Nu er jeg gået ind i den der tilstand, hvor alt jeg oplever, læser og tænker på en eller anden måde bliver sat i forhold til mit kommende scenarie. Det er en bestemt optik der vel er ligeså fin som så mange andre, fx bliver de samme indtryk samtidig af mig sat i forhold forskellige politiske og subjektfilosofiske forestillinger. Hvis det ikke var fordi at disse kategorier falder indover hinanden, ville jeg nok blive bims – verden giver sig i en sammenhæng af mangfoldigheder og skal også forstås i sådanne, tror jeg.
Det nyste jeg har oplevet og som nok skal bruge til mit scenarie, er at jeg var til Melt Banana koncert. Det var rocker fedt, men det er det der vanvittig bandt jo. Hvis du ikke kender det, så er en klar fejl. Det ondt og smukt på en gang – høre det og køb deres albummer. Det var i et lille (meget lille) murstenshus nede ved Århus havn. Fordi det var så lille et sted var der lukket for billetsalget for nogle dage siden, det havde jeg overhoved ikke tænkt på, og hvad var værre, så havde min ven Peter og hans kæreste heller ikke tænkt over det før de hoppende på toget fra Aalborg. Så en times tid før koncerten var der ingen af os der havde billet til et af verdens fedeste livebands. Mads der fortalte mig om problemet havde en billet, som jeg kunne få, så min indgang var sikret. Men der var stadigvæk de her to i et tog et eller anden sted mellem Aalborg og Århus. Så det blevet noget med, at jeg fandt nummeret på ham der stod for koncerten på nettet. Gad det til Peter, der så i kraft af sin position som ½bestyrer af 1000fryd og et udviklet netværk i den danske undergrundsscene fik lovning på to billetter. Det er ok sejt at få to billetter til en ellers total udsolgt koncert, i løbet af 5 minutter i en tog med en dårlig mobilforbindelse. Men faktisk tror jeg det mest, at det bare var ham der stod for koncerten, der var flink. Til koncerten var der rigtig mange mennesker, i forhold til rummet, som var på størrelse med et normalt klasselokale. Vi fandt dog en stol, en radiator og nogle rør som vi kunne klatter op på, også kunne vi se koncerten. Det var jo for vildt! Bassisten i Melt Banana er nok 1½ meter høj også går hun amok på sin bas, hun er så rocker hård og lige på beatet hele tiden! Forsangeren, hun hoppe rundt og dansende og var bare super på. Guitaren, han havde sin maske for munden og et hårdt grib omkring instrumentet, også gik det pænt stærkt. Tommerne var lige på slaget og gjorte at selv om de spiller hårdt, hurtigt og lynende arrigt, så blive det ikke noget rod, som ellers godt kan ske ved den slags musik live.
Jeg tror jeg skal finde mine gammel Melt Banana plader frem, når jeg skal skrive de forskellige kampscener i mit fastavalscenarie og måske skal jeg også lave et lydspor til scenariet – selvom det tit bliver noget rod, at pådutte folk. Men der er noget af den energi som Melt Banana har, som jeg godt kunne tænke mig at få i første del af mit scenarie. Det er nemlig i først del, spilpersonerne skal gå helt amok i et virvar af voldsæstetisk – der ville Melt passe godt ind…
Hvilket fører mig over til noget andet. Thomas M har på sin blog skrevet noget om, det svære ved kamp/vold i friform og hvordan man kan lave det, så det fx bliver hårdslående nok. Jeg tror hans forslag var, at gå væk fra friform og bruge stats. Men det har jeg ikke rigtig lyst til, der må være en vej uden om – for det er svært at lave r’n’r i en fortællende form. Ikke fordi Rene Toft, Venslid eller jeg selv ikke kan kører det, men hvordan forklare jeg hvad man skal gøre til en spil-leder der ikke nødvendigvis er r’n’r? Jeg har noget at tænke over her.
Holy molie – hjemsøgt af sine egne citater! Det er fanme ikke fair. Seriøst, vold er svært, og her er hvad jeg skrev, for årevis siden:
Action – gab, Vold på ord og Fysisk rollespil
Det er først på det seneste jeg er begyndt at søge imod regler for at løse problematikken. Du har nemlig ret i at man som spil-leder, eller med den ideelle gruppe af spillere, kan tale sig ud af hvad som helst, inkl. knoglekusende voldsbeskrivelser. Det svære er at lave noget der kan stå for sig selv, og som naturligt trækker spillet det grimme sted hen.
Et meget enkelt eksempel på en voldsregel, som kunne virke: Hvem beskriver volden? Hvad med at have en regel der siger, at den der fortæller, automatisk får en ekstra skadeterning (eller hvad enheden nu er) at skulle integrere. Så jeg, som SL, tæver din karakter, så jeg har som udgangspunkt fortælleretten til at udlægge skaden. Det bryder du dig ikke om, for du har bemærket at jeg har et godt øje til dit knæ som jeg bare venter på at flække på langs. Så du overbyder med mere skade for at få fortællingen. Cool, den er din, plus en ekstra i skade – du kan snakke dig udenom knæet, men til gengæld gør det ekstra ondt et andet sted. (Systemet kunne også erstattes med stikord – træk et ekstra for at få fortælleretten: “crunch!”, “fontæne”, “disorienteret” osv. Det er måske lidt mere inspirerende for mange spillere.)
3 tal, jeg tæller: “1, 2, 3” …solen finder vej frem til mit ansigt. Jeg begraver sværdet i sandet med spidsen imod min Gud. Tæller til 3: “3,2,1” medens jeg råber “SVIN!” Jeg lader mig falde…i slowmotion borer sværdet sig igennem min krop og jeg rammer sandet. “CUT” og jeg gør mig klar til at falde igen…
Deep Blue, et levn fra fortiden…fordi jeg keder mig
Ja, vi skal jo passe på vores fortidslevn. Håber du har det godt Lars.
lus johs
“Your comment is awaiting moderation.” Er det mon fordi jeg postede links? Eller skrev “$#!+”? *fnis*
Anyway, jeg glemte en pointe: min løsning er bestemt ikke at bruge “stats”, hvis du dermed forstår “karakteristika i et kampsystem”, som f.eks. Smidighed + Kampkunst x Initiativ – Rekationsevne / kvadratroden af (modstanders To Hit-modifier). Min første post er et eksempel på hvad for en retning jeg tænker i, når jeg siger “System”, selvom det var lidt fra hoften.
Hey Thomas:
fuck, efter at havde skrevet en lang post med dårlige undskyldninger om hvorfor jeg ikke ville bruge system, kom jeg til at indse at du jo har ret.
Så nu er der endnu et nyt element der skal med, nemlig “system” (i den Munkholtske forstand;)).
Så nu er det bare at finde mit gammel lego frem og på med Byggemand Bob-haten, for nu er der også konstruktioner på spil.
Tak, jeg tror lidt, det var en af de manglende brikker i puslespillet.
MUWAHHAHAHAHAHAHAHA!
Vi system-mennesker vil overtage verden – yessir!
/P
… indtil det store terning-crash på Fastaval ’06, hvor hele det boomende system-marked viser sig at være et luftkastel. Det bliver sjovt. “Sælg, for satan!”
Kære Johs (“NBH-bitch 2004” (long time no see…))
Hvorfor overhovedet spille med en gm som ikke er r’n’r…? (= få folk du kender til at være gm på dit scenarie).
Det, jeg ser som det svære ved voldsscener i rollespil, er det tidspunkt, hvor de involverede parter mister kontrollen og handler instinktivt – hvordan gør man det i fortællende rollespil, hvor spillerne har for meget tid til at tænke over, hvad deres karakter gør? (og hvis man ikke vil have traditionelle terningslag ind). I dunno
Hey Jonas
Ja, det er vel den samme overgang som Thomas beskriver i hans link ovenfor (kan ikke huske hvilket), det da det bliver fysisk og der ikke er noget logisk på spil. Thomas beskriver det med at reptilhjernen går ind. Det er et problem fordi vi jo ikke slår på hinanden og jeg ikke er villig til, at lade spillerne tæve min spil-leder. Jeg har læst lidt op på fugds (hedder det det?) og jeg tror bare jeg bruger en ret basis udgave af det, tyvagtig som jeg er. Et problem er nok bare at jeg faktisk ikke har spillet systemet. Måske kommer der mere på det når jeg rent faktisk skriver lortet, eller måske bliver det noget andet – der er også bare lige en stemning, nogle spilpersoner og en historie der skal ned på papiret – plus jeg er bagud med min skole læsning. Så det bliver ikke i dag jeg skriver det.
Rart at høre fra dig
johs