Det er også en god idé at få andre til at spilteste ens scenarie. Tim og jeg var heldige med at få lov til at spillede en testudgave af Kristians Vinterulve til en spiltestdag i København for et par år siden. Jeg spilledte også scenariet på Fastaval og det var sjovt at se hvordan scenariet, der var ret godt da vi testede det, virkelig blev de der 15-20% bedre til selve connen.

Proof of concept

Jeg kommer aldrig til at spilteste mit scenarie fire gange ligesom Anders og Simon, men jeg har lært at jeg har brug for to test. Nemlig en tidlig proof of concept-test. Det er der hvor jeg mest bare har en idé om hvad jeg gerne vil spille, har noget der ligner udkast til spilpersoner og ligesom ellers bare trækker på mine erfaringer for at få det hele til at spille. Det er vigtigt for mig at det er en god oplevelse, så jeg har energi til at skrive videre efterfølgende, men jeg skal helst også få en fornemmelser for dårlige darlings, svagheder i fortællingen og hvordan jeg bedre vinkler spilpersonerne.

Hvis min grundmekanik overhovedet ikke virker og ikke kan redes, så er jeg på røven big time og opgiver sikkert eller skriver et dårligt scenarie. Så mekanikken skal helst være på plads til den første test eller Asbjørn skal fortælle mig hvordan jeg reder den.

Den sene test

Den sene test er for at få det hele på plads. Her skal scenariet helst være ret færdigt. Spilpersonerne skal være skrevet helt ud (anden gennemskrivning), scener, struktur og mekanik skal også helst være i vinkel. Det kunne være fedt, hvis mit næste scenarie kunne spiltestes af en anden end mig til den sene test.

Evt. med mig med på en lytter.

Brug kampagneelementer og hvordan Slavehandleren blev til

Jeg har tit pralet med at Slavehandleren blev skrevet på en weekend. Det er ikke helt forkert, men det er heller ikke helt rigtigt. Det var meningen at jeg ville skrive et Blood bowl scenarie til Fastaval 2010, men så var jeg til en spilweekend hos Peter i Viborg, hvor vi spillede det fjollede Red Box Hack. Det var en awesome oplevelse! Så awesome at jeg søndag aften på hjemturen, på en rasteplads et sted på Fyn, valgte at jeg skulle lave et Sword & Sorcery hack af Red Box Hack og skrive et scenarie i det.

Det gjorde jeg ved at få min ven Kristian til at oversætte Red Box Hack-reglerne til dansk, hvorefter jeg så rettede jeg i dem. Jeg lavede fx nye klasser og fordelte de oprindelige klasse-evnerne på en anden måde iblandt dem. Fandt alle de scener og elementer, som normalt virkende i mit kampagnespil eller som jeg kendte fra andre scenarier og skrev dem op som noter og spiltestede rodet med min warhammergruppe ude hos Asger på Amager. Noget spillede jeg fra noter og noget fandt jeg på undervejs. Det virkede ret godt og jeg havde et scenarie, hvor jeg viste hvad jeg skulle fra A-Z.

Udover inspirationen fra Red Box Hack-spilgangen i Viborg og alle de scenarier jeg plankede fra, så var det især mit Warhammer-kampagnespil som jeg træk på. De fleste elementer i scenariet er gennemprøvet i spil – bare i en anden sammenhæng. Nogen af dem har endda allerede været spillet på Fastaval, hvor jeg havde spillet dem og taget dem med hjem til mit kampagnespil for derefter (måske) bruge dem i mit scenarie. Det er en slags proof of concept bare ikke på scenarieniveau, men på scenaireelementniveau.

*) og (tildeles) når spilleder **) og læser andres scenarier.

I Slavehandleren er der fx en række korte bipersonsscener, det er min kampagnefortolkning af bipersonsrollespillet, som jeg første gang spillede på Fastaval i et af Mikkels eller Frederiks scenarier.

Remember the Amazons

Jeg har endnu ikke blevet ramt af inspiration på en rasteplads på Fyn endnu, så noget tyder på at jeg skriver mit Blood Bowl-scenarie til næste år, hvis synopsen kommer med og inshallah. Jeg har haft tilmeldt scenariet et par gange før og lavede også et proof of concept tilbage i 2011 til Fastaval 2012, hvor jeg efter en vellykket spiltest ikke kunne tage mig sammen til at skrive scenariet. Jeg forstår stadigvæk ikke helt hvad der skete, men det var nok en blanding imellem at have travlt og blive overvældet over hvor mange elementer jeg ønskede med i scenariet.

Det vil jeg forsøge at begrænse i Remember.

Det virker til at 13th Age har nogen fine regler som man med fordel kan planke og bruge i andet rollespil. Jeg er faldet over en eksaleringsterningsmekanik, men der er mere at komme efter. Du skulle tage og læse indlægget.

Ellers virker 13th Age som noget Dragonlance High Fantasy med en billedeside fyldt med frække damer i for lidt tøj og (mandlige) krigere i for meget rustning. Ikke lige mig.

Læs først mit indlæg. Heri vil jeg forsøge at samle mine tanker om mekanikker og til slut vil jeg forsøge at argumenter for, hvor det er interessant at bruge i en ret klassisk warhammer kampagne.

Eskaleringsterning i hammer

Pt. spiller vi i min gruppe 2. udgave Warhammer FRP og der kunne vi måske godt bruge nogen af de regel-idéer som der er at finde i 13th Age. En af dem var “Escalation Die”. På Story Games beskriver brugeren Adam_Dray, den sådan:

“The game has an acceleration mechanic that makes combats faster. You use a d6 to track the PCs’ attack bonus, and it increments every round. On round 1, every PC gets +0 to hit. On round 2, it increases to +1. On round 3, +2, and so on up to +6 on round 7. There are little mechanical rules that do more with that mechanic, too, like monsters that can’t do anything till the escalation die is +4 or something.”

Hvilket er en mekanik der er lige til at planke. Jo, længere tid du slås – jo, lettere har du ved at ramme. Plus at monster kan aktiverer powers/komme ind i kampen efter en bestemt runde.

Skavens er en race af rottemænd i Warhammer.

I Warhammer kunne Clan Pestilens Skavens fx få aktiveret deres frenzy talent i runde 2, deres våben kunne begynde at udgøre en smittefarer i runde 4, osv.

Det er i sig selv en tiltalende mekanik, især hvis man har prøvet at spille kampe hvor ingen kunne ramme hinanden og hvor man slog terningeslag efter terningeslag, men jeg overvejer at lave variationer over eskaleringsterning ud af mekanikken.

1.   Hammerterningen

Ligesom backgammon er det valgfrit om man ønsker at dreje på hammerterningen. Hammerterningen gør det lettere for både hovedpersoner og modstandere at ramme og give skade. I starten af hver runde efter første runde kan en spiller dreje på terningen. Terningen kan kun drejes en takt i runden og den behøver ikke at blive drejet. Der er et valg på spil. Det er kun spillerne og ikke spillederen som kan dreje terningen, men som sagt så  gælder resultatet for alle der deltager i kampen.

Kampen bliver vildere når terningen drejes. Hvis man drejer terningen skal man beskrive, hvordan slagene bliver mere voldsomme eller hvordan de kæmpene bliver trætte i paraderne.

Hammerterningen er i virkeligheden en tabel

1. Normalt – det er her terningen starten.
2. +5 til WS/BS – terningen er rykket et gang
3. +5 til WS/BS & +1 på crit – terningen er rykket to gange
4. +10 på WS/BS & +1 på crit – terningen er rykket 3 gange
5. +10 på WS/BS & +2 på crit – terningen er rykket 4 gange
6. +15 på WS/BS & +3 på crit – terningen er rykket 5 gange
7. +10 på WS/BS & +3 på crit. & alle våben får kvaliteten Impact (som giver mere skade) – terningen er rykket 6 gange

2. Kampkort

Som ham Kristian Bach brugte i Thorvald Stauning – Varulvejæger. En anden mulighed til at bruge kort. Hver spiller har et deck skabt på baggrund af deres våben, kampstil, profession, nationalitet og race. Jeg tænker man i alt har 10-12 kort. Man har ligeså mange kort på hånden som tierne i ens WS/BS. Hvis man har 33 i WS kan man havde 3 kort på hånden, hvis man har 41 kan man havde 4 kort på hånden. Når man spiller et eller flere kort, så trækker man så man altid har det samme antal kort på hånden.

Se unger: En ægte rollespilsfigur.

En tømmerdværg med en krigshammer, skjold og stålhjelm kunne have kort a la:

Tømmerslag: Et angreb. Impact, – 5 WS og +1 på crit.

Springskalle med stålet: Et angreb. Fast, -1 dam. og rammer altid i hovedet

Rockerposture med bag skjoldet: Et parry. Defensive og slow

Hammertime: Et angreb. Impact og fast.

Osv.

Overvejelse: Denne mekanik passer måske bedre til et warhammer scenarie.

3. Ekstra regler

Jeg tror også Morten har leget lignende mekanikker i sin magiskole kampagne. (Når du er færdig med at læse dette indlæg og tråden på Story Games så skal du læse op på Mortens magikampagne. Det er bedre end godt – og der er utrolig meget af det. Der gik den søndag). Kampen kunne kører som de normalt gør i Warhammer, blot med den tilføjelse at man skiftes til at definerer en ny ting ved kampen eller kamppladsen. Inden kampen må hver spiller finde på en regel, men man behøver ikke komme med en. Derefter må en spiller per runde definerer en regel som knytter sig til kamppladsen, de kæmpende og situationen.

Hvis vi har en kamp imod skavens nede i byens kloakker, kunne ekstra regler være:

”Der er glat af kloaksmat – hvis man forsøger at dodge og slår to det samme tal i tier og etter på procentterningen (fx 11, 22, 33 osv.), så går man på røven i møget, også selvom man klare slaget”

”I kloakken er alle skavens grå og lysfølsomme. Sålænge Erwin bruger en half action på at holder sin lanterne højt, så får skavensne minus 10 WS. Hvis Erwin til gengæld ikke holder den højt (ikke bruger en half action eller taber den), så får spillerne minus 10 WS – fordi de ikke kan se rottemændene”

Det glæder for alle regler at de både skal kunne være til fed fordel, men også en potentiel ulempe for vores helte.

4. Aspekter

I Fate spillene bruger man aspekter. Der er en økonomi, hvor man har fatepoints, som man kan bruge på at definerer nye aspekter og bruge aspekter, så man får en bonus til ens terningeslag eller får lov til at slå et slag om. Et aspekt er noget ved scenen, kamppladsen eller kombattanterne. Det kan fx være at der er galt i kloakken, hvilket man kan sætte i spil og få plus 5 WS. Der er nogen fine regler for dette i Fate og de er netop bundet på en fate point økonomi. I Warhammer er der også en fate/fortune point økonomi, så en sammentænkning skulle synes ligefor.

Problemet med Fate/Warhammer mash up’et er blot, personligt for mig, at jeg aldrig rigtigt har kunne få Fate og aspekter til at virke i praksis. Det handler sikkert bare om at knække koden og det kunne jeg sikkert gøre ved at se det i spil ved en erfaren fate-spilleder. For Fate kan noget – bare ikke for mig, endnu.

Hvorfor bruge ekstra regler?

I føromtalte magiskolekampagne havde Morten en mekanik, som han kaldte “dagens regel”. Morten og vennerne spillede D&D 3. udg. og ligesom Warhammer 2. udg. som vi spiller, så er det et meget traditionelt og klassisk rollespilssystem, der lidt både understøtter hvad som helst og ikke en skid.

Der findes en række mindre spil, hvor systemet er meget mere fokuseret i deres formål. Fx Contenders, Dogs in the Vineyard og Mouse Guard. Det de kan, kan de meget bedre end D&D og Warhammer er til noget som helst. Det betyder også at det er samme du spiller hver gang du spiller Contenders. Til gengæld er både D&D og Warhammer ret åbne for ekstra regler. Ved at indfører en ny regel til en spilgang kan man dreje spillet over i et, for den spilgang, bestemt tema og det er i sig selv en stærkt fortællergreb.

Reservoir Elves-Kristian skriver “På Røven i Marienburg”, et elver Warhammer-scenarie, til næste års Fastaval og herfra får I nu spilpersonen:

Lafew

Lafew er tidligere Blood Bowl-spiller, der efter en skade er blevet tvunget ud i thug-dom og en “karriere” som pit fighter. Mere kan jeg vist ikke lige løfte sløret for endnu. Men han kommer en del hos Doktor Bassman….

Jeg glæder mig som et lille barn til Fastaval 2016 og “På Røven i Marienburg”.

Ifølge Peters database er Warhammer Fantasy Roleplay med 139 scenarier det femte mest brugte rollespilssystem. De fire systemer der slår WFRP er: Systemløst (614), AD&D (293), Call of Cthulhu (276) og Basic Roleplaying (157). GURPS, der ligger på 6. pladsen, har næsten ligeså mange som WFRP, nemlig 113.

Der er kun 13 warhammerscenarier til download, hvilket er synd. Det ældste, som ligger til download, er Mette Finderup og Thomas Munkholts Festival Des Totes fra Fastaval 1992. Martin Skovmand-Svendsen (Martin Svendsen på Alexandria) har fem ret fede Warhammer-scenarier, som man kan downloade og dermed den forfatter der har flest Warhammer-scenarier til download.

Med 11 scenarier er Jeanet Kirch Jensen den som har skrevet flest, desværre er ingen af dem til download. De er alle skrevet til nordjyske coner (Calling All Heroes og TRoA-con). Det tidligste warhammer-scenarie er Warhammer FRP (VC7) fra Viking-Con 7 i 1988 og den dag i dag bliver der stadigvæk skrevet Warhammer-scenarier. Det nyeste er Chaos in Line (ingen forfatter angivet), som skal spilles på VannaCon 7 i marts 2016.  Kristian Bach Petersens På røven i Marienburg  til Fastaval 2016, der ligger lidt senere i marts, har ikke fået angivet WFRP som system og er derfor ikke opgivet under listen af Warhammer-scenarier i databasen. Jeanet skrev sit første i 1995. Det havde den smukke titel: Ved Solens Første Stråler.

Find selv ud af mere.

Klik på billedet for en større version.

I dette indlæg vil jeg kort beskrive den centrale del af Warhammer-verden plus mine personlige erfaringer og tanker fra den. Der findes selvfølgelig en række officielle beskrivelser, men de er sikkert ikke på dansk og helt sikkert ikke mine overvejelser.

Imperiet

Det er udgangspunktet. 99% af alle Warhammer kampagner foregår i Imperiet. Imperiet er bygget over Det Tysk-romerske Rige, hvor de 11 provinser og 4 bystater i sig selv udgør en mangfoldig forskellighed – herunder en hobbit provins. Det er den mest magtfulde nation i Warhammer-verden.

Kislev

Øst/nordøst for Imperiet ligger Kislev, der er en slags Polen/Kijevrus. Koldt, østeuropæisk og stolt. Kislev er allieret med Imperiet og ledt af en Tzarina, nemlig Katarin the Ice Queen. Hvergang kaostropperne kommer fra nord og øst (og det gør de ret tit) står Kislev først for skud, derfor (og sikkert også pga. kulden) er folk fra Kislev nogen hårde typer. Jeg har aldrig spillet i Kislev og afsnittet Something Rotten in Kislev fra den store The Enemy Within Kampagne, der forgår i Kislev, skulle være ret kedelig, men jeg har læst om Felix og Gotrek der rejser igennem landet i en af bøgerne, hvor de er på vej til Chaos Wastes. Der scorer Felix en ung varmblodet kislevine, jeg kan ikke huske om hun dør, men det gør hun sikkert.

Chaos Wastes

I gamle dage (1st ed.) var de nordøst/øst for Kislev, men i dag er det nord for Norsca. Her er kaos, både væsner og magik – jo længere imod nord man kommer, jo mere ændre virkeligheden sig på en ubehagelig måde. Alting bliver mærkeligere og mærkeligere. Det er Alice i underlandet med hundemennesker, pigarmbånd og kønsorganer med tænder. Det er her kaosinvasionerne kommer fra.

Min sidste Warhammerkampagne endte langt oppe i Chaos Wastes. Det var lidt en slags Heart of Darkness historie.

Norsca

Nord for Imperiet og nordvest for Kislev ligger Norsca. På den måde ligger der enten The Sea of Claws eller Kislev mellem Imperiet og Norsca. Norsca er vikinger, der bor lidt for tæt på Chaos Wastes. Jo længere nord på, jo mere bliver kaosmagterne en naturlig del af Norse kultur. I Imperiet møder man mest Norse i Nordland, hvor de kommer ned for at røve eller handle. Der er altid Norse med i kaosinvasionerne, men ikke alle i Norsca er kaosagtener. Det virker til at forholdet mellem Norse folklore og kaos er ret komplekst.

Jeg har haft en kampagne (den der Heart of Darkness historie), hvor spilpersonerne rejste igennem Norsca og til det brugte jeg, Norsca: The Grim North of Perilous Adventure (det er fanskabt og virkelig godt).

Albion

Bygget over præromersk britannia med kæmper (tror jeg). Mystisk ø gemt bag en tåge. Måske bor der kæmper. Jeg fik aldrig læst den Felix og Gotrek historie der foregår i Albion færdig, fordi det blev for gakket. Jeg ved virkelig ikke hvad Albion skal gøre godt for.

Marienburg (i Wasteland)

Vest for Imperiet i den løsrevne provins Wasteland (tidligere Westerland) ligger handelbyen Marienburg. Det er Warhammerverdens svar på Holland og hansestæderne – bare uden forbund, da der kun er en by og ikke flere. Marienburg har kæmpebetydning for handlen i Imperiet, da den ligger ved indsejling til hovedfloden River Reik (hvorpå også Carroburg ligger). Det er en interessant by og jeg har næsten altid besøgt den i mine rollespilskampagner, hvis ikke kampagnen ligefrem forgik i byen.

Derudover er Marienburg: Sold Down the River klart anbefalingsværdig. Kristian Bach Petersens næste fastavalscenarie “På røven i Marienburg” skulle eftersigende foregå i Marienburg.

Bretonnia

Syd for Marienburg og vest for Imperiet. Bygget over normannisk middelalder Frankrig (som del i virkeligheden var to/tre forskellige lande). Er der verdens bedste riddere, et stærkt feudalt samfund, en kvinde i søen-figur, et mærkeligt forhold til feer og andet Kong Arthur lir. Det har aldrig rigtig interesseret mig, men boheme-bretonaner er interessant som bipersoner (udenfor Bretonnia), fordi jeg er helt vild med fransk kulturproduktion og moderne fransk kultur – ikke kun, men fx surrealisme og dadaisme.

Hvis man er til det der mere normanniske og Kong Arthur fantasy i Warhammer er der udgivet Knights of the Grail (en settingbog til Bretonnia). Der skulle være noget at komme efter, såsom vildt seje ridderordene og en vampyr-provins. Umiddelbart står der ikke noget om Situationistiske Internationale, så jeg har kun kigget i den.

Estalia

Er i virkeligheden ikke en nabo til Imperiet, da det ligger syd for Bretonnia og vest for Tilea. Det er Spanien og der er noget med nogen “Diestros”, som kommer fra Estalia, men jeg har aldrig brug hverken landet eller disse til noget. Tænker at bruge det, hvis jeg skulle ud i en warhammer-pirat/ Zorro fortælling – ellers ikke.

Tilea

Øst for Estalia og syd for Imperiet. Det er Warhammers svar på Italien i renæssancen – bare uden pavemagten. Det er lidt synd at der ikke er en pave, men en pavemagt passer bare ikke særlig godt ind i Warhammers religiøse set up. Så det ender med at der nogen mere eller mindre interessante bystater, som er mere eller mindre i kamp med hinanden. Jeg har brugt tileanske bipersoner som opfindere og gangster. Faktisk så meget at det næsten bliver racistisk.

Skavens hovedstad Skavenblight ligger i Tilea.

The Border Princes

Øst for Tilea og sydøst for Imperiet ligger The Border Princes. Det er et slags balkan, hvor adelige kan rejse hen, hvis de ikke længere kan blive i Imperiet. Felix og Gotrek rejser igennem The Border Princes sammen med en sådan adelig og dennes landsby – det går mindre godt.

Der er masser af orker, gobliner og røverbaroner. I bogen Renegade Crowns slår man (med terninger) et område i The Border Princes frem. Det er sjovt, men jeg har mangler endnu at komme helt igennem processen – fordi den er lang og jeg ender med at kede mig under vejs eller synes de kort jeg tegner er for dårlige.

Worlds Edge Mountains

Denne bjergkæde løber forbi The Border Princes, Imperiet, Kislev og helt op til Norsca. På den anden side er der kaos stepper og ondskab. I bjergene har dværgene både aktive bosteder (keeps) og forladte keeps, som er blevet overtaget af gobliner eller andet ondskab.

Peters Wrecker’ Exile

Peter beskriver en Wrecker’s Exile kampagne som kan blive rigtig god. Der er pirater, en skat og et ret lidt uhyggeligt mysterium. Derudover er kampagnen i mellem 4-6 spilgang, hvis man kunne holde den på max 4 ville jeg være så meget på. Det er en skarp idé som ville holde i kort kampagne.

Olivers Places of Wonder

Myst og Planescape fantasy med Oliver der digter spændende steder og situationer. Et perfekt match. Dresden Files i DK vil jeg selv kører. Derudover glæder jeg mig sygt meget til at Oliver overtager vores Berlinerkampagne.

Elias’ Night Witches

En kort kampegne, hvor man russiske kvindelige piloter i Anden verdenskrig. Sejt.

Thais’ Drager og Dæmoner troldsmandskampagne med kraftig Dunsany-sk glasur

Jeg kan godt lide Drager og Dæmoner og har gerne ville spille en troldsmandskampagne. Det kan godt gå hen og blive lidt kedeligt med Thais’ ”mest egalitære og antiautoritære troldsmandsorden”, men mon ikke der kommer nogen for orden ydere konflikter som er interessante?

Mortens GURPS’ Goblins: Rendestenens uslinge

”1800-tallets London i en verden befolket af goblins” er en fed setting, hvis det ikke bliver for fjollet, så kan det gå hen og blive ret fint.

EDIT:

Thomas’ Økser og runer

En dværgefamilie der er på vej op i klanen. Jeg elsker dværge-delen, familie-delen og comming up in the world-delen.

Dem der ikke har lavet en liste

Kristians Ars Magica

Kristian har ikke lavet en liste, men jeg ved bare at han brænder for at lave en rock n roll Ars Magica kampagne sat i Birmingham eller lignende.

Thomas’ highwayman

Thomas har heller ikke lavet en liste, men mon ikke en Dick Turpin historie spillet i Savage Worlds er at finde iblandt Thomas’ syv forslag. EDIT: Nu har Thomas lavet en liste.

Simons Mouse Guard

Når Simon ikke skriver scenarier hvor man udtrykker børns problematiske forhold til yoghurt igennem Wagners operacyklus, så spilleder han bland andet Mouse Guard. Jeg vil gerne prøve at være spiller i en Mouse Guard kampagne (selvom der sikker er lidt for mange bamser i fortællingen).

Af seje ting, så har Kristian referencer til Harry Dresden serien + han skriver ting som: “En lille krølle på karaktereerne er, at ingen af de fire hovedpersoner taler eller læser tysk. Det sparer for meget snak med skurke [fordi tysken er de onde i scenaire (johs)], der alligevel skal skydes og fjerner grundigere undersøgelser af papirer og dokumenter.”

At spilpersonerne så er folk som Brandes (der oversætte Kierkegaard til tysk for Nietzsche) og Bohr skal man ikke tænke så meget over. Det er stadigvæk en elegant løsning til at få action frem for investigation.

Jeg glæder mig mega meget til at spillede det.

Uafhængigt af mig begyndte Kristian Lund fra 1. december at skrive små tekster til mine billeder, musiknummer og videoer. Jeg synes alle ideerne er seje og nogen er sygt gode. Hvor jeg lavede julekalenderen i slutningen af november og satte den til at poste automatisk, så var Kristian på med en ny tekst hver dag til et værk som han ikke havde set/hørt før. Jeg er særlig vild med Lady Tramp den 20. december, men der er også et par andre der når der op af. Hvilke er din ynglings?

Og undskyld: Mit 22. og 23. afsnit virker i Explorer (og Firefox?), men åbenbart ikke i Chrome eller på iDimser. Det er to (gode) musiknummer. Jeg skulle have testet dem bedre.

Xaver

I bedste Dungeons & Darwins stil, er jeg indforstået med, at nogle væsener udvikler sig på sære måder for at tilpasse sig huler og fangekældre. Men et væsen, der lige som et Rustmonster lever af metal, som ligner et sværd med små tentakelfødder?!? Er det for bedre at kunne snige sig ind på rigtige sværd?

Ikke mindst fordi de jo ikke er constructs eller magiske skabte væsner. Næh, de  kan mødes i mating pairs og small family groups, med baby xavers’n’all.

Og så er Harpyer og Fire Lizards vilde med smagen af xaver. W.T.F.?

The online Monstrous Manual

Det gør jeg nu!

Min ven Kristian er ved at læse alt det oversatte materiale igennem, hvilket er scenarieteksten og de unikke klasser jeg lavede til spillet. Det var også Kristian der oversatte de oprindelige Red Box Hack (RBH) regler til dansk, i den danske udgave der blev spillet på Fastaval ’10. Kristian er sej. Efter han oversatte dem skrev jeg lidt om I dem så de bedre passede til min fortælling, men jeg kan ikke helt huske hvad det var jeg lavede om. Det mest var dog de normale RBH-regler som vi kender og elsker dem, så det giver ikke mening at oversætte de danske oversatte-regler til engelsk, i den engelske udgave af Slavehandleren. Selvom de er lidt forskellige.

Help

Jeg brug for din hjælp. Især hvis du har læst mit scenarie og samtidig kender RBH. For jeg det er vigtigt at jeg ikke glemmer de steder hvor er mine regler forskellige fra RBH.

Ifølge mine noter og min gennemlæsning, så adskiller mine danske regler sig fra RBH på disse områder:

• Slavehandleren kører med et andet antal xp per level
• I Slavehandleren kan man kun opnå tre levels.
• 10 ansigtsterningen giver 5 i skade (i stedet for blot 2), men denne regel gælder kun for helte.
• Helte kan ikke dø i løbet af scenariet (måske er det også normalt en del af RBH, men jeg kunne ikke finde det).
• Jeg har andre klasser med – men det giver sig selv.

Hvad har jeg glemt?