Jeg vil også være med:

Jeg har aldrig spillet en Konrad, men det har Rasmus Nord i min helt store Warhammer-kampagne. Konrad (og måske stavende Rasmus det med C?) var tjener (turned tyv), til tider fuld fodbold/Blood Bowl fan med tandpine og skummel med et hjerte af guld. Han tog turen til de nordlige kaosødemarker med resten af gruppen i en søgen efter Otto von Griegs fortabte storebror. Det var ikke en lykke historie, selvom Konrad kom hjem igen, så endte han sine dage som en kaosmærket galning og ledløs mestertyv.

Altså endnu en #Konradfrawarhammer

Da jeg lige flyttede til København var det mit mål at lave en 10 år lang kampagne. Det mundede ud i vores ”store” Warhammer-kampagne, der løb i næsten 4 år.
Den var for det meste sat i Warhammerbyen Carroburg, ligesom vores nuværende Warhammerkampagne – som vi har spillet i 1½ år, og jeg husker at spilpersonerne for det mest bare fedtede rundt. Jeg husker kampagnen som langt og godt, men mest som langt. Jeg synes, også det ofte var lidt hårdt og kedeligt at køre så langstrakt en kampagne i samme verden og med samme plot.

Derfor kommer jeg nok aldrig til at spille en 10 årig kampagne. Drømmen er droppet og det er ok.

Når spillerne planlægger

Måske er det fordi jeg kommer fra en Vampire-tradition, måske er det bare sådan, men meget af det rollespil jeg har spillet har spillere (herunder også mig selv) fedtet ret meget rundt uden nødvendigvis at sætte sig et mål og komme nogen steder. Det samme skete i vores nuværende kampagne – indtil Lars tog aktion og fik de andre med på at… ja… planlægge hvad de skulle bruge spilgangen på.

Helt konkret starter hver spilgang nu med at spillerne snakker om plottet og hvor de vil hen som gruppe. Det foregår helt off game og out of character. Det er en spilstil, der stammer fra en klassisk investigation rollespil (tror jeg) og det ligner ikke den tunge føle-føle stil som jeg kommer fra (i bl.a. Vampire). Også er det super fedt – for det giver spillerne et mål, de kan spille deres spilpersoner i retning af. Der er stadigvæk plads til karakterspil, men der er samtidigt et mål.

Målstyring og Vampire

Jeg tænker man kunne udnytte dette og simpelthen gør det til en ting når man spiller en kampagne. Fx gøre det i min kommende Vampire kampagne. Det kunne være noget med at gruppen sætter et mål/flere mål i fællesskab (out of character som det første) og opnår et eller to xp, hvis de når det mål, udover xp for at møde op og hvad man ellers giver xp for.

Her i weekenden er der sket to vigtige ting for mit scenarie:

1. Jeg drømte at Kristian ringede til mig. Han sagde at jeg var gået over deadline. Siden har jeg haft ondt i maven.
2. Jeg har stillet mit vækkeur til at ringe kl. 6 i weekenden! Så får jeg et timer at skrive inden ungerne står op.

Derudover er der ikke sket så meget og jeg er pænt stresset over det. Deadline er d. 20. feb. og jeg vil nå det, men det bliver med nød og næppe. Scenariet bliver ikke gennemskrevet særlig mange gange og det bliver kort. <- hvilket er fucking fedt.

Disse spilpersoner er fra en gammel warhammerkampagne, som mit scenariet bygger (en anelse) på.

Hvis du ønsker at hjælpe mig, så skriv gerne et forslag til en spilperson nedenfor. De skal være korte og passe til en grim fantasysetting (uden klassiske fantasyracer). Evt. a la denne:

Byvagten Morgan Coby

Åbenhjertige og voldelige Coby er lovens repræsentant i bedelen de fem finger. Han er politi, dommer og, til tider, bøddel.  Men er han selv hævet over loven.

I næste uge spiller vi den sidste spilgang i min Warhammer-kampagne. Den startede i foråret 2007 før Jonas mødte Ellen, før Rasmus flyttede til København, før Ask og Asger NB begyndte at læse igen og før Asger S. blev jurist.

Der er sket meget på de år:

I alt har vi fået to børn, en* to nye kæreste, to kærester og en selvstædig virksomhed er blevet droppet, vi har været på to gange et semesters studieophold på et udenlandsk universitet på den anden side af jorden, vi har ca. været igennem 14 forskellige jobs og ca. ligeså mange boliger – også har vi fået to kandidatgrader.

Det er meget godt gået (måske udover minuset i kæresteregnskabet) og vi er vel blevet lidt mere voksne. I kampagnen er der sket ret meget og selvom vi stadigvæk mangler at få bundet nogle tråde, så skal vores hovedperson Otto von Grieg blot rejse det sidste stykke for at mødes med sin bror Viggo, der bekæmper kaos langt oppe i kaosødemarken også lukker vi den fortælling.

Så efter næste uge skal vi spille Earthdawn med Rasmus som spilleder. Ingen af os andre kender spillet, men efter hvad vi har hørt om verden virker det dejlig episk. Jeg glæder mig til at være ”mening”spiller igen og regner med at forbereder min næste kampagne (og tag mig af min nye datter – der kommer til marts/april) imens. Hvis Rasmus er ligeså lang tid om sine kampagner, så bliver det måske en lidt for vel forberedt kampagne.

*) Jonas gjorde mig opmærksom på at jeg havde glemt en kæreste.

Bernhard Gänseblümchen

37 år, Et eller andet sted i Middenland.

Højte: 165 cm, Vægt: 65 kg og født i stjernetegnet ”Gnuthus”.

Stamtræ

Bernhard er Oskar von Griegs bastard søn med bondepigen Maren. Oskar von Grieg er Otto von Griegs farfar.

Stats

xp: 1000

Career Path: Bounty Hunter

Profil

Skills
Common Knowledge – The Empire (Int), Follow Trail (Int), Gossip (Fel), Intimidate (S), Outdoor Survival (Int), Perception (Int), Search (Int), Shadowing (Ag), Silent Move (Ag), Speak Language – Reikspiel (Int).

Talents
Excellent Vision, Marksman, Rover, Sharpshooter, Specialist Weapon – Entangling, Strike Mighty Blow, Strike to Stun, Sturdy.

Baggrund

Det eneste Bernhard har arvet fra sin fader er gammelt familiesværd, som han fik overdraget af faderens væbner Poul. Oskar von Grieg var allerede en gammel mand, da han fik Bernhard, så han døde inden sønnen blev voksen. Imens Hr. von Grieg levede havde Poul givet udtryk for at være Bernhards fader. Efter Hr. von Griegs død, så Poul ikke længere grund til det. Det kom som et chok for Hr. von Griegs tre andre sønner, at deres fader havde haft endnu et barn. Det var endnu mere et chok for dem, at deres afdøde fader gav denne søn familiesværdet og dermed anerkendte ham.

Af arvemæssige grunde valgte de to ældste af sønnerne at gøre det af det falske barn. De satte derfor en nat ild til Bernhards barndomshjem, men de fik ikke ramt på Bernhard. For Bernhards moder var en smuk kvinde, så Bernhard sov hos en ven af familien og var ikke hjemme.

Bang!

Sværdet har i flere nætter afgivet et svagt lys. Efter mange dages vandring står han nu foran von Griegborgen, hvor hans fader boede og hvor Viggo von Grieg, den ældste af hans brødre, nu bor. Det er nat og sværdet lyser stærkere nu.

Det er tid.

& Halfdans digt

Bennys bukser brændte./Børge råbte, åh!

Børge havde nemlig/Bennys bukser på.

Andreas von Grieg

Andreas von Grieg

67 år, Nuln.

Højte: 175,2 cm, Vægt: 72,5 kg og født i stjernetegnet “The Big Cross”.

Stamtræ

Johan von Grieg, Andreas’ fader, var jordløs ridder, moderen Gretha er fra den rige og magtfulde Stirlandske Haupt-Anderssenfamilie. Andreas’ farfar Vigtor von Grieg er Otto von Griegs (Asger N’s spilperson) fars farfar – altså Ottos oldefar.

Stats

xp: 3800

Career Path: Student – Engineer – Scholar

Profil

Skills

Academic Knowledge (Alchemy (Int), Daemonology (Int), Engineering (Int) (×2), Law (Int), Philosophy (Int), Science (Int)), Charm (Fel), Common Knowledge (The Empire (Int), Tilea (Int)), Gossip (Fel), Heal (Int), Perception (Int), Read/Write – Reikspiel (Int), Ride (Ag), Speak Language (Classical (Int), Reikspiel (Int), Tilean (Int)), Trade – Gunsmith (Ag).

Talents

Etiquette, Excellent Vision, Master Gunner, Savvy, Seasoned Traveller, Specialist Weapon (Engineer, Gunpowder), Warrior Born.

Bagggrund

Andreas von Grieg kommer fra vinens by Wurtbad, der er Stirlands provinshovedstad. I Wurtbad gik han i forskole, men allerede som stort barn blev han sendt på Die Kaiserlichen Engineering und Waffen Schule i Nuln. Her tog han sin uddannelse og arbejdede i flere årtier på skolen, som teoretisk og eksperimental våbenudvikler.

Grundet en række rygter om et flyvskt ungkarle liv og et par mindre private skandaler på nogle af byens mange bordeller, blev Andreas aldrig udnævnt til professor. I stedet har han de sidste år arbejdet på et forbudt projekt, som han i al hemmeligt har navngivet ”Die Traum Maschine”. Maskinen er en fantastisk damp og warpstone dreven konstruktion, hvis utallige muligheder endnu ikke har blotlagt sig for Andreas.

Bang!

Ane Heiner, tekstilforhandleren Torsten Heiners kone og Andreas elskerinde, er ved et tilfælde kommet til at sætte ”Die Traum Maschine” i gang.

Hvad sker der?

& Halfdans digt

“Ane lagde anemoner/i kanonen på Trekroner./

Ved det allerførste skud/sprang Anes anemoner ud!”

Bipersonen er lettere inspireret af Halfdans digte. De består af en række stats. Et billede, som jeg skamløst har hugget fra internettet og en lille baggrundshistorie, der munder ud i et bang.

• En anmeldelse af Tropical Zombies.
• En anmeldelse af Being Max Møller (som skal op her omkring nytår).
• Efterspilsrapport om spilgangen Sydens Horn (4. spilgang i min warhammerkampagne Solens Hjerte).
• Efterspilsrapport om spilgangen Den Flyvende Marienburger (5. spilgang i min warhammerkampagne Solens Hjerte).

Men jeg har meget mere lyst til at skrive om alt andet.

Pga. en stormflod af møder på min kærestes arbejde og andre udefrakommende forhindringer havde vi ikke fået spillet i et par uger. Og selvom tiden ikke har gået indenfor fiktion, synes jeg efterhånden det kunne være fedt snart at komme ud af Imperiet. Så på en spilgang udspillede vi mange mange mil af hærens rejse fra det sydlige Middenland til byen Norden i det nordlige Nordland. Vi udspillede endda rejsen uden at kampagnens hovedpersoner (altså spillernes spilpersoner) var med i eneste scene.

Afsnittets fortælling skiftede mellem nogle røverhistorier, som 4 bipersoner fortalte på en kro i Norden, og 3 forhindringer som hæren kom ud fra undervejs på rejsen. Til forhindringerne brugte vi mit hjemmebygede hærkampspil (som ikke længere er at finde på min blog – men bare rolig det kommer op igen). Røverhistorierne handlede om fire – mærkelige – møder som Otto von Grieg og følge (altså bipersonerne) havde med von Griegfamiliens adelige venner (4 baroner). Formålet med møderne – for von Grieg – var at få disse baroner til at støtte hæren med soldater. Formålet med historierne var at lave nogle interessante historier. Jeg brugte The Extraordinary Adventures of Baron Munchausen spillet til røverhistorierne (havde dog ikke læst spillet, men kun spillet en gang). Men det var noget med nogle mønter og fantastiske historier. Som afslutning på historierne var der endvidere en skill challenges (i en meningsfuld skill), som afgjorde hvor mange mænd von Grieghæren fik. Jeg spillede også med i denne historiefortællingsspil og dermed en biperson.

De fire bipersoner var Moorpræsten Reintsch Leitdorfer, Hobbit-spejderen Jens, Troll Slayer’en Soilin Dankil og Studenten Fosten.

Det blev til fire fantastiske historier. Den første handlende om en antimoor satire og grimme nøgenmodeller på en landbaronsgård. Derefter blev hæren angrebet af røverne imens hæren bevægede sig igennem en slugt. Selvom røverne ikke var så voldsomme statsmæssigt (skade 1d6 + 1d4, stamina på 22) lavede rigtige meget skade på hæren. Den næste historie handlende om mærkelige amputeringsmani hos en adelsfamilie. Soilin var behjælpelig med at hugge det ene ben af den ældste søn og den armeløse fader (baronen) gav von Grieg nogle ekstra soldater. Derefter mødte hæren dårligt vejr og mudder (skade 1d4, stamina på 30). Især Jens’ gode humør hjalp hæren forbi denne forhindring. Derefter fulgte en lidt fjollet historie om en baron, der heller ville knalde med sin skøge end at spise middag med von Grieg. Baronen havde derfor hyret en hobbit på markedet. Hobbitten blev forklædt (med stylter) og skulle spille baronen ved middagen, men blev afsløret af Jens, da hobbitten skulle på lokum og havde stilet stylterne uden for lokumsskuret. Baronen blev meget flot over at blive afsløret, ville gerne hurtigt tilbage til skøgen og fordoblede derfor hærens styrke mange gange. Eg. Asger slog vanvittigt godt på Jens’ skill challenges. Derefter blev hæren angrebet af en flok beastmen. Pga. de mange nye mænd, gik Jonas utrolig mange terninger, da han slog for Ditwigt Dreetzmann, der forsøgte at skyde beastmen horderne. Dreetzmann havde bygget sin blunderbuss om, så den skød med ild! og slog Jonas et episk resultat, hvilket betød at fjenden var overvundet (næsten inden slaget var begyndt) og at Dreetzmann skulle skrives ud af historien. Jonas beskrev, hvor den unge Dreetzmann bliver sent af sted af et voldsomt rekyl. Og at der senere går historier om at han slog sig sammen med en adelig, der eksperimenter med luftmaskiner. Farligt. Spilgangens sidste historier handlede om en barons mystiske underjordiske huler under sit slot.

Det var den spilgang og næste gang skal vi ud og sejle.

• Vi forsatte retsagsdramaet imod Otto von Griegs moder, men pga. især Fader Grimmerdorfs vidneudsagn gik hun fri.
• Conrat mødte sin moder, som forlod ham til en usikkert liv,  da han kun var 14. Det blev et fint indestængt møde.
• Fader Grimmerdorft viste sig at være en ond goblintroldmand, der magisk havde forklædt sig som menneske præst.
• Der var kamp imod Grimmerdorft og nogle af hans dæmon og ork-venner.
• Conrat fik et ekstra insanety point og skal nu havde en sindssygdom. Fordi jeg synes sindssygdomme, der beskrevet i grundbogen ikke er særlig spilskabende og tit ødelægger en spilperson, så skal jeg finde mit eget system for sindsygdomme. Nogle forslag? Måske noget med at man får plot points for at spille sin sygdom? Måske noget a la DRyH, hvor man kan bruge sine insanety points med ekstra terninger/bonuser når man laver sindsyge ting, men at man også potentielt bliver mere sindssyg af det? Nogle forslag?

Jeg kan ikke huske hvilken bipersoner, der var med. Måske Studenten Forsten, Foden Rotgor Hiekker,  Trollslayer Soilin Dankil og en til, men jeg kan virkelig ikke huske det. Jens? Måske.