Jeg har fået lov til at købe Rasmus’ Ars Magica bog, hvilket er dejligt eftersom jeg for nogen år siden gav min egen til Kristian, men siden er flyttet til en større lejlighed med plads til en Ars Magica grundbog. Derudover er Rasmus’ 3. udgave, som jeg har et lidt nostalgisk forhold til, eftersom det er en den eneste udgave jeg har spille, og den jeg gav væk er 4. udgave. NB: Jeg har ikke Ars Magica grundbogen pt., så dette er lettere akademisk.

Jeg ved ikke hvilken udgave der er bedst og er også lidt ligeglad, for jeg kommer ikke til at bruge Ars Magica systemet. Det er verden jeg gerne vil bruge. NB: På et tidspunkt! Bruge på et tidspunkt, that is.

Et hack!

Ideen er at bruge Fate/Dresden Files til at power en Ars Magica kampagne. Ars Magica handler om troldmænd og deres venner – alle spiller begge dele – i en mytisk middelalder. Dette setup skal hacket kunne håndtere og det forudsætter en række underpunkter fra Ars Magica.

Grundlæggende magisystem

I Ars Magica bruger man et “Verb/Noun” system når man kaster magi. Alle formularer består af et latinsk udsagnsord: Creo (Jeg skaber), Intellego (Jeg opfatter), Muto (jeg ændre), Perdo (Jeg ødelægger), Rego (Jeg kontroller) og et latinsk navneord: Animal (alt biologisk, der ikke er mennesker og planter), Auram (vejrelementer, der ikke skal bruge væske – altså lyn og vind), Aquam (væske, dog minus blod), Corpus (menneskekroppen), Herbam (alt biologisk, der ikke er mennesker og dyr), Ignem (ild, varme og lys), Imaginem (billeder og lyde), Mentem (følelser, tanker, minder og ånder), Terram (jord, sten mm.) og Vim (kraft).

I Dresden håndtere man magi i to evner conviction og discipline, som man bruger når man skal kaste magi. Det er oplagt at bygge conviction ud med verb’er og discipline ud med noun’er. Måske en til en, da man i Ars Magica har forskellige stats i de forskellige verb’er og noun’er, men enten laver man en særegen evnestige til magievner eller også har man bare lidt flere point til evner end normalt når man er troldmand. Den del er jeg ikke så usikker på.

Toldmænd går i hi

I Ars Magica spiller man altid en ekstra spilperson (gerne en af de andre troldmænds ledsagere) udover sin toldmand. Det gør man, fordi ens toldmand skal forske og derfor ikke altid har tid til at deltage i eventyr. Når ens toldmand forsker, så bliver toldmanden bedre til magi. Det er forholdsvis let at lave seje ledsagere i Fate, så det er jeg ikke bange for. Jeg skal dog lige overveje, hvor meget og hvordan toldmænd stiger i magi evner eller får anden dims i disse perioder, hvor de forsker.

Der er indtil flere undersystemer til toldmændenes forskning i Ars Magica (tror jeg, det er lang tid siden jeg har kigget på det), måske kan man hugge og forenkle nogen af dem?

Formulaic spells and Spontaneous spells

I Ars Magica er der formulaic spells and spontaneous spells. Når man har en forberedt og kender den magi man vil kaste, er meget lettere at lave store effekter, hvis man ”bare” skal skabe en masse ild hurtigt, men ikke har forberedt det er det sværere. I Dresden Files har man også to forskellige måder at lave magi, nemlig thaumaturgy and evocation. Jeg er ikke super skarp på alle detaljer i thaumaturgy og kan ikke 100% huske den mekaniske forskel på formulaic spells and spontaneous spells, men jeg tror at man kan sidestille evocation med spontaneous spells og thaumaturgy og formulaic spells uden de store problemer (håber jeg).

Hvad har jeg glemt at forholde mig til?

Jeg er aldrig rigtig kommet mig over min ungdimsforelskelse i Vampire, men jeg ved også at jeg er færdig med Vampire som de ser ud out of the box. Derfor har jeg gået rundt og tænkt over hvad der gør Vampire fedt og hvad jeg ville lave om.

Først og fremmest, så er jeg helt vild med klanerne. Ikke klanerne, Ventrue og Brujah osv. i sig selv, men hele ideen om at man kan dele vampyrer op i familier og det at vampyrer fra samme familie deler magiske vampyrevner og særlige vampyrulemper. Det er sjovt at hvis ens sires sire var overnaturlig hidsig, så er man også selv overnaturlig hidsig.

Men hvis jeg skulle hacke det ville jeg lave klanerne mindre i vores forståelse af dem. Jeg ville finde på nye familier og lade være med at give dem navne. En sire og børn i en by deler de samme ulemper og nogen af de samme vampyrevner, men hvor mange generationer disse rækker tilbage fortæller historien intet om. Der er i alle fald ingen andre i byen der har samme ulemper og helt samme vampyrevner som fx familien Carlos.

Ville du hacke som det første?

Igår konverterede vi det meste af spilpersonerne (vi mangler talenter, men det laver spillerne som hjemmearbejde). Det er vores oplevelse at det ret let at konvertere til Fate Core. Det er spilpersoner som har været brugt i 16 spilgange, så det var fedt at den udvikling som som spilpersonerne har gennemgået i spil var nem at få med over i de nye fate-udgaver af spilpersonerne. Vi valgte aspekter som allerede var etablerede konflikter og kendetegn ved spilpersonerne i spil og det var derfor ret let at pege på scener hvor det disse aspekter har været udspillet.

Vi valgte at starte ud med svage spilpersoner (tre i refresh/fate), men vi regnede (ved at tælle efterspilrapporter) os frem til at vi har haft fem significant milestones og to major milestones, så spilpersonerne ender med at blive ret seje (uden at være überseje) = syv skill points + to mere i refresh/fate.

Jeg glæder mig til at spille selve spillet og lære det at kende.

(Hvis du synes dette er flot, så skulle du se skemaet som jeg tog udgangspunkt i – altså Thomas’)

Udover de tre ovennævnte elementer er evner (skills) helt centrale for spiloplevelsen i Fate og derfor har jeg kigget lidt på hvilke evner vi har brug for i vores spil. I forvejen har jeg haft byttet lidt rundt på evnerne NWoD og taget nogen ind som jeg fandt i Rome settingbogen og det gamle Vampire Dark Ages. Vi endte med et skema med disse evner.

Problemet er at der er også gode ting ved systemet: Jeg har lavet min egen skill-liste som jeg er ret glad for, 0-5 skalalen er let at fortolke på for mig som spilleder, vi bruger merits aktivt, jeg kan godt lide virtue/vice og willpower setup’et, der er i systemet, selvom vi ikke rigtig bruger det.

Derudover er spilpersonerne lavet i systemet, så de er ikke bare sådan at konvertere til et andet system. Jeg forsøgte at lave en af spilpersoner i Drager & Dæmoner, men det blev noget værre rod.

Jeg vil meget gerne have hjælp til at vælge et andet system end World of Darkness.

Krav til systemet:

• Systemet skal være let at konvertere World of Darkness figur til.
• Det skal være muligt at lave sin egen skill-liste i systemet eller den skal ha’ en der ligner mig forholdsvis meget. Det have DoD fx overhovedet ikke.
• Systemet skal være hackbart. Jeg laver alle mulige fortællelege, hjemmebyggede subsystemer og nye xp-regler. Det skal systemet kunne holde til.
• Systemet skal være let. Både (de fleste af) mine spillere og jeg selv arbejder meget, har familier, andre forpligtigelser og gider faktisk heller ikke rigtig læse alt for mange regler. I virkeligheden er det primært mig (og måske en anden spiller) der læser regler og jeg er ikke særlig vild med det. Resten er mere eller (ofte) mindre gode til at lære dem igennem spil.
• Systemet skal helst være ret dødeligt. Det synes vi af en eller anden grund er sjovt. Sikkert fordi vores figurer ofte ikke slås og det derfor gerne må være lidt farligt når vi gør det.
• Det skal rumme et system om det sociale (de sociale merits i World of Darkness) der giver mening i en episk low fantasy setting (tænk A Song of Ice and Fire), sådan at man kan få flere kontakter, mere magt, poster osv. over tid.
• Det må gerne kunne noget med magtspil, intrigespil og krigsførelse out of the box.

Nogen bud?

Der er nogen xp-regler:

1.  Hver spilgang får alle et xp (ligegyldigt om man har været med eller ej)
2. Når jeg får en efterspilsrapport fra en spilgang, så får alle dem der deltog i spilgang et xp (pt. er vi tre spilrapporter bagud)
3. Hvis en spilperson forløser en person mission får hun et xp. Det er meningen at en mission kan løses i løbet af en spilgang. Det har endnu ikke rigtig virket for os. Så derfor har vi lavet ekstra regler for missionsxp.

Missionsxp, som de er nu

Fordi spillerne og jeg ikke har kunne få introduceret og løst deres missionsxp, så har det ikke virket sådan at spillerne har løst en mission per spilgang (og scoret et xp). For at xpene ikke skulle gå tabt, så opfandt vi “banken”. “Banken” er at optjener xp i ens uløste mission. Sådan at hvis man først får fundet det sværlige skæbnesværd efter 5 spilgange, så får man 5 xp (men ingen missionsxp i mellemtiden).

Det virker. Nogenlunde, da.

Missionsxp, som jeg gerne så dem

Fordi spillerne arver deres mål spilgang efter spilgang, fordi de ikke forløser dem, så er jeg kommet til at savn det at spillerne sætter sig et mål for spilgangen. Det kommer der nemlig alle mulige gode ting ud af. Det havde jeg håbet på kom i spil med missionsxp, men det gjorde det ikke.

Forvarsel

Farlige ting skal forvarsels. Spillerne har ret til at blive mentalt forberedt på fare imod deres spilpersoner om det er en farlig flugt, sygdom eller en kamplysten biperson, så skal det fortælles. Det er en GM regel som jeg hugget fra indierollespillet Apocalypse World og som jeg forsøger at overholde. Hvor godt det går, er… forskelligt.

Når du gør farlige ting kan du komme til skade, men der skal være et valg

Der skal være et valg som spilleren skal træffe og det skal være et reelt valg. Fx du flygter fra en borg hvor din spilperson er fanget. Da du fortæller at du vælger at flygte, så stopper jeg spillet, og fortæller dig at en flygt kan betyde at din spilperson kan komme til skade. Undervejs i din flygt skal din spilperson klatrer udover borgmuren i et ræb, men også i regnvejr. Der er langt ned. Inden der bliver slået terninger får du valget om du vil forsøge at finde en anden vej, hvor der er en stor sandsynlighed for at du bliver opdaget og taget til fange igen, eller om du tager klatreturen, som din spilperson kan dør af hvis hun at falder ned (eg. du ikke klare dit terningslag får din spilperson skade, som kan være dræbende).

Der er et valg, men det betyder selvfølgelig at jeg som spilleder skal have noget interessant spil i posen, til hvis spilpersonen vælger at kyllinge ud fra klatreturen og bliver fanget.

Hvis jeg ikke kan forestille mig en fed scene, hvor spilpersonen er i fangenskab, så bør flugten autolykkes.

Sygdom

Sygdom er fedt i en mørk middelalder fortælling, men det er generelt ikke fedt at spille syg. Enten kan man vælge at spilpersonerne altid kun bliver småsyge og selvom de tøffer rundt i pestramt by, så bliver de ikke alvorlig syge. Hvis en eller flere spilpersoner bliver alvorlig syg, så tror jeg at jeg ville gribe til en metafor. Beskrive hvordan personen er i febervildelse. Får et drømmesyn af en pestdæmon og lade spilpersonen kæmpe imod denne dæmon og simpelthen kører det som en kamp. Måske skal spilpersonen ikke bruge sine “normale” kampevner, men andre stats (måske udholdenhed eller mentale evner) og hendes “våben” er ej heller det sværd hun ellers altid kæmper med.

Selve kampen kører efter “normale” kampregler og hvis hun dør, så, ja, dør hun. Sygdom skal selvfølgelig forvarsels og det skal være muligt at undgå sygdommen for pris – måske er spilpersonerne nødt til at forlade et sted, hvor der ellers vigtige personer, informationer, skatte osv.

Simpel kamp

I stedet for at spille en kamp efter kampreglerne kan den spilles efter mine simpel kamp-regler. Som udgangspunkt kan man ikke død når en kamp udspilles som simpel kamp, men til gengæld kan en hel krig udspilles med simpel kamp. Spillerne beskriver og fortæller om deres planer (og de kan på den måde få ekstra terninger udover de terninger deres stats giver dem), vi digter lidt frem og tilbage, vi forhandler om hvad en fuld succes, en delvis succes eller et fejlet slag betyder. Også bliver slået og fortolket på slaget.

En delvis succes kan godt være at spilpersonerne vinder krigen, men at zoomer ind på en kamp i et af slagene, imod en særlig farlig modstander og spiller den efter systemets kampregler.

I Pendragon, hvor man er adelig ridder, slår man terninger for hvordan det går med ens land og familie. Sønner og døtre bliver født, andre gange dør de, ens kone bliver syg og dør, dele af ens slot kollapser i en storm eller freak drageangreb og det går helt galt for ens husdyr. Vinteren er hård i Pendragon og det er vigtigt i de andre årstider bringe en rigdom (og evt. en kone) til huse, så man har noget at stå imod med næste vinter.

I Mouse Guard er vinteren en mere lykkelig tid. Man bliver udhvilet, ældre, træner lidt skills og man kan lave om i sine ”Traits” – egenskaber som du både skal rollespille og som også kan give dig plusser i særlige situationer.  Også sker forfremmelser også i løbet af vinteren.

Det gælder for begge spil at vinteren er en slags spil i spillet, hvis resultater får konsekvens for resten af spillet, men alligevel er ret anderledes type spil end hvad man ellers spiller i sin Pendragon/Mouse Guard kampagne. Jeg er vild med det og vil gerne bruge det i min egen kampagne.

Vi spiller ikke med traits og forfremmelser på samme måde som i Mouse Guard, plus vores spilpersoner ikke ejer land på samme måde som man gør i Pendragon. Vi spiller med World of Darkness systemet og her er det ikke umiddelbart meningen at man laver andre ting om vinteren end i de tre andre årstider, men jeg vil gerne forsøge alligevel. Og i World of Darkness er der de her sociale merits, som er en række rollespilsskabende merits og som ikke rigtig bliver brugt. Og de bliver aldrig købt i løbende kampagne, for der er så mange andre fede ting at bruge xp på. Det er synd – især fordi at mine spilleres spilpersoner er lidt svag på nogen sociale merits.

Derfor kan man stige i sociale merits i løbet af vinteren. Man har som gruppe fem chancer for at stige, fordi der er fem shots i vinteren og der er en mulig stigning per shot. Man skal altså fordele de fem slots imellem sig i gruppen.

De sociale merits man kan stige i er: Allies, Contacts, Fame, Mentor, Resources, Retainer og Status.

For at stige i en social merit skal en af de andre fortælle en historie om noget ens spilperson har gjort i løbet af året. Historien skal retfærdiggøre at man skal ha’ en stigning indenfor netop denne eller hin sociale merit. Historien må gerne være en genfortælling eller ligge sig op af noget vi allerede har spillet (om foråret, sommeren eller efteråret).

Når historien er god nok (hvilket vi beslutter i fællesskab) så slår de antal terninger man har i den sociale merit, hvis man ingen 8er,9er eller 10er slår så stiger man. Ellers skal man fortælle hvorfor man op trods af at havde lavet alle mulige super seje ting alligevel ikke har fået mere fame (en anden merit).

Når vi bruger de simple kampregler er et terningeslag nok. Nogen gange fra alle spillerne, nogen gange kun fra en af dem. De slår de deres angrebsslag (ofte strength + weaponry + våben) minus og plus ekstra terninger alt efter omstændigheder. De kan opnår en fuld succes, en delvis succes eller fejle.

Fuld succes

Alt efter årstid skal de havde en eller fire 8er for en fuld succes. Ved en fuld succes opnår spilleren sit mål med kampen. Målet har vi fundet frem til inden kampen går i gang. Det kan være at nedkæmpe fjenderne, men det kan også være at nedkæmpe nok fjender til at komme væk. Hvis de blot ønsker at komme væk, så er det lettere og de får nogle bonus terninger (eller ikke helt ligeså mange minus terninger) til slaget.

Delvis succes

Hvis spilleren får 8erne, men ikke nok til en fuld succes, får de en delvis succes. Som oftest vil spilpersonen her får nogle sår, men det kan også være at han/hun taber noget udstyr i kampens hede eller noget tredje. Hvor mange sår man får kan enten være et på forhånd bestemt antal (fx 1 eller 3) eller det kan afgøres af ved et terningeslag.

Fejle

Hvis man ingen 8er får har fejler man og bliver nedkæmpet. Man dør ikke af at blive nedkæmpet med mindre jeg, som spilleder, har sagt det inden kampen. Man er dog, som oftest, hårdt såret når man er nedkæmpet.

En vej ud

Der er altid en vej ud af en kamp. Det er altid muligt at overgive sig eller opgive sit forehavende inden kampen.