoer

Jeg synes måske at de nye er lidt for store (høje), men jeg kan virkelig godt lide designet.

Tak.

Hvor ofte læser man ikke fantasy, hvor settingen er fed, men hovedpersonerne er trælse? Umiddelbart springer serier såsom Kingkiller Chronicles og Harry Potter frem. Gode og interessante verdener. Irriterede nævenyttige hovedpersoner. Suk, men det er en anden historie.

Jeg har tidligere lavet en top 13 over inspirerende bøger til fantasy rollespil og her er det nok især verdenerne som tænder mig, men der er så mange flere end dem fra bøgerne. Men der er mange settings i mange medier. Helt oplagt er der en masse fede rollespilssettings: The Old World (WFRP) og World of Darkness (V:tM) er måske dem jeg kender bedst, men jeg holder også meget af Mythic Europe, Athas, Pendragons England,

Jeg kan ikke læse en tegneserie som DMZ uden at tænke ”Manner, det kunne være en fed Apocalypse World setting”, men jeg har tidligere brændt nallerne på en anden tegneserie med en fed setting og et indiespil, nemlig Mouse Guard. Setting er desværre ikke nok.

Fed setting, mindre fed kampagne

Ikke nok med at jeg holder meget af at udforske andres verdener i fiktion, så holder jeg også meget af at bygge verdener til rollespil. Igen med forskelligt held.

Providence 1938

Der var vores superhelte call’ish savage gangster-kampagne, hvor jeg på en eller anden måde fik lavet en flaskehalse varulv.

A song of…

I vores Song of Mountain and Riverland (gæt selv en bog-serie den var inspireret af), hvor vi byggede forhistorie ved at spille Microscope og byggede adelshuse ved hjælp af terningeslag. Jeg tegnede kort og Ask lavede de fedeste våbenskjolde, som jeg brugte i løbet af kampagnen. Der var rigtig meget verdensbygning i den kampagne – mest af mig, men også af mine medspillere.

Berlin Files

Vi forsøgte at bygge en Dresden Files udgave af Berlin over to spilgange (1 og 2). Det blev en fed setting, men igen kom kampagnen ikke helt op og flyve og døde pga. lidt for mange afbud

Chaos in Carroburg

Også er der vores nuværende Warhammerkampagne, hvor jeg startede med at forsøge at bygge en kampagne selv – der var tæt forbundet med min hjemmelavede udgave af Carroburg, men gik over til at køre købekampagnen Terror in Talabheim og flytte den til Carroburg

Ens for alle disse er at jeg har været mere vild med verdenerne de foregik i end selve historien. Jeg har også været vild med historien, men settingen har været det fedeste ved dem.

Fantasyscenarier i fantasy verdener

Det er også tydeligt at hvis man kigger på min scenarieproduktion har verdensbygning spillet en stor rolle.

Imperiet

Vores Warhammer novelleantologi fra Fastaval 2009 var 11 scenarieforfatteres take på forskellige provinser i Imperiet. Det er forskelligt hvor meget Warhammer kanon og individuel verdensbygning betød for de bidrag og de var måske ikke mere settingsbestemte end scenariet som ofte er, men settingen kom først: Hver forfatter valgte en provins og skrev ud fra den.

Ascalon

Mit scenarie om en ond slavehandler og en by ovenpå en aktiv vulkan fra året efter var heller ikke mere settingstungt end fantasyscenarier som ofte er, men eftersom jeg ikke er den eneste der har arbejdet med dette sted, så blev mit og andres scenarier om Ascalon digteriske beretninger om denne setting.

Narzula City og Tanger

I mine to scenarier om Narzula City tabte jeg sutten totalt. Narzula City setting, som man møder i Jonas Hjorts Fantasy Gangster og Narzula City Noir måske er den fedeste settingbeskrivelse jeg har lavet, men det er bare ikke særlig gode scenarier. Det samme gælder faktisk også Martin og mit Sønner og Sammen, der foregår i beatnick Tanger. Der er ikke meget settingbeskrivelse i det scenarie, men når jeg kigger på det efter mange år efter, ser jeg, at det faktisk kun er settingen der holder.

Sådan kan det gå.

Problemet med DMZ

Det er min erfaring at det store problem med en fed setting er at man ofte kommer til at skabe for meget af spillet imens man læser op på og/eller bygger (videre) på settingen. Jeg har oplevet at ens massive verdensbyggerig ikke er en fordel og nogen gange kan en stærk kreativ forventning fra spillederen/scenarieforfatteren stå i vejen for det gode rollespil, fordi spillerne ofte ikke interagere med ens værk som man forventede.

Det ændre dog ikke ved at DMZ er en ret cool tegneserie og ville være en anderledes og god setting til Apocalypse World, som jeg nok begiver mig ud i på et tidspunkt. Øv, det kan virkelig gå galt.

Det er snart jul og der er gaver der  skal købes, så jeg vil i dag virkelig forsøge at holde det kort og godt.

De 13 stammer og dermed de 13 første provinser til at følge Sigmar og danne Imperiet var:

Brigundians af Averland

Thuringians af Drakwald

Cherusens af Hochland

Teutogen af Middenland

Ostagoths af Ostermark

Udoses af Ostland

Unberogens af Reikland

Menogoths af Solland

Asoborns af Stirland

Taleutens af Talabecland

Endals af Westerland

Merogens af Wissenland

Imperiet, som det ser ud i dag. Klik for et større kort.

De provinser der ikke findes som provins i Imperiet mere er:

Drakwald, Solland og Westerland.

Thuringians’ Drakwald provins blev i 1124 nedlagt og deres lande fordelt mellem Middenland og et forholdsvis nyskabt Nordland.

Menogothernes Solland blev underlagt Wissenland i forbindelse med en Orc-invasion i 1707.

Westerlands største by og verdens vigtigste handelsby Marienburg købte sin og resten af provinsens løsrivelse fra Imperiet i 2429.

Fennones af Sylvania valgte ikke at følge Sigmar, men i dag hører provinsen ind under Stirland (på papiret i alle fald).

Klik på billedet for en større version.

I dette indlæg vil jeg kort beskrive den centrale del af Warhammer-verden plus mine personlige erfaringer og tanker fra den. Der findes selvfølgelig en række officielle beskrivelser, men de er sikkert ikke på dansk og helt sikkert ikke mine overvejelser.

Imperiet

Det er udgangspunktet. 99% af alle Warhammer kampagner foregår i Imperiet. Imperiet er bygget over Det Tysk-romerske Rige, hvor de 11 provinser og 4 bystater i sig selv udgør en mangfoldig forskellighed – herunder en hobbit provins. Det er den mest magtfulde nation i Warhammer-verden.

Kislev

Øst/nordøst for Imperiet ligger Kislev, der er en slags Polen/Kijevrus. Koldt, østeuropæisk og stolt. Kislev er allieret med Imperiet og ledt af en Tzarina, nemlig Katarin the Ice Queen. Hvergang kaostropperne kommer fra nord og øst (og det gør de ret tit) står Kislev først for skud, derfor (og sikkert også pga. kulden) er folk fra Kislev nogen hårde typer. Jeg har aldrig spillet i Kislev og afsnittet Something Rotten in Kislev fra den store The Enemy Within Kampagne, der forgår i Kislev, skulle være ret kedelig, men jeg har læst om Felix og Gotrek der rejser igennem landet i en af bøgerne, hvor de er på vej til Chaos Wastes. Der scorer Felix en ung varmblodet kislevine, jeg kan ikke huske om hun dør, men det gør hun sikkert.

Chaos Wastes

I gamle dage (1st ed.) var de nordøst/øst for Kislev, men i dag er det nord for Norsca. Her er kaos, både væsner og magik – jo længere imod nord man kommer, jo mere ændre virkeligheden sig på en ubehagelig måde. Alting bliver mærkeligere og mærkeligere. Det er Alice i underlandet med hundemennesker, pigarmbånd og kønsorganer med tænder. Det er her kaosinvasionerne kommer fra.

Min sidste Warhammerkampagne endte langt oppe i Chaos Wastes. Det var lidt en slags Heart of Darkness historie.

Norsca

Nord for Imperiet og nordvest for Kislev ligger Norsca. På den måde ligger der enten The Sea of Claws eller Kislev mellem Imperiet og Norsca. Norsca er vikinger, der bor lidt for tæt på Chaos Wastes. Jo længere nord på, jo mere bliver kaosmagterne en naturlig del af Norse kultur. I Imperiet møder man mest Norse i Nordland, hvor de kommer ned for at røve eller handle. Der er altid Norse med i kaosinvasionerne, men ikke alle i Norsca er kaosagtener. Det virker til at forholdet mellem Norse folklore og kaos er ret komplekst.

Jeg har haft en kampagne (den der Heart of Darkness historie), hvor spilpersonerne rejste igennem Norsca og til det brugte jeg, Norsca: The Grim North of Perilous Adventure (det er fanskabt og virkelig godt).

Albion

Bygget over præromersk britannia med kæmper (tror jeg). Mystisk ø gemt bag en tåge. Måske bor der kæmper. Jeg fik aldrig læst den Felix og Gotrek historie der foregår i Albion færdig, fordi det blev for gakket. Jeg ved virkelig ikke hvad Albion skal gøre godt for.

Marienburg (i Wasteland)

Vest for Imperiet i den løsrevne provins Wasteland (tidligere Westerland) ligger handelbyen Marienburg. Det er Warhammerverdens svar på Holland og hansestæderne – bare uden forbund, da der kun er en by og ikke flere. Marienburg har kæmpebetydning for handlen i Imperiet, da den ligger ved indsejling til hovedfloden River Reik (hvorpå også Carroburg ligger). Det er en interessant by og jeg har næsten altid besøgt den i mine rollespilskampagner, hvis ikke kampagnen ligefrem forgik i byen.

Derudover er Marienburg: Sold Down the River klart anbefalingsværdig. Kristian Bach Petersens næste fastavalscenarie “På røven i Marienburg” skulle eftersigende foregå i Marienburg.

Bretonnia

Syd for Marienburg og vest for Imperiet. Bygget over normannisk middelalder Frankrig (som del i virkeligheden var to/tre forskellige lande). Er der verdens bedste riddere, et stærkt feudalt samfund, en kvinde i søen-figur, et mærkeligt forhold til feer og andet Kong Arthur lir. Det har aldrig rigtig interesseret mig, men boheme-bretonaner er interessant som bipersoner (udenfor Bretonnia), fordi jeg er helt vild med fransk kulturproduktion og moderne fransk kultur – ikke kun, men fx surrealisme og dadaisme.

Hvis man er til det der mere normanniske og Kong Arthur fantasy i Warhammer er der udgivet Knights of the Grail (en settingbog til Bretonnia). Der skulle være noget at komme efter, såsom vildt seje ridderordene og en vampyr-provins. Umiddelbart står der ikke noget om Situationistiske Internationale, så jeg har kun kigget i den.

Estalia

Er i virkeligheden ikke en nabo til Imperiet, da det ligger syd for Bretonnia og vest for Tilea. Det er Spanien og der er noget med nogen “Diestros”, som kommer fra Estalia, men jeg har aldrig brug hverken landet eller disse til noget. Tænker at bruge det, hvis jeg skulle ud i en warhammer-pirat/ Zorro fortælling – ellers ikke.

Tilea

Øst for Estalia og syd for Imperiet. Det er Warhammers svar på Italien i renæssancen – bare uden pavemagten. Det er lidt synd at der ikke er en pave, men en pavemagt passer bare ikke særlig godt ind i Warhammers religiøse set up. Så det ender med at der nogen mere eller mindre interessante bystater, som er mere eller mindre i kamp med hinanden. Jeg har brugt tileanske bipersoner som opfindere og gangster. Faktisk så meget at det næsten bliver racistisk.

Skavens hovedstad Skavenblight ligger i Tilea.

The Border Princes

Øst for Tilea og sydøst for Imperiet ligger The Border Princes. Det er et slags balkan, hvor adelige kan rejse hen, hvis de ikke længere kan blive i Imperiet. Felix og Gotrek rejser igennem The Border Princes sammen med en sådan adelig og dennes landsby – det går mindre godt.

Der er masser af orker, gobliner og røverbaroner. I bogen Renegade Crowns slår man (med terninger) et område i The Border Princes frem. Det er sjovt, men jeg har mangler endnu at komme helt igennem processen – fordi den er lang og jeg ender med at kede mig under vejs eller synes de kort jeg tegner er for dårlige.

Worlds Edge Mountains

Denne bjergkæde løber forbi The Border Princes, Imperiet, Kislev og helt op til Norsca. På den anden side er der kaos stepper og ondskab. I bjergene har dværgene både aktive bosteder (keeps) og forladte keeps, som er blevet overtaget af gobliner eller andet ondskab.

De 6 klasser fra Slavehandleren fra Ascalon er ikke talt med, da de er klasser og ikke personer. Til gengæld har jeg talt de 4 spilpersoner (Krigeren, Mystikeren, Jægeren og Ridderen) fra mit første remake af Thais’ De Navnløse med, selvom det ikke er mig der har fundet på deres navne. Fra 9000 Beton har jeg kun taget Pikken med, da jeg ikke har skrevet de andre spilpersoner. Fra Dobbelt A har jeg 5 bipersoner med, da man spiller dem i en scene og de derfor er en slags spilpersoner.

Her er de i alfabetisk rækkefølge:

• Adam
• Anklager Jesper Wonner-Shipztonner
• Bette Kalle (Fax’n)
• Bjørnemanden Boris
• Byvagten Morgan Coby
• Dadelimportør Roff da Nor
• Den Niperkanaza
• Den talentfulde Mister Rentoff
• Donn Dexter
• Dr. Gummegodt
• Dric
• Eiznekcam
• Eoj
• Frigard Sortblod
• Gadedrengen Flash
• Geo Bataille
• Giftige Sandra Solé
• Gorillasoldaten Hurten
• Great Wizard Sokorn
• Hajul Slagter-Jæger
• HAM
• Hector
• Hævner Lizzi
• Ivan
• Jheck
• Joe
• Jægeren
• Konstantine
• Krigeren
• Kristian
• Kristoffer
• Leunam
• Lila
• Low Darok
• Mackenzie
• Mada
• Manuel
• Mary Known
• Max Lange
• Mc 10’ern
• Mikko
• Morten
• Mystikeren
• Nastasia
• Natanael
• Navi
• Nippababavonkafar (Nip’)
• Pengelåneren Jepp Zanal den Vantro
• Peter
• Petro Power
• PIKKEN
• Politikeren
• Prinsesse Dejah
• Ridderen
• Rofus Rotzen
• Simon
• Skuespilleren
• Spider Narzula
• Store Jakob
• Sårkonen Madam Jorph
• Thomas
• Tiggermunken Sixen
• Tøsen
• Uffe
• Zorro Zulu

“Min bror er dæmon” er et scenarie om cancer, brødre og en dæmon.

Måske et remake af René Tofts novelle “Jagten” fra scenariesamling Imperiet bare sat i småland i stedet for Hochland.

Max fem sider og tre timer. For fire spillere og en spilleder. Tungt, trist og svensk.

Klik for større kort

Nuln: Sex and the City

Jeg har ikke noget særligt forhold til hverken Nuln eller Sex and the City. Til gengæld finder jeg kombinationen af de to awesome. Jeg tænker adelige ungkvinder i den kendte verdens vigtigste kulturstad… i… Warhammer!

Og jeg mener det: Det kunne, hvis spillerne var med på det og lidt mere action end der normalt er i SATC, blive en fin lille kampagne.

Wasteland (Marienburg): Dexter

Dexter er en virkelig dejlig tv-serie. Marienburg er en virkelig dejlig setting. Jeg ved ikke helt om Dexter virker bedre i Marienburg end så mange andre steder, men jeg vil gerne spille et krimidrama i Marienburg. Det drama kunne også godt være The Wire (fordi det er den bedste tv-serie ever), men The Wire passer bedre i en mindre høj profil setting end Marienburg.

Dexter og Marienburg skal nok virke.

Klik for større kort

Og her kommer de første seks forklaringer:

Alfdorf: Rome

Rome var ikke med på første version af kortet og det var en fejl. Det er en rigtig god tv-serie. Især første sæson. Det handler om Cæsars kommen til magt og om hvordan han bliver myrdet og alt det rod det skaber. Med andre ord om magtkampe i midten af et det største imperium verden har set. Hvor ellers  end i Imperiets hovedstad skulle det kunne udspille sig?

Averland: Boardwalk Empire

Boardwalk var heller ikke med på den første version af kortet. Jeg har kun set første sæson, men den er god. Det handler om magtkampe i det demokratiske parti og irske gangstere i 20ernes Atlantic City. Lidt væk fra centrum, men ikke for langt, virkede Averland som et godt valg. Men jeg overvejede også andre serier i Averland (fx. House of Carts)- mest fordi jeg godt kan lide provinsen. De er cowboyer. De har ingen elector count, mest pga. gamle familiestridigheder.

Hochland: Twin Peaks

Det er en lille, lidt intetsigende, provins med bjerge, skove og ret mange kaosmonster. Hvor skulle man ellers spille Twin Peaks i Warhammer?

Middenland: Treme

Kaosstormen tog hele Middenland ned, ligesom Katrina tog hele New Orleans ned. Det sidste er udgangspunktet for Treme. Nu er de ved at bygge sig op igen igennem viljestyrke, fantastisk karakterspil og jazzmusik. Det sidste gælder måske mest for Treme og i mindre grad for en kampagne sat i Middenland.

Mootland: The West Wing

Jeg er ved at se The West Wing og er kommet til 7. sæson. Den er virkelig virkelig god. Den handler om demokrati, hvor andre politiske tvserier fx House of Carts og Rome handler om magt. Derfor kan den kun udspille sig i The Moot. Derudover er alle personerne i The West Wing enten sympatiske eller fjollede – ligesom hobbitter.

Nordland: The Wire

The Wire er den bedste tvserie der er lavet. Nordland er en ret kedelig provins (sådan lidt vikingeartige, men ikke rigtig), men settingen hvor The Wire forgår, den amerikanske by Baltimore er heller ikke super spændende i sig selv. Det kunne godt virke i Nordland – om ikke andet fordi der er havne i Nordland og havnen er ret vigtigt i den anden sæson af The Wire.

Og plottet mine tanker om placering ind på et kort.

De to største udfordringer var 1) at nogen tv-serier kunne foregå flere forskellige steder, især serier som Homeland, The Wire og The Sopranos og 2) at utrolig mange tv-serier foregår i USAs mere varme sydstater, især TrueBlood, Carnivale og Dexter og der er generelt ikke så mange varme provinser i Imperiet.

Jeg skriver måske et indlæg om hvorfor de forskellige tv-serier er endt på kortet der hvor de er, men først vil jeg lade kortet stå alene.

Klik for større billede

NB: Bemærk at jeg allerede inden jeg havde skrevet synopsen havde skaffet en række medforfattere.

Warhammernovellescenarieantologi

Kære Frederik

Sikke dejligt at du blev scenarieansvarlig. Tak, fordi du vil og jeg glæder mig til at se hvilken idealistiske tiltage du gennemfører.

Jeg og en række forskellige scenarieforfattere har tænkt sig at lave en Wahammernovellescenarieantologi til Fastaval 09.

Ideen er både storslået og enkelt. Storslået i sit format som værk, men ret enkel i udførelse. Hver forfatter skriver en af Warhammer Imperiets 10 provinser eller en af de 3 bystater. Det bliver altså til 13 noveller, som jeg samler i en pdf. Et scenarie. Scenariet sende/ downloades af en af scenariets fem spillere. Denne ene spiller læser alle eller nogle af novellerne. I samarbejde udvælger spillerne hvilken noveller de ønsker at spille og de spiller så mange de har overskue/lyst/tid til.

Det er op til forfatterne af de enkle noveller om der er en spilleder i traditionel forstand eller om novellen er spillederløs eller der er 4 spillere og en spiller. Ligesom man har fuldt kreativ kontrol over sin novelle (man er kun bundet af at novellen skal relatere til den provins man skriver om plus et spillerantallet på 5). Altså bliver den en tematisk (det der Imperiet) novellesamling, hvor jeg håber vi kommer til at se mange forskellige fortællinger, mekanikker og kommer til at møde et vel af personlighed (da der er heller ingen gennemgående spilpersoner).

Forfatterne er også opfordret til at holde sig under 12 sider.

De ti provinser er:  AVERLAND, HOCHLAND, STRIRLAND, THE MOOTLAND, MIDDENLAND, NORDLAND, OSTMARK, OSTLAND, RIEKLAND, TALABECLAND & WISSENLAND. Plus de tre bestater: NULN, MIDDENHEIM OG ALTDORF.

Jeg regner med at være en form for redaktør, sådan at du ikke behøver holde styr på alle 13 novelleforfattere. Ligesom jeg har sagt at deadlinien for novellerne er 3 uger før Fastavals deadlinie. På den måde håber jeg at der både er tid til at jeg hjælper nogle med layout plus at vi faktisk kan aflevere til tiden (selvom det ikke er sikkert alle af novelleforfatterne er lige gode til det).

Også har vi et radikalt ønske, nemlig at det, fordi der er så mange forskellige historier i denne samling, skal være muligt at spille antologien i alle spilblokkene på Fastaval. Det er ikke fordi jeg forestiller mig at der er nogle der vil gøre det, men mere fordi jeg faktisk synes det er synd for de der har deres scenarie liggende i samme blok som antologien (hvis den kun ligger i to blokke).

Vi er stadigvæk i opstarten, pt er vi:

Altdorf: Lars Kaos Andresen (fortælling om nogle små tyve, der skal udfører et lille job, men hvor alt går galt).

Hochland: René Toft (Jagten, en fortælling om 4 brødre, der er på jagt).

Middenheim: Mette Finderup.

Mootland: Martin Svendsen.

Nordland: Jonas Harild (Mødet mellem Imperiets udsending og det vilde nord. Kultur/natur konflikt, hvor naturen vinder og spillerne fortæller deres undergang) .

Nuln: Thomas Munkholt (Storslået fortælling om kanoner og hofbal. Fortalt igennem en stemningsfuld mekanik).

Ostermark: Olle Jonsson (Praleri som mekanik)

Ostland: Morten Greis (Br. Grimms mørkeskove)

Reikland: Kristian Nørgaard.

Stirland: Claus Kliplev.

Wissenland: Peter Fallesen (Om at komme hjem efter en dannelsesrejse kun for at opdage at landsbyen er blevet brændt ned).

Er tilbage: Averland, Middenland, Talabecland – hvor jeg skal havde en af dem. Men jeg mangler stadigvæk tilbage meldinger fra nogle jeg har spurgt, så jeg venter og tager den sidste der er tilbage. Jeg har dog novelleideer til alle fire.

Ellers har jeg indkaldt alle forfatterne til et møde lørdag d. 1. 11. hvor du er mere end velkommen.

For en god ordensskyld, skal du vide, at jeg undlod at spørge dig, fordi jeg viste at du skulle være scenarieansvarlig (det fortalte Jonas H mig).

KH Johs