Vaulunds Hævn

Et kammerspil sat på Svitjod, en mindre kongsgård et sted i den nordiske jernalder, og den dertilhørende fangeø Sævarholm. Frit efter Ebbe Kløvedal Reich og Adam Oehlenschlägers fortolkning af sagnet om Vaulund – en mytologisk og magisk smed, hans fangenskab, tortur, flugt og hævn.

Der var engang en kongsgård

Kong Nidudur har taget mestersmeden Vaulund til fange. Efter et flugtforsøg har kong Nidudur fået klippet smedens haser, så Vaulund humper rundt på sine knæ og ikke længere kan flygte.

Vaulund har dog en hævn- og flugtplan. Som hævn vil Vaulund besnære folkene på kongsgården gennem sin smedekunst, så de forårsager svig, død og kongens fald. Imens smeder han også en fugleham og flyver væk mod slutningen af scenariet.

Dramatis personae

• Mestersmeden Vaulund – NPC
• Kong Nidudur
• Tjenestedrengen Tuk
• Kongedatter Bødvild
• De to kongesønner Otvin og Nidung
• Ærkekogler Thye (gæst)

Otvin og Thye bliver spillet af samme spiller. Nidung skifter rundt og bliver spillet af en anden spiller eller spilleder efter behov.

Spillet mellem skæbne og tilbøjelighed

Hver spilperson er designet til at understøtte Vaulunds hævn i deres personlige fortælling.

De har hver en særlig evne, hvor de med smedens genstande kan gøre noget helt særligt. For eksempel, hver gang Bødvild får guldringen på, kan hun påvirke andre til at gøre sit bud.

Udover disse særlige evner har spilpersonerne også to evner, der mekanisk udtrykker en tilbøjelighed og en skæbne, med uddybende stikord.

Skæbne og tilbøjelighed vejleder, hvilke to retninger det er meningen, at man kan føre spilpersonen i, men udover det skal man også rulle sin “skæbne” eller “tilbøjelighed”, når spilpersonen forsøger at gøre noget farligt eller svært, og hvor de to mulige udfald (om det lykkes eller ej) kan skabe en ny interessant situation.

For eksempel, Otvins tilbøjelighed er ”At påføre andre smerte” med stikord som ”Nedsættende tale”, ”Beskidte tricks”, ”Uretfærdig vrede”, ”Stik” og ”Lemlæstelse”. Otvins skæbne er dog ”At dø en voldelig død” med stikord som ”Overmodig”, ”Ilter” og ”Uigennemtænkte beslutninger”.

Man får en terning for hvert stikord, der indgår i ens beskrivelse. Dette betyder, at Otvins spiller kan rulle med 4 terninger, hvis Otvin påfører Tuk smerte i en (uretfærdig) vredesfuld handling, for eksempel ved at stikke ham med en kniv, som Tuk aldrig så komme (beskidt trick).

I nogle konflikter, som i ovenstående eksempel, kan nogen komme til skade. Hvis Otvins spiller lykkes med sin handling, tager Tuk skade. Mulige skader er specificeret på karakterarket som ”Halthed”, ”Blødende”, ”Vrede” og ”Forstummet”, og i dette eksempel ville Tuks spiller krydse en passende skadebeskrivelse af og spille efter det resten af akten.

Tre akter og næsten ingen prædefinerede scener

Skæbne og tilbøjelighed driver fortællingen, men disse to evner er ikke alene om at styre rollespillet.

Scenariet er opdelt i tre akter fordelt over tre årstider: sommer, efterår og vinter. I begyndelsen af hver akt modtager hver deltager et nyt karakterark til deres spilperson. Al skade nulstilles ved starten af den nye akt. I hver akt får spilpersonerne flere stikord i skæbne og færre stikord i tilbøjelighed.

Der er også angivet på karakterarket, hvordan hver akt skal afsluttes: en scene, der skal udspilles, inden næste akt og årstid kan begynde. For eksempel slutter anden akt (og sommeren går på hæld), når Otvin og Nidung er alene med Vaulund ude på Sævarholm og ikke vender tilbage derfra i live.

Igennem scenariet kæmper spilpersonerne om Vaulunds mesterværker, og fortællingen bevæger sig hele tiden hen imod skabelsen af den næste magiske genstand. Inden spilstart har Vaulund smedet en guldring; i løbet af scenariets tre akter smeder han en sårkniv om sommeren, to drikkebægre i efteråret og en fugleham i løbet af vinteren.

Scenariet afsluttes med, at Vaulund fremstiller sin sidste genstand, en fugleham, og herefter afrundes scenariet, imens mestersmeden flyvende flygter ud af menneskenes land. 

Praktisk

• Type og længde: Et fuldlængde scenarie på 3 timer
• Antal deltagere: 4 spillere og en spilleder
• Genre: Non-fantasy fantasy/mytologisk jernalder
• Stikord: Mekanisk karakterdrama
• Forfatter: Johs
• Personlig information: Johs er far til tre, spiller en betydelig mængde Vampire og arbejder i kommunen i sin fritid. Han har halvregelmæssigt skrevet scenarier til Fastaval siden 2004, ofte action-fantasyscenarier med en terningemekanik, der understøtter fortællingen, ligesom dette

Forslag til pitch

Et sted i jernalderen sidder kong Nidudur på kongsgården Svitjod og har fanget og lemlæstet mestersmeden Vaulund. Svitjod flyder med vidunderlige ting, men for hver magisk ring og sværd, Vaulund skaber, tilføres mere og mere forfald til Nidudurs hus og slægt. Det ender galt.

Nå, hvad synes du? Hot eller not?

Opdrag

Kan du skrive en synopsis til et Fastaval scenarie om død, rotter og den helt store kærlighed. Det er et fuldlængde scenarie på 3-5 timer
Antal deltagere: 5 spillere og en spilleder
Genre: øko punk
Stikord: Mekanisk karakterdrama
Forfatter: Johannes Busted Vestergaard
?

Svar fra maskinen

Titel: “Rådne Hjertebeats”

Synopsis:

I scenariet “Rådne Hjertebeats” træder spillerne ind i en verden præget af øko-punk æstetik og mekanisk karakterdrama. Handlingen udspiller sig i en nærfremtid, hvor samfundet er plaget af økologiske katastrofer og en verden i forfald. Midt i dette dystre landskab udforsker scenariet temaerne død, rotter og den store kærlighed.

Spillerne påtager sig rollerne som en broget gruppe af overlevende, der har søgt tilflugt i en forladt underjordisk metrostation. Metrostationen fungerer som deres hjem og beskyttelse mod den truende ødelæggelse ovenfor. De er fanget i et klaustrofobisk miljø, hvor ressourcer er knappe, og håbet er svækket.

Hovedfokus i scenariet er på karakterernes personlige relationer og indre konflikter. Hver karakter har en unik baggrund, motivation og hemmelighed, der langsomt afdækkes gennem spillet. Konfrontationer opstår, når de forsøger at balancere overlevelse, personlige ønsker og konflikterne indbyrdes.

Midt i dystopien opstår der en uventet forbindelse mellem to af karaktererne. En uventet romance udspringer mellem en idealistisk øko-tekniker og en tidligere corporate executive, der engang symboliserede den samme kapitalistiske struktur, der førte til verdens undergang. Denne kærlighed udfordrer ikke kun karakterernes opfattelser af hinanden, men også deres egen selvforståelse.

Men kærlighedens fremvækst er ikke den eneste trussel. En plage af intelligente rotter begynder at trænge ind i metrostationen og true karakterernes sikkerhed. Samtidig er deres ressourcer ved at slippe op, og spørgsmålet om, hvordan man skal overleve, bliver mere og mere presserende.

Scenariet udforsker temaerne død og forfald på flere niveauer: den fysiske verden, karakterernes personlige historier og det samfundsmæssige sammenbrud. Spillerne bliver nødt til at træffe svære valg for at beskytte deres tilflugtssted og hinanden, samtidig med at de håndterer deres egen indre stridigheder og følelser.

“Rådne Hjertebeats” er et dybtgående mekanisk karakterdrama, der udforsker menneskelige relationer, selvopdagelse og kærlighedens kraft i en verden på randen af sammenbrud. Med sin øko-punk æstetik og konstante balance mellem overlevelse og følelser, giver scenariet en intens spiloplevelse, der udfordrer spillernes evne til at navigere i en kompleks og foranderlig virkelighed.

Er jeg den eneste der får et STRIT OG STUMME følelse?

Jeg er stadigvæk i tvivl om navnet – og modtager gerne forslag. Har overvejet “Klippet haser”, “Vaulunds hævn”, “Fuglehammen”, men pt. er jeg endt på:

Svitjord

Et kammerspil sat på Svitjord, en mindre kongsgård, et sted i dansk jernalder og den dertilhørende fangeø Sævarholm.

Fri efter Ebbe Kløvedal Reich og Adam Oehlenschlägers fortolkning af sagnet om Vaulund. En mytologisk og magisk smed, dennes fangenskab, totur, flugt og hævn. 

Der var engang en kongsgård

Kong Nidudur har taget mestersmeden Vaulund til fange. Efter et flugtforsøg har kong Nidudur fået smedens haser klippet, så Vaulund humper rundt på sine knæ og ikke længere kan flygte. 

Vaulund har dog en hævn- og flugtplan. Som hævn vil Vaulund besnære folkene på Kongsgården igennem sin smedekunst, så de forårsager svig, død og kongens fald. Imens smeder han også en fugleham og flyver væk i slutningen af scenariet.  

Personae dramatis

• Mestersmeden Vaulund – NPC
• Kong Nidudur
• Tjenestedreng Tuk
• Kongedatter Bødvild
• De to kongesønner Otvin og Nidung
• Ærkekogler Thye (gæst)

Otvin og Thye bliver spillet af samme spiller. Nidung skifter rundt og bliver spillet af en spiller, hvis spilperson ikke er med i scenen.

Spillet mellem skæbne og tilbøjelighed

Hver spilperson er designet til at underbygge Vaulunds hævn i sin personlige fortælling. 

De har hver en særlig evne, hvor de med smedens genstande kan noget helt særligt. Fx Hver gang Bødvild får guldringen på ny, kan hun få  andre til at gøre sit bud.

Det er en ret mekanisk opsætning, hvor hver spilperson har to evner –en tilbøjelighed og en skæbne med uddybede stikord.

Fx er Otvin tilbøjelighed ”Påføre andre smerte” med stikord a la ”Nedsættende tale”, ”Beskidte tricks”, ”Uretfærdig vrede”, ”Stik” og ”Lemlæstelse”.  Otvins skæbne er derimod ”Dø en voldelig død” med stikord a la ”Overmodig”, ”Ilter” og ”Lutter dumme beslutninger”.

Skæbne og tilbøjelighed adviser hvilke to retninger det er meningen at man kan styre spilpersonen, men derudover er det også meningen at man slår sin “skæbne” eller “tilbøjelighed” når spilpersonen forsøger at handle. 

Man får en terning for hver stikord man får fedtet ind i sin beskrivelse, sådan at Otvins spiller kan få lov til at slå med 4 terninger, hvis Otvin påføre Tuk smerte i (uretfærdig) vrede ved at stikke ham med en kniv som Tuk aldrig så komme (beskidt trick).

Hvis man fejrer sit slag, får man skade. Ligesom man får skede, hvis andre gør skade på en. 

Mulig skade er defineret på karakterarket a la ”Halt”, ”Blødende”, ”Vred” og ”Forstummet” som man krydser af og spiller efter.

Tre akter og næsten ingen prædefineret scener

Skæbne og tilbøjelighed skal helst kunne drive fortællingen frem uden, at der er en klassisk prædefineret række scener i scenariet, men de to evner står ikke alene for fremdriften i rollespillet.

Scenariet er opdelt i tre akter. I begyndelsen af hver akt får hver spiller et nyt karakterark til deres spilperson. Al skade er nulstillet i den nye akt. Og i hver akt får spilpersonerne flere stikord i Skæbne og færre stikord i Tilbøjelighed. 

Der er også angivet på karakterarket, hvad akten skal ende med: En scene som skal udspilles før næste akt kan starte. Fx ender anden akt når Otvin og Nidung er alene med Vaulund ude på Sævarholm og ikke kommer tilbage derfra levende.

I løbet af fortællingen smeder Vaulund en guldring, en sår-kniv, to drikkebægre og en fugleham. 

Akterne tager navn efter disse genstande, altså: Guldringen, Sår-kniven og Drikkebægrene. De handler om spilpersonernes interne strid om Vaulunds mesterværker og henimod skabelse af næste magiske genstand.

Scenariet slutter med at Vaulund laver en fugleham og scenariet rundes af. .

Praktisk

• Type og længde: Et fuldlængde scenarie på 3 timers 
• Antal: 4 spillere og en spilleder
• Genre: Non-fantasy fantasy /mytologisk jernalder
• Stikord: Mekanisk karakterdrama 
• Forfatter: Johannes Busted Vestergaard
• Personlig information: Johs er far til tre, spiller ordentlig meget Vampire og arbejder i kommunen i sin fritid. Han har semifast skrevet scenarier til Fastaval siden 2004. Ofte action fantasy scenarier med en terningemekanik, der understøtter fortællingen, ligesom dette.

Forslag til pitch

På kongsgården Svitjord, et sted i jernalderen, sidder Kong Nidudur og har fanget og lemlæstet mestersmeden Vaulund. Kongsgården flyder med vidunderligt tingeltangel, men for hver magisk ring og sværd tilfører Vaulund mere og mere spild til Svitjord. Det ender galt.

Det er nok ikke rigtig en synopsis, men mit lidt rodede forsøgt på at beskrive min idé – skriv gerne om hvad du synes eller forslag til forbedringer til idéen.

Klippet haser

Er et novelle kammerspil sat på Svitjord, en mindre kongsgård et sted i dansk jernalder.

Fri efter Ebbe Kløvedal Reich og Adam Oehlenschlägers fortolkning af savnet om Vaulund. En næsten mytologisk magisk smede, dennes fangenskab, totur, flugt og hævn.

Stikord: Rock n roll jernalder, non-fantasy fantasy og at gøre folkeeventyr farlige igen.

Personae dramatis

• Mestersmeden Vaulund – NPC
• Kong Nidudur
• Tjenestedreng Tuk
• Kongedatter Bødvild
• De to kongesønner Otvin og Nidung
• Krigerkongen Thye (gæst)

Otvin og Thye bliver spillet af samme spiller. Nidung er bliver spillet af en spiller, hvis spilperson ikke er med i scenen.

Dramatisk optakt

I sin hule har mestersmeden Vaulund smedet den smukkere guldring som verden endnu har set. Tilfældigvis ligger Vaulunds hule på Kong Nidudurs jorde og naturligt nok mener kongen derfor, at ringen retmæssigt tilfalder ham.

Kong Nidudur beslaglægger ringen og giver den til sin datter Bødvild. Da Vaulund brokker sig og gør modstand, bliver mestersmeden taget til fange og placeret på den lille ø Sævarholm i fjorden, kongsgården Svitjord ligger ned til.

Efter en flugt får Kong Nidudur Vaulund haser klippet, så Vaulund kun kan bevæge sig rundt på knæene og ikke magter at flygte fra Sævarholm igen.

 Efter disse indledende fornedrelser begynder spillet.

Fortællingens ramme

I løbet af spillet smeder Vaulund en sår-kniv, to drikkebægre og en fugleham.

Når fuglehammen bliver lavet flyver Nidudur væk.

Hver genstand som Nidudur smeder kræver et offer:

• Sår-kniven kræver et blodoffer
• De to drikkebægre er formet af Otvin og Nidungs kranier og belagt med guld, når Otvin og Nidung dør 
• Fuglehammen kræver et forræderi imod Kong Nidudur.

Genstandene og offerne bag danner rammen for scenariets struktur, sådan at første ark slutter med et blodoffer. Næste akt slutter med Otvin og Nidungs død. Scenariets afrunding påbegyndes efter et forræderi imod kong Nidudur. 

Dramaet 

Hver spilperson har en tilbøjelighed og en skæbne. De er mekanisk forankret i spillets mekanik, man slår enten sin “skæbne” eller “tilbøjelighed” når man forsøger at handle. 

Samtidig med, at spilleren skal udspille skæbne og tilbøjelighed spiller vi hele tiden hen imod en aktafslutning og alle ved hvad akten ender med, hhv. et blodoffer, at kongesønnerne dør og et forræderi. Mekanikerne til det skal der videreudvikles på, men grundkonstruktionen er på plads – jeg hugger den fra Lady Blackbird.

Vanvittig og urealitisk ambition?

Det er mit mål at lave en tung mytologisk og sovset fortælling med så minimalistisk formidling som muligt. Også i denne henseende er jeg inspireret af Lady Blackbird.

Det er tid til at sende synopser ind til Fastaval. Siden sidste år har jeg arbejdet på et stort helcon-projekt med en masse små og korte unikke horrorhistorier for en masse spilledere og spillere. Historier der kunne spilles i caféen eller baren når man ikke havde andet at lave. I et anfald af begejstring over den idé sendte jeg en synopsis ind sidste år. Den blev endda også godtaget, men jeg aflyste ret tidligt, da jeg ikke kunne se hvordan det skulle kunne virke til en online Fastaval. Efter den meget succesfulde online Fastaval kan jeg nu godt se at det ville virke, men sådan er det jo med bakspejle.

Men jeg viste også, at der ville være en masse arbejde i det og som mit liv ser ud pt. har jeg svært ved at se hvordan jeg skulle kunne ligge så meget arbejde og lykkes med så stort et projekt. Jeg har overvejet at få medforfattere på, men jeg ved ikke lige hvem jeg skal spørge. Faktisk også hvem jeg kan spørge. Jeg tænker at vi alle kender det at være lidt socialt svag i koderne efter disse Corona-år.

Novelle

Til gengæld har jeg en novelle-idé, som jeg har også har arbejdet (læs: gået og tænkt) på i nogle år. Nemlig en ørkenvandring.

Det er en stram fortælling om resterne af en stamme stenalder-artige folk, der flygter fra deres hjemlige jagtmarker efter at have tab en årelang kamp imod Det Døde Folk. Nu bevæger stammen sig igennem sand og under en dræbelig sol imod bystaten Ascalon, der ligger på den anden side af den store golde ørken.

Undervejs skal stammen overvinde ørkenbanditter, sandstorme og kæmpebiller. Der er en stramt ressourcemekanik, med en fælles bunde af terninger, som løbende bliver brugt.

Jeg har sendt en synopsis til Særimner/Forum. Særimner-scenarier bliver trykt i en blad sammen og derfor må de max være på 20.000 tegn. Det synes jeg er et interessant benspænd. Derudover er der tre andre benspænd man skal forholde sig til, nemlig: om ens scenarie enten er gritty, uforløst eller bruger tilfældighed. Her er synopsen.

Mobile by night

Antal: 4 spillerne + 1 spilleder

Form: Novelle

System: Vampire: the Masquerade’ish*

Scenariet

De to vampyrsekter Sabbatten og Camarillaen, personificeret i Bishop Jen Víbora og Mad Prince Crane, kæmper en åndeløs kamp om sydstatsbyen Mobile. 4 neonate vampyrer dumper ned i midt i denne konflikt og bliver uforvarende den blodige tunge på vægtskålen.

Spillet udspiller sig i løbet af 3-4** southern gothic scener, hvor de 4 hovedpersoner bliver nødt til at kæmpe eller underkaste sig vampyrer fra de to sekter. Hvis vores unge vampyrer vælger at kæmpe er der en mekanik med en masse 10-sidet terninger og disciplines som afgøre udfaldet.

Alt efter om vores helte vælger at underkaste sig en side afgøre de hvilken sekt der vinder Mobile. De mulige udfald er: Sejr til Camarilla , sejr til Sabbat eller sejr til Anarch (den sidste hvis spilpersonerne ikke underkaster sig nogen).

Benspænd og motivation

Vampyrer i VtM drikker blod, går i lædertøj og kræser hinandens øjne ud med neglene. Al handling foregår om natten og i en dunst af sydstatssved. Scenariet handler primært om underkastelse. Det bliver gritty as fuck.

Hovedpersonerne er alle uforløste skæbner, der hver har deres personlige motivation/mission i scenariet, som er lidt uopfyldeligt, uforløst og generelt hammerende emocore. Hvis man skal overfortænke scenariet, så er spilpersonerne som unge vampyrer, den tilfældighed der ryster Mobile ud af sin forstokkede og statiske magtbalance – men det ville nok være at overfortænke scenariet.

Vampire: the Masquerade er mig bekendt den mest uforløste større rollespilsudgivelse. Op igennem 00’erne lovede det os mørke højdramatiske fortællinger om evig undergang og bloddryppende erotiske kærlighedshistorier. Det blev aldrig rigtig udfriet og måske derfor ønsker jeg at gøre endnu et forsøg på at lave en stræk vampyrfortælling.

*) I virkeligheden laver jeg et enkelt system med fokus på at kaste 10-sidet terninger og beskrive scener, hvor man drikker blod. 

**) Hvor mange scener man kan nå skal spiltestes.