[edit: jeg laver lige tekstens links til links i stedet for de står i brødteksten. Grunden til de ikke er det, første gang teksten kom op, er at jeg skriver nogle af mine tekster i et tekstbehandlingsprogram før de kommer op på siden. Og jeg gider ikke skrive html i tekstbehandlingsprogrammet.]

Tiden har gået og jeg har vist stadigvæk nogle systemer i mit metalskab som skal analyseres.
Sidst var det: DoD, mine humorsystemer, Call, Fusion, GRUPS og det jeg har mest af, jeps, Vampire. Derudover startede Warhammer det hele, på mitmitmit, så det gider jeg ikke analyserer.
Men hvad er der tilbage? Jo, faktisk mest spil jeg ikke har spillet og en del jeg ikke har læst. Det ville være et problem, hvis jeg ikke var humanist (som i at jeg læser på humaniora og ikke at jeg tilkender mit til en dårlig begrundet og intet sigende abstraktion).

Agone – fantasy lavet oprindeligt i Frankrig. Skulle være anderledes fantasy og har historierne som tema. Det er noget med at rede verden fra Masken som er det onde. Man selv er vist danser. Og på den måde er det vel meget fransk. Ellers har det et system der ligner noget fra ad&d. Det er et forsøg på at italesætte det narrative, det virker bare meget dårligt. Fordi de ikke er radikale nok – det er ellers noget de der franskmænd er gode til i fx filosofien. Men jeg er bange for at Agones forfatter har læst for meget ad&d og for lidt Foucault, Derrida eller Deleuze. Det betyder at det er usammenhængende på en dårlig måde i stedet for en på en fed måde. Hvad siger det politisk? Noget i stil med socialdemokratiet i både Danmank og Frankrig – det var engang en god ide, så hvorfor gik I så meget væk fra den?

Nobilis – vil og kan noget…lidt… jeg er bare ikke sikker på det er rollespil. Det er et terningeløst system, hvor man bruger point. Man spiller ideer og selvom jeg har læst det og sådan ca. forstået det, så kender jeg ikke nogen der har turet at spille det med mig. Det er fint og firkantet og ligner lidt den der nye udgivelse om avantgardens tradition. ligesom det er en selvmodsigelse mellem begrebet om en avantgarden og begrebet om en tradition, så er Nobilis også fuld af selvmodsigelser. Man spiller jo fx ideer, uden særlig mange værktøjer til det. Til gengæld er der en del sludder i bogen, blandt andet om at man som spilleder har krav på pizza fra spillerne ”Men hey det står i reglbogen!”. Denne bog er på mange måder en stor del af traditionen, men den ville noget andet og den kan det måske også. Bare ikke helt. Den viser tegn. Man kan måske med Lukács anse den for at være ’endnu ikke’-rollespil, men den viser hen imod det revolutionære rollespil. Der hvor vi ikke er fremmedgjort i spilleder og spiller positioner.

Exalted – ligesom vores nuværende opposition. Hurtigere, vildere og mere superhelte kræfter, bliver blot til kedelig, kedeligere og kedeligst.

Ars Magica – er Aristoteles indenfor rollespil. Jeg ved godt der er rollespil der er tidligere end Ars som også gør ting. Men der var også filosoffer før Aristoteles, de var bare ikke ligeså seje. Men ligesom Aristoteles har været glemt på forskellige tidspunkter i idehistorien, så glemmer folk også Ars engang imellem synes jeg. Men sandheden er at ligesom man kan sige polemisk, at alt filosofi efter, blot er fodnoter til Platon og Aristoteles, så er det også sådan i rollespil med Ars og… Ja, hvad? Måske D&D? nej, vel…