Lund skriver:

Her er idéen, den har det hele: et muligt plot, en klimaks-scene indbygget, jødisk mysticisme, amerikansk historie, og fra Lovecraft; en stålfast, modbydelig racisme. Alle forbehold herfra, selvfølgelig; men det var nu engang Lovecraft’s udgangspunkt, og det er en fucked up, vild historie. Jeg ville ikke turde spille den med folk jeg ikke stolede på (…stolede på mig, holdningsmæssigt) og slet ikke “offentligt”.

Anyway, here goes:

Negeren Buzi, lederen af en forsamling sorte, der undslap syden med ‘The Underground Railroad’ før borgerkrigen. De har levet ret isoleret, et kort stykke udenfor Providence. De har kun den kultur og religion de har fået banket ind i kroppen, og hvad de har bygget videre på herfra (der er altså noget religions-sammenblanding/kritik her, cf. cargo cults og voodoo). Resultatet er selvfølgelig frygteligt og mystisk.

De de har fået at vide er:

Gud har lavet en aftale med jøderne (racen), nu er der en ny aftale (men kun med de hvide, race igen). Det sidste er noget med Jesus, men fuck jer – I skal får stadig tæsk, tæller ikke med, må ike have en kirke, etc. De skal dog stadig kende historierne, synge sangene, døbes, etc.

Jøderne står bag alt det onde i verden, Guds aftale med dem er forvansket. Gud vil nok gerne ud af kontrakten (som de ville ud af deres købskontrakter).

De hvide har lige nu den bedste aftale med Gud – aftalerne bliver altså bedre og bedre.

De har hørt om Ezekiel der så guds trone.

Efter flugten nordpå har dette ført til det følgende forvanskninger igennem generationer:

Ezekiel så engang gud på hans trone, hvor Gud fortalte alt dette her – at Jødernes aftale var rendt ud og jøderne uværdige, men at der ville komme en ny aftale med de hvide.

Gud er en mand af ild, som kan fremmanes på den rette trone.

Man kan slå en aftale af, med Gud – og overtage den hvide mands ret til verden.

Buzi har arvet en trone; han mener den er sendt af Gud – om den er gravet frem, skyllet op på stranden eller bygget af hans tipoldefar ved ingen længere…

Fader Buzi er en stolt mand, en kæmpestor, vred neger med svulmende muskler, dirrende næsebor og store røde læber. Han er dum, men så vred hele tiden at man ikke opdager det lige med det samme. Han har også en stålfast tro, og et indædt had til de hvide, som de bor i nærheden af. Han er religiøs leder for en 10-12 familier, der kalder deres lille by af skure for Cheba. De lever af lige dele landbrug, kvægtyveri, prostitution og daglejer-arbejde og er altså ret parastitiske på Providence og de hvide. Som de hader.

Fader Buzi sidder for foden af Guds trone (det har han hørt i en sang engang) og bestemmer. Han er gift med alle kvinderne i byen, og det har hans forfædre nok også været. Det står ikke så godt til, på sygdoms-, medfødte defekter- og intelligens-fronten, i den lille by…

Hans krigere kommer i alle afskygninger: store og stolte, små og underkuede, unge og forvirrede, forsmåede og rænkespillende. Kvinderne er, fordi det er Lovecraft det her, fuldstændig ens og totalt i baggrunden.

Cheba kunne blive en Dungeon – skurene kunne være del af et naturligt hulekompleks, måske ligge ved en strand hvor der er gravet ind i en skrænt. Der er gode mulighed for encounters: grædkvalte stakler der trygler om hjælp, fælder med gift eller grædkvalte stakler med knive, vilde dyr der slippes løs, sovende krigere, etc.

Buzi har fundet et ritual, der virker – det skal ikke forklares hvorfor, men der er et eller andet med tronen.

Ritualet er:

• Den store stentrone, malet blå og besat med blå glas trækkes frem og overhældes med petroleum.
• På de fire påsatte hjulkapsler, sættes der hovederne fra en Løve (det vil sige en los), en ørn (det vil sige en fugl), okse (det vil sige kvæg), og et menneske (det vil sige en fra stammen).
• På tronen sættes en af Guds folk, en kidnappet Jøde der skal læse op af deres bog (eller hvad de nu kan findes af tekst), alle synger og når det bliver til at kaudervælsk af Hosianna og Hallelujah, tændes tronen og Buzi hvisker med den døende Jøde der kan tale med Gud.
• Bagefter har Buzi en ny del af aftalen; der er en ny regel for hvordan man skal leve, og Buzi (og måske stammen) får noget nyt.

Indtil nu har Buzi og slægterne før ham sikret disse aftaler (find selv på flere/andre):

• Børnene skal omskæres, men kan ikke dø af sygdom herefter (men kan blive meget syge).
• Kvinderne skal være skaldede, men vil aldrig forlade stammen.
• Krigerne skal slå sig selv til blods før kamp, men kan ikke bevime (virker faktisk – ingen negative effekter ved sår).
• Faderen må ikke drikke mælk, men kan påkalde sig torden, uvejr og lynild.
• Så længe et af faderens børn ligger dødt for fuglene og de vilde dyr, kan Faderen ikke dø.

Straight-up historien er selvfølgelig at jøder kidnappes, de besøger Cheba og ser noget mistænkeligt, checker dem om natten i skjul, ser et ritual eller stopper det, dræber Buzi. Et godt twist kunne være, at for at overvinde Buzi, skal man få ham til at bryde et tabu – altså en del af aftalen. Det kunne en rænkespiller fra Cheba fortælle om. (Kræver måske god tid og et fejlslagent angreb). Man kunne sagtens forberede på historien løbende, ved at de møder en prostitueret fra Cheba, eller en sort henrettes for et jøde-mord, etc.

Efter historien, bør tronen ødelægges eller forsvinde mystisk. Det ville være fedt, hvis jøderne nappede den – eller bare en del af den. Det kunne være en ægte safir, som var en del af den blå, skinnende belægning (ifølge Ezekiels bog er guds trone af safir).

Hooks:

• En prostitueret der grædende, rasende eller i et øjebliks ømhed fortæller om Buzi. Enten som en vanvittig tyran, eller en leder der vil redde hende en dag sammen med ham der Gud.
• En daglejer der går amok på en jødisk arbejder, fordi han jo er skyld i alt det onde.
• Tyveri af en okse, efterforskning/afhentning i Cheba (oksen er slagtet, kun hovedet mangler).
• Drab og/eller kidnapning til trone-ritualet.
• Forsvindinger af (socialt lavtstående) jøder kunne føre til en efterforskning; en jødisk gangster kunne sende dem på opgaven, eller kræve den blev løst for at stoppe ballade fra hans side.
• En rænkespillende mand fra Cheba vil selv udføre ritualet, og overtage rollen som Fader. Måske i smug og med hjælp udefra?

Se omskrivning i de sidste linjer ift. vores diskussion omkring hvorvidt Slavehandlern er racist.

If you google “Sword and Sorcery” you’ll discover that it was the american fantasy writer Fritz Lieber who invented the concept. Lieber is an amazing writer who’s stories about Fahrd and The Grey Mouser is some of the best fantasy literature ever written. Other Sword & Sorcery includes Michael Moorcocks epic about about the antihero Elric and not least Robert E. Howards stories about Conan the Barbarian. If you know any of these writers you already know where I’m going.

There is no shame in namedropping these writers when you try to establish the mood of the adventure, but if your players (or you) are not so well versed in classic fantasy (having spent your reading time more sensibly than me), Sword & Sorcery can be described without nerdy literary references. The primary aspect of Sword & Sorcery is that it makes violence an aesthetic object. It describes violence in a way that makes it not only grand and glorious, but beautiful. This doesn’t just happen in Sword & Sorcery literature. It is also seen in other genres like Hollywood movies and some political rhetoric, but within fantasy literature Sword & Sorcery is certainly the subgenre where it happens the most.

Another foundation of Sword & Sorcery is that unique and singular individuals (the main characters) are faced with a chaotic and grim world, that wants only to tear them down. Luckily these individuals have been shaped and hardened by this world themselves, so they have no moral filter stopping them from striking back at whatever the world sends at them. Stricking back hard. The world is not beautiful in itself – it is messy and dangerous. But the actions of our heroes makes it glorious (and violent).

This is the aesthetic you should nourish. When someone is wounded by a sword it isn’t enough that the bleed and it hurts. It needs to be described how bleeding and hurting is beautiful (and just as importantly awesome) the blood glistens like rubies in the sun, how the pain is exquisite agony. Pain and violence is beautiful (and awesome). The same goes for the world descriptions you make as you play. They should evoke an evil, dirty, revolting and yet beautiful grand world. A rough world with tough people (and where the player characters turn out to be the toughest).

Sword and Sorcery has, unfortunately, a racist and sexist heritage which is uncool. Be a nice person and do not repeat this hertage in your game. Thank you.

En folk fantastisk mennesker og jeg var ved at oversætte scenariet til engelsk så det kunne ramme et internationalt publikum. På trods af pauser i arbejdert er vi kommet ret langt. Det mangler bare det sidste layout så ville det være klart til ramme nettet, men pga. scenen med heksen og klasserne, så er den engelske version nu sat on hold.

Det var aldrig meningen at jeg ville skrive et sexistisk eller racistisk scenarie. I min hverdag forsøger jeg at være det modsatte. Men jeg forsøgte at skrive et liberalitisk Sword and Sorcery-scenarie. Imens jeg skrev scenariet tænkte jeg over problematikken. Jeg forestillede mig at jeg kunne skrive det som et ironisk værk, der blotlage den volds(forherligende) -logik vi ser i actionfilm. Når jeg læser scenariet nu er jeg usikker på det lykkes tydeligt nok eller om det blot var dårlig undskyldning for at give los for de indspiste sider af vores nationale kultur. En næsten voldelig kulturel logik, der til tider strømmer igennem mig, ligesom den åbenbart strømmer igennem regeringen gang på gang og ligesom den rammer Lars von Trier på det helt forkerete pressemøde.

S&S ikke politisk korrekt. Den første blev opfundet af hvide tradionalister i midt i en racekonfliktfyldt USA. I den tråd jeg linker til, skriver en fyr der kalde sig JDCorley:

The relevant bit to me seems to be consciousness. A lot of games are based in pulp genres that used racial stereotypes horrendously. Sword & sorcery is often garbage, but c’mon, we also have a whole game based on H.P. Lovecraft’s work, in which fucking a black person was literally hastening the end of the world. That’s where our roots are, like all our racist grandparents saying bizarre things at family dinners. It doesn’t mean we can’t love them, it does mean we have to take steps to help fix things.

Problemet er at Slavehandleren ikke et bevidst (nok) værk. Spørgsmålet er om jeg kan bevidstgøre det fx vedhjælp af et nyt forord (og hvad skulle der i såfald stå i det?)?

Om jeg skal skamme mig over at ha’ skrevet det?

Eller om jeg skal acceptere at scenariet simpelthen ikke kan forstås i udlandet (hvilket vel om noget er en nationalistisk forestilling).

Jeg kunne godt bruge lidt hjælp her.