Rock n roll er nemlig altid mere. Det er mere action end action. Det er mere vildt end vild. Det er altid urimeligt og har intet forklaringsproblem, da det undersiger sig forklaringer. Det kan være morsomt, men det er aldrig ironisk.
Jeg havde en underviser på litteraturhistorie, som fyldte professoren på litteraturhistories dueslag med brieost, fordi min underviser synes at professoren var frankofil. Det var Rock n roll.
.

Rock n roll handler om stil og at sammensætte elementer på den rette måde. Det er fx Rock n roll når en forsikringsagent sender sin opsigelse som et link til en youtubevideo, hvor selvsamme forsikringsagent bruger hele firmakontoen på stoffer og danser nøgen i provinsen for derefter at forsvinde i den jyske hede. Og det er Rock n roll selvom hverken firmakontoer, stoffer, nøgenhed, provinsen eller den jyske hede behøver at være særlig rock n roll. Forsikring er nærmest det modsatte af rock n roll, men det siger jo sig selv.
.

Fordi rock n roll har denne særlig natur undersiger det sig altid sproget. Det kan og bør nok ikke forklares som rollspilsteknik. Det skal bare tures.

her

&

her
.

Det er ok.

Det er det internettet handler om.

Planen er at jeg skal skrive scenariet “De navnløse – et remake”. Et remake er genskrivning af et scenarie. Det er “De navnløse” af Thais Munk, som jeg vil genskrive. Et scenarie som jeg synes har en helt fantastisk idé, men hvor jeg gerne vil se hvad der sker, hvis man tager nogle andre dramaturiske valg end Thais har taget.

De navnløse har allerede en lang historie, med omskrivelser og er blevet spillet (og aflyst?) på en del conner. På den måde har det været spillet på Vikingcon før.

Thais’ scenaire er en historie meget lig De Syv Samuraier, bare med fire navnløse hobbiter. Der  forsøger at forsvare en landsby imod en hær af goblinger, det ender i en konflikt mellem deres fortid, en kvinde, og deres nutid, det at de skal forsvare landsbyen. Kvinden er nemlig både lederen af goblingehæren og har en fortid med spilpersonerne. Hun er en spilpersons datter, en andens (ex)kone, en tredjes moder og den sidste bliver i slutningen af fortællingen forelsket i hende (et Penthesilea/Akilleus-forhold).

Ok, den sidste relation med kvinden er ikke kun en del af hans fortid.

Derudover har de fire helte hver deres personlige problemer at arbejde med i scenariet, alt dette forgår imens de slås.

Det jeg vil gøre, er at skære helt ind til bennet af, hvad jeg synes er fantastisk ved dette scenarie og lave nogle ændringer:

1. I stedet for De Syv Samuraier vil jeg lave det mere Hollywood. Hvilket betyder mere fokus på volden som et grundlæggende element for spillernes fortælling. Dette sker ved at jeg bygger en mekanik for kampene, som er virker ved hjælp af metaforer. Det virker ved at spilleren offer en del af deres spilperson for at blive bedre til at slås. Sådan at spillerne skal fortælle og beskrive kampene, imens deres spilpersoner, bogstaveligt, går i opløsning.
2. Jeg vil gøre spilpersonerne til mennesker. Jeg kan godt lide ideen om seje hobbitter, men tror faktisk at det ligeså meget er en darling for mig, som for Thais. På samme måde vil jeg gøre modstanderne sejere og mere alsidige (der skal ikke kun være goblinger med i de ondes hær).
3. Jeg vil ligge en forklaring af, hvorfor spilpersonerne ingen navne har, ind i scenairets (nye) kampsystem og dermed fortællingens metafysik.
4. Kvinden, vil jeg give en mere central plads i scenariet, fra scenariets start. I Thais’ udgave ved hverken spilpersonen Jægeren eller hans spiller, at goblingehærens leder er Jægerens datter. Ligesom de andre heller ikke ved at der er deres moder, kone osv. de kæmper imod. Det synes jeg de skal vide, for jeg tror det giver bedre rollespil.
5. Spilpersonerne indbyggende konflikter vil jeg også gøre mere enkle. Ligesom jeg vil ligge meget mindre vægt på landsbyen i fortællingen.

På den måde mener jeg, at jeg er tro imod Thais’ idé og samtidig laver et andet selvstændigt scenarie. Jeg håber det bliver godt.

Og forresten så, skal det vel siges, at Thais har givet mig lov, hvilket jeg er taknemlig for. Thais’ scenarie kan fanges her.

Så lad os tale om fremtiden. På det personlige plan vil jeg gerne skrive scenarie. Peter F og jeg er faktisk allerede begyndt. Det er fucking interlekturelt, men vi arbejder hårdt på at gøre det forståligt, relavant og folkeligt. Det bliver det også. Det bliver sikkert en form for krimi.

Og er det ikke folkeligt? Jeg har lige læst i Politiken (forsiden af sektion 2, 11. april 2007) at krimiromanerne, lige nu, ligger højt på bestsellerlisterne over solgte bøger. Folk køber krimier istedet for blot at låne dem på bibliotekerne. Med vores 1 krone = 1 stemme-demokrati, eg. politisk forbruger og andet ondskab, betyder det at det er krimierne der har magten. Hvis der er noget Peter F og jeg er glade for, så er det at hjælpe magten ved at eksponere den og dermed gøre den mere total. Vi er på magtens side.

Men fordi der ikke er nogen fremtid uden fortid, så har Peter F valgt at læse alle scenarierne fra sidste år i løbet af de næste par dage. Jeg vil også kigge på dem, men når nok ikke dem alle. Peter F er sej og jeg er sikker på at vores scenarie bliver super fedt.

Men Fastaval gav mig, derudover, nogle andre fremtidsplaner. Jeg skal lave vold! Er helt sikker, efter jeg prøvede Contenders. Det var nok min bedste rollespilsoplevelse på Fastaval i år. Imens jeg kom mig over de slag, jeg fik undervejs i spillet, kom en gammel idé til mig igen. Ideen om et mere voldeligt scenarie. Contenders er der næsten, men der er også bare en masse andet fnidder. Sociale problemer der ligesom skal retfærdiggøre volden. Jeg vil enelig bare gerne lave et voldsscenaire. Ligesom 300, hvor argumenterne for vold er ligeså dårlige og selvmodsigende som Anders Foghs.

Det er mit næste projekt for blogen.

Fastaval var måske den bedste Fastaval jeg har oplevet. Havde selv to dårlige scenarier med, men udbudet af gode scenarier her overvældede. Udover mine egne produktioner spil-ledede jeg Mikkels Kongemord som jeg mere og mere husker som en virkelig dårlig oplevelse. Det var både nogle udførelsesvalg jeg traf, nogle spillere som jeg ikke kunne får ordentligt i gang og scenariets markante mangel på sjæl. Jeg var skuffet, hvilket jeg også har snakket med Mikkel om. Læserne må virkelig ikke misforstå mig for jeg synes nemlig at Mikkel er en fantastisk scenarieforfatter og alt i alt et godt menneske, men selv de bedste kan lave noget lort engang imellem og det var det – for mig.
Til gengæld var Dobbel A en fantastisk oplevelse. Jeg ved ikke hvorfor og hvordan, men alt i hak. Vi sloges og løb rundt i lokalet. Råbte og grinende. Rock n Roll hele vejen en meget hullet udgave af Aalborg.

Men der også alt det andet end scenarierne der gør en Fastaval. For mig var der mindst en rigtig god fest. Banketten var ikke kun super, fordi den handler om scenarierne og jeg hadede mine scenarier rigtig meget på det tidspunkt. Derfor forlod jeg den også hurtigt eller det var også derfor. Jeg ved ikke om det var fordi scenarierne var så gode eller fordi folk bare rigtig gerne ville Fastaval sidste år, men jeg synes der var en virkelig lækker stemning. Det lugtede heller ikke så meget som det ellers har det med. Alt sammen noget der tyder på at vi er blevet mere voksne som miljø synes jeg. Så voksne så der også var nogle der synes de var vokset fra det at skrive scenarier. To af mine største helte indenfor scenarieskrivning bebudende deres afsked med scenarieskrivning – Jacob og Alex. Det gjorde mig lidt tung om hjertet, men nu er jeg heldig at mødes med dem fra tid til anden i forbindelse med osteklubben (se næste indlæg), så jeg møder stadigvæk deres vanvittige kreativitet fra tid til anden.

Orkon var den sidste. For mig var den allerede halvdød og det synes endelig mest som formalia. Det var vel en god begravelse med meget gravøl, men begravelser er aldrig helt fede. Jeg var dommer sammen med Lars og det gik vel ok. Man kan læse mere om den oplevelse her og her.

Hov! Det er lyv at jeg kun var været på Fastaval og Orkon, jeg var også på TRoAcon i Feb. Det var der jeg fik en sms om at jeg måske havde fået en kønssygdom, men at det ikke var sikkert, fordi hende jeg havde været sammen med også lige havde været sammen med tre andre efter mig (indenfor noget der ligner 4 ugeer eller noget), ungdom er godt nok om sig.

Men jeg var ikke syg og alt var godt. Ellers var con’en ret kedelig og grunden til jeg ikke gider til tage der op nuher igen.

Min (ellers fine nye og hvide) nye Macbook laver nogle meget dramatiske lyde, så den er allerede på sit andet værkstedsbesøg, for samme problem. Det betyder at jeg ikke er så meget på nettet som før, derfor er der heller ikke kommet efter poster op her. Det er jeg lidt ked af.

Men det betyder ikke at der ikke sker noget. Jeg skal jo lave noget arbejde for fastaval sammen med Mette og det er fedt at rode med. Dog er det lidt stressende ikke at kunne bruge internettet som kommunikationsværktøj. Men det er jo et problem der (forhåbentligt) går over. Om ikke andet få man en ny computer, hvis den gamle kommer på værkstedet tre gange. Jeg er oppe på to nu. Det er bare det, at det er 10 arbejdsdage hver gang.

“Think different – MacLuftcomputer for de virkelig kreative der blot behøver at forestille sig en computer”

2

Udover Fastaval så spiller jeg også og snakker om rollespil. Igår lærte jeg rigtig meget af en samtale med Frederik og Olle, ude ved Frederik. For første gang forstår jeg det der oprør imod den svenske friformsoprør. Fedt med forskellige kulturer. Derudover skal jeg spille imorgen. Det bliver til noget Prime Time som opvarmning til vores 10 årskampange. Ideen er at vi spiller nogle små ting (forskellige scenarier, systemer og ideer) inden vi går i kødet på Historien, der skal kunne bærer 10 års spil. Vi har haft første møde og er enig om at det er Historien der skal være samlingspunktet for kampangen. Sådan at hverken folks spilpersoner eller deres positioner i de narrative strukturer (position som i at man enten kan være spiller eller spilleder som position) der er det faste.

Det bliver fedt.

Jeg vil prøve at finde et hul til internettet når vi har spillet imorgen.

Men hvorfor har jeg hold mig væk fra den mere kropslige del af rollespillet? Jo, det er faktisk noget det man kalder for “større, vildere, mere” i forhold til sommerscenarierne. Det hængere nemlig sammen med noget der forekommer som en næsten analforskruget fokusering på fysisk realisme, for mig. Alt skal ligne det det giver sig ud for. Om ideen hænger sammen er, igen for mig at se, næsten ligegyldigt.

Sommerscenarier har per definition dårlige historie – set fra den meninge deltager i forhold til de andre scenarier vi kender (det være sig live eller ej). Dette er ikke en post, der handler om at sige svin til alle de seje folk, der kæmper for at lave et fedt sommerscenarie. For jeg kender en del der gør sådanne ting. Og jeg synes de er seje og de arbejder hårdt kan jeg se. Nej, det handler mere om at jeg ikke synes den dersens fysiske realisme er dét, der gør det for mig. Alt respekt for dem det gør det for, men jeg forstår det ikke. Ligesom scelleri, som jeg synes man skulle havde opgivet allerede inden den første nordborer førte det imod sin eller dejlige mund. Nogle er helt pattede med den der fugt/grønsag/smagsforbryelse – sjovt nok – især sexuelt understimulerende husmødre der har for meget tid, vodka og tomatjusie på hånden. Repekst til dem, de skal også havde noget at give sig til. I alle fald indtil revolusionen kommer giver dem noget ordentligt arbejde eller arbejdersex eller et eller andet.
Men hvor om alting er. Så siger Claus Raasted noget meget fornuftigt på Liveforum noget rigtig rigtig fornuftig. Han skriver nemlig at der måske er for mange menneskelige omkostninger ved “større, vildere og mere” ideologien. Folk brænder nemlig ud – hvilket bare ikke holder. Så måske skulle man prøve noget radikalt andet indenfor dansk live. Nemlig “lavere, mildere og mindre”! Minimalisme indenfor dansk fysisk rollespil.

Der har tidligere (i forbindelse med sidste Fastaval) været en diskussion om mulighederne for at spille fysisk på Fastaval med de skole omgivelser der er på connen. Det var en interessant diskussion. Og det var i denne forbindelse jeg sammen med Magnus fik ideen om at lave et fysisk scenarie til Fastaval. Vi fik kun snakket lidt om det over msn – men min forestilling var noget med symboler. Man kan påstå at Maja og Ryans Persona allerede har arbejdet med symboler ved sine masker. Hvilket også er lidt rigtigt, men det er stadigvæk bundet af en fysisk realisme – ligesom at den onde ikke må være ond, fordi han/hun er ond i psykologisk realisme. Men nogle gange er historien bare bedre, hvis den onde blot er ond. Og hvis symbolerne ikke har nogen in-game forklaring (hvilket maskerne har i Persona). Jeg mener selvfølgelig ikke at det er en fejl i Persona. Nej, Persona er værdifuld i sig selv. Men udover denne værdi, har det åbnet op for en symbolsk minimalisme eller fysisk irealisme. Det kunne være fed, med et fysisk spil hvor alle var i hvid i et hvid rum. Så kunne alle kommunikerne deres status, navn, job, familieforhold og andre sociale tegn/symboler i fx favede badges. Der kunne være tegn/symboler for hvor de var i verden. Måske abstrakt så når man stod under A’et så var man hjemme. Så selvom to der ikke er familie eller bare bor sammen står der, så er de begge hjemme sammen. På trods af det ikke giver umiddelbar mening. Og en fortælling kan springe frem af den situation. Så kunne kroppen netop kunne komme til sin ret også. For der er ikke noget middelaldre -tøj/-huse/-heste/-orcer som den kan gennem sig bag. Den er der som krop i hvid og badges.

Og man kunne lave et system så man kunne sætte nye badges på folk. Men måske kun humør-badges. Så en spiller kunne møde en anden. Og spiller nummer 1 har et “ked-af-det”-badge, han/hun giver det til spiller nummer 2 og siger Du ser da lidt ked af det ud, er der noget i vejen? Og spiller nummer 2 er nødt til at spille ked-af-det pga badgeset og svare med grådekvaltstemme Nej, jeg har det sådan… ok… eller… det er bare fordi [en forklaring på det mørke humør følger]… En ny fin fortælling kommer i stand – på trods af det fysiske.

Jeg tror der er mange andre muligeheder for dansk rollespil og det er dumt at kun vælge en ud af mange måde at spille på.

Jeg glæder mig til at arbejde sammen med både Mette og de kommende scenarieforfatterne.

De oplyste helte stod overfor fjenden:

Døden?/Min Herre?/ En grav/ Han skal ikke leve.

Han trak blankvers.

Kamp.

Døden.

 eller

De oplyste helte stod overfor fjenden:

Efter den der fadøl, så hun da meget smuk ud.

Kamp.

Døden

(uden punktum) 

System: Warhammer2/ Blankvers

Antal spiller: Rigtig mange

Forfatter: Busted