Da jeg lige flyttede til København var det mit mål at lave en 10 år lang kampagne. Det mundede ud i vores ”store” Warhammer-kampagne, der løb i næsten 4 år.
Den var for det meste sat i Warhammerbyen Carroburg, ligesom vores nuværende Warhammerkampagne – som vi har spillet i 1½ år, og jeg husker at spilpersonerne for det mest bare fedtede rundt. Jeg husker kampagnen som langt og godt, men mest som langt. Jeg synes, også det ofte var lidt hårdt og kedeligt at køre så langstrakt en kampagne i samme verden og med samme plot.

Derfor kommer jeg nok aldrig til at spille en 10 årig kampagne. Drømmen er droppet og det er ok.

Når spillerne planlægger

Måske er det fordi jeg kommer fra en Vampire-tradition, måske er det bare sådan, men meget af det rollespil jeg har spillet har spillere (herunder også mig selv) fedtet ret meget rundt uden nødvendigvis at sætte sig et mål og komme nogen steder. Det samme skete i vores nuværende kampagne – indtil Lars tog aktion og fik de andre med på at… ja… planlægge hvad de skulle bruge spilgangen på.

Helt konkret starter hver spilgang nu med at spillerne snakker om plottet og hvor de vil hen som gruppe. Det foregår helt off game og out of character. Det er en spilstil, der stammer fra en klassisk investigation rollespil (tror jeg) og det ligner ikke den tunge føle-føle stil som jeg kommer fra (i bl.a. Vampire). Også er det super fedt – for det giver spillerne et mål, de kan spille deres spilpersoner i retning af. Der er stadigvæk plads til karakterspil, men der er samtidigt et mål.

Målstyring og Vampire

Jeg tænker man kunne udnytte dette og simpelthen gør det til en ting når man spiller en kampagne. Fx gøre det i min kommende Vampire kampagne. Det kunne være noget med at gruppen sætter et mål/flere mål i fællesskab (out of character som det første) og opnår et eller to xp, hvis de når det mål, udover xp for at møde op og hvad man ellers giver xp for.

Hvor ofte læser man ikke fantasy, hvor settingen er fed, men hovedpersonerne er trælse? Umiddelbart springer serier såsom Kingkiller Chronicles og Harry Potter frem. Gode og interessante verdener. Irriterede nævenyttige hovedpersoner. Suk, men det er en anden historie.

Jeg har tidligere lavet en top 13 over inspirerende bøger til fantasy rollespil og her er det nok især verdenerne som tænder mig, men der er så mange flere end dem fra bøgerne. Men der er mange settings i mange medier. Helt oplagt er der en masse fede rollespilssettings: The Old World (WFRP) og World of Darkness (V:tM) er måske dem jeg kender bedst, men jeg holder også meget af Mythic Europe, Athas, Pendragons England,

Jeg kan ikke læse en tegneserie som DMZ uden at tænke ”Manner, det kunne være en fed Apocalypse World setting”, men jeg har tidligere brændt nallerne på en anden tegneserie med en fed setting og et indiespil, nemlig Mouse Guard. Setting er desværre ikke nok.

Fed setting, mindre fed kampagne

Ikke nok med at jeg holder meget af at udforske andres verdener i fiktion, så holder jeg også meget af at bygge verdener til rollespil. Igen med forskelligt held.

Providence 1938

Der var vores superhelte call’ish savage gangster-kampagne, hvor jeg på en eller anden måde fik lavet en flaskehalse varulv.

A song of…

I vores Song of Mountain and Riverland (gæt selv en bog-serie den var inspireret af), hvor vi byggede forhistorie ved at spille Microscope og byggede adelshuse ved hjælp af terningeslag. Jeg tegnede kort og Ask lavede de fedeste våbenskjolde, som jeg brugte i løbet af kampagnen. Der var rigtig meget verdensbygning i den kampagne – mest af mig, men også af mine medspillere.

Berlin Files

Vi forsøgte at bygge en Dresden Files udgave af Berlin over to spilgange (1 og 2). Det blev en fed setting, men igen kom kampagnen ikke helt op og flyve og døde pga. lidt for mange afbud

Chaos in Carroburg

Også er der vores nuværende Warhammerkampagne, hvor jeg startede med at forsøge at bygge en kampagne selv – der var tæt forbundet med min hjemmelavede udgave af Carroburg, men gik over til at køre købekampagnen Terror in Talabheim og flytte den til Carroburg

Ens for alle disse er at jeg har været mere vild med verdenerne de foregik i end selve historien. Jeg har også været vild med historien, men settingen har været det fedeste ved dem.

Fantasyscenarier i fantasy verdener

Det er også tydeligt at hvis man kigger på min scenarieproduktion har verdensbygning spillet en stor rolle.

Imperiet

Vores Warhammer novelleantologi fra Fastaval 2009 var 11 scenarieforfatteres take på forskellige provinser i Imperiet. Det er forskelligt hvor meget Warhammer kanon og individuel verdensbygning betød for de bidrag og de var måske ikke mere settingsbestemte end scenariet som ofte er, men settingen kom først: Hver forfatter valgte en provins og skrev ud fra den.

Ascalon

Mit scenarie om en ond slavehandler og en by ovenpå en aktiv vulkan fra året efter var heller ikke mere settingstungt end fantasyscenarier som ofte er, men eftersom jeg ikke er den eneste der har arbejdet med dette sted, så blev mit og andres scenarier om Ascalon digteriske beretninger om denne setting.

Narzula City og Tanger

I mine to scenarier om Narzula City tabte jeg sutten totalt. Narzula City setting, som man møder i Jonas Hjorts Fantasy Gangster og Narzula City Noir måske er den fedeste settingbeskrivelse jeg har lavet, men det er bare ikke særlig gode scenarier. Det samme gælder faktisk også Martin og mit Sønner og Sammen, der foregår i beatnick Tanger. Der er ikke meget settingbeskrivelse i det scenarie, men når jeg kigger på det efter mange år efter, ser jeg, at det faktisk kun er settingen der holder.

Sådan kan det gå.

Problemet med DMZ

Det er min erfaring at det store problem med en fed setting er at man ofte kommer til at skabe for meget af spillet imens man læser op på og/eller bygger (videre) på settingen. Jeg har oplevet at ens massive verdensbyggerig ikke er en fordel og nogen gange kan en stærk kreativ forventning fra spillederen/scenarieforfatteren stå i vejen for det gode rollespil, fordi spillerne ofte ikke interagere med ens værk som man forventede.

Det ændre dog ikke ved at DMZ er en ret cool tegneserie og ville være en anderledes og god setting til Apocalypse World, som jeg nok begiver mig ud i på et tidspunkt. Øv, det kan virkelig gå galt.

Så nu stiller vi om og jeg kører kampagnen mere klassisk med et fortløbende kampagneplot, hvor der selvfølgelig skal være plads til mindre scenarier, kapitler og dværgemad, men hvor et kapitel/scenarie ikke nødvendigvis er lig med en spilgang. Fordi jeg ikke har en planlagtwarhammerkampagne i bagkataloget har jeg været ude og tjekke de udgivet 2ed. warhammerkampagner ud. Her er mit blik faldet på Terror in Talabheim, som efter første hurtige gennemlæsning er en lille pejle.

Fra Terror in Talabheim til Carroburg Katastrofen

Handlingen er flyttet til Carroburg og vores helte er indfødte borgere fremfor tilrejsende eventyrer. Selvom Talabheim er en overraskende interessant by, så synes jeg det umiddelbart gør kampagneplottet mere relevant for spilpersonerne. Det første kapitel i bogen handler om nogen flygtninge, som skal hjælpes videre ud til nogen landsbyer, men efter som vores kampagne er sat længere tid efter Kaoskrigen, så spiller flygtninge ikke en særlig stor rolle. Derfor er det ”første” kapitel i vores fortolkning en ret fri fortolkning, hvor jeg binder vores foregående spilgange sammen med kampagnen og vi havde kun de helt store linjer i Terror in Talabheim i spil.

Vi fik startet på dette kapitel i mandags og jeg regner med at det tager 2-3 spilgange at udspille. Indtil videre er hovedpersonerne blevet sendt ud på en rejse (som de skal iflg. kampagnen), men altså i en anden mission end den i bogen. Vi har fået introduceret en række handlingselementer og bipersoner fra kampagnen, men også formået at geninducere nogen af vores gamle handlingselementer og bipersoner.

I de næste kapitler bliver Terror in Talabheim nok heller ikke spillet direkte, uden fortolkning, fra bladet, men jeg regner med at vi kommer igennem kampagnens scener og får udspillet dets plot. Det bliver skelettet for vores kampagne, hvor vi sikkert kommer til at flyde alt muligt ekstra historie “kød” på. Jeg har aldrig kørt en præskreven kampagne før og jeg har store forventninger. Mit håb er at nu hvor jeg ikke behøver koncentrerer mig om de store linjer (og får præskrevne npc-stats), så kan jeg bedre koncentrerer mig om at faciliteter spilpersonernes personudvikling og mindre projekter.

Gaststar: Gæstespillerkonceptet

Indtil nu har jeg arbejdet med et gæstespillerkoncept, hvor forskellige af vores venner har kigget forbi og spillet med en enkel spilgang. Det har været hyggeligt og givet en god dynamik i gruppen. Vi dropper dog alligevel gæstespillerkonceptet. Det er ikke fordi det ikke har virket, men fordi det kræver lidt for meget forberedelse og fordi det passer bedre til den scenarierække-kampagne vi startede ud med at spille.

Listen:

• Apothecary
• Barber-Surgeon
• Burgher, herunder fx:
  • Shop Owner
  • Pottery Tradesman
  • Cloth Merchant
  • Salt and Furtrader
• Chimneysweeper
  
• Lamplighter
• Pamphleter
• Rat Catcher
• Scribe
• Tradesman, herunder fx
  • Bowyer
  • Armourer
  • Brewer
  • Candlemaker
  • Carpenter
  • Cooper
  • Gemcutter
  • Goldsmith
  • Gunsmith
  • Miller
  • Shipwright
  • Shoemaker
  • Blacksmith
  • Stoneworker
  • Tailor
  • Tanner
  • Weaponsmith

Også overvejede jeg: Apprentice Wizard, men kan ikke bestemme mig for om det er for fantasy’ish. Jeg overvejede også at lave playbooks al a Apocalypse World til hver profession, men kunne ikke overskue arbejdet i det og vil heller bruge tiden på planlægge kampagnen.

Det handler om hvilken slags troldmænd der findes. I første udgave af WFRP fandtes der: Battle Magic, Demonologist, Elemental, Illusionist, Necromantic og Druidic. I Realms of Sorcery findes disse retninger stadigvæk, men der bliver også præsenteret nogen otte Celestial College indenfor Battle Magic, hver skole har sin egen farve, skolenavn og “lore”:

I 2. udgave findes der ikke længere Battle Magic eller også er alt (lovlig) magi Battle Magic. Anywho, så spiller de otte skoler en langt større rolle i anden udgaven.

I Warhammer har det altid været elveren Teclis (der stadigvæk hænger ud ved hoffet) som har givet menneskene i Imperiet deres magiske system og i anden udgave af systemet (og til dels i Realms of Sorcery) er historien at magien er delt op i otte vinde, som også er farver, som også er de føromtalte skoler. Det er en nødvendig (for mennesker) forenkling af magien, da alt magi grundlæggende udspringer fra kaos og man derfor som magiker skal lægge bånd på sig selv. Det er Teclis’ pointe at menneskene kan ikke håndterer flere af de magiske vinde på en gang, som elverne ellers kan (kaldt Qhaysh – Højmagi), og hvis de forsøger at det bliver noget rod (kaos/mørk magi, kaldt Dhar – det er denne magi som bliver brugt i både Demonologist og Necromantic magic).

Heinz Meissner

Die Alte Bibliothek skulle ligge fem mil nord for Carroburg ved landbyen Pfaffenhofen (der ikke er opgivet andre steder end i Realms of Sorcery). Det er ledt af troldmanden Heinz Meissner, der udover at havde opbygget et imponerede og velbesøgt bibliotek, virker voldsom xenofobisk overfor alle andre end mennesker. Han er uddannet ved Baron Henryk’s College i Marienburg, som primært underviser i Hysh, Azyr og Ulgu, med henblik på magi man kan bruge ifm. skibsfart, men hvilken af de tre retninger Meissner har valgt er ikke alment kendt.

Der er ofte besøg af andre troldmænd på biblioteket, men udover sine to lærlinge Teofranz og Ultor er der ikke fast tilknyttet andre troldmænd til biblioteket. Nede i Carroburg er der seks andre godkendte troldmænd, nemlig:

• Henrik von Wittendorf, Hysh orden og Leder af troldmændene i Carroburg
• Carl af Wurzen, Chamon orden
• Gamle Tobias, Azyr orden
• Ludvig Morgan, Hysh orden
• Fru. Horkmeimer, Shyish orden
• Røde Henrik Heener, Aqshy orden.

Dette var fakta til spilgangen Åndelig vinteroffensiv.

Under kaoskrigen i 2521 og 2522 blev Carroburgs bronzekanoner flyttet fra byen og brugt imod kaoshorderne. Nogen af kanonerne gik til, andre forsvandt og kun en lille håndfuld vendte tilbage fra fronten. I årene efter krigen har Hertug Leopold von Bildhofen opgivet at få sine kanoner tilbage, men han er bekymret for sin byens forsvar.

Hertugen har han udskrevet en upopulær kobberskat, der er en ekstra skat hvor byens borgerne er blevet pålagt at skaffe nok kobber til Hertugen kan støbe nye kanoner til byen. Igennem de sidste måneder har byen samlet alt sit kobber og bronze sammen, men det er lagt fra nok. Byens ledende borgerne diskutere om man skal købe kopper fra grådige dværge eller i det tyvartige Marienburg.

Heldigvis går der et gammelt rygte om en bronze-konstruktion gemt dybt inde i Carroburg-bakken. Det ville næsten være synd ikke at undersøge om denne bronze kunne hentes op, så man ikke behøver at købe kopperen dyrt udenbys, ikke?

Fakta til spilgangen: Carroburgs kanoner

Det virker også fint at Geheimnistag, der netop er hemmelighedernes festdag holdes lidt, ja, hemmeligt. Derudover har jeg endnu ikke planlagt særlig meget om denne spilgang endnu.

Set up

Spillerne spiller klassiske Warhammer spilpersoner, som er lavet på klassisk warhammer’sk facon – dvs. de slået tilfældigt efter Warhammerreglerne (måske får de lov til at slå et par ekstra gange). Derudover skal man svare på spørgsmål, ligesom det er angivet i grundbogen, hvor spørgsmålet er Hvor religiøs er du? og Hvad er din familiemæssige baggrund? og den slags. Udover at spilpersonerne er klassiske Warhammer spilpersoner, så er de også Carroburg Bürgers.

At de er borgere betyder, at de har et liv ved siden af eventyrene og det er derfor ikke meningen at alle spillere møder op hver spilgang. Når ens spilperson ikke er med får man ikke xp for spilgangene, men det er til gengæld i downtimen, hvor man får lov til at bruge xp. I downtime køber man nye skills eller skifter karriere. Derudover kan man bruge downtime til at hele skade og man skal slå på en downtime-tabel for hver gang man ikke spiller med. Der er en tabel for hver Career Class og udfaldet kan være alt fra blive gift, man har fået en stor ordre, ens hus er brændt ned, fået et barn, der er begyndt et ondsindet rygte om en, man har fået en akademisk anerkendelse, et kampar osv.

Hvad er en Carroburg Bürger?

Udgangspunktet for kampagnen er spilpersonerne er alle borgere i Carroburg, hvs. at de har borgerbrev og indfødsret (må eje en bolig i byen, hvilket de ikke nødvendigvis gør). Et borgerbrev er selvfølgelig ikke omkostningsfrit, så spilpersonen må på et eller andet tidspunkt valgt at købe det. Man behøver ikke købe borgerbrev for at bo i Carroburg, men man har bare ikke borgerrettigheder, hvis man ikke har et. Man kan kun købe borgerbrev, hvis man enten er født i Carroburg eller fra Hertugen (evt. som belønning eller hvis man kan et håndværk der mangler i byen).

Derudover er de alle medlem i Carroburg Bürger Verein, som er en forening de fleste borgere i Carroburg er medlem af. Det giver en række fordele, man må få foretræde for hertugen (hvis man har en nødvendig grund), man må tilslutte sig laug eller andre byens ordener, man bliver fritaget for bestemte skatter, man må bære våben i byen osv. Derudover er der alle de uformelle fordele, såsom netværk mm. Man har dog også pligter, såsom andre skatter og man kan blive udpeget til domsmand eller skulle hjælpe med at/betale for vejarbejde.

Hvis man viser sig som et særligt ansvarligt bysbarn kan man blive udvalgt til Carroburg Shortsword og bliver givet et Shortsword af borgerforeningen. Alle spilpersoner skal være medlem af Carroburg Bürger Verein, men de er ikke nødvendigvis Carroburg Shortsword (overhovedet ikke til at starte med). Hvorfor man er Carroburg Bürger skal med i spilleren baggrund. Som sagt er der i Warhammer en række spørgsmål man skal svare på når man laver spilperson og jeg har tænkt mig at lave disse spørgsmål om til en form for spørgeskema, hvor hvordan/hvorfor blev medlem af Carroburg Bürger Verein kommer med.

Dette skulle havde været fakta til spilgangen Geheimnistag og den åndelige sommeroffensiv.

… også glemte jeg selvfølgelig et stykke kanon, nemlig “Cult of the Yellow Fang”, som er mennesker der tilbeder rottemandsguddommen The Horned Rat. Selvom det er lidt småtosset at tilbede en gud, der hader ens race, så opererer kulten i Carroburg-området og deres aktiviteter når helt til Altdorf.

Designprincip

Byg byen med fortællinger, ikke locationer og npc’er der aldrig kommer i spil

Jeg elsker at digte steder og fiktive personer, men har et par gange opdaget at når jeg har bygget en kampagnesetting, så er settingen ikke rigtigt kommet i spil. Sådan skal Carroburg Bürger kampagnen ikke laves. Hvis havnen i Carroburg er vigtig (en handelsby på Reik? Mon ikke?), så skal den skrives ind i et af scenarierne. Det samme gælder baroner og rige købmænd, kaos og andre troldmænd, universiteter og byvagter, orker og dungeons, blood bowl hold og offentlige fælleder, skove og røverbander, trollslayers og skavens, bagermester og… osv.

Men der er stadigvæk en kanon og jeg ved ikke hvorfor, men jeg har altid behov for at forholde mig til kanon, når der er en sådan.

Kanon

Carroburg er en handlesby, der ligger på Reik mellem Marienburg og Aldorf og i den sydvestlige del af provinsen middenland. Carroburg er den næststørste by i Middenland med 12.000 indbyggerne, 8.000 heraf er flygtninge fra kaosinvasionen i de østlige og nordige provinser (herunder også fra Nord- og Østmiddenland). Byen ligger på bakkerne ned til floden. Med de fattige nederst og de rige øverst, da ”water and waste travel downhill”. Derudover er Carroburg beskrevet som en labyrint af ”twisting” gader, stræder og trapper. Eftersom byen er kendt for sit fine ler- og glasarbejde kunne man forestille sig at bakkerne var meget ler- og sandholdig, hvilket ikke gør regnvandet (der løber ned af gader og stræder) mindre beskidt.

På toppen af bakkerne ligger der to store paladser. Det største tilhører Elector Count’en Graf Boris Todbringer den 2., men han er der ikke så ofte, da han hersker fra provinshovedstanden Middelheim eller jagter mutanter i Drakwald skoven, der strækker fra provinsens nordvestlige del til den sydlige del. Paladset er beskrevet som: ”an ancient mansion, tall with narrow windows and no entrances on the ground floor”. Pt. opholder Graf’ens nevø og arving Baron Wulfram von Todbringer, der er sygelig og holdes væk fra offentligheden i Carroburg.

I det andet palads er byens lokale hersker Duke Leopold von Bildhofen, der holder byen og området for Graf’en. Duke’n hersker over en række mindre oplandslandsbyer: Anseldorf, Barenfähre, Dunkelbild, Punzen, Schattenlas, Senden og Weidemarkt. von Bildhhofen stammer fra de store Drakwald familier og tæller tidligere Kejser Magnus the Pious iblandt sine forfædre. Han er populær, da han støtter tempelbyggerier og byens rettigheder som handelsby. ”Some see him as a defender of ”westen” [og sydlige] interests in the court of Middenheim”. I Imperiet er der en kulturel forskel på og til tider konflikt mellem de østlige/nordlige dele på den ene side og den vestlige/sydlige dele. De nordige er mere rå og mere middelalderlige. De tilbeder som oftest de ”gamle” naturguder, såsom Taal, Rhya og (især i Middenland) Ulric. De sydelige dele er mere dannende og renæssancelige. De tilbeder som oftest de ”nyere” kulturguder, såsom (især) Sigmar, Shallya*, Ranald, Handrich, Verena og endda udenlandske guder såsom Myrmidia. Jeg tror Morr (og måske også Shallya – derfor * ved hende ovenfor) bliver tilbedt i det meste af Imperiet. I forbindelse med guderne, synes jeg at at have læst at man lige netop i Carroburg (eller var det Marienburg?) tilbeder en Grandfather Reik (en slags flodudgave af havguden Manann).

De mange flygtninge fra nord og en ny, under krigen indført, importskat ”penny on the pound”, skaber sociale uroligheder i handelsbyen. Heldigvis er der en del soldater i byen (omkring 1150 i alt (150 gode og 1000 mindre gode), her er de bedst kendte The Carroburg Greatswords, som kun de bedste Imperiets soldater bliver optaget i. Ydermere har to ridderroder i deres hovedkvarter i byen: Knight Panther og The Knights of the Blazing Sun.

Knight Panthers hovedkvarter ligger et lille stykke udenfor Carroburg, hvor lederen af orden, Grand Master Baron Heinrich von Torlichhelm, administrerer sin orden fra. Knight Panther er en af de mest berømte ridderordre i Imperiet. Blev grundlagt i et ”korstog” imod Araby for omkring 2000 år siden, dengang havde de en panter i stedet for kam på deres hjelme, i dag er denne panter dog skiftet ud med et model af et beastman hoved. De er med i Graf’ens mutantjagte i Drakwald og Todbringer har en stor gruppe af dem ved sit hof. Derudover ”lånes” de ud til Kislev og har et stor ”afdeling” i Talabheim. De har gode relationer til de ulrictro Knights of the White Wolf fra Middelheim, men modsat dem (og mange andre ondre) er selve orden sekulær. De enkle ridder kan tilbede, hvilken som helst af de lovlige guder, så længe de hader mutanter og andre kaosvæsener.

The Knights of the Blazing Sun er en omrejsende Myrmidia-orden. De har også deres hovedkvarter i Carroburg. Forholdet mellem dem og Kight Panters er særdeles godt, da de blev etableret for mange år siden under ”korstogene”. De udmærker sig ved at bruge deres meget højpolerede skjold til at blinde deres modstandere og er kendt for at beskytte fattige og svage. De er interessante, da krigergudinde Myrmidia ikke traditionelt bliver tilbedt i Imperiet, men er Estalia og Tileas primære guddom.

Alt dette er fint, men hvis det skal spille en rolle i min kampagne, må jeg heller få bygget Floden Reik, Grandfather Reik, lerarbejde, trapper, labyrintiske gader og stræder, mudder, handel, Graf Boris Todbringer og nevø, Duke Leopold von Bildhofen, Drakwald, konflikten mellem nord og øst overfor syd og vest, guderne (især Sigmar, Ulric og Myrmidia), flygtninge, ”penny on the pound”-skatten, The Carroburg Greatswords, The Kights of the Blachcin Sun, Grand Master Baron Heinrich von Torlichhelm og resten af Knight Panther. Der er alligevel en del kanon til Carroburg.

I en mailkorrespondance om problemet refererede en af spillerne, Ask, til mødestrukturen i vores fælles ven Rasmus’ dungeon crawl Temple of Elemental Evil kampagne. I Rasmus’ kampagne er der en pule af 14 spillerne, der alle har lavet en spilperson. Det er ikke meningen at alle skal møder op hver gang. Dagens hold bliver sat af dem der møder op, hvilket som oftest er 6 til 7 spillerne. Resten af spilpersonerne bliver tilbage i en slags base camp imens dagens hold udforsker videre ned i templet. Det er en sjov struktur. Læs mere på Rasmus’ blog.

Jeg er ikke rigtig fan af dungeon crawl eller d&d, så jeg kommer ikke til at spillede Temple of Elemental Evil. Til gengæld er jeg pænt stor fan af Warhammer og kampagner der foregår i en by. Derfor jeg har fundet  på et set up, hvor jeg planker Rasmus’ mødestruktur og blander det med urban krigshammer til dit fjæs.

Great Carroburg Bürger kampagne

Imperiet er et farligt sted og hver spilgang er der trusler (mod byen, lokale, hoffet, menneskeligheden osv.) i Carroburg og en gruppe handlingsstærke bysbørn må træde til, så kastanjerne kan redes ud af ilden. Det er bare ikke altid de samme bysbørn der træder til. Det er enkeltstående eventyr, hvor skurke måske undslipper, men som aldrig ender med en cliffhanger.

Ligesom i Rasmus’ kampagne skal der være en del spillerne til denne kampagne. Spillerne spiller klassiske Warhammer spilpersoner, der er slået tilfældigt efter Warhammerreglerne og det er ikke meningen at alle spillere møder op hver spilgang. Når ens spilperson ikke er med får man ikke xp for spilgangene, men det er til gengæld i downtimen, hvor man får lov til at bruge xp. I downtime køber man nye skills eller skifter karriere. Derudover kan man bruge downtime til at hele skade og man skal slå på en downtime-tabel for hver gang man ikke spiller med. Der er en tabel for hver Career Class og udfaldet kan være alt fra blive gift, man har fået en stor ordre, ens hus er brændt ned, fået et barn, der er begyndt et ondsindet rygte om en, man har fået en akademisk anerkendelse, et kampar osv.

Eventyrene kan være ting som:

• Spilpersonerne undersøger rygter om rottemænd i byens kloakker (og møder skavens)
• Spilpersonerne afslører ved et tilfælde en kaoskult
• Spilpersonerne skal afværge et giftmord på Hertugen
• Under Carroburg open, en lokal blood bowl turnering, bringer udeholdet Reikland Reavers, deres voldshooligans til byen og eftersom de er anført af adelige må spilpersonerne (og ikke byvagten) stå for at forsvare sagesløse imod dem
• Flere skavens
• Noget med en necromancer
• En spilperson er faldet i lag med en varulv (Gips!)
• Spilpersonerne er i teateret under den store taalhäuser brænd, hvor teateret med fantom and all brænder ned
• Et plot jeg hugger fra en Dresden Files roman

Alt i alt meget Felix and Gotrek lig fortællinger. Eventyrerne skal både være noget man kan løse med snilde og vold (gerne begge).

True Warhammer.

(Jeg overvejede også et Ars Magica eller magiskole-koncept, hvor de spilpersoner, der ikke er med læser til eksamen, men det blev alligevel lidt for kedeligt.)