Sidder. Skriver opgave. Høre Copenhagn Dreaming på en hemmelig playliste. Tænker noget i stil med: Kunne godt tænkte mig at sammen blande nogle af det stukturer Mikkel B har arbejdet med i sine scenarier og et narrativt system. Det skal være noget med Tarotkort, uden spilleder og med flere hovedpersoner per spiller.
Er det lavet før?
Michael Erik Næsby lavede vistnok noget lignede i form af Sporskifte i 2003. Det skulle vistnok (ifølge forfatteren selv) ikke have virket specielt godt. Det er vistnok det eneste (såvidt jeg kan huske.)
Ja, der var flere problemer med Sporskifte. Jeg tror et af problemerne var at man kunne vinde det (altså brætspilsdemissionen). Selvfølgelig har et spil som The Shab-Al-Hiri Roach [
http://www.bullypulpitgames.com/games/index.php?game=roach%5D, hvor det også handler om at vinde og som fungere. Men jeg tror at det bedste ROLLEspil, springer ud af begæret til skuespilsdelen og ikke til regelspillet.
Den gode fortælling skulle være alt nok – synes jeg. Det skal give mening at det er fedt at ens spilperson dør, uden at jeg som spiller vinder andet end oplevelsen. Jeg gider ikke lave spil til gamisterne eller hvad de hedder. Det er ellers ret let når man arbjeder med systemer, men jeg tror det er en blindgyde – for den indlevelse og historie jeg ønsker at skrive efter.
Det her bliver nok til en (mere forståelig) post på min blog når jeg har lidt tid igen.
Men var sporskifte med Tarotkort?
Nej, det var det faktisk ikke, men det var dog med kort. Mit indlæg var også rendyrket overspringshandling fra min eksamenslæsning, så jeg er lidt undskyldt på det punkt. Det lyder ellers cool, så jeg er da spændt på at se hvad du finder af sjove ting med tarot-kort.
Når i nu siger Næsby og Tarot kommer jeg i tanker om følgende: http://rpgforum.dk/mod-perl/rpgforum.pl?cmd=showarticle&id=3610
Det er sikkert noget helt andet du vil, men pudsigt at Næsby og Tarot nævnes i sammenhæng.
Tak for linket Uffe. Jeg har ikke lige fået læst det helt igennem endnu, men det ser helt sikkert brugbart ud:D
Jeg tror ikke har jeg læst artiklen før – ellers må jeg jo blot både takke Mikkel og Næsby for inspiration (eller måske skal man bare ikke takke nogle, da der er så mange man bør takke og der kan gå hele scenarier på at takke folk).
En søgning på Forge giver en håndfuld titler der baserer sig på Tarot, men jeg har ingen kendskab til dem.
Jeg kommer til gengæld i tanke om Grant Morrison’s ‘Batman: Arkham Asylum’, hvor Two-Face er i en terapi, hvor de har trænet ham fra mønten op til at bruge en sekssidet, og nu sidder han under et bord og kan ikke finde ud af at gå på lokum, fordi han er gået op til Tarot med 78 uoverskuelige udfald.
http://en.wikipedia.org/wiki/Arkham_Asylum:_A_Serious_House_on_Serious_Earth
Hvilket ikke er for at sige det er en dårlig idé! 🙂 Gid det var mig.
Ooh, og Alan Moore’s ‘Promethea’: I nummer 12 gennemgår han på 22 sider, en for hvert kort i den store arkana, verdenshistorien (og parallelt: Crowleys liv og død). Pretty cool, og rimelig OT.
http://www.enjolrasworld.com/Annotations/Alan%20Moore/Promethea/12-Metaphore.htm
Jeg mindes også at Adam Bindslev brugte Tarokkort i hans “Sort”-scenarie. Men er Tarok sådan lidt goth? Eller Cabarét?
Det skal ikke være nogle hemmelighed at jeg lige har set hele Carnivale og det kunne havde påvirke mig 😀 Der er sådan en intro hvor man ser nogle kort og små sort/hvid film (og nu har jeg ligesom gjort det med det sort/hvide 😉 ). Jeg synes ikke det nødvendigvist er Cabarét eller goth. Men måske.
Jeg skal helt sikkert læse mere Moore, det er for lang tid siden jeg har købt tegneserier.
Men det er lige at finde koden – hvordan skal systemet være? Udover rocker enkelt! Der skal også være noget med en fastlagt lokation og klar tematik. Men stadigvæk enkelt. – Og jeg vil gerne havde historien til at foregå i Europa – tyskland?
Jeg spillede Sporskifte og efter halvanden times ørkenvandring tog vi en pause og blev enige om ikke at fortsætte.
Men til gengæld var Sporskifte en klar inspiration for hele ideen om et skæbnehjul i Et lystspil. Jeg husker ikke helt hvordan, men grundlæggende var det noget med at jeg godt kunne lide tanken om et system der kunne skabe historier og det er jeg egentlig stadig.
mads
He, ja. Du spillede forresten med en af mine hjemmedrenge der stadigvæk husker dig som meget meget sur. 😀 Men derudover synes han også det var noget hø. Der var reglerne hvis også rigtig dårlige.
Det er ikke fordi jeg ikke kan li brætspil, at jeg ikke synes det skal blandes med rollespil på den måde. Jeg kan også godt li kylling bare ikke i min kaffe.
Selvom det godt kan virke den anden vej rundt (fx junta) – altså hvor man rollespiller lidt imens man spiller brætspil. Men måske er det bare at give lidt dramatik til situationen omkring brætspillet og ikke til selve spillet 😀 Hvordan man adskiller det ved jeg ikke helt.
Du tager jo helt og aldeles fejl. Det handler jo ikke om at lave et rollespil med brætspilselementer eller den anden vej. Det handler om at lave et system eller nogle regler som kan håndtere nogle af de ting som alligevel skal løses. For eksempel at man trækker et kort med en random event i stedet for at spillederen selv vælger. Eller at man – som i Et lystspil – giver spillerne nogle konkrete muligheder for at gribe ind i fortællingen uden at stille alting frit.
Og jeg tror egentlig også det var det Michael stræbte efter. Det lykkedes bare ikke særlig godt. Og ja, jeg er meget sur og kristisk.
m
Af en sur mand er du godt rar 😀 Og kritisk er ikke noget dårligt.
Men jo du har ret i din definition om hvad det handler om. Det er også det jeg vil – men det eneste jeg prøver at sige er blot, at det er farligt at ligge op til man kan vinde et scenarie. Jeg tror ikke det er et givtigt element til rollespil. Vi er en stolt subkultur af taber! På godt og ondt 😉