Ascalon-serien er scenarier, som foregår i og omkring fantasy bystaten Ascalon. Den starter med Lichkongen fra Ascalon, en ikke færdiggjort scenarieidé af Lars Kaos Andresen, men ellers består serien af:

• Slavehandleren fra Ascalon (Johannes Busted Vestergaard, Fastaval 2010)
• Ascalon-dynastiet (Troels Ken Pedersen og Morten Greis Petersen Fakkelskov, Fastaval 2010)
• Legenden om … III (Troels Ken Pedersen og Morten Greis Petersen Fakkelskov, Vikinge-Con 2010)
• Legenden om … IV (Troels Ken Pedersen og Morten Greis Petersen Fakkelskov, Vikinge-Con 2011)
• Legenden om … V (Troels Ken Pedersen og Morten Greis Petersen Fakkelskov, Vikinge-Con 2012)
• Barbarer! (Troels Ken Pedersen, Vikinge-Con 2021)
• Ørkenvandring (Johannes Busted Vestergaard, Fastaval 2022)

Fælles for disse er at de foregår i en sword and sorcery fantasy verden, som inspireret af amerikansk 1930’er fantasy. Tjek evt. et af de tidlige ”Legenden om…”-scenarier ud for en mere udtømmende beskrivelse af sword and sorcery-genren.

De første to Legenden om… (Vikinge-Con 2008 og 2009) foregår måske, måske ikke, i samme sword and sorcery univers som Ascalon, men nævner ikke bystaten. Ligesom mine to scenarier Jonas Hjorts Fantasy Gangster (Fastaval 2013) og Narzula City Noir (Fastaval 2014) nok også gør. De sidste to behøver man dog ikke læse.

Man kan finde links til alle scenarier i serien på Alexandria. Skriv gerne selv flere rollespil i serien.

Til de navnløse havde jeg nogle dejlige spillere og vi fik gang i en masse fede beskrivelser af vold, svigt og lidt om venskab. Vi spillede tre ud af fire noveller og det passede os rigtig godt. Det eneste vi ikke fik spillet var Kristians – men det kunne vi desværre ikke nå.

Legenden om… III er en samling noveller, hvor man spiller den samme spilperson i dem alle. Vi valgte at spille to ud af fire. Nummer et var klart bedst. Novellen hed Kaos og Kærlighed. Novelle nummer to  passede ikke med vores forståelse af vores spilpersoner. Scenariet ville at vi hele tiden skulle rede folk – og vi opfattende ikke vores spilpersoner som nogle der var interesseret i at rede.

Ellers var Viking-con en utrolig oplevelse. Der var brætspil over det hele, hvilket både var fint og super mærkeligt. Jeg så folk spille alt fra Pathfinder til Matador (dog ikke samtidigt). Deltagerne var ellers meget… klassiske rollespillere/brætspillere – som vi kendte så ud i midt90erne. Efter VC ligner Fastival-deltagerne noget fra kødbyen.

Da jeg skulle hjem lørdagaften for jeg vild i Tårby (eller hvor det var jeg var) og da jeg endelig fandt Belle Centret Metrostation efter 45 min. var der langt til Nordvest.