Handling og karakterudvikling (akter) er fint nok til husmandsrollespil, men sprudlende verdener og cool universer, man kan dykke dybt ned i, er tæt på royale.

Rollespil har ligeså mange genre som film og litteratur, men især de tre fantastiske genre (Fantasy, Sci fi og Horror) er store indenfor rollespil. Ligesom som dig, det er jo 2025 – rollespilssettingernes år – har jeg allerede tænkt meget over settinger generelt og især rollespilssettinger.

Dette indlæg handler kun om rollespilssettings. Jeg elsker også en masse verdener inden for bøger, tv-serier, tegneserier m.m., som jeg bruger og har brugt i rollespil, men her fokuserer jeg på settings udgivet til rollespil.

Fantasy: Warhammer (FRP)

The Old World er med sin britpunk’ede, skæve fantasy-pastiche af Det Tysk-Romerske Rige, en rodet skønhed. Det er en gryderet af alt, hvad du kunne finde på et grøntsagsmarked (såsom krigere, troll slayers, herremænd fucked op på gummegodt, kaosmutanter, hobbitkøbmænd rige på brune tobaksblade og “kyllinge”tærter, rottemænd, vikinger, søelver-typer, orker og sjove gobliner).
Det er en setting fuldfed på humor og masser af umami.

Horror: Vampire: The Masquerade

Rammefortællingen om Kain som den første vampyr, der nødvendigvis vil føre til den uundgåelige (personlige og globale) dommedag, er fantastisk. Jeg elsker også alle de skøre (og ofte selvmodsigende) fortællinger om vampyrslægternes udvikling gennem en skyggeside af vores historie. Måske er det i virkeligheden ikke særlig uhyggeligt, men det er så goth!

Sci-fi: Shadowrun

Jeg har ikke spillet særlig meget sci-fi-rollespil og det er mange år siden at jeg har spillet Shadowrun. Den er måske lidt 80’er/90’er artig (ligesom de ovenstående), men ideen om en hackerelver eller trolde street samurai med magi og teknologi i en rå og punk op gangsterunderverden og endnu mere rå og stålklar megacorp oververden er altså ret tillokkende.

Hvad med dig?

Hvad er dine yndlingsrollespilssettings inden for fantasy, horror og sci-fi?

Jeg skrev også dette indlæg for et år siden og vi er ikke kommet så meget længere – og dog, for vi spiller stadig kampagnen The Ventrue Chronicle nu på 7. år. Vi har – for længe siden – arbejdet os igennem Dark Ages og nu spiller vi Victorian Age. Og plottet udspiller sig ikke længere i Yorkshire, men i New York.

Ligenu har kampagnen sommerpause og derfor er det måske meget passende med lidt reflekstion og tilbageskuen.

Spillerne spiller hinandens vampyrafkom

Det betyder, at i Dark Ages spillede Tina en sej Brujah, i et mellemspil skabte Tinas figur Julianes nye vampyrer, så nu spiller Juliane en sej Brujah. Tina spiller Toreador, for i mellemspillet skabte Tims Toreador Tinas nye spilperson OSV.

Der har været en del udskiftning af spillere, hvilket ikke gør det mindre forvirrende.

Skema over hovedpersoner:

Så hvem er vi og hvem var vi?

Vi er pt. en gruppe på fem faste spillere, hvilket er en rigtig god størrelse og vi er nogen fantastiske spillere. Tim og Tina har været med hele vejen. Juliane kom med 2019. Thomas og senest Jesper er kommet med inden for det sidste år.

De spiller:

• Rolf Friederich Georg Steiner, en tysk skør akademiker malkavian med okkulte og historiske interesser
• Gertrude Hughes, toreador kunstmaler og socialite
• Sally Hawke, exhavnearbejder og brujah suffragette
• Benjamin King, city gangrel og stolt britisk impleralist med indisk baggrund
• Elias Clayborne, exsoldat med en karriere hos pinkerton, nu ventrue

Vi startede med et hold af Tim, Tina, Rasmus, Kamilla og Peter, der hhv. spillede en toreador sanger med vicissitude i blodet fra sin menneskelige baggrund, en brujah fægtemester, en gammel jødisk tremere mystiker, en nosferatu munk og en købmandsmand ventrue.

Tremere klanen døde som spiller-klan, da Rasmus stoppede i kampagnen. Udover Kamilla forsøgte Kristoffer sig også med en Nosferatu efter Kamilla havde forladt kampagnen, men det gik heller ikke, så vi har besluttet at det er for farligt at være Nosferatu i vores kampagne som spiller. De forsvinder simpelhen – hvilket vel passer meget fint ift. kanon.

Greek gangrel (som er dark ages udgave af city gangrel) og Malkavian blev introduceret med Juliane og Morten, der kom ind i kampagnen ca. samtidig med Kristoffer. De klaner lever videre i Thomas’ og Tims figurer (ligesom at Katrine lige nående at blive omfanget ind ind i greek gangrel-blodlinjen inden hun fandt ud af at vores spilstil ikke lige var hendes kop the).

Klan ventrue som kampagnen jo er opkaldt efter og hvor det faktisk er mening at de fleste spillere skal spille ventrues, var død i lang tid. Peter spillede med i et godt stykke tid, men havde behov for en pause. Så hans figur blev oftret til en magisk sump, der spiller en ret central rolle i kampagnen. Da Peter kom tilbage var det tid til nye spilpersoner og han blev en ud af to toreadors. Men fordi vampyrer, der bliver smidt i magiske sumpe åbenbart ikke altid bliver der genopstod Peters gamle figur for at omfange Jespers figur, der er kampagnens nyeste hovedperson.

Spilstil

Lidt over halvdelen af kampagnens spillere har stoppet igen. Og Peter har som sagt stoppet to gange

Det er der intet galt med. Vi spiller vampire fordi det er interessant, sjovt og dejligt. Det er også hyggeligt. Vi har i ny og næ spilgange, hvor vi ender med bare at snakke om løst og fast, for os der har været med længe kender efterhånden hinanden rigtig godt og vores to “nye” spillere er fede at lære at kende.

Når vi spiller, hvilket vi altså gør for det meste, ender vi ofte med en gammeldags spilstil, hvor vi skifter ret strømløst frem og tilbage fra skuespil til beskrivelser til metadiskussioner. Vi forsøger at gøre vores skift mere tydelige, fordi det må være lidt forvirrende at komme ind i som ny spiller (det skal jeg huske at spørge Jesper om ved lejlighed).

Handling går meget langsomt fremad og der er en del underlige sidefortællinger (fx var vores Brujah en tur ned i sumpen, hvilket sendte hende på en tidsrejsetur til dark ages York – og tilbage igen igennem via torpor), men jeg tror at alle synes at det kører med et fint tempo.

Sidst, men ikke mindst, så synes jeg at alle, der har stoppet i kampagnen har gjort det på en god og moden måde. Dem der fik for travlt med andre ting, sagde det. Dem hvor spilstilen og fortællingen ikke lige passede til dem, sagde det, da de stoppede. At skulle ud af en forpligtelse som en rollespilskampagne er, kan godt være lidt sårbar. Men vi har været ordentlige overfor hinanden og der er ikke noget af dem som har stoppet, som jeg ikke hjertensgerne ville spille med igen. Alle er velkommen tilbage, hvis lyst og mulig skulle ændre sig.

Mest er jeg bare taknemlig over de af mine spillere, som stadigvæk vælger at spille med mig efter alle disse år <3

Vi spiller kampagnen The Ventrue Chronicle på… jeg kan ikke længere mærke mine fødder… 6. år. Vi har arbejdet os igennem Dark Ages og nu spiller vi Victorian Age. Og plottet udspiller sig ikke længere i Yorkshire, men i New York.

Spillerne spiller hinandens tidligere vampyrers vampyrafkom. Forvirret?

Jo, i Dark Ages Tim spillede en Toreador (med Zantosa baggrund og derfor Vicissitude som ekstra klandisciplin), i et mellemspil skabte Tims figur Tina og Peters nye vampyrer, som nu begge er Toreadors med Vicissitude som ekstra klandisciplin (især Peters figur er glad for Vicissitude). Tinas Dark Age Brujah skabte Julianes Victorian Age Brujah OSV.

Der har været en del udskiftning af spillere.

Her vist i et skema:

Vi er pt. en gruppe på fire spillere, hvor en kom til lidt sent (sikker først i 2019) og en har holdt en længere pause. De er alle mega awesome at spille med og dejlige mennesker. Jeg er meget glad for få lov til at spille med dem. Og vi har plads til en ekstra spiller, hvis man har lyst. Der er masser af kampagne tilbage.

Udover os fem, så har der været 4 andre indover kampagnen, men som er stoppet af forskellige grunde. Alle dejlige spillere. Vi spiller hver anden mandag og jeg bruger som spilleder spændende nye teknologier såsom Google Drev og Chatgpt.

Victorian Russian Sabbat Pack

Iflg. kampagnen skulle vores vampyrhelte slås imod et Sabbat Pack, men det var et ret kedeligt pack som forfatteren havde fundet på, så jeg bad Chatgpt lave et andet mere farverigt pack. Over nogen omgange bad jeg den om at finde på et Sabbat Pack (tre kvinder og to mænd) med russisk tema til victorian age setting. New York år 1893.

For at få det jeg ønskende var jeg nødt til at forklare hvilke stats, der var vigtige for mig. At de kun skulle have 4 dotes i Disciplines hver (og at ”Performance” ikke er en discipline). At beskrivelsen skulle være kort, men hver vampyr skulle have en catchphrase. Nå ja og våben hver (Chatgpt er glad for gift og skjulte skydevåben).

The Crimson Tsars  (<- også Chatgpts påfund)

Anastasia Romanova (Toreador)

Description: Draped in a lavish fur coat, Anastasia’s dark hair cascades over her shoulders, complementing her piercing blue eyes, as she elegantly navigates the snowy streets of New York.

Catchphrase: “In the art of existence, I find beauty even in the darkest of nights.”

Stats:

Strength: 3, Dexterity: 4, Stamina: 3, Wits: 3

Alertness: 2, Brawl: 3, Dodge: 2, Firearms: 2

Disciplines: Presence (3 dots), Auspex (1 dot)

Weapon: Dagger and a discreet disguise cloak

Ivan Volkov (Brujah)

Description: Clad in tattered, yet defiant, clothing, Ivan’s unkempt dark hair frames his intense gaze, embodying a spirit of rebellion amidst the bitter winter chill.

Catchphrase: “Through the storm of oppression, we rise as the tempest of change.”

Stats:

Strength: 4, Dexterity: 3, Stamina: 4, Wits: 2

Alertness: 2, Brawl: 3, Dodge: 3, Firearms: 2

Disciplines: Potence (3 dots), Celerity (1 dot)

Weapon: Rusty sabre and a concealed revolver

Ekaterina Sokolova (Ventrue)

Description: Donning a tailored Victorian gown and a stylish fur stole, Ekaterina’s sleek black hair and piercing green eyes mirror her air of authority as she commands attention in the wintry night.

Catchphrase: “Power is not granted, it is seized by those bold enough to claim it.”

Stats:

Strength: 2, Dexterity: 5, Stamina: 2, Wits: 4

Alertness: 3, Brawl: 4, Dodge: 3, Firearms: 3

Disciplines: Dominate (3 dots), Presence (1 dot)

Weapon: Poisoned needle and a hidden pistol

Nikolai Petrov (Malkavian)

Description: Cloaked in a worn black overcoat, Nikolai’s disheveled hair and haunting eyes reflect his eccentricity, casting an enigmatic presence amidst the snow-covered streets.

Catchphrase: “In madness, the truth lies hidden.”

Stats:

Strength: 3, Dexterity: 4, Stamina: 3, Wits: 3

Alertness: 3, Brawl: 2, Dodge: 2, Firearms: 3

Disciplines: Dementation (3 dots), Obfuscate (1 dot)

Weapon: Long knife and a set of agile garrotes

Svetlana Orlov (Lasombra)

Description: Veiled in a dark, flowing cloak that seems to meld with the shadows, Svetlana’s long, raven-black hair frames her captivating, piercing gaze, hinting at both allure and danger as she glides through the wintry night.

Catchphrase: “In the darkness, I find my true power.”

Stats:

Strength: 2, Dexterity: 3, Stamina: 2, Wits: 4

Alertness: 5, Brawl: 3, Dodge: 3, Firearms: 3

Disciplines: Obtenebration (3 dots), Dominate (1 dot)

Weapon: Poisoned katar and a hidden derringer pistol.

… derudover havde packet en packleader Yaroslav, der en af kampagnen defineret Tzimisce, som vores hovedpersoner har mødt et par gange før.

Nå men, hvordan gik det?

Det var en fin kamp, som tog lidt tid at udspille. Men Yaroslav fik en del slag og endte med at blive spist af en unaturlig sump (som spillerne har haft med fra den gamle verden). Svetlana Orlov (Lasombra) blev tæsk af vores Brujah og spist af vores Malkavian. Resten af packet flygtede og vi kommer nok til at møde dem igen engang.

På mange måder var det et lidt åndssvagt og steotypisk pack, men det var også sjovt – især pga. catchphrases.

Drop en kommentar, hvis du synes det kunne være sjovt at spille med.

Om sommeren får jeg måske spillet lidt med ungerne og hvis jeg er heldig et scenarie eller to med andre end min faste spilgruppe, men ellers sker der ikke så meget. Til gengæld er sommeren et godt tidspunkt at få læst noget rollespil. Hånden på hjertet er jeg ret dårlig til at læse rollespil så det bliver ikke til så meget i hverdagen. Selvom det er sommer og jeg har fri, så er der stadigvæk mange forpligtelser som familiefar og jeg ender ofte også med læse alle mulige andre ting – det være sig tegneserier, lydbøger og måske endda rigtige bøger. Der er dog et vindue, så nu skal der læses.

Og jeg er endelig ok med at ikke at få læst det hele – for det sket ofte at jeg kun får læst de første kapitler af en rollespilsbog. En sommer for en del år siden læste jeg fx starten af The Great Pendragon Campaign og selvom jeg ikke kom så langt især ift. hvor lang den er, så var det en god oplevelse og jeg fik ting med derfra som jeg har brugt i en række andre spil senere hen.

Der er to krav til min sommerferie-rollespilslæsning: Det skal ikke være røvsygt skrevet og jeg skal kunne forestille mig at spillede det på et eller andet tidspunkt. Ja, begge dele er meget en smagssag.

Mine umiddelbare kandidater

System: Mage the Ascension 20th anniversary

Sidste sommer begyndte jeg på Mage 20, som jeg fik gratis på drivethrurpg. Jeg kom et godt stykke ind i det og selvom det var interessant, så synes jeg at Mage er svært. Jeg har stadigvæk svært ved at gennemskue hvad man skal lave i spillet. Hvad går en klassisk Mage historie ud på – hvad er på spil? Det er en lang bog og jeg nåede ikke særlig langt.

På en måde har jeg lyst til at læse videre i år, men på en måde kan jeg ikke helt gennemskue om det simpelthen er for 90’er lommefilosofisk til mig. Derudover synes jeg lidt at kampen mellem technocracy og traditions er lidt kedelig – og Nephandi som fjende er endnu mere kedelige. Men måske er det bare fordi jeg ikke helt fatter det – for selve ordrerne i både technocracy og traditions er fede nok. Det store problem for mig er nok at jeg ikke helt fatter hvad man skal spille når man spiller Mage og jeg synes ikke købekampagnerne lyder særlig spændende (for ellers kunne jeg jo læse sådan en).

System: Changeling the Dreaming 20th anniversary

Et andet system jeg har kigget på var Changeling the Dreaming. Changeling er et af de spil som jeg elsker, men som jeg aldrig har spillet eller læst helt færdig. Det vil jeg så gerne læse, men jeg er også bekymret.

Det er interessant og på en måde har jeg en barnlig drøm om at køre en Changeling kampagne på et tidspunkt. Jeg er bange for at spillet bliver for barnligt, da jeg har overraskede mange holdninger til hvordan man spiller barnlig fantasi og (ikke så) uskyldig uskyld. Det kan let blive forceret. Det kan selvfølgelig klares med forventningsafstemning, men kun hvis systemet ikke lægger op til overdrevent træls barnlighed.

Feer er seje og fede. Især Gaimans feer fra Sandman er ret kick ass (og fjollet, men mest kick ass). Her er de ikke børn, men bare en helt anden slags voksne end vi er. Det er mere den slags fee-historie jeg gerne vil læse, men jeg frygter lidt at Changeling primært er barnlig. Det orker jeg ikke.

Kampagne: Chicago Chronicles

Jeg kunne også sætte mig og læse en god kampagne. Jeg har langt om længe fået indhentet hele Chicago Chronicles til Vampire, det handler om: Baptism by Fire (fra 1st ed. grundbogen), Chicago by Night 1st Ed, Blood Bond, Ashes to Ashes, Succubus Club*, lidt fra Milwuakee by Night*, Under a Blood Red Moon* (hvor spillerne måske endda får lov til at spille varulve), Chicago by Night 2nd ed og til slut Dust to Dust.

Det er et vanvittigt projekt – især hvis det skulle spilles på et tidspunkt. Jeg er heller ikke sikker på at det er særlig godt. Jeg frygter at spillerne ikke har meget at skulle have sagt, fordi Vampire nu engang er Vampire. Pt. har jeg kun kigget lidt i Baptism by Fire og synes allerede i karakterbeskrivelserne af npc’erne at de er irriterede. Måske bliver det bedre når jeg kommer til Chicago.

Derudover er jeg jo ved at køre en lang Vampire-kampagne, så det er helt sikkert ikke det næste jeg kaster mig over som GM. Til gengæld kan npc’er, settings og lore måske give mig inspiration til min nuværende kampagne.

System: Dungeons and Dragons 5e

Jeg har købt de tre grundbøger til D&D 5. Måske burde jeg læse dem og kører en helt klassisk giv den gas D&D kampagne. Ej, nok ikke.

Jeg har nemlig ikke rigtig lyst, men jeg bør. Bør jeg ikke?

System: Forbidden Lands

Jeg har både bokssættet med grundspillet og The Bitter Reach kampagnen. Måske skulle jeg tage mig sammen og få læst de to grundbøger om ikke andet. Jeg har kigget lidt i dem og det ser fint nok ud. Måske lidt kedeligt, men jeg kunne godt se mig selv lave en kampagne i det. Jeg har ikke en virkelig god idé til hvad der skulle ske i kampagnen og jeg er nok ikke super god til vildnæs-spil, men der er interessante mekanikker og mon ikke man kunne fortælle nogen fine sværd og trolddomsartige fortællinger i det.

Verden, som meget er klassisk jordnær fantasy, er jeg ikke umiddelbart helt skudt i lige for tiden og det er nok det som holder mig lidt tilbage.

Kampagne: 50 Fathoms

Der er ingen tvivl om at 50 Fathoms er en virkelig god kampagne. Den skulle have en ret interessant struktur, som jeg tror man kan blive klog af. Uden at have spillet det særlig meget, så jeg kan rigtig godt lide Savage Worlds systemet.

Jeg er nok ikke helt skudt i settingen. Det er pirat fantasy med fjollet og mærkelige fantasyracer. Her ville jeg nok foretrække at det ”bare” var pirater. Ligesom jeg mistænker kampagnen for et voldsomt metaplot som jeg er bange for kan blive for uoriginalt og kedeligt. Men jeg har ikke læst kampagnen og der er ingen grund til at blive sur på det inden. Derudover ejer jeg ikke kampagnen, så jeg ville være nødt til at købe pdf’en. Det er kun 70 kr. så det er ikke prisen, men måske skulle jeg netop læse noget af det jeg allerede har erhvervet mig.

System: Warhammer 4 edition

Jeg har allerede kørt en kortere kampagne i det, men har endnu ikke fået læst den nyeste version af WFRP. Jeg falder tilbage til at tænke kampagneidéer til 2. udgaven når jeg overvejer at køre noget Warhammer. Det er lidt dumt, fordi på trods af lidt mærkelige kampregler, så tror jeg at 4. udgaven er bedre end 2. udgaven. Det nye system gør nogen interessante ting ift. level up og downtime – plus at flere gode mennesker har lavet små husregler til de dumme ting ved de nye regler.

Jeg vil meget gerne bruge (nogen af) disse husregler, men jeg er nødt til at læse de rigtige regler først. Den største ulempe ved Warhammer er at det er en stor og grim bog at tage med ud i sommerlandet, men heldigvis tror jeg at jeg har den på pdf.

Hvad med dig og hvad synes du?

Ud fra det ovenstående, hvad synes du så at jeg bør læse? Jeg vil meget gerne snart beslutte mig og vil meget gerne høre dine argumenter for det ene eller andet.

Og hvad har jeg glemt?

Hvad påtænker du at læse?

Nå ja, hvis jeg kunne skaffe Mörk Borg til penge i fysisk form ville jeg læse den, men den er for flot til at læse i pdf-form. Så det må vente til senere – den passer også stemningsmæssigt til efterår- og vinterlæsning.

Opera+1

Jeg når ikke i mål med mit Dämonjäger-forsøg. Måske tager jeg det op igen, senere. Tænker at det simpelhen ikke tæller med og at idé (og den tekst jeg har skrevet) først må bruges på den anden side af Opera+1.

Det er sjovt hvordan man laver regler for sig selv.  Holder en lille pause med projektet og forsøger ikke at skrive noget alt for seriøst på denne side af Fastaval.

 Vampirekampagne

Vi spiller en Vampirekampagne, hvor vi nu er kommet til indgangen af victorian age. Det betyder at spillerne skal lave nye spilpersoner og vi flytter kampagnen fra York (i virkeligheden Sheffield) til New York.

Jeg glæder mig til at møde de nye figurer og gå ombord i 1880’erne.

Desværre er vi helt praktisk løbet ind i en række aflysninger, fordi vi er et lidt for få på holdet og nogen af os har været udfordret af, ja, livet. Når man er voksen og har andre forpligtelser, så er det helt fair at ens hobby nogen gange kommer i anden række, men det giver nogen strukturelle udfordringer, så ens fremmøde ikke kan være 100%.

Vi har nogen på holdet som er meget presset og derfor ikke altid kan være med eller som holder længere pauser i ny og næ. 3 af spillerne er mega mødestabile, men der kan jo opstå sygdom eller overarbejde osv. og hvis bare en af de stabile bliver ramt er bliver vi ofte nød til at aflyse.

Vi er der, hvor bare en aflysning gør at vi ikke kan spille, fordi vi er for få. Det gør at vi ofte ender med at skulle aflyse på dagen (fordi fx sygdom jo ofte opstår på selve dagen). Som spilleder kan jeg virkelig mærke det ift. min motivation til forbedredelse. Jeg er i forvejen dårlig til at tage mig sammen til at forberede mig før næste spilgang, men når jeg ikke helt tror på at vi kommer til at spille, så er det virkelig op af bakke.

I går skulle vi spille og hvor det blev aflyst. Hvilket er helt fair! Men manner jeg er ødelagt i dag. Jeg fik nemlig planlagt noget ret fedt til i går. Det er en meget flad og uforløst fornemelse ikke at få det i spil.

Men er der nogen som har lyst til at spille Vampire hveranden tirsdag? Så er nu et rigtig godt tidspunkt at springe til. Jeg lover at med bare en til stabil spiller, så kan vi undgå aflysninger.

Hvad jeg tror virker godt online

Jeg har tænkt over hvordan man får online rollespil til at virke bedst. Her er hvad jeg er kommet frem til.

Hold det kort og godt

Forholdsvis korte spilgange og gode pauser (med meget faste vi-er-tilbage-tidspunkter), da det er hårdere, at spille online end offline og da man jo ikke bare kan hente folk, der hænger ud ved køleren i køkkenet.

Jeg tænker også at man skal holde spilgruppen forholdsvis lille. Jeg ville foretrække tre spillere, max fire spillere.

Som sidebonus kan man evt. klippe alt det kedelige ud af spillet, såsom ligegyldige scener hos smeden, hvor man køber ligegyldige sværd og rustning eller turer på biblioteket efter okkulte værker.  Måske kan man lade det afløse af mekanik. Jeg tænker GM og spillerturer a la Mouse Guard eller lave flashbacks til planlægningsscener undervejs i kuppet a la Blades in the Dark. Sådan at man kun spiller planlægningsscener, hvis det er nødvendigt for kuppet/missionen.

Quentin fra Mouse Guard

Hold mikrofondisclin

God mikrofondisciplin er key. Det er ok, at det ikke lykkes hele tiden, men man skal tænke over at man ikke snakker i munden på hinanden.

Det skal helst være fortællinger, der understøtter monolog-baseret spil end vi råber i munden på hinanden-dramaer, fordi det første virker utrolig meget bedre end det sidste online.

Både mikrofondisciplinen og monologerne betyder at man (alle, men især GM) skal tænke endnu mere over samtaleøkonomien i spillet end vi normalt gør. Vi skal altid huske dem, der ikke nødvendigvis siger så meget af sig selv når vi spiller, men når vi spiller online er det endnu mere vigtigt at hjælpe dem med at komme til orde.

Personlige præferencer

Jeg kan godt lide at spille med video, hvor vi kan se hinanden og evt. faktisk kan ligge noget krop i vores spil.

Handouts og kort er ikke så vigtigt for mig, men det er fint at man kan dele billeder mm. undervej. Det virker meget sejt med at alle de taktiske funktioner og opslagsværker, der fx er på roll20, men det virker til at hvis man bevæger væk fra D&D, Call og Fate(?), så er der ikke så meget hjælp at hente i platformen.

Terninger. Det er måske fint nok at dele en dice-roller app, så man kan se hinandens terningeslag, men for mig virker det lige så fint at rolle terninger analog hver for sig.

Mulige kampagner og systemer

Hvis jeg skulle være GM i en onlinekampagne, så har jeg et hav af ideer, men de mest formulerende har jeg skrevet nedenfor. Man er velkommen til at kontakte mig, hvis man synes det kunne være sjovt at prøve noget af det nedenstående.

Eksperterne

Jeg har længe basket med en warhammer-kampagne om en gruppe soldater, der er under kaos-krigen, bliver sat til at hente (kunst)skatte ud fra en adelsmands nordlige slotte og andre besiddelser, så de kan blive hentet ”hjem” til Reikland og i sikkerhed.

Jeg synes det er en sjov kampagne-idé, fordi det grundlæggende er en dungeon crawler, men i stedet for at man skal finde magiske sværd, så skal man rede et værdifuldt maleri af den tileanske maler Leonardo Vecelli. Der er selvfølgelig fuld af kaosvæsner, fristelser og hærintriger undervejs.

Er det Warhammer?

Det ville være oplagt at spille det i Warhammer 4. ed., fordi spillet er sat i det univers, fordi jeg både ejer 4. udgave og det er det nyeste warhammersystem. Desværre er jeg stadigvæk ikke så stærk i systemet og det virker lidt… rodet. Hvis jeg skulle kører det i Warhammer, så skulle det nok være med Thomas’ husregler og spillere, som kender reglerne bedre end mig.

Man kunne selvfølgelig også bare spille det i 2. udgave, men det virker næsten lidt forkert når nu 4. udgave findes og der er mange gode ting i 4. udgave. Suk.

Det kunne også være noget som man kunne spille i gode gamle Drager og dæmoner eller det nemme og dejlige Savage Worlds. Måske endda lave en hjemmelavet verden – hvor ”Kaos” invasionen kan være orker eller måske bare et andet menneskerige. Man kunne endda lave verden i fællesskab igennem et spil online Microscope, men så er man måske over i noget helt andet.

Sidst, men ikke mindst kunne det nok let laves i Blades in the Dark, men skal Blades in the Dark først lige hackes og det virker som lidt for meget arbejde.

Alternative kampagnemuligheder

Ville det være oplagt at lave en Pendragon, Ars Magica eller Vampire-kampagne med masser af downtime og excel-ark.

I disse systemer har jeg, personligt, ikke nogen færdige kampagner på hånden. Vampire har jeg lidt en iberisk dark ages ting. Pendragon og Ars Magica har bedre downtime værdi, men til gengæld kender jeg ikke reglerne og verden ligeså godt som i Vampire.

Derudover har jeg ikke helt opgivet en B.P.R.D.-kampagne endnu, men om den skal online, hvilket system man skulle bruge og dens fokus er et senere indlæg værd.

Warhammer 4 ed.

Her under Corona-virus lock down er jeg nemlig kommet med i en Warhammer kampagne. Jeg tror de andre nåede at mødes off-line og lave spilpersoner inden vi gik i karantæne, men forrige lørdag lavede jeg min over Skype.

Samme aften spillede vi første spilgang og i torsdags spillede anden spilgang. Vi gør det super simpelt med videoopkald over Skype. Terningerne slog vi hver for sig analog. Ask forsøgte at vise os et særlig godt slag, men det viste sig blot som et par blå prikker. Det er en tillid sag, hvilket er ret sympatisk.

Det virker ret godt at spille online. Vi har spillet A Rough Night at The Three Feathers, som er et scenarie, som jeg gerne har ville spille længe. Men det er lettere eller federe at spille Warhammer off-line.

Vi skulle havde spillet i går, men det blev desværre aflyst.

Vampire

Inspireret af vores Warhammerspilgange vi aftalt en spilgang i vores vampirekampagne her i mandags. Desværre blev det også aflyst – vi har ikke nok der kunne møde tidligt nok op, så vi fik bare snakket lidt både om kampagnen og hvordan det ellers går med os. Det var fint, men også lidt ærgerligt.

En tredje kampagne?

Faktisk var jeg begyndt at læse Ars Magica i starten af karantænen, fordi jeg tænkte det ville være det perfekt Corona spil!

En videochat og et Google Sheet også kører bussen, men da jeg kom til afsnittet om hvordan man laver spilpersoner gik jeg allerede død og kunne godt se at der simpelthen er for meget arbejde i Ars Magica. Der er noget med det der fedt spil a la Ars Magica, som jeg tænker online rollespil kan. Jeg kan bare ikke lige gennemskue om hvad det skulle være, men det kribler i fingerne for at lave en mini-online kampagne i noget der passer til online formen.

Jeg tror noget med planlægning, federig og lidt mere monolog baseret spil er vejen frem, men jeg ved det ikke. Jeg kunne også rigtig godt tænke mig at lave en minikampagne i Hellboy/B.P.R.D. universet.

Det kunne være noget Vampire eller Apocalypse World’ish?

For nyligt er jeg begyndt at spillede Vampire igen og i går viste Vampire sig, hvis ikke tematisk, så praktisk som et rigtig godt voksenspil.

Når man glemmer at man skal spille

Voksenlivet er fuld af forpligtelser og i perioder med pres på, kommer man nogen gange til at glemme ting. Er man heldig, er det ikke ungerne i institutionen, huslejen eller vigtige deadlines på jobbet som man glemmer, men måske bare opvasken eller en enkel aftale med tilgivende venner. I går havde jeg glemt at en spiller var i Athen og derfor ikke kunne komme. En anden spiller blev syg på dagen og en sidste, ja, glemte at vi skulle spille. Det sker, men det betød også at Peter, Tina og jeg sad og kiggede på hinanden i går. To spillere og en GM.

Hvis det havde været min gamle Warhammergruppe, så havde vi aflyst. Måske havde vi fundet et brætspil frem, måske var de to spillere bare taget hjem. I Warhammerkampagnen var der altid et plot, som vi skulle videre med, og en god del af partyet skulle ligesom være tilstede før det gav mening at spille. Men i Vampire, i vores version af Vampire, gav det mening at spille.

Fighting Friday

Spilpersonerne var i to forskellige byer og involveret i sammenhængene, men forskellige dele af plottet. Hurtigt fik Peters købmand/ slagsmålsklubfacilitator Ventrue dog droppet sit sideplot i Sheffield og red tilbage til York, hvor Tinas Brujah fægtemester var i gang med sværdtræne/spille op til den lokale Vikinge Ventrue elder. Tilfældigvis mødtes de ved York Minster (hende vikingen bor under den), hvor de også løb i inkvisitionen. Der var kamp, en munk fra Sheffield døde og en lang histiorie kort, så endte Venturen og Brujahen ude i skoven, hvor de forsøgte at lave en crime scene, der antydende at munken fra Sheffield var dæmon og havde dræbt 6 inkvisitorer. Der blev slået terninger, men vi zoomede ikke helt ned og tog kamprunde for kamprunde.

Resten af spilgang fik med at Brujah vejledte sin (halvbegavede) retainer udi gavekøbets kunst, som Peter spillede og Ventruen faciliterede sin slagsmålsklub, hvor han næsten fik Konedræber Tom til at knivdræbe at Ventruens dødelige nevø. Ventruen og Brujahen fik også nogen gode one on one snakke om ulivet og glæden ved at afholde ”Fighting Fridays”. Med andre ord, der var rigtig meget karakterspil og vi kom overhovedet ikke rigtigt videre i plottet.

Zoom til karakteren

Det er det Vampire kan. Med sit tema om ”personal horror” ligger det ikke bare op til, men kræver at man har plads til karakterscener. Hvis det er en central del af en spilperson, at denne står bag har en slagsmålsklub, så skal det i spil. Ligesom den halvbegavede retainer blev etableret og pustet liv i af Peters fine spil.

Eftersom Vampire er et moralsk spil, så skal der være situationer, der afføder moralske valg. Helst nogen hvor man kan sætte spiller op til at iscenesætte spilpersonen, som det monster det er. Retainers og nevøer, der måske skal ofres eller redes, skal først introduceres i spil. Det kan med et fuldt hold på 5 spillere og et plot der skal passes være svært at få tid til disse. Det fik vi, i går, ved kun at være to spillere og det blev rigtig fint.

Da vampyrer ikke nødvendigvis rider samme dag som sadler, så er det muligt at pause plottet de spilgange, hvor voksenlivet rammer og der er dårligt fremmøde. Det gør Vampire til et fremragende voksenspil. Al 90’ernes gymnasiefunk og urene hud til trods.

Ventrue Chronicle: 1. scenarie, Dark Ages

Det første kapitel er et fint scenarie. Der er en krimifortælling med fremdrift og nogenlunde sammenhængende plot og plads til personlig intrige og horror. Vi har spillet to spilgange af det og det er nok 4 spilgange langt. Man kunne godt klare det på mindre, men jeg synes der skal være plads til ikke-plot relateret som etablerer spilpersonerne og deres blodlinjer for spillerne.

Informationen man skal bruge som spilleder er væsentligt dårligere formidlet end i langt de fleste Fastaval-scenarier. Elementer som man skal formidle i scene 2 bliver først for alvor forklaret i scene 7. Derudover er scenens informationer næsten lidt tilfældigt vævet indimellem scenebeskriver, plottet og halv ligegyldige overvejelser. Langt det meste først forklares i selve scenegennemgangen, herunder plottet. Det er ellers en ret god idé at ridse selve plottet op inden man kaster sig ud i selve scenegennemgangen.

Det er ikke en kandidat til Otto for bedste formidling, men det er købescenarier jo som oftest ikke. Og jeg har ikke noget problem med at læse og skrive de informationer jeg skal bruge ind i en mere struktureret form.

“Nå men… hvad med vejret?”

Det er en lille ting, men jeg synes måske det er det mest åndssvage i scenariet: Nemlig at forfatteren har valgt at navngive alle kapitlerne efter vejrforhold. Kapitlerne hedder ting, såsom: Storm Clouds Gather, The First Drops Fall, The Heavens Open og Clearing the Mists. Det betyder at man ingen chance for at navigere i scenariet udfra scenenavnene!

Bevares, vejret følger den dramatiske spændingskurve, men come on. Det er både klichefyldt med regnvejr i middelalderen og ret åndssvagt! Så er det heldigt at jeg selv laver oversigter over scenariet.

I vores Vampire-kampagne, hvor vi er i gang med at bygge spilpersoner er spillernes udgangspunkt at det gerne må være (meget) regellet og at vi kun slår terninger når der for alvor er noget på spil, det har jeg det helt ok med. Især fordi der er steder i det første scenarie, hvor vi skulle hoppe igennem nogen lidt trælse loops, hvis spillerne lidt for tidligt slog bedre med terninger end jeg gjorde.

Men jeg er alligevel været nødt til at læse op på reglerne til Vampire – fordi der trods alt nok vil forekomme afgørende situationer, hvor det giver mening at slå terninger.

Celerity

Eller hurtigt igennem 7 forskellige regelbøger

Det startede med at jeg gerne vil undersøge om der stadigvæk var forskel på vampyr-evnen celerity i de nyeste Dark Ages-reglerne og de nyeste regler til The Masquerade (nutid). Celerity er den evne vampyrer bruger når de bevæger sig overmenneskeligt hurtigt.

Vampire nemlig har haft en træls ting med at der var forskelle på Celerity de to systemer – ikke altid, hvis jeg har forstået publikationshistorien rigtigt. Der er 4 versioner af Vampire: The Masquerade og 3 af Dark Ages.

Listen er:

• 1991: Vampire: The Masquerade 1st.
• 1992: Vampire: The Masquerade 2ed.
• 1996: Vamprie: The Dark Ages
• 1998: Vampire: The Masquerade Revised Edition
• 2002: Dark Ages: Vampire
• 2011: Vampire: The Masquerade – 20th Anniversary Edition (V20)
• 2015: Vampire Twentieth Anniversary Edition: The Dark Ages (VDA20)

Hvis jeg har forstået det rigtigt så rettede Dark Ages ind i 2002-udgivelsen, så var der var samme regler i Dark Ages: Vampire som i Vampire: The Masquerade Revised Edition (1998). Inden da var det brugt man mere blod på at bevæge sig hurtigt i middelalderen end i nutiden. Måske var det sværere at bevæge sig sygt hurtigt i middelalderen, fordi der var mudder over det hele.

Jeg tænkte: Nå, der, i 2002, blev White Wolf klogere, men der gjorde de ikke.

Der er gudhjælpemig forskellige regler i V20 og VDA20!

Ikke så meget i selve De er ikke radikale, men fordi der er forskel på reglerne om multiple actions, altså hvordan man gøre flere ting på en gang, i nutiden og i middelalderen. Men det er ikke fordi mudderet er tilbage, for nu virker det på mig som om at VDA20 er de bedste (fordi de er de mest enkle).

Så vi spiller med VDA20-regler – i det omfang vi spiller med regler – i vores Vampire kampagne.