Orpheus-kampagnen

Det er svært at finde gode købekampagner, men Orpheus til World of Darkness fra start 00’erne fik overraskende gode anmeldelser. Det er nok ikke Enemy Within godt, men jeg tror den kunne være sjov at spille. Det er underligt at jeg har det sådan, da jeg faktisk aldrig har været særlig vild med andre World of Darkness spil end Vampire og vampyrer ingen rolle spiller i Orpheus.

Hvis jeg har forstået det rigtigt, så er Orpheus-kampagnen historien om et firma, som spilpersonerne arbejder for, der har lavet en teknologi, så man kan se spøgelser og rejse i dødsriget. Det er fortællingerne om mysterier i blandt afdøde og ændringer i kosmos. Det er en forholdsvis lang kampagne i 3-4 akter. What not to like?

Iflg. de anmeldelser jeg har læst, så tager kampagnen mellem 3-5 år at komme igennem, hvis man spiller hver anden uge.

De 3 Lady Blackbird scenarier

I virkeligheden hedder de vel Adventures in the Wild Blue Yonder 1,2 og 3, men i bedste Game of Thrones/A Song of Ice and Fire stil, så har jeg navngivet dem efter det første scenarie i serien. Alle tre scenarier foregår i samme ”flyvende ø”-univers, men de kan spilles uafhængigt af hinanden. Hver især tager scenarierne vel et par spilaftner at spille, så man brude kunne komme igennem dem på 3-4 måneder.

Hvor Lady Blackbird, scenarie nr. 1 og det mest kendte, er et ”giv den gas”/fantasyrumpirat-eventyr, så er nr. 2 i serien Magister Lor en okkult intrige og nr. 3 Lord Scurlock er arvedrama (måske lidt a la Taboo). Der mere sammenhæng mellem to efterfølgende og jeg synes faktisk de har mere på hjerte end Lady Blackbird, men Lady Blackbird er et sjovt scenarie, så det ville være synd at springe det over.

Både Magister Lor og Lord Scurlock er skrevet til 4 spillere, så selvom Lady Blackbird er skrevet til 5, ville det være mest oplagte at skære en spiller fra i Lady Blackbird. På den måde kunne den samme gruppe spille alle 3 scenarier. Det er en overskue lille ”kampagne” i et voldsomt charmerede univers.

Year of Action!

12 måneder = 12 forskellige actionscenarier. Det sidste søndag  i måneden mødes man og spiller et actionscenarie. Hvem der er spilleder kan skifte.

Oplagte scenarier kunne være:

• På røven i Marienburg
• Thorvald Stauning – Varulvejæger
• Holocaust-serien
• Superheroes-serien
• 9000 beton
• Dræbersvin 2.

Denne ”kampagne” ville tage et år, derefter kunne man med fordel lave et ”Year of Crime” eller et ”Year of Bleed”.

Som spiller

Ellers er jeg, når mine nuværende kampagner slutter, klar på at være spiller. Især i kortere kampagner og jeg er især vild efter at prøve spil såsom:

• Mouse Guard
• Dresden Files (sat i København)
• Ars Magica
• Pendragon
• Det nye D&D

Eller genbesøge Warhammer eller Drager og Dæmoner eller…

Rollespillet

Selvom hele Fastaval-oplevelsen fylder meget, så er det rollespillet jeg deltager for. I år spillede jeg: ”Den uendelige, tomme by”, ”Artemis”, ”Drillehobbitter”, ”På røven i Marienburg” og ”Byen og bæstet”. Det var fem kick ass oplevelser, som jeg gerne ville knytte et par ord til.

Den uendelige, tomme by

Er et fortællerrollespil med en fuldfed mennesketom urban sci-fi setting, hvori der udspiller sig en fin lille fortælling om følelser såsom håb og fortabelse. Mine medspillere var rigtig gode til at fortælle og der var en interessant fortællerregel. I scenariet måtte man ikke italesætte tanker eller følelser, istedet skulle man fortælle alt i et realistisk og objektiv fortællersynpunkt. Det gik rigtig fint, men det var fortællerrollespil, hvilket åbenbart skal gå langsomt, være sagtmodigt og lidt for selvhøjtideligt. Hvilket især i denne fortælling var en skam. Jeg har aldrig oplevet et fortællerrollespil, hvor vi ikke talte virkelig langsomt med få temposkift. Det ville ellers være en interessant udfordring.

Artemis

Er et slags liverollespil, hvor man flyver et rumskib i fællesskab. Det kan klart anbefales.

Drillehobbitter

Var et fantasy scenarie jeg havde med til det glimrende Fastaval junior. I to timer spillede jeg sammen med fem piger i alderen 6-8 år. Jeg kan faktisk ikke huske om vi spillede 1. person rollespil, men de var gode og vi havde det fedt. Undervejs fik vi også farvelagt tegningerne af spilpersonerne, hvilket er første gang jeg har gjort det i et scenarie. Fire ud af fem af dem var næsten bedre til at fange scenariets præmis som din gennemsnitlige fastaval-spiller. Når jeg får fået lidt tid vil jeg forsøge at rentskrive mine scenarienoter og måske vil jeg endda skrive et par af mine erfaringer ind i det. Stay Tuned.

På Røven i Marienburg

Dette scenarie om fem tåbelige taberelvere kan ikke roses nok, men på den anden side kan jeg heller ikke overskue at skrive om alle de gode ting i scenariet. Der er så mange! Jeg er pænt fanboy og vil ikke udelukke at mine fem kick ass awesome spillere på Fastaval også gjorde sit til at det blev en virkelig god oplevelse. Scenariet er meget åbnet og måske i virkeligheden mest af alt en fantastisk rollespilsskabende motor, som spillere og spilleder styrer i fællesskab. Samtidig er det driftsikkert as fuck. Også er der settingen, tonen, tegningerne… som sagt man ikke rose scenariet nok, så jeg stopper her.

Pt. ligger originale spilpersoner, de har tre skrabefelter hver, og terninger på mit lokale posthus, så jeg kan få spilledt scenarie igen. Det glæder jeg mig sygt til.

Byen og bæstet

Jeg havde Mikkel som spilleder på et fantasy forfaldsepos. Mikkel kører altid sine egne scenarie godt. Min medspillere var også virkelig dejlige og havde nogen virkelig gode idéer til hvordan vi fik fortalt den bedste historie. Der var en del frihed til spillere til at forme scenariet, men det var ikke et fortællerscenarie som sådan, hvilket gjorde at stemningen ikke blev dræbt selvhøjtidelig sagtmodighed. Det kunne jeg meget godt lide.
Derudover var forfaldseposset en god historie.

Det var rollespilsmæssigt en virkelig god Fastaval for mig.

Reservoir Elves-Kristian skriver “På Røven i Marienburg”, et elver Warhammer-scenarie, til næste års Fastaval og herfra får I nu spilpersonen:

Lafew

Lafew er tidligere Blood Bowl-spiller, der efter en skade er blevet tvunget ud i thug-dom og en “karriere” som pit fighter. Mere kan jeg vist ikke lige løfte sløret for endnu. Men han kommer en del hos Doktor Bassman….

Jeg glæder mig som et lille barn til Fastaval 2016 og “På Røven i Marienburg”.