Jeg har lavet en til side i mit tegneserierprojekt: Værk dit liv. Det måske er det starten til et plot, men til gengæld er den ikke så sjov som den første…

og nå ja, så afleverede en opgave på 15 sider om Superflex og deres udgivelse Tools/ som relationel kunst. Den blev… men hey jeg lærte en del. Så nu er det tid til at lave en masse rollespil, eller vendt lidt… der er også lige den der metaforteoriting til den 11.

Pis! universitet kunne være så meget fedre, hvis det ikke var for eksamen.

– Så der kommer til at gå et stykke ting endnu før, der kommer nogle rollespilstanker op.
Men indtil da: Er rollespil måske relationel kunst?
Kan spilsituationen være et dolce utopia (Bourriaud) eller har jeg misforstået det vi gør når vi spiller rollespil?