At læse scenarier på mellem 6 og 232 sider

Jeg er Ottodommer på Fastaval i år og det betyder at jeg skal læse en række scenarie – der er super godt system, som gør at der som minimum er 3 dommere som har læst et given scenarie. De tre dommere bedømmer om scenariet er interessant ift. en af de 6 ottokategorier, hvis de er læser alle dommerne dem.

Det betyder at som dommer kan være fri for at læse en lille håndfuld scenarier. Nogle dommerne læser alt – som i år er 1623 sider. Det gør jeg ikke, men jeg læser meget. Pt. har jeg læst 1371 sider og har jeg lidt travlt inden lørdag, hvor jeg skal have læst alt det jeg skal læse.

Hokus pokus – Johs i fokus

Fordi der er ret stor forskel på scenariernes sideantal og fordi jeg ganske normalt selv-optaget, så kom jeg til at kigge på side antallet i min egen scenarie produktion. Jeg har skrevet 14 scenarier, hvor jeg ikke har side antal på mit første remake af De Navnløse.

Jeg har lavet en række scenarier på omkring de 42 sider. Af mine egne er der: HAV’ET93 (2002) på 43 sider, Sønder og sammen* (2004) på 41 sider, Lørdagsdæmonen (2005) også på 41 sider og mit bedste scenarie Slavehandleren fra Ascalon (2010) på 40 sider.

Mit korteste scenarie er Narzula City Noir (2014) på kun 27 sider. Mine lange scenarier er ret lange: Sort/Hvid (2006) er på 100 sider, Jonas Hjorts Fantasy Gangster (2013) er på 70 sider.

Resten af mine scenarier er antologier har jeg skrevet sammen med andre, så der har jeg ikke haft så meget kontrol over hvor lange de blev, det er 9000 Beton (2005) på 45 sider, Dobbelt A (2006) på 40 sider, Imperiet (2009) på 89 sider og De Navnløse – en remake-antologi (2010) på 73 sider.

*) Ja, jeg skrev Sønder og sammen sammen med Basmand, men vi var kun to forfattere og tog begge ansvar for hele teksten – modsat antologier og de to foldescenarier (9000 Beton og Dobbelt A). 

Omkring 42 sider

Jeg tror bedst jeg selv kan lide de scenarier som er under 46 sider (og det er kun fordi 9000 beton var på 45 sider). Hvis jeg skal skrive scenarier igen, så ville nok ikke blive over 42 sider.

Men det er rent personligt ift. mine egne scenarier. I år har jeg som dommer både læst gode lange scenarier og gode korte scenarier. Mine ting bliver bare ikke bedre at være mere end de ca. 22 siders scenarie og 20 siders spillermateriale, som især HAV’ET93 (2002), Sønder og sammen (2004) og Lørdagsdæmonen (2005) var på.

Slavehandleren fra Ascalon (2010) var sjov, fordi det var 13 siders scenarie, 13 + 1 siders (oversatte) regler, 14 + 1 siders spillermaterialer og handouts.

> Tjek det selv de 5(!) pdf’er ud på Alexandria

Mit næste scenarie (som måske kommer til at være et sportsscenarie) skal ikke være længere end de magiske 42 sider.

De ud af de sidste fem scenarier jeg har skrevet har fire af dem været fantasyscenarier. Senest Fantasy Gangster, Slavehandleren fra Ascalon, Mit bidrag til Imperiet og mit første hack af de navnløse (mit seneste hack af de navnløse var ikke fantasy – det er det af de sidste fem scenarier der ikke er fantasy).

De ud af de sidste fem kampagner jeg har kørt har fire af dem været fantasykampagner. Den Game of Thrones-artige vi spiller nu, Mouse Guard, den meget lange Warhammerkampagne og en Sværd & Trolddom pirat kampagne jeg kørte, da jeg boede i Århus (der har lige været en Call-artigt mafia ting, som ikke var fantasy).

Det er lidt skørt for det der fantasy er faktisk ret nyt for mig. Selvfølgelig har jeg altid spillet med fantasykampanger, men når jeg selv har været spilleder har en moderne setting ofte været min go to setting (og mere specifikt har det ofte været Vampire). Hvis man ser på mine første seks scenarier, så det udsyret moderne historier (der er lidt fantasy i Hav’et93, men det er mere en form for metafor end en setting).

Det jeg prøver på at sige er:

Sidste år var der 2-3 fantasyscenarier på Fastaval. Mit var det ene af dem, ligesom der måske var 4-5 fantasyscenarier på Fastaval 2010, hvor Slavehandleren var med. Året før i 2009 kørte Novellesamlingen Imperiet i alle blokke og jeg tror ikke at Warhammer før eller siden har været så stærkt repræsenteret på Fastaval. Jeg er bringer of fantasy. Hvordan skete det lige? – for jeg er faktisk ikke fantasy fanboy!

Jeg kan bedre lide gangsterfilm end eventyrfilm. Inden jeg læste Game of Thrones bøgerne, så havde jeg kun læst Tolkien og slayer-romanerne – hvilket er ingenting ift. det utrolig meget realisme jeg har læst. Jeg har ingen særlig kærlighed til fantasy – eller havde ikke, før jeg fyldte 28 (eller noget i den stil). Alligevel er jeg endt med at tænk fantasy når jeg tænker rollespil.

Fantasy kan en masse. Det er en setting, hvor indenfor man kan arbejde med mange forskellige genre. Men måske skal mit næste scenarie ikke være fantasy? Måske skal jeg gå tilbage til at skrive udsyret realisme, hvor holdpersonerne er på stoffer?

Måske noget helt tredje, men hvad?

(se tidligere år: 2012 og 2011)

Tordag:

Torsdag senere:

Fredag:

 Fredag senere:

Fredag endnu senere:

&

Lørdag:

Lørdag senere:

Alligevel er det hverdagsrollespillet – kampagnen – der betyder mest for mig rollespilsmæssigt. Jeg skriver ikke scenarier, som ikke udspringer af mine kampagner. Jeg ændre ideerne så de passer til det scenarie jeg arbejder på og det er ikke sådan at jeg behøver at ha’ kørt en sci fi kampagne for at skrive et sci fi scenarie, men scener, bi/spilpersoner, spilmekanikker, designvalg, selv historier og temaer har som oftest været afprøvet i en anden form i mit kampagnespil.

Der flyder altså kreativ inspiration fra mine kampagne til mine scenarier. Samtidig tager jeg også en masse hjem til mine kampagner når jeg spiller conscenarier. Denne inspiration til mit kampagnespil er ikke grunden til at jeg spiller et scenarie og det er ikke det jeg måler et scenarie på. Fx spillede jeg Valsen for et par år siden og det var et fantastisk scenarie, som jeg gav topkarakter og jeg har aldrig brugt noget fra det i mit kampagnespil. Men det er alligevel ikke forkert at sige at jeg forventer at kunne tage noget med hjem til mine kampagner når jeg har været på rollespilscon. Det kan bare være en biperson eller et lille stykke mekanik, men hvis jeg kommer hjem fra Fastaval kun med bærret fuld af tømmermænd og gode rollespilsopleveler, men ikke noget konkret  jeg kan bruge i mit hverdagsrollespil – så ville være jeg skuffet. (Jeg har endnu ikke oplevet det)

Derfor vælger jeg også scenarier, hvor jeg tænker at der er andet end oplevelsen. For den singulære oplevelse er nok ikke grunden til at jeg spiller rollespil, det er mere noget med et langt sejt og superfedt træk. En form for bevægelse.

Dungeon-kort, som Morten endnu ikke har snakket om, er en af grunde til at jeg er frisk.
Læs fx den fantastiske efterspilrapport (om vigtigheden af kort) fra Luke Wheels Red Basic D&D-hold.

Eller

Læs fx Uffes smarte dobbelt-kort-teknik.

Begge historier er awesome og stritter i to meget forskellige retninger.

Jeg har for resten postet dette kort?

(find en fejl mellem de to kort)

Den 23. december skrev jeg det nedenstående til Kristo og Klaus:

Enhver Given Festag er desværre nødt til at blive aflyst.

Jeg står uden arbejde den første marts og derfor er jeg nødt til at bruge hele min fritid til at søge arbejde. Det er vigtigere end mit scenarie. Det var ikke et let valg, for hvis jeg blot var startet tidligere – brugt mindre tid på alle mulige andre ting – osv. kunne jeg måske havde klaret det. Desværre gik det ikke sådan, måske tænde jeg ikke nok på min egen idé, måske syntes jeg det for uoverskueligt.

Lars Andresen har ellers tilbudt mig sin hjælp med sit superlayout og skriverpower. Øv.

Jeg mener stadigvæk at Enhver Given Festag ville være et godt scenarie med masser af fine ideer i, men det bliver ikke skrevet af mig i år.

Hvis du har lyst til at overtage projektet skal de være velkommen. Ligesom jeg selvfølgelig gerne vil sende dem mine noter og holde igen med kritik af det færdige scenarie.

Og hey! I får også lige min elevatortale med på vejen:

Elevatortale start:

“Jeg arbejder med at strukturere webkommunikation for erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer. Rettere sagt har jeg arbejdet med digitale vidensflows, webanalyse og generel CMShåndtering. Det er jeg af en eller anden grund pænt sej til.

Noget anden er jeg har erfaring med er Old School projektledelse med særligt fokus på forventningsafstemning, klare kravspecs og menneskerne i projektet.

Derudover er jeg også ret sød og god til at lave ting ad hoc – grafik, præsentationer (jeg har blandt andet lavet Power Point for svinebøndernes formand til deres årskongres to år i træk, omkring 2000 mennesker i Herning), undervisning (mest højskole og tekniske vejledning) og selvfølgelig filosofisk dybde.

Hov, er vi allerede på 6. sal?”

Jeg har endnu ikke fået svar fra Kristo eller Klaus, men det er der ikke så meget at sige til.

Jeg kan med glæde afslører at Morten Greis og jeg har indgået et scenariesamarbejde.

Scenariet kommer til at hedde Beagle og til det vi laver spilsystemet Non-weapon proficiencies.

I fremtiden vil du kunne læse mere om det på vores respektive blogge.

Der er mange gode tanker imellem og du kan finde dem her: Lars’ rollespilshjemmeside.

Det handlinger om en hobbitvalgkamp i Warhammer. Om vennetjenester, moralske kvababbelser, valgmatematik, men også om smukke demokratiske idealer.

Willow for president!

Folkeforbundets chance

Hver fjerde år er der Stormoot i Hobbitprovinsen The Moot. Til stormoot’et mødes hobbitterne og løser de konflikter de ikke kan løse på lokalt plan. De diskutere og beslutter også de retningslinjer og love der skal gælde hele provinsen. Og så vælger de deres ”Ældste”, som er deres politiske leder og med i Imperiets kejsers råd af Elector Counts. De sidste 10 moots (altså 40 år!) er Ældste Hisme blevet valgt og genvalgt.
Til Stormoots har alle hobbitter taleret, men kun lokalt udvalgte hobbitter har stemmeret. Det er et valgmandssystem og de fleste valgmænd er organiseret i forbund.

Spillet starter tre måneder før næste Stormoot. Ældste Hisme fra Familieforbrundet er just død af alderdom. Så nu ser det største oppositionsforbund, Folkeforbundet, en mulighed for at vinde ældstevalget og magten i The Moot. Men det kræver meget arbejde for folkeforbundets kandidat og ikke mindst for hans hold af kævenyttige særlige medarbejder. Det er disse ”særlige medarbejder”, som spillerne spiller. Idealister, der nødt til at gøre demokratiets beskide arbejde. Spillet handler om hvad de må gøre for at få deres kandidat valgt.

I år er det ekstra vigtigt Moot, da hele Imperiet lige er kommet ud af en krig imod kaos og der er flere storpolitiske spørgsmål der skal diskuteres. Folkeforbundets kandidat skal ud og lave politiske handler i dette højspændte farvand. Hvem skal spilpersonerne satse på at få støtte fra? Veteranforbundet? Handels og vækstforbundet? Eller nogle af de mange løsgænger. Familieforbundet har selvfølgelig som udgangspunkt flest støtter, der er kun tre måneder til Moot’et, så der må rejse frem og tilbage over valgkræse for at mødes med valgmænd.

For at få matematikken til at gå op bliver det nødvendigt også at udfører nogle mere private handler og tjenester. Også moralsk problematiske og til tider voldelige. Det er de handler tager spilpersonerne sig af. Handler i demokratiets navn og med deres egen personlige idealer og moral som medgift.

Strukturelt

Vælger spillerne løbende ”missioner” ud fra hvilke valgmænd de ønsker at besøge og forsøge at overtale ved hjælp af tjenester. Nogle valgmænd stemmer efter hvordan andre valgmænd stemmer, derfor har de forskellige valgmænd forskellig ”værdi”. Jo mere magtfulde de er, jo mere farlige og umoralske er tjenesterne selvfølgelig også. Der skal være mange flere ”missioner” end der er brug for, så spillerne har nogle historier at vælge imellem.
Samtidigt er der en folkeforbundskandidat, der kan rejse rundt. Lave skandaler og kan gøre det ekstra svært for spilpersonerne.

Det der er på spil

Det er vigtigt at spilpersonerne har noget på spil i denne valgkamp. Nogle idealer, som de bliver presset ift. Det er dette pres, som er det mest forfærdelige ved demokratiet overhovedet, som spillet handler.

Men er det ikke en komedie?

Det handler om hobbitvalgkamp, så jo det skal være sjovt og komisk at spille. Men samtidigt skal de moralske overvejelser være nærværende og ”missionerne” skal være godt opbygget dramatisk.

Hvor er politikken?

Jeg har ikke digtet de vigtige politiske emner endnu og hvor de forskellige forbund står politisk, men jeg tænker valgkampen kommer til at handle om ting som:

• The Moots rolle ift. resten af Imperiet, hvor mange skal man støtte med til genopbyggelsen af Middenheim?
• Skal man udbygge hæren?
• Hvor meget eksportstøtte skal sydens tobaksdyrker havde?
• Hvor meget jord giver provinsen en tilflytter hobbit? (Altså en hobbit, der er født udenfor The Moot, men alligevel vælger at vende hjem).
• Skal de meget indviklende arveregler forenkles og skal kravet om lovpligtige genealog i arvesager droppes?

(find gerne på flere).

Står det klart, hvad det er for et spil?

Ville du synes det var interessant at spille?

Bør det i virkeligheden være en kampagne?

(og hvis det var ville du så være med til at spille den?).

Saint Nicholas Saves Three Innocents from Death.

Rygter:

• Måske var knogletyveriet en bestillingsopgave fra den dagværende pave , Pave Nikolaus.
• Eftersigende skulle største delen af knoglerne i hemmelighed blive taget til Venedig. Kun en arm skulle være blevet efterladt i Bari.
• Andre kilder mener at noget af helgen endte i Göttingen i Tyskland.

Alt i alt ser jeg ingen grund til ikke at skrive et scenarier med udgangspunkt i denne historiske landgang. Desværre ved jeg ikke så meget om tiden omkring 1087. Hvad ved du?