Men imens Martin har spiltestet og skrevet scener om har jeg lavet en enkel forside.

Illustrationen af hammeren mm. har Oliver lavet. Tak Oliver.

1)

For det første, så nævner de at man kan følge kampagnen på denne blog. Det bliver lidt svært, fordi jeg ikke har deltaget i kampagnen i en del spilgang efter hånden. Jeg satser dog på at komme stærkt tilbage, når jeg har lidt mere luft i kalenderen. Det betyder dog ikke at man af den grund kan følge kampagne her, da jeg mere eller mindre bevidst har valgt ikke at skrive spilrapport på min blog, men derimod kun skriver om det rollespil jeg spiller, hvis der er noget særligt, fx en mekanik, som jeg føler har mere almen interesse. Det handler ikke om at jeg ikke nyder at læse andres spilrapport – de er awesome! – men jeg kan simpelthen ikke overskue at skrive dem.

Jeg har dog skrevet lidt om kampagnen, så det er ikke helt lyv.

2)

For det andet, så nævner Elias at det var ham som foreslog, at vi skulle spille Blades. Det var det ikke, det var mig, og jeg har fotodokumentation her

#smålig

Jeg glæder mig sygt meget til at jeg har tid til at spille med igen.

Som del af vores skabelse af vores forberedelse, skulle vores bådbande jo have et navn. Helst et sejt navn.

Jeg foreslog navne som Enemy Within og Night’s Dark Terror, men det synes de andre ikke så meget om. Til gengæld var der en (Oliver eller Peter måske) som bød ind med Jonas Hjorts Fantasy Gangster. Suk.

Vi, eller det vil sige de andre, besluttede sig for navnet Morænerne pga. båden og det at man åbenbart spiser en del ål i den fantasyverden vi spiller i.

Jeg er ikke særlig vild med navnet, men det er ok at jeg har det sådan, for jeg tænker at er meget sjovt, hvis min spilperson har det på samme måde.

Morænerne.

Det er da et åndssvagt navn, ikke?

Det er en fuldfed setting med masser af mørke (solen er gået i stykker) og uhygge (dødsriget er også gået i stykker) og en fortælling om gang on gang vold og itringe (samfundet er også, ja, gået i stykker). Men jeg synes forfatteren John Harper skriver det meget godt selv:

John Harper er også forfatter af de fine spil Lady Blackbird og Danger Patrol.

Bandeliv

Man laver kriminelle i en bande. Der er en række klasser man kan vælge i mellem, de hedder seje ting såsom “Hound” og “Cutter”. Sejt.

Man har stats, særlige klasse evner og genstande. Efter man har lavet spilpersoner, så laver man sit crew. Crewet også har en klasse/type (er man fx indbrudstyve, smuglerne eller simpelthen bare bøller). Ens crews klasse giver en særlig evner og crewet har stats for dets økonomi, størrelse og relationer til andre bander i byen (man har 3-4 relationer til disse andre banden fra starten, men får rigtig mange igennem spil). Der er et ret sejt magtspil i det her.

Alle beskrivelser og navngivning af stats er holdt i et stemningsfuldt sprog. Samtidig med at der er en tung omgang mekanik. Det er true indie.

Når man spiller, spiller man scores, altså missioner såsom indbrud, et smuglerrun eller tager ud og fucker nogen op. Efter et score spiller man downtime, hvor man igennem fortællerspil kan træde et par evne, hvor man kan stress af (ved at følge ens vice – det kunne fx være ved at tage narko eller købe fint tøj – alt efter vice), bygge dimser og andre småting. Man har som udgangspunkt to handlinger i hver downtime. Det er også i downtime, hvor man udbygger sit crew og evt. køber det op i forskellige stats.

Også er der noget som hedder free play. Det er der man dimser rundt og evt. også der hvor man får/skaber sig en mission. Det er meget struktureret og , som sagt, true indie.

Første spilgang

Vi har kun spillet en gang. Vi mødtes hjemme ved Nis, lavede spilpersoner og bande og spillede det første score. Vi valgte at vores crew skulle være Shadows, dvs. en bande af indbrudstyve.

Vi var/blev:

• Elisa var spilleder
• Nis lavede en Lurk eg. ”a stealthy infiltrator and burglar” – en ung flygtninge kvinde fra ”Skovlan”. Skovlan er et område, som lige er blevet del af det imperium vi bor i, det skete i en blodig krig. En slags Irland/Skandinavien. Nis’ spilperson er hardcore
• Niels lavede en Leech eg. “a saboteur and technician” – gal mandlig alkymist opfindertype med seje pulver og selvlysende savler
• Oliver lavede en Hound eg. ”a deadly sharpshooter and tracker” – en mandlig ex-politimand (de hedder bluecoats) som har været udsat for racisme, da han er fra Iruvia. Iruvia er en slags mellemøsten/indien
• Peter lavede en Whisper eg. ”an arcane adept and channeler” – en mandlig mystiker fra Iruvia, med god kemi med spøgelser (som der er en del af, da dødsriget er gået i stykker)
• Jeg lavede en Spider eg. ”a devious mastermind” – som jeg byggede på baggrundhistorien for hovedpersonen i tv-serien The Peaky Blinders, Thomas Shelby. Min figur var en kvinde – mest for ikke at ligne Thomas Shelby alt for meget

Vores Crew var indbrudstyve, hvis tilholdssted er en gammel kæmpemaskine i industrikvarteret Coalridge overfor vores ”jagtmarker” i markedskvarteret i Nightmarket. Vi får etableret at vores bande har en båd og sejler normalt derover. Vi er simpelthen en bådtyvebande (båden er selvfølgelig også hugget fra en anden bande).

Spillet

Derefter spillede vi et indbryd i hovedkvarteret hos en tredje bande, som kørte med et slags ”Vi er iruvianske fægtemester, så betal os beskyttelsespenge”-koncept. Et indbrud, der var bestilt af en 4. bande, hvis koncept var arbejdsløse vægtere/lysmænd (deres opgave var tidligere at de tændte natbelysningen, men nu til dags kører natbelysningen på spøgelses-el og derfor blev de kriminelle).

Alt planlægningen i et score spiller man som flash backs – herunder også hvilke genstande man har taget med. Det giver en del rum til at sætte scener før indbruddet når man løber ind i problemer/udfordringer under indbruddet. Der er en del mekanik (evner, dimser, kontakter osv. der skal krydses af og terninger der skal rulles) og jeg tror vi alle glæder os til at det kører lidt lettere, men det virker som et virkelig lækkert set up.

Derefter spillede vi downtime og det gik også fint. Jeg tror man skal passe på med at det ikke bliver jappet, da der ligger en del potentielle for lækkert fortællerspil i de handlinger man laver i downtime.

Jeg glæder mig meget til lærer systemet endnu mere at kende og planlægger at hugge en del mekanik herfra til min Vampire-kampagne, hvis man altså kan tage blades ud af blades uden at skære sig.

Vi spiller Warhammerkampagnen Terror in Talabheim (vi har dog flyttet handlingen til Carroburg). Spilgangen startede med en højdramask kamp mellem skavens og hovedpersoner i byens kloakker og kort efter er der en scene, hvor nogen fuldfede kamperotter angriber en lille dreng i en gyde.

Et par hovedpersoner springer til undsætning, men hverken jeg eller spillerne er opsat på at spille endnu en kamp og derfor bliver det hele lidt kluntet: Vi fortæller lidt af konflikten mellem spilpersoner og kæmperotter. Der bliver også slået et par terningeslag og scenen er lidt ufokuseret. Det er ikke helt åndssvagt, men heller ikke helt godt.

Hvordan scenen skulle havde været spillet

Vi skulle have zoomet ud. Jeg skulle havde beskrevet scenen med mulige udfald. Derefter kunne spillerne spille ind med hvordan de ønskende at påvirke udfaldet.

Derefter skulle vi forhandle os frem til, hvilken egenskab en spiller kunne slå og hvad udfaldet ville være, alt efter om spilleren fejlede eller klarede slaget. Vi kunne måske endda også finde frem til forskellige udfald for hvis egenskabsslaget fejlede meget eller lidt, klarede det meget eller lidt.

Vi kunne have spillet det sådan her:

Dværgen slår et slag (WS)

• Hvis han klare med over 10 point, så får I jagtet kæmperotterne på flugt uden meget kamp
• Hvis han klare med under 10 point, så bliver kæmperotterne jagtet på flugt, men en af jer får et bidsår (1 i skade – og test din toughness for om du bliver pestsyg af såret)
• Hvis han fejler, men det er med under 10 point fra at klare slaget, så bliver vores helte nødt til at flygte fra kampen, men får drengen med. Flere får bidsår (fordel 7  i skade imellem spilpersonerne – test toughness for sygdom for alle, der er blevet bidt)
• Hvis han fejler med over 10 point: I får et par bid (fordel 5 i skade imellem spilpersonerne – husk toughnesstest). Kæmperotterne trækker drengen med ned i en nærliggende kloak. Vil I følge efter?

Zoom ud og lav et terningeslag.

Wrecker’s Exile

Floodplain Colony

Marco og Oliver

Som sagt, synes at vi skal bruge Olivers tegninger som ramme om en novelleantolgi, men synes også det ville være sjovt at binde novellerne lidt mere sammen end tidligere antologier. Så med udgangspunkt i Calvinos Usynlige byer, der er en udknaldet digtning over Marco Polo rejse til Kina, kunne de forskellige tegninger være lokationer som Oliver Korttegner (vores version af Marco Polo) rejser igennem på vej til Khans Kina. Hver forfatter beskriver en lokation på rejsen, som Polo måske rejser igennem. Stederne er opdigtede og må godt være anderledes end virkelighedens Mellemøsten og Asien. I antologien er Polos Europa (hvor Oliver kommer fra) er den sammen som det virkelig Europa på Polos tid, Khans Kina er måske også det samme, men alt derimellem er til fri digtning.

Byen ved folden

Hulby

Form

Pt. har Oliver tegnet fem lokationer, men jeg regner med at vi skal bruge omkring otte-ti stykker – alt efter hvor mange forfattere vi kan få med på spøgen.
Hver lokation er et scenarie, hvor Oliver Korttegner indgår (enten som spilperson eller npc) og som skal kunne spilles på en times tid. Selv med ret korte noveller (en time er ikke lang tid) er otte novellescenarier alt alt for meget, derfor kommer alle gruppe ikke til at spille alle lokationer. Hvilke lokationer man kommer til at spille kommer an på, hvilken rute man beslutter sig for at Oliver Korttegner tager til Khans Kina. Når man har valgt en rute spiller man de lokationer (og hermed også scenarier) der ligger på ruten.

Hvem er game?

Peters Wrecker’ Exile

Peter beskriver en Wrecker’s Exile kampagne som kan blive rigtig god. Der er pirater, en skat og et ret lidt uhyggeligt mysterium. Derudover er kampagnen i mellem 4-6 spilgang, hvis man kunne holde den på max 4 ville jeg være så meget på. Det er en skarp idé som ville holde i kort kampagne.

Olivers Places of Wonder

Myst og Planescape fantasy med Oliver der digter spændende steder og situationer. Et perfekt match. Dresden Files i DK vil jeg selv kører. Derudover glæder jeg mig sygt meget til at Oliver overtager vores Berlinerkampagne.

Elias’ Night Witches

En kort kampegne, hvor man russiske kvindelige piloter i Anden verdenskrig. Sejt.

Thais’ Drager og Dæmoner troldsmandskampagne med kraftig Dunsany-sk glasur

Jeg kan godt lide Drager og Dæmoner og har gerne ville spille en troldsmandskampagne. Det kan godt gå hen og blive lidt kedeligt med Thais’ ”mest egalitære og antiautoritære troldsmandsorden”, men mon ikke der kommer nogen for orden ydere konflikter som er interessante?

Mortens GURPS’ Goblins: Rendestenens uslinge

”1800-tallets London i en verden befolket af goblins” er en fed setting, hvis det ikke bliver for fjollet, så kan det gå hen og blive ret fint.

EDIT:

Thomas’ Økser og runer

En dværgefamilie der er på vej op i klanen. Jeg elsker dværge-delen, familie-delen og comming up in the world-delen.

Dem der ikke har lavet en liste

Kristians Ars Magica

Kristian har ikke lavet en liste, men jeg ved bare at han brænder for at lave en rock n roll Ars Magica kampagne sat i Birmingham eller lignende.

Thomas’ highwayman

Thomas har heller ikke lavet en liste, men mon ikke en Dick Turpin historie spillet i Savage Worlds er at finde iblandt Thomas’ syv forslag. EDIT: Nu har Thomas lavet en liste.

Simons Mouse Guard

Når Simon ikke skriver scenarier hvor man udtrykker børns problematiske forhold til yoghurt igennem Wagners operacyklus, så spilleder han bland andet Mouse Guard. Jeg vil gerne prøve at være spiller i en Mouse Guard kampagne (selvom der sikker er lidt for mange bamser i fortællingen).

På bloggen ”Stemmen fra Ådalen” skriver Morten om kroge. Morten laver ikke opdelingen mellem anslag og kroge (det er min), men han argumenterer for at kroge (i modsætning til anslaget) ikke bør være et pseudovalg, da de ofte ikke er særlig elegante.

Som spilleder i kampagner bruger jeg meget tid på kroge – især når man starter en ny kampagne og man spiller den første historie.

I går spillede vi første afsnit af vores ”rigtige” spil af vores Dresden Files og på trods af vores fine foldehistorier var det ikke let at få krogen i figurerne på elegant måde. Sådan er det tit, lidt svært og minder mig om min ungdom, hvor man mødte en pige man kunne lide og som faktisk også godt kunne lide en. Spillet inden man begyndte at holde i hånden and what not minder, for mig, om dansen om krogene i rollespil. Her er en beskrivelse af hvordan dansen gik i går:

Spillet

Vi kom meget sent i gang, da vi var udfordret af at to spillerne troede at jeg stadigvæk boede i Nordvest og en masse motorcyklister kørte i position ud til Bakken. De to spillere, plus Oliver der var fanget i en fiktiv bus, var på den forkerte side af 3000+ MC’er. Heldigvis havde Ask to(!) citronmåner med.

Jeg havde fem spilpersoner, som kendte hinanden mere eller mindre godt ud fra deres baggrundshistorier og jeg ville gerne de skulle ramme anslaget der var en kampscene samtidigt. Nå, ja, forresten: Kampagnen er sat i Berling, slutapril, 2009. Historien starter midt om natten.

Sigyn og husbond

Lokes ambassadør og ex-SS officeren Otto Rahn (Kasper) har slået sig ned i lejligheden hos en nylig afdød gammel dame, hvis spøgelse har givet ham lov til bo der. Ottos vært (altså spøgelset) vækker ham, da der står en kvinde halvt iført fugleham og bakker på døren.  Det er Sigyn, Lokes kone. Hun har en besked fra Loke om at Lokes fosterbrors (Alfaderen Wotan) øje er blevet udstødt af Mimers brønd og nu befinder sig i Midgård (nærmere bestemt i Berlin). Hun foreslår at Otto hyrer den magikyndige listetyv Ralf W. (Jonas) til finde frem til øjet. <- Jo mere jeg tænker over det, indser jeg, at denne scene nok i virkeligheden var historiens anslag.

Stadigvæk midt om natten ringer Otto til rocker halvtrolden Dagobert Faust aka Dago (Ask), da de kender hinanden og Ralf fra en baggrundshistorie. Dago ved ikke hvor Ralf er, men lover at tjekke op på det og ringe tilbage (hvilket han aldrig gør). Igennem den lidt tungnem spøgelseskontakt Conrad får Otto kontakt til Ralf og lover ham guld, hvis han vil hjælpe i Ottos quest. De to hænger ud hos Otto, for at vente på Dagos opringning. (Otto har liget af sin vært gemt i køkkenet, så Ralf bruger lidt magi og energi på at lufte ud).

Rockermellemlederen Hother Neuerdoff skal mødes med sin forretningsforbindelse advokaten Jürgen König i Grosser Tiergarten. Hother bruger Dago som bodyguard. De skal dog lige droppe Hothers datter Oda af ved hendes musikpædagog, der bor og arbejder i et besat hus i Kreuzberg. Halvfe punkeren Ziggi (Oliver) bor i dette besatte hus og den hjemløse russiske præst Alexander (Morten) kommer tilfældigt forbi (en højere magt mener at han skal tage dertil). De kender også hinanden fra en baggrundshistorie.

I mellemtiden bruger Ralf magi på at sporer øjet. Det virker og nu ved Otto og han at øjet er i det selv samme besatte hus i Kreuzberg. Ziggi og Alexander drikker kaffe i Chaos Café i stuen i det besatte hus. Imens kan de hører Lulus musikpædagogik fra en taghave i huset. Også hører de kamplarm. De løber der op og ser et behåret bæst med Lulu over skulleren hoppe ud fra taget og over i rebstigen til en luftballon (langsomste getaway ever). De kaster magi og haveredskaber efter monsteret. Oda på 4 år sidder katatonisk ved en bongotromme.

Nede på gaden ankommer Hother og Dago for at hente Oda. Da de står ud af bilen ramler Dago ind i en mærkelig ormemand forklædt som menneske. Dago, som jo er halvtrold, slå ormemanden. Hvorefter ormemanden klatre op af vægen til taghaven. Dago følger efter, men bruger trappen inde i huset. På vejen møder han Ralf og Otto, som også er på vej op imod taghaven (Ralfs magi siger at øjet er der oppe – eller på vej væk derfra). Oppe på taghaven kommer ormemanden op og angriber Ziggi og Alexander. Efter et par runder kommer de andre spilpersoner til. Der kæmpes og spillerne opdager at det, i Fate, er meget mere effektivt, hvis man hjælper hinanden i stedet for blot alle sammen at slå løs. Ormemanden er sej, men ved fælles hjælp (og Dagos vilde kampskillz) bliver ormen dræbt.

Monstret der tog Lulu er efterhånden langt væk. Holter, der er løbet hen til sin datter, råber: “100.000 Euro, hvis I skaffer Lulu tilbage!”.

Denne spilgang var der en krog til hver spilperson: Otto fik en opgave af Loke, Ralf bliver lovet med guld af Otto, Dago følger efter og tager ordre fra sin rockerchef, Ziggi bor i det besatte hus og holder af Lulu, Alexander bliver velledt af Gud hen til huset. Alle disse er selvfølgelig anslag, men det centrale anslag er selve kampscenen (eller i virkeligheden scenen med Sigyn og Otto) og Hothers løfte om masser af penge.

På nær ham der skrev: “Hvem er din målgruppe?” under hvad vil du sige til forfatteren?

Målgruppe? Ligner jeg en reklamemand? Du er min målgruppe og hvis du ikke er må du rollespille det.

Vi får et rollespil på Fastaval også gør vi det til vores eget. Vi gør det sammen. Hvis det kun var forfatteren eller det kun var spillederen eller det kun var spillederne der gjorde et rollespil, så ville jeg ikke være ligeså vild med mediet som jeg er. Vi er bedre sammen end en forfatter, end en spilleder og end en gruppe spillere.

Og der er ingen af os som er en målgruppe.

Det jeg blev allermest glad for var Olivers fine tegning på hans feedback.