Håber det ikke er for langt.

Gisle ved godt det er forkert at tage på havet den nat. Den 13. nat i november. Det er ikke noget man lære i kirken, men fra snakken iblandt de gamle i bygden, men om sådanne sager er deres ord ligeså sandt som amen i kirken. Gisle ved alt det, men de sulter. Han har ikke fanget noget i lang tid og han er ikke en mand der lever på almisser. Han tager aldrig imod flere fisk fra de andre fisker end højst nødvendig til deres overlevelse. Han tager aldrig imod nok til de kan blive rigtig mætte. For Gisle er det rigtigt, at de kan mærke i deres maver, at han ikke er en god fisker.

Gisle gør sin båd klar. Han rigger tovværk fast og lægger årene på langs i den spidse båd. Kigger rund, selvom han ved han er alene på stranden, inden han trækker båden ud. Han synes båden er svære end normalt at trække fri. Han fortsætter dog sin gang, indtil han kan mærke vandet ved sit skrid. Der stopper han op og ser sig rundt igen. Han ser morilden lyse op imod den mørke strand. Gisle ser hende ikke på stranden.

Gudhid står på stranden og ved han ikke kan se hende. I lang tid har hun vidst at de ikke kan få børn, men er alligevel ikke klart til at fortælle ham det. Men imens hun ser ham stå ud beslutter hun sig for at fortælle det. Fortælle det når han kommer hjem. Hvis han kommer hjem, tænker hun og fortryder sin tanke, selvom hun ved hun ikke kan gøre for det. Hun kan heller ikke gøre for at hun er gold, men det fortryder hun alligevel. Der er så meget hun ikke kan gøre ved og som hun alligevel fortryder. Ikke som Gisle, der aldrig fortryder, det elsker hun ham godt nok til at vide. Måske er det der Gudhis beslutter sig for at tag sit liv. Hun kan ikke gøre for det, men hun er helt tom af fortrydelse.

Gisle står ud. Han tænker på hende imens båden bryder bølgerne. Gisle mærker havvandets sting slår sig imod hans ansigt for første gang i mange år. Han er tilbage. Han er tilbage på havet og forstår det er hans.

Gisle råber imens han kaster garn. Han tror ingen kan høre ham. Gisle råber af havet. Gisle råber af sin golde kone, der ikke ved at han ved. Gisle råber af de underjordiske, som han ikke tror kan nå ham så langt til havs. Det kan de.

Noget fra havet svare. Det synger til ham. Det fortæller at han kan blive den bedste fisker der findes. Det vil give ham noget af sit. Det vil give sig til ham. Han skal bare trække. Det vil koste ham lidt. Det koster altid at være den bedste. Det er ikke noget de andre fiskerne vil kunne lide. Sådan er det, men synes han det er det værd? Vil han være villig til at betale den pris?

Gisle høre ham selv råbe. Han råber at han vil gøre alt for de ikke skal sulte mere. Han råber at han ikke har brug for deres kærlighed. Gisle ved godt det ikke er sandt, men råber det alligevel. Gisle råber at han har en kone, der alligevel altid vil elske ham. Gisle råber at han har en kone der vil give ham børn, der også vil elske ham. Han ved også godt det ikke er sandt, men råber det alligevel.

En stav sætter sig i hans net og den synger: hold mig, hold mig og jeg skal vise dig hvor fiskede glemmer sig. Gisle tager staven og ved at den hvad den hedder for den er hans.

Er den forlang?

Per spørger mig om hvordan price’n udmønter sig i praksis i spillet.
Altså hvornår den giver -1 i et rul.

Det gør det faktisk i alle sociale interaktion, med folk der kender han nogenlude. Det er en lidt dunkel formulering, men det er fordi Gisle altid vil fremstå ondskabsfuld efter han fik Fjordstav når man først lære ham at kende. En fremmet vil ikke synes han er slem, men bruger man en aften med ham finder man ud af man faktisk ikke kan lide ham. Normalt er det omvendt. Hvis man siger man ikke kan lide en person, så siger ens venner: bare vendt til du lære ham at kende. Sjovt nok kommer de fleste personer til at fremstå med gode nok når man lære dem at kende og forstår hvorfor de ellers er som de er.

Bare for at gøre det klart, så har han altså -1 til alle i landsbyen og nabolandsbyen. Til alle der har snakket mere med ham end en kort ordudvekling.

Første gang kommer trivlen ham til gode, men ikke anden gang.

Det kan også siges med den berømte Marx Br.s joke:

“He look like an idiot, he acts like an idiot

– but don’t be fooled:

He is an idiot!”

Man må meget gerne hjælpe mig med at formulere dette mere kort.

Nok snak, her kommer Gisle:

.

Stamina [5] – formet af mulden, stolt og livskraftig.
Will [3] – Møde med det underjordiske.
Lore [2] – Naiv.
Past [5] – Fisker. (hedder Cover i normalt S.)
Price [-1] – uheld i kærlighed.

Humanity [5]

Jeg mangler et telltale (gode ideer modtages gerne).

Name: Fjrodstav.
Type: Objekt.
Telltale: Synger/ lyder som havet.
Desire: Mayhem – ødelægge (land)dyr og mennesker.
Need: Slå en person en gang hver anden dag.
.

Stamina [4]
Will [5]
Lore [4]
Power [4]

.

Psyhic Fore (Av!).
Link (Vi forstår hinanden).
Perception (Se igennem mørkt vand).
Travel (Når jeg bruger staven sejler jeg ret hurtigt).
.

Gisle har været ung engang. Det er han ikke mere. Ikke at han endnu er for gammel. Han er stadigvæk den der tager flest torsk ind. Han kan stadigvæk drikke resten af landsbyen under ved midsommerfesten. Og han danser stadigvæk stærkt, hårdt og lang tid omkring majstanden, når han først er blevet rigtig fuld.
.
Gisle ved ikke helt om det er, fordi han har sin stav. Staven der kom op af havet, da han imod alle formaninger var taget ud og fiske i en novemberstorm. Han vidste godt at det var forkert at sejle i storm, men han skulle ikke så langt ud. Han vidste også godt at de gamle mente at november var troltøjets måned, men han var stadigvæk ung den gang. Det er mange år siden. Det er ikke noget han ellers tænker meget over, men måske er det staven der har gjort han til den fisker han er i dag. Måske er det staven der holder han stærk. Han ved godt det ikke er normalt at havde så meget livskraft i den alder han holder.
.
Dog kan Gisle mærke årene på havet, bide i kroppen, når han står ud i de tidlige efterårsmorgner. Gisle er ikke bitter over sin alder. Han kan se årene i sit ansigtsfuger når han kigger ud af vinduet i kirken ved de mørke vintergudstjenester. Han er ikke bitter over tabet af hans unge smukke hud. Skønhed er for ungdommen for sådan er det sat.
.
Det Gisle er bitter over er at han ingen børn har. Efter hans broders hus blev taget af febersyge, vil hans slægt udød med ham. Gisle er ikke bange for at dø, det er fiskerne ikke. Men han ligger vågne om natte og tænker på hans slægt. Uden at kende eller vide hvorfra hans slægt kommer fra og hvilken historier de har skabt, ved han at de er vigtige og de er sat i hans kød. Hans kød som han bærer så meget liv før ham.
.
Gisle har været gift. Til den smukke og fine Gudhid. Så smuk var hun at han ikke engang kunne se hende i øjne, da han spurgte om hende hånd. En formalitet, da hendes fader allerede havde sagt ja, men han kunne bare ikke holde hendes blik. Så fin at han næsten ikke kunne holde hende ind til sig i sengen.
.
De var først sammen efter et halvårs ægteskab, hun holde ham. Derefter havde de det godt, men igennem årene gik det op for dem at hun var gold. De fik ingen børn og langsomt forsvandt hende glæde og med det hendes livslyst. Så en dag kastede hun sig ud af den høje klippe. Ned i brændingen. Lå der til Gisle kom efter hende i sin båd. Det tog lang tid at få hende fri, da hende krop næsten var vokset ind i stenene fra faldet. Præsten ville først ikke begrave hende i indviet jord. Det var først da Gisle kom med en hel spand fuld af den gode torsk, at han vil gå med til at begrave hende rigtigt. Gisle ville gerne gør det for hende. Han forstod hende. Man er ingenting uden afkom.
.
Gisle kan stadigvæk nå det. Han kan stadigvæk nå at få børn. Han har kraft, så det handler blot om at finde en ung pige. Og det gør han:
.

.

Gisle får aftalt et bryllup med Tårngrim Netter, omkring hans Grylil. Netter har en gård i nabobygden. Det hele er aftalt og klart. Det er vinter, da bryllupsfesten så kan falde sammen med julefesten. Det er billigere og hverken Gisle eller Tårngrim ser nogen grund til at vente. Gisle fordi han ikke bliver yngre og Tårngrim, fordi han har set de øjne Grylil sender Gårdkal Urt.
Problemet er at alle de svagelige beboer i Gisles hjembygd kender historien og som de romantikker de er synes de det er synd for Grylil. Urt kommer fra samme bygd som Gisle. Af en eller anden grund synes Gisles bygdfæller, ikke særlig meget om ham. Måske fordi han har en stave som han går og slår dem med. Til gengæld holder alle i bygden meget af Urt. Derudover er der det gamle ordsprog at: Ungdommeligt kærlighed kommer hus. På trods af de fleste brylluper er planlagt af forældre, så er der en gammel tradition for at hvis ægte kærlighed viser sig skal man ære den.
.
Kickeren starter i kirken (i nabobygden), hvor Grylil ikke møder op fra hendes førbyllupsriter. Her Starter konflikten.
.

.

Jeg synes det kunne være fedt, hvis Gisle er ved at død. Ikke meget, men sådan at han er nødt til at blive gift og ligge med Grylil inden for en overskuelig fremtid. En krop der går i forfald undervejs i fortællingen. Jeg ved ikke helt hvordan sådan noget gøres i systemet, men det kunne være fedt – synes jeg.
.
More to come (skema + nærmere beskrivelse af mødet med Fjrodstav)…

Edit: Link til Peters one sheet, som han havde lagt op. Jeg troede vi først skulle bearbejde ham, men nix.