Og i Mouse Guard kan vi endda, hvis vi planlægger det ordentligt og bruger de præskrevne spilpersoner, få spillet en hel mission.

Man er ikke nødvendigvis et barn, fordi man spiller mus

I Mouse Guard spiller man mus med sværd. Æstetikken og stemningen kan måske godt være lidt Vinden i Piletræet – bare sat i en fantasy’like middelalder i stedet for victoriansk klasseopdelt landidyl. Der er også noget med, at hvor dyrene er mere eller mindre er venner i Vinden i Piletræet, så er Mouse Guard verden mest af alt mus imod rovdyr, insekter som husdyr og få spinkle alliancer med andre gnavere.

Brændt barn skyr hjulet

Mus er selvfølgelig nuttede og jeg kan godt se, hvor at man tænker det er et børnespil, men hverken spilmekanik eller tema er i virkeligheden for børn. Temaet følger de tegneserie ene forfatter, David Petersen, har lavet. Det er en fortælling om et samfund, der lige er kommet ud af en krig og som er balkaniseret i selvstændige bystater, som principielt støtter musegarden, men som også er meget opmærksomme på om de der krigermus får for meget magt. Nå ja, og fordi det man er mus, så er verden bare farlig.

Mouse Guard bygger på, den anden forfatter, Luke Cranes tidligere rollespilssystem The Burning Wheel. Jeg har læst noget af The Bruning Wheel og spillet det et par gange – på mig virker det lidt som Warhammer, hvis Warhammer var bygget af byzantinske bureaukrater. Det er ret komplekst. Mouse Guard er overhovedet ikke ligeså komplekst som The Burning Wheel – nogen har også kaldt det for Burning Wheel light, men det er stadigvæk et forholdsvis tungt system med en del knas. Hvis man gerne vil spille noget systemlet med sine børn er der bedre muligheder end Mouse Guard, fx Ulvevinter, D&D 5ed. eller Excel. (Det sidste var en joke – så slemt er det heller ikke).

Ok, men hvorfor spiller du det så med dine unger, Johs?

Jo, det gør jeg, fordi jeg har planer om at lave en rigtig voksen kampagne og jeg godt kan håndtere mekanikken for ungerne, så de bare skal fortælle mig hvad de ønsker at gøre. Det er især hvis man går i kamp eller lignende konflikter, at det bliver komplekst og jeg kan, hvis jeg ikke får godt nok styr på den del inden, lave eller 0,,vælge en mission uden konflikter. Tror jeg.

Også fordi jeg ikke er så bange for sigte høj, at prøve ting af og nogen gange falde.

Hvis du vil vide mere om Mouse Guard, så kan jeg virkelig anbefale Lænestolsrollespils fine afsnit om Mouse Guard. Lænestolsrollespils er forresten en god podcast, hvis man gerne vil vide noget om en masse andre interessante rollespil.

I den forbindelse har jeg tænkt over, hvor fedt det er at man spiller mus i vildnæset. Mus er jo mega små og sårbare i en natur, der på en eller anden måde er lidt for stor til dem. Der skal ikke meget vand til før en oversvømmelse bliver til en tsunami, bakker er bjerge og dyr, som vi ikke tænker er noget særlig er kæmpemonster.

Den naturelige orden

I Mouse Guard bliver de større dyrs størrelse og dermed farlighed udtrykt i denne oversigt:

Hvordan den naturelige orden virker i spillet

Man kan, som enkel mus eller patrulje, kun dræbe dyr på ens eget niveau, niveauet over og alle niveauerne under (for mus er det jo kun to – mus er små). Man kan såre dyr to niveauer over ens eget og man kan drive dyr tre niveauer over ens eget væk, men det er også det.

Hvis man samler en hær af mus, så kan måske godt nakke en ræv eller større dyr, men det er jo også en helt anden bedrift.

Det er farligt at være mus, hvilket gør Mouse Guard super spændende.

Min grundlæggende idé er at vi følger en mussepatrulje i et år over 5 spilgange: Forår, Sommer, Sommer, Efterår og Vinter. Plus en spilgang 0 til at lave figurer og småteste dele af systemet, så i alt 6 spilgange. Tematikkerne bliver naturkræfter og totalitarisme.

Hvem vil være med?

Pt. er det bare Thomas og mig, men hvis vi samler et hold, så spiller vi fysisk i København. Vi har ikke talt om det, men det bliver nok en hverdagsaften, hver anden uge, og ja 6 spilgange.

Hvad er Mouse Guard?

Mouse Guard bygger på den fantastiske tegneserie af samme navn. Hovedpersonerne er mus, der har lært sig at bruge værktøjer og samfundet er teknologisk/udviklingsmæssigt et sted i nærheden af senmiddelalderen. De lever fredeligt i deres landsby som murere, bagere, smede, landmænd, fiskere osv. i en verden der er meget farlig – fordi de er mus. Fordi verden udenfor landsbyen er farligt, så har mussesamfundet som helhed Garden.

Garden er mus med våben og kapper, som hjælper resten af musene med at holde vejene sikre og gode og rejser med post fra landsby til landsby. For få år siden var musene i krig med de monstrøse væsler. Her spillede Garden en stor rolle, nogen landbyboere synes måske at denne rolle blevet udspillet her i fredstid og de ønsker garden afskaffet – selvom verden er farlig når man er en mus. Der er ikke en samlende mussedronning eller lignende, der kun landsbyer som har borgmestre og vagtværn, også vildnæsset og garden.

Der er en spænding omkring hvad denne grades rolle endelig er, som jeg synes det kunne være interessant at undersøge i spil. Ligesom jeg mener at Mouse Guard kan noget helt særligt ift. wilderness spil, hvor man er oppe imod voldsomme naturkræfter og kæmpestore vilde dyr.

Da jeg lige flyttede til København var det mit mål at lave en 10 år lang kampagne. Det mundede ud i vores ”store” Warhammer-kampagne, der løb i næsten 4 år.
Den var for det meste sat i Warhammerbyen Carroburg, ligesom vores nuværende Warhammerkampagne – som vi har spillet i 1½ år, og jeg husker at spilpersonerne for det mest bare fedtede rundt. Jeg husker kampagnen som langt og godt, men mest som langt. Jeg synes, også det ofte var lidt hårdt og kedeligt at køre så langstrakt en kampagne i samme verden og med samme plot.

Derfor kommer jeg nok aldrig til at spille en 10 årig kampagne. Drømmen er droppet og det er ok.

Når spillerne planlægger

Måske er det fordi jeg kommer fra en Vampire-tradition, måske er det bare sådan, men meget af det rollespil jeg har spillet har spillere (herunder også mig selv) fedtet ret meget rundt uden nødvendigvis at sætte sig et mål og komme nogen steder. Det samme skete i vores nuværende kampagne – indtil Lars tog aktion og fik de andre med på at… ja… planlægge hvad de skulle bruge spilgangen på.

Helt konkret starter hver spilgang nu med at spillerne snakker om plottet og hvor de vil hen som gruppe. Det foregår helt off game og out of character. Det er en spilstil, der stammer fra en klassisk investigation rollespil (tror jeg) og det ligner ikke den tunge føle-føle stil som jeg kommer fra (i bl.a. Vampire). Også er det super fedt – for det giver spillerne et mål, de kan spille deres spilpersoner i retning af. Der er stadigvæk plads til karakterspil, men der er samtidigt et mål.

Målstyring og Vampire

Jeg tænker man kunne udnytte dette og simpelthen gør det til en ting når man spiller en kampagne. Fx gøre det i min kommende Vampire kampagne. Det kunne være noget med at gruppen sætter et mål/flere mål i fællesskab (out of character som det første) og opnår et eller to xp, hvis de når det mål, udover xp for at møde op og hvad man ellers giver xp for.

Vores helte dræbte Noli Stoneshield, Henke Fortenhaffer-Heathland (hobbit outlawleder) og deres 25 røvere. Det er fucking episk på lidt en 300! måde bare med en mere beskidt og ”tilfældig” kamp. Eg. vores helte dræbte røv mange banditter, men imens faldt de selv røven gentagende gange. Spillerne fik fortalt nogen fantastiske ubehagelige beskrivelse af hvordan deres spilpersoner fik tæsk – imens de altså også udelte tæsk.

Samtidige var røverne, ikke mutanter eller orker, de var mennesker ligesom spilpersonerne selv og den Middenlandske by Senden har nu mindst hele sin mandlige befolkning. Det var grimt og smukt på samme tid. Virkelig god warhammer. Jeg tror alle spilpersonerne blev fysisk mærket af kampen. En blev ramt i foden, så han humper. Otto von Grieg, der i forvejen mangler højre øre, fik det meste af vestre hugget af og Troldmanden Thomas Reinfelt blev mærket af en pisk på kinden og ned af halsen.
.

De fik alle brugt de to ekstra regler, som Morten og jeg fandt på, nemlig ”Beskriv et negativt flashback” og ”Beskrive en andens kampmanøvre”. Jeg tror det ikke faldt dem let at tag ejerskab for hinandens spilpersoner og det skal vi arbejde med, men der kom let nogen rigtig gode negative egenskaber på spilpersonerne (kan bare ikke huske dem pt. og har ikke mine noter). Også fik jeg en eller to ”Senere sort uheld” i banken.
.

De kom også godt ned i wounds, men faktisk var det en mindre farlig kamp på det punkt. Det var mest de karakteropbyggende regler der på i spil og gjorde kampen interessant (udover fortællinger – som plotpointøkonomien påvirkende mere end jeg havde forventet).

.

Nogen spørgsmål?

§ Fortælle

Man fortæller hvad der sker. Man må meget gerne fortælle om de andre. Hvad der sker for dem. Jeg sætter scener og derefter spillerne på banen og fortæller hvad der sker.
Man fortæller næsten bare det man har lyst til – det er vigtigt med masser af fyld på fortællingen – men der ligger også et plot point økonomisk system bagved.

§ At få et slag ind koster et plot point

Når man får et slag ind, så slår man en 6 sideterning.
1: giver ingen skade.
2-5: giver et hit point i skade.
6: giver to hit points i skade.

Man bruger et plot point, slår en terning og fortæller.

§ Man kan få plot points ved at blive slået på

Når man bliver, så slåer man osse en 6 sideterning.
1: Av! Krigsmærker. Man mister et legemsdel, en finger, en tand eller man får et markant ar.
2-4: Normal skade (en d10 plus npc str.).
4-5: Senere sort uheld. Der går et slag ind, efter mit valg, men umiddelbart tager man ikke skade. Det er dog ikke ligegyldigt  og på et senere tidspunkt i kampagnen giver slaget sig udgangspunkt i man automatmisser et terningeslag. Jeg bestemmer hvornår det kommer til at ske.
6: Skaden sætter sig. Der går et slag ind, på en kropsdel efter eget valg, men umiddelbart tager man ikke skade. Det er dog ikke ligegyldigt for til ens næste terningeslag (efter kampen) har man minus 10%.

.
Ved ikke om jeg er helt vild med effekternes navne.

Hjælp?
.

§ Modstanderne

Håndlangerne har kun et hit point og 3 i str.
Henke Fortenhaffer-Heathland, hobbit outlawleder, har 2 hit points og 4 i str.
Bruger slynge – altså kun afstandsvåben.
Noli Stoneshield, dwarf ærkemodstander, har 4 hit points og 5 str.

Hvad synes I andre rollespillerne? Hvis jeg får nok kommentarer, så forsætter jeg måske endda blogen

Som Morten også skriver, flere steder på blogen, så har jeg lidt efterladt jer, uden de to sidste poster. Nemlig om Fortællerteknikker & en Efterspilsrapport. Ventetiden er overe, kommer de to poster.

Jeg bruger to elementer: rundtefortælinger/-beskrivelser og en npc-hat.

Rundtefortælling

Rundtefortællingerne er faktisk velkendt. Ideen er at jeg, som spilleder, ikke ønsker at beskrive alt. Som det ellers tit er i klassisk rollespil. Derfor lader jeg spillerne om nogle beskrivelser. Det kan være rene beskrivelser, som en by eller kro, de kommer til på deres rejse rund i Imperiet. Det kan også være handlingsbeskrivelser, som fx en kampscene, et møde mellem nogle npcer eller et storslået bal. Det foregår på den måde, at spillerne (ikke spilpersonerne) beskriver hvad der sker, som fx en forfatter ville gøre det. De har hele den frihed som en forfatter ellers har. Derfor er der heller ingen terningeslag i fx en fortalt kamp. Dog har den enkle spiller ikke totalt frihed, da de skal fortælle disse ting som gruppe.

En grundregel for disse fortællinger er, at for hver gang vi gør dette, får spilgruppen et plotpoint, som de så skal fordele. Men en sjov regel, jeg lige er kommet på, er: At for hver vigtig genstand/relation/legemsdel, de mister i en fortælle, får de en et plotpoint for. Hvis fx en ”ven” viser sig at være en fjende, man taber sit familiesværd på en flygt igennem et brændende hus eller en hånd i en kamp. Jeg tror det er en god regel.

Er noget jeg har tyvet fra Lars Vilhelmsen. Mine spillerne har skrevet 10 sedler, med et navn og en profession på. De bliver lagt op i en hat. For et plotpoint kan man så få lov til at trække en seddel fra hatten. Derefter skal man selv introducere denne biperson og forklare hvilken forbindelse man har til denne biperson.

Alle hattenpcerne kan hjælpe spilpersonerne hen til et dokument. Da intet kun koster et plotpoint, så skal der også være en form for opgave, der skal udføres for at vores spilpersonerne kan få lov til at få dokumentet.

Herefter er det min opgave, at den farve, hattenpcen har, smitter af på den historie dokumentet beskriver. Det er tit ikke hattenpcen der har oplevet det der sker i dokumentet, da det skete for 96 år siden, men hvis de får et dokument fra en konge er det en slags historie, hvis de får dokumentet fra en muddertyv er det en anden slags historie.

Nye overvejelser/ rettelser

Disse overvejelser, som jeg lavende under spil, har skabt nogle ændringer til vores mekanik. For det første kan plotpoint nu kun bruges til:

• En hattenpc (og dermed et dokument på sigt).

• Vetoe noget jeg finder på, hvis spillerne synes det er dumt.

• På længere sigt, fx til næste spilgang, forestiller jeg mig at spillerne kan bruge et point på at introducere nogle andre elementer til fortællingen, der fx kan give dem plusser i nogle særlig problematiske situationer. Det vil jeg dog vente tilbage til, når jeg har gennemtænkt det. Hugget fra stemmen i Ådalen.

Man får (stadigvæk) plotpoint for:

• At glemme en af sine vaner.

• For rundtefortællinger (læs ovenfor)

Det med at spille bipersoner gider jeg ikke rigtigt, da de i forvejen kommer til at spille bipersoner grundet hatten.

Der er stadigvæk en masse ideer, jeg gerne vil tilføje, men jeg tror lige mine spiller skal havde lidt ro til at ”lære” at spille med disse.

Nu til efterspilsrapporten, som så er næste post.

Men de kommer. De kommer (faktisk er teksten næsten færdig).

Undskyld, vi roder.

Jeg har ikke hele mekanikken på plads, men det får jeg i løbet af dagen. Kommentarer er velkommen.

Exp:
Som jeg allerede har beskrevet i den foregående post, så få begge par af spilpersoner exp. Sikkert lige mange. For en af pointerne, er ligesom at de spilpersoner der opsøger heltene, i dokumenter, faktisk er ligeså seje som heltene de læser om(i alle fald på stats). Men der er alligevel forskel på de to par spilpersoner.

FP:

Der er noget der hedder Faith Points i Warhammer, de er vigtige. Det er kun spilpersoner der har dem, fordi de er heltene. Det er måske det smarteste i systemet, da det er en mekanisk måde, at sætte fokus. Fordi man har disse point kan man med, ellers ret ynkelige helte, stadigvæk være episke.Nu handler den fortælling, jeg ønsker, om fortidens helte, forstået af eftertiden. Og vi møder kun fortidens helte igennem 2522spilpersonernes øjne. Det betyder ikke at vores 2428helte er sejere end 2522spilpersonerne, de er bare helte. Og Faith Points er det stof helte er lavet af, derfor kan spillerne vælge, at overfører Faith Points fra deres 2522spilpersoner til 2428heltene. Det er en mulighed som spillerne skal være klar over, selvom det måske ikke bliver nødvendig eller 2522spilpersonerne når at bruge deres Faith Points før 2428heltene når at løbe tør, så er det en måde at fortælle spillerne at 2428heltene er vigtige.

Hvorfor kan 2522spilpersonerne nu også det?
Jo, det ville du vide, hvis du nogen sinde har læst en knaldroman eller været religiøs. Jeg har været og gjort begge. Og hvis der er noget jeg husker så er det, at for min tro (om det så var på Jesus eller en fiktiv helt) hang sammen med fortællingen. Ranciére har sagt: ”Det reelle skal gøres til fiktion, før man kan forstå det”, det tror jeg på! Det fiktionelle er ikke modsætning til det reelle, men en præmis for det, erkendelsesteoretisk. Og Faith Points handler jo om tro, troen på Sigmar, som er en tro på helte.

Helte->gude Point:

Det hedder de i mangel på en bedre betegnelse, nogle forslag?

Udover grebet med Faith points vil jeg lave nogle Helte->gude point. For en af 2428heltene er jo måske Sigmar og det er vigtigt. For at vise det, har jeg brug for nogle mirakler, der sker omkring 2428heltene. Selve miraklerne skal spillerne digte frem. Mekanisk foregår det ved at de bruger Helte->gude point og slår terninger. Et mirakel kan komme til udtryk ved forskellige ting – helbredelse ved håndspålæggelse, ild fra himmelen, gang på vand eller fjender der selvantænder. Når man vil lave et mirakel, så slår man sin Helte->gude pointe i tisidede terninger, hvis man slår bare en ti’er, så sker der et mirakel. Også kan man få lov til at digte. Man bruger et Helte->gude pointe hvis man ikke slår nogle ti’er, men ingen hvis det lykkes.

2428heltene starter ikke med nogle helte->gude point, men får dem ved at 2522spilpersonerne fortælle andre, npcer, om de helte(2428) de har læst om. En helt er kun så stor som sit ry og så mange der tror på ham. Derfor jo flere, der tror på helten, jo mere flere helte->gude pointe har helten. Jeg har tænkt over at i starten får spillerne et Helte->gude point bare ved at fortælle en anden om 2428heltene. Men det skal ikke være en til en, sådan at for hver ny der hørte om vores helte, får de et point. Sådan at det er et større antal mennesker der skal høre om 2428heltene, før at de kan gå fra 4 til 5 i helte->gude point, end når de går fra 1 til 2 i helte->gude point.

Udkast til et skema kunne være:

0 -> 1 Helte->gude point: en npc høre om vores helte.
1 -> 2 Helte->gude point: en lille gruppe høre om vores helte.
2 -> 3: en hel kro bliver underholdt om vores heltes historie.
3 -> 4: en landsby.
4 -> 5: en by kender til dem, og fortæller videre.
5 -> 6: en storby (fx Middelhiem eller Aldorf).
6 -> 7: en provins (fx Reikland)
7 -> 8: Vores helte er kendt i flere provinser i Imperiet.
8 -> 9: Vores helte er kendt i hele Imperiet.
9 -> 10: Vores helte er endda også kendt udenfor Imperiet.

Når heltene forsøger at udføre mirakler der ikke virker og derfor mindste en terning, så mindste de også folk der ”tror” på dem. Og vores 2428spilpersoner skal til, at overbevise disse mennesker på ny.

Til slut vil jeg indfører plot point:
Tyvet fra Morten

Ved at bruge plot point kan man:

Ønske en særlig (personlig) scene og udfald, man kan trække en hjælper fra krukken* eller man kan finde et dokument (som man selv beskriver hvor det findes henne og hvad det omhandler/ hvordan det er farvet). Derudover kan et point bruges til at veto’e noget dumt jeg finder på. Disse point er spillernes egne (ikke spilpersonernes) point.

Man får plot point ved at:

• Spille en gennemgående biperson.

• Ved at glemme en af sine vaner (læs Mortens post om dette) .

• Gruppen får et plot point for hver rundebeskrivelse*, som de skal fordele (eg. give til den de synes beskrev noget rigtig godt).

• Og måske det Morten beskriver her, som jeg ikke har fået læst helt endnu.

*) Dette er fortællerteknikker jeg har hugget fra Lars Vensilds kampagne, hvor jeg er så heldig at være spiller. Men mere om hvad ”krukken” & ”rundebeskrivelser” er for noget i næste post.

Jorn:

2428Dværgen har ingen Faith points, men til gengæld kan han ikke død. Han kan miste arme og ben. Hans hoved kan komme til at ligne noget der er lyv, men han kan ikke dø. Det fortæller jeg spilleren.

En sjov ting er at dværgen, er at 2522versionen ikke har mistet nogle ben eller arme, eller har nogle ar for den sags skyld, selvom 2428versionen måske mister arme og ben til H og V i fortællinger. Hvorfor? Jo, der sker ting når man rejser med helte, der måske er guder og fik jeg sagt at dværge er magiske?

2522versionen af dværgen starter også uden Faith points, men får et for den første fortælling de læser. Derefter får han et for nummer 3, så igen et for nummer 5, et for nummer 10 og nr. 20. Derefter får han først ved nummer 50 og 100 igen. Men det er mange faith points, især for en dværg.

Dværgen får ingen Helte->gude point, og plot point gælder på samme måde for ham, som de andre spillere.

Næste post handler om fortællerteknikker og derefter kommer der nok en efterspilsrapport.

Det er dog ikke sikkert det er Jorn der kommer til at spille dværgen. Det må spillerne selv finde ud af. Men et er sikkert:

Spiller A skal lave en dværg med hukommelsestab, Spiller B skal lave en student, der hedder von Holzenburg til efternavn og Spiller C skal lave en aldelig, der også hedder von Holzenburg. Derudover skal Spiller B og C lave en ekstra spilperson, nemlig den aldeliges barndomsven (spillet af Spiller B) og studentens følgesven (spillet af Spiller C).

Tre spillere og fem spilpersoner i alt, det er godt det er så hyggeligt at lave spilpersoner i Warhammer.