I dag, d. 22., er det:

Billedet er hugget fra Kristian

Kristian Bach Petersen kører en julekalender hvor han (og en håndfuld gæsteeventyrer) spiller sig igennem 24 Sværd og Trolddom bøger. Det er virkelig sjov læsning. Personligt har jeg faktisk ikke spillet så meget, men jeg husker spændende eventyr læst og spillet alene i mine forældres sommerhus i Blokhus eller sammen med min ven Klaus  i fælledshuset i bofælledsskabet . Jeg kunne rigtig godt lide den bog, hvor man styrer en hær, men den bedste oplevelse var på vores lokale bibliotek, hvor to større drenge spillede en bog – det var noget med et hulesystem. Det var efter jeg havde kigge på Drager og Dæmoner bogen, men før jeg spillede Viking med min mor. Den ene læste og holdt regnskab, den anden valgte og slog terningerne. Jeg sat og lyttede. Ham med terninger skulle på et tidspunkt hjem, så jeg overtog hans rolle, tog et par uheldige valg og døde. Fuck det var awesome – det var jo næsten rigtig rollespil.

Jeg elsker den fantasy verden som bøgerne er sat i, men regner ikke med at få tid til at spille nogen af dem igen.

Jeg bryder mig meget om Sværd og Trolddom.

I dag, d. 12., er det:

Viking var det første rollespil jeg spillede. Min mor havde læst Ringenes Herre høj for mig og jeg var så klar. Da hverken jeg eller min bedste ven Klaus Skipper var særlig skarpe til det der læsning fik jeg min mor overtalt til at være spilleder. Vi lånte Viking på biblioteket og min mor læste det. Så med en lettere modvillig dansklærer som spilleder drog mit spritnye alterego Bjørnnar (or something) og ven ud på eventyr en stille torsdageftermiddag.

Og det var virkelig ikke særlig godt. Min mor gad ikke rigtig og Klaus nægtede at spille i 1. person – ingen af dem blev nogensinde rigtige rollespillere, men jeg var solgt og så mig aldrig tilbage.

Jeg husker kun meget lidt af historien og intet af systemet, men jeg elsker Viking fordi det var min indgang til verdens bedste hobby.