Pga. Covid-19 bliver VC 39 til en online-event og selvom både Martin og jeg gerne vil støtte op omkring dette, så er vi desværre nødt til at trække Hexenjäger fra programmet. Det er både ansvarligt og faktisk også ret interessant at lave en online con, men vores scenarie fungerer primært via en mekanik som formidles i handouts og som vi ikke bare lige sådan kan digitalisere.

Jeg glæder mig stadigvæk til VC 39, men det bliver ikke som scenarieforfatter i år.

Hexenjäger er på programmet til Fastaval 2021, inshallah.

Jeg kom så langt i mine overvejelser at jeg bestemte mig for at det skulle være en 2’er i samme setting, men måske 100 år efter 1’eren. Det skulle være mere roadmovie end 1’eren og kaste respekt til Mad Max: Fury Road. Måske skulle der også skrives noget femi-rock ‘n’ roll ind i det. Ellers havde jeg overvejet en vikinge setting, en russisk folklore setting a la Hellboy tegneserien “Darkness Calls” med Baba Yaga og Koschei the Deathless og måske også noget med nogen dværge.

Dette ville blive et scenarie med med masser af ørken og en død kæmpe, der trækkes igennem ørken af slaver imens den går mere og mere i forråelse. I kæmpens døde krop bor scenariets skurk. Megafedt!

Men så fik jeg spillerne tilbagemeldinger. De var ikke dårlige, men det var tydeligt at de ikke var ligeså glade for scenariet som mig, så jeg opgav projektet. Der skulle ikke mere til end seks spillere, der ikke synes det var det fedeste de nogensinde havde spillet. Det ændre ikke på at jeg elsker Slavehandleren og at det for mig er det perfekte actionscenarie, men måske behøver han ikke en lillesøster.

De 6 klasser fra Slavehandleren fra Ascalon er ikke talt med, da de er klasser og ikke personer. Til gengæld har jeg talt de 4 spilpersoner (Krigeren, Mystikeren, Jægeren og Ridderen) fra mit første remake af Thais’ De Navnløse med, selvom det ikke er mig der har fundet på deres navne. Fra 9000 Beton har jeg kun taget Pikken med, da jeg ikke har skrevet de andre spilpersoner. Fra Dobbelt A har jeg 5 bipersoner med, da man spiller dem i en scene og de derfor er en slags spilpersoner.

Her er de i alfabetisk rækkefølge:

• Adam
• Anklager Jesper Wonner-Shipztonner
• Bette Kalle (Fax’n)
• Bjørnemanden Boris
• Byvagten Morgan Coby
• Dadelimportør Roff da Nor
• Den Niperkanaza
• Den talentfulde Mister Rentoff
• Donn Dexter
• Dr. Gummegodt
• Dric
• Eiznekcam
• Eoj
• Frigard Sortblod
• Gadedrengen Flash
• Geo Bataille
• Giftige Sandra Solé
• Gorillasoldaten Hurten
• Great Wizard Sokorn
• Hajul Slagter-Jæger
• HAM
• Hector
• Hævner Lizzi
• Ivan
• Jheck
• Joe
• Jægeren
• Konstantine
• Krigeren
• Kristian
• Kristoffer
• Leunam
• Lila
• Low Darok
• Mackenzie
• Mada
• Manuel
• Mary Known
• Max Lange
• Mc 10’ern
• Mikko
• Morten
• Mystikeren
• Nastasia
• Natanael
• Navi
• Nippababavonkafar (Nip’)
• Pengelåneren Jepp Zanal den Vantro
• Peter
• Petro Power
• PIKKEN
• Politikeren
• Prinsesse Dejah
• Ridderen
• Rofus Rotzen
• Simon
• Skuespilleren
• Spider Narzula
• Store Jakob
• Sårkonen Madam Jorph
• Thomas
• Tiggermunken Sixen
• Tøsen
• Uffe
• Zorro Zulu

Vi bør remake Kristoffer Apollos Mænd af ære i Viking Cons  novelleantologi næste år.

Det er nemlig et godt scenarie, som jeg virkelig gerne vil skrive bedre.

Det gjorde jeg af tre grunde:

1. Der var lavet en Remake Antologi af mit gamle scenarie Sort/hvid.
   Jeg var dommer og skulle finde det bedste scenarie. Derudover spilledte jeg et af de to hold der var spillere til. Asbjørn vandt med et fantastisk terningeløst mekanisk fortæller spil. Det var rigtig godt lavet og skabte nogle virkelig seje scener. De to andre noveller var også gode. Mortens var en meget stærk tekstlig oplevelse at læse og skabte et sjovt lille, men også meget fjollet spil. Thais’ havde mig helt solgt på sin 1800tals preussiske setting, men det var meget et oplevelsesscenarie med de svagheder et sådan kan have.
   Alt i alt var de tre scenarier en god blanding og hver i sær gode spiloplevelser.

 

2. Jeg ville gerne købe Blood Bowl Manager – et kortspil. Det fik jeg købt (med Fantasks 20% fødselsdagsrabat). Jeg fik også spillet det og det var godt. Dejligt.

 

3. Også skulle jeg kører Troels og Mortens legenden om… Og selvom Thomas Jakobsen var i blandt spillerne gik det ikke særlig godt. For mig var det småkedeligt. Der var noget med kemien mellem mig og spilgruppen. Ligesom jeg ikke har i topform. Det er svært, men jeg synes de sidste par con’er jeg har været på har givet mig langt flest middelmådige til ligefrem dårlige spiloplevelser.

Jeg har tænkt over hvad der går galt. Hvad jeg er dårlig til som spilleder. Det handler grundlæggende om jeg ikke gider lave særlig meget som spilleder. Jeg gider ikke underholde når jeg spilleder et spil. Det er jeg desværre ikke særlig tydelig omkring og derfor sker det at hvis scenariet eller spillerne forventer jeg underholder så går det galt. Til gengæld vil jeg gerne hjælpe spillerne til at få skabt et godt scenarie i fællesskab og det er jeg pisse god til. Derudover skal jeg tænke over hvordan jeg vil sætte stemning, historiens settting og generelt introducerer spillet. I det hele taget forventningsafstemme og formidle oplægget bedre før vi går i gang.

Kontraktspillederstil, hvor jeg dog sætter forhandlingsudgangspunktet.

…også er jeg nok færdig med Viking Con.

Til de navnløse havde jeg nogle dejlige spillere og vi fik gang i en masse fede beskrivelser af vold, svigt og lidt om venskab. Vi spillede tre ud af fire noveller og det passede os rigtig godt. Det eneste vi ikke fik spillet var Kristians – men det kunne vi desværre ikke nå.

Legenden om… III er en samling noveller, hvor man spiller den samme spilperson i dem alle. Vi valgte at spille to ud af fire. Nummer et var klart bedst. Novellen hed Kaos og Kærlighed. Novelle nummer to  passede ikke med vores forståelse af vores spilpersoner. Scenariet ville at vi hele tiden skulle rede folk – og vi opfattende ikke vores spilpersoner som nogle der var interesseret i at rede.

Ellers var Viking-con en utrolig oplevelse. Der var brætspil over det hele, hvilket både var fint og super mærkeligt. Jeg så folk spille alt fra Pathfinder til Matador (dog ikke samtidigt). Deltagerne var ellers meget… klassiske rollespillere/brætspillere – som vi kendte så ud i midt90erne. Efter VC ligner Fastival-deltagerne noget fra kødbyen.

Da jeg skulle hjem lørdagaften for jeg vild i Tårby (eller hvor det var jeg var) og da jeg endelig fandt Belle Centret Metrostation efter 45 min. var der langt til Nordvest.