Et sted på Amager spiltestede jeg alpha udgaven af Vampire 5. Peter var spilleder. Mine take aways var:
Scenarie
Scenariet forgår i Gary (en lille by lidt udenfor Chicago) som er ikonisk og med 1. version af grundbogen. Det er et fint lille vampire-scenarie, som ikke blev dårligere af at Peter spilledte det. Forstå mig rigtigt, det er Vampire og White Wolf kan stadigvæk ikke skrive scenarier på højde med hvad vi er vant til i vores lille nordiske tradition, men mindre kan jo også godt gøre det. Der var nogen fine scener og en nogenlunde sammenhængende plottråd.
Jeg var heldig og få scenariets hovedperson, selvom Kamilla og jeg valgte sidst. At skrive et scenarie med en central hovedperson er et designvalg som det ikke virker til at scenarieforfatteren var særlig reflekteret omkring. Det gjorde at jeg fik uforbeholden meget taletid, hvilket jeg, som spiller og person, ikke nødvendigvis er super godt til at administrere. Taletidøkonomien i scenariet, hvor en dominerende spiller (som mig) samtidig fik en så tydelig hovedrolle var ikke gennemtænkt.
Efter jeg tog mig sammen og fik gasset ned, løste en af de andre spilpersoner scenariets grundlæggende konflikt ved at sms’e den legendariske heksejæger Sullivan Dane, som så dræbe byens problematiske fyrste off screen. Very deus ex machina.
Peter droppede scenariets epilog, som skulle være en spilleder fortalt historie, hvor en gruppe (for os ukendte) elders (Chicagos primogen) skulle diskutere begivenhederne i Gary. Tak Peter.
Spilpersoner
White Wolf formår ikke at præsentere grundlæggende og relevante informationer i de spilpersoner, som de skriver. Det er ligefrem pinligt. At fyrsten i byen er fyrste, bliver præsenteret i forbifarten i min spilperson ”Zions” baggrundshistorie. At Zion er ”Baggys” (en anden spilperson) sire bliver angivet i Baggys baggrundshistorie og ikke i Zions baggrundshistorie. De andre spillerne sad med lignede frustrationer.
Til gengæld var der en reference til verdens bedste tv-serie i Zions baggrundshistorie og det giver selvfølgelig lidt pointe.
System
I virkeligheden var det systemet som vi skulle teste og jeg synes faktisk det er ret fint. Her i alfa udgaven af Vampire 5 er det meget ligesom V20. Den store forskel er ift. blod og hunger. I stedet for en blood pool har man en hunger stat, som stiger jo mere (blod)sulten man er. Det virker ret godt. Når man slår et terningeslag er en del af ens terningpulje røde ”hungerterninger”. Man har det antal ”hungerterninger” som har i sin hungerstat. Hvis man slår 1 eller 10 på hungerterningerne slår ens bæst igennem og situtionen bliver enten meget blodig (10’er) eller man bliver opslugt af vampyrartige blodfantasier og stener dem i stedet for at handle.
Når man bruger disciplines (og andre vampyrting) slår man en hunger-terninger og hvis man slår 1-3 bliver man mere sulten.
Jeg ved ikke om systemet er helt på plads endnu, men det er potentielt meget mere elegant end blood pool-systemet.
Samtidig giver de personer man jagter og drikker af statsmæssige bonusser. Hvis man drikker af en meget stærk person, så er man mere stærk efterfølgende. Det er en god og sjov idé.
Man slår stadigvæk lidt for mange terningeslag og kampsystemet virker stadigvæk tungt, men alt i alt virker White Wolf på at være på helt rette spor.
