Jeg har fået en robot til at lave nogle illustrationer af min Symbaroum-karakter, hvilket viste sig at være sværere, end jeg havde forventet. Robotten er stadig ret tungnem. Er du ikke begejstret for AI-illustrationer, så tag et kig på mit minimanifest nederst i indlægget.
Først min spilperson ROHA
Min prompt var noget i stil med:
Kvindelig changeling til rollespillet symbaroum.
Hun har en blanding af slidt læder og stykker af skin på som tøj. Det beskytter hende, men er et mismaks og tager ikke for meget af hendes bevægelsesmuligheder. Hun er i bjergene og har nok tøj på til ikke at fryse. Hun er en overlever også ude i den hårde natur.
Hun har bue og knive. Hendes næse er stor og hendes mund bred.
Den blev ændret undervejs og jeg prøvede forskellige grafiske udtryk af. Her er de bedste af AI’ens bud. Hvad kan du bedst lide?
1) Det klassiske AI bud
Det her er hvad den kommer op med efter noget frem og tilbage. Det er meget AI-artigt. Flot, men også kedeligt. Og jeg vil gerne havde Roha til at være sej, elver’ish, men ikke rigtig smuk. Det er svært for robotten.
2) Lidt mere comic book-artigt
Derfor forsøger jeg at få den over i en tegneserie illustration. Her er det svært for den vil ikke lave et billede, hvis man skriver “ligesom Frank Miller”, men man er nødt til at bede den beskrive Frank Millers stil – også skriv lav en prompt med den beskrivelse uden at nævne Frank Miller. Det nedenfor ligner forresten ikke rigtig noget Frank Miller kunne tegne.
3) Sort/Hvid og mere mørkt!
Jeg forsætter med at forsøge at få den til at lave noget a la Sin City. Hun forsat for køn.
4) Så blev det psyko!
Efter en del frem og tilbage og virkelig kedelige billeder kommer denne psykopat frem. Jeg er ret glad for hende. Man behøvede ikke at kunne se bryst, men det er heller ikke noget jeg dør over.
5) Mere realistisk, men også godt
Jeg er også ret glad for den her.
6) Den her også ok, tænker jeg
7-8) Efter en pause forsøger jeg igen og så bliver det mærkeligt!
9) Jeg forsøger at ramme noget a la Stan Sakai (Usagi Yojimbo)
Det går… mindre godt.
10) Kender du Tank Girl?
Jeg er ikke helt sikker på at AI’en gør.
11) Og efter en masse s/h begynder jeg at savne farve, så…
Hvilke kan du bedst lide? Og er det ikke sjovt, at AI’en ofte stiller sig på bagbenene, hvis man ønsker at udfordre skønhedsidealerne lidt og beder om en stor næse og bred mund til en elveragtig kvinde?
AI-kunst er tyveri, ligesom al anden god kunst og kultur!
Personligt har jeg ikke noget problem med AI, men andre har måske. De mener, at computerne og de store firmaer stjæler andres kunst og klipper den sammen på ny uden sjæl. Måske er det sådan, men jeg vil ikke lægge dem ord i munden.
Selv har jeg indimellem overvejet, om AI-kunst er tyveri. Men som Picasso sagde: Gode kunstnere låner, mens de virkelig gode stjæler. Nogle dage finder jeg forestillingen om det kunstneriske geni og den unikke identitet skadelig, men for det meste blot latterlig. Idéen om det store kunstnergeni er i virkeligheden kun opstået i romantikken – et ganske nyt fænomen i menneskehedens historie.
Idéhistorisk er dette knyttet til individualismen, som har været med til at forme det moderne samfund. Det moderne med alle sine goder: individuelle rettigheder (herunder ejendomsret), personlig identitet, stemmeret, kapitalisme og forestillingen om, at jeg, du og alle dem, vi kender, hver især gør en forskel.
Ligesom dig er jeg født ind i denne tankegang. Vi kan nok ikke undslippe den, og måske er det endda godt (for nu at bruge et lidt gammeldags ord), men det betyder ikke, at vi behøver at dyrke den mere end nødvendigt. Dyden ligger trods alt i midten.
Jeg kan da godt tegne og forme til husbehov, men intet af det, jeg skaber, udtrykker egentlig noget helt særligt ved mig som individ. Der er en form for selvvirkeliggørelse på spil, men alt, hvad jeg laver, bygger på idéstrømme, som andre har været med til at skubbe frem. Jeg skaber i og med et kulturelt-socialt materiale, der ikke er mere mit end AI-robotternes.
Pointen er: Vi stjæler altid allerede – uanset om vi bruger AI eller ej.
