For nyligt købte jeg Scion brugt og billigt. Jeg har lige læst intronovellen og selvom den er meget sjov og sejt, så giver hele Scion set up’et mig lidt en tør fornemmelse i munden. Man spiller gudebørn fra seks forskellige bedaget panteoner (græsk, nordisk mytologi, voodoo, traditionelt japansk og aztekernes guder) og kæmper imod disse guders ærkefjender Titanerne. Nu er jeg ikke religionshistoriker, men jeg tænker at titanhistorien passer godt ind i nogen af mytologierne og mindre godt ind i andre.

Min hånd og bog.

Når man har læst intronovellen, som er et nordamerikansk nordisk epos, så virker resten af bogen lidt som nogen postmoderne rod uden mål. Jeg ville ønske det var et spil til at spille en American Gods-historie, men virker det ikke til at være.

Og jeg ville endnu mere ønske at det var et B.P.R.D. rollespil. Men det er det godt nok heller ikke.

Corona og B.P.R.D.

Under vores lock down fik jeg læst sygt meget B.P.R.D.

Infoboks: B.P.R.D. er en Hellboy spinoff tegneserie. Hvis du ikke kender den eller Hellboy tegneserien, så slå den op på nettet. De er ret fine.

Fem B.P.R.D. samlebind i en klassisk Billy reol.

Jeg var flere gange inde i Faros og (halv nervøst) købe endnu en del af Hell on Earth. Jeg havde i forvejen læst Plague of Frogs og i julen læste jeg 1946-1948. Samlet er det den vildeste historie. Det er oppe på den helt store klinge – med kæmpe monstre og verdens undergang fortalt igennem et ret stort persongalleri med næsten små, men meget nærkommende horror- og okkulte fortællinger.

Jeg har bygget meget af min online Warhammer kampagne op over samme formel (bare med et mere fast persongalleri). Man kan læse mere om den kampagne hvor på Thomas’ blog.

Lad os sige, at vi skulle spille B.P.R.D.

På fredag går jeg på ferie og det er lidt dødt med rollespil i ferien. I virkeligheden mangler jeg ikke kampagner. Principielt spilleder jeg tre og spiller med i en, hvilket mindst er to for mange, men for folk som mig er det ret hyggeligt at dagdrømme om ens næste kampagne.

Og hvis jeg fik tid engang, hvordan kunne man så lave en B.P.R.D. kampagne?

Det ville være noget med at spillerne spiller flere forskellige personer eller i det mindste hjælper med at spille biperson. Der skal være plads til forskelligt powerlevel – nogen kan vanvittig magi, andre er semiudødelige mærkelige væsener/konstruktioner og andre er ret normale forskere/soldatertyper. Der dør en del hovedpersoner undervejs, men aldrig i ligegyldige kampe og uden en god opbygning. Generelt er serien ikke bange for karakterudvikling (både personlig, men også i figurernes evner) – man kan faktisk sige at den er drevet af det og den gør det virkelig godt.

Nå ja, også er baggrundshistorien og hovedplottet verdens undergang – og alle de små fortællinger, der foregår imens kæmpemonster ødelægger Jorden/virkeligheden/kosmos.  Jeg tænker, at rollespilssystemet skal kunne rumme dødeligheden på en god måde, forskellige evner (herunder ret magiske af slagsen), et stort persongalleri og de små og store sidehistorier.

Dresden Files, Savage Worlds, World of Darkness or what?

Af en eller anden grund håbede jeg på at Scion kunne rumme et B.P.R.D., men det kan det overhovedet ikke.

Dresden Files

Når jeg kigger i min egen systemsamling, så kunne et hack af Fate-spillet Dresden Files måske gøre det. Jeg kunne bare ikke rigtig få Dresden Files til sådan rigtig at virke sidst jeg prøvede at spille det. Faktisk er det et generelt problem jeg har med Fate.

Derudover ligner Dresden Files universet på nogen måder lidt B.P.R.D. og andre overhovedet ikke. Jeg ved ikke om det kunne gå hen og blive forvirrende i længen.

Savage Worlds

Savage Worlds har jeg ikke spillet særlig meget, men det er enkelt og virker fint og jeg har en meget superpower-bog til det (som godt nok har mindre personlighed end Bilka). Det er ikke det mest inspirerende rollespilssystem, så stabilt og det er hurtigt at lave spilpersoner i det – hvilket er godt, hvis man skal lave mange af dem.

World of Darkness

World of Darkness, som jeg har også har stående, er modsat Savage Worlds fuldt med stemning. Nogen af stemningen passer endda på B.P.R.D. Man kunne kører det semisystemløst, eller retter sagt man ville være nødt til at køre det semisystemløst, da World of Darkness-system er ret rædsomt. Til gengæld er det let at hacke. Sidst jeg forsøgte at spille noget ikke WoD med World of Darkness som system – gik det dog mindre godt.

Ingen af de ovenstående systemer er nødvendigvis særlig gode til at rumme fortællestrukturen i B.P.R.D. Jeg ved ikke om et system behøver hjælpe med det eller om det bare er fint nok at der er et system for action og xp. Eller om det ville være rart med hjælp til flere spilpersoner og noget mekanisk til både at rumme dommedag, et vampyrsideplot og karakterudvikling.

Hvilket system ville du bruge til at spille B.P.R.D.?

Kanon

Første udgave af Warhammer frp udkom i 1986 og det spillede vi indtil 2005, hvor anden udgaven kom. Udover at forbedre regelsystemet skete der også lidt med Warhammer-verden ifm. anden udgaven udkom. Fx er der mellem første og anden udgave af Warhammer FRP en kaosinvasion af de nordlige dele af Imperiet. Det skal ikke være en nogen hemmelighed at jeg til tider har haft det lidt stramt med denne meget Warhammer Battle-artige invasion. Ikke desto mindre foregår denne idé i de nordlige dele af Imperiet under kaosinvasionen.

Verena, videns gudinde

Vores (anti)helte er skattejæger, tyveknægte, kunstkenderne og slagsbrødre som er tilknyttet Verenakulten. Verena er gudinde for retfærdighed og viden. Det er hendes videns aspekt, som er det vigtige i denne idé. En af kultens opgaver er at bevare viden og kultur for viden og kulturs egen intrinsiske skyld. At viden og kultur er viden og kultur værd, er en sund og opbyggelig pointe som passer perfekt til at bygge et/en Warhammer kaoskrigsscenarie/kampagne over.

Handling

Vores hovedpersoner har til opgave at hente kulturskatte ud af borge, afsidesliggende biblioteker, fordømte landsbyer, kloster mm. både lige foran og bag fjendens linjer. På nogen punkter passer ideen bedst som kampagner, men alternativt kunne det være en serie af (fx) novellescenarier.

I en mailkorrespondance om problemet refererede en af spillerne, Ask, til mødestrukturen i vores fælles ven Rasmus’ dungeon crawl Temple of Elemental Evil kampagne. I Rasmus’ kampagne er der en pule af 14 spillerne, der alle har lavet en spilperson. Det er ikke meningen at alle skal møder op hver gang. Dagens hold bliver sat af dem der møder op, hvilket som oftest er 6 til 7 spillerne. Resten af spilpersonerne bliver tilbage i en slags base camp imens dagens hold udforsker videre ned i templet. Det er en sjov struktur. Læs mere på Rasmus’ blog.

Jeg er ikke rigtig fan af dungeon crawl eller d&d, så jeg kommer ikke til at spillede Temple of Elemental Evil. Til gengæld er jeg pænt stor fan af Warhammer og kampagner der foregår i en by. Derfor jeg har fundet  på et set up, hvor jeg planker Rasmus’ mødestruktur og blander det med urban krigshammer til dit fjæs.

Great Carroburg Bürger kampagne

Imperiet er et farligt sted og hver spilgang er der trusler (mod byen, lokale, hoffet, menneskeligheden osv.) i Carroburg og en gruppe handlingsstærke bysbørn må træde til, så kastanjerne kan redes ud af ilden. Det er bare ikke altid de samme bysbørn der træder til. Det er enkeltstående eventyr, hvor skurke måske undslipper, men som aldrig ender med en cliffhanger.

Ligesom i Rasmus’ kampagne skal der være en del spillerne til denne kampagne. Spillerne spiller klassiske Warhammer spilpersoner, der er slået tilfældigt efter Warhammerreglerne og det er ikke meningen at alle spillere møder op hver spilgang. Når ens spilperson ikke er med får man ikke xp for spilgangene, men det er til gengæld i downtimen, hvor man får lov til at bruge xp. I downtime køber man nye skills eller skifter karriere. Derudover kan man bruge downtime til at hele skade og man skal slå på en downtime-tabel for hver gang man ikke spiller med. Der er en tabel for hver Career Class og udfaldet kan være alt fra blive gift, man har fået en stor ordre, ens hus er brændt ned, fået et barn, der er begyndt et ondsindet rygte om en, man har fået en akademisk anerkendelse, et kampar osv.

Eventyrene kan være ting som:

• Spilpersonerne undersøger rygter om rottemænd i byens kloakker (og møder skavens)
• Spilpersonerne afslører ved et tilfælde en kaoskult
• Spilpersonerne skal afværge et giftmord på Hertugen
• Under Carroburg open, en lokal blood bowl turnering, bringer udeholdet Reikland Reavers, deres voldshooligans til byen og eftersom de er anført af adelige må spilpersonerne (og ikke byvagten) stå for at forsvare sagesløse imod dem
• Flere skavens
• Noget med en necromancer
• En spilperson er faldet i lag med en varulv (Gips!)
• Spilpersonerne er i teateret under den store taalhäuser brænd, hvor teateret med fantom and all brænder ned
• Et plot jeg hugger fra en Dresden Files roman

Alt i alt meget Felix and Gotrek lig fortællinger. Eventyrerne skal både være noget man kan løse med snilde og vold (gerne begge).

True Warhammer.

(Jeg overvejede også et Ars Magica eller magiskole-koncept, hvor de spilpersoner, der ikke er med læser til eksamen, men det blev alligevel lidt for kedeligt.)

Peters Wrecker’ Exile

Peter beskriver en Wrecker’s Exile kampagne som kan blive rigtig god. Der er pirater, en skat og et ret lidt uhyggeligt mysterium. Derudover er kampagnen i mellem 4-6 spilgang, hvis man kunne holde den på max 4 ville jeg være så meget på. Det er en skarp idé som ville holde i kort kampagne.

Olivers Places of Wonder

Myst og Planescape fantasy med Oliver der digter spændende steder og situationer. Et perfekt match. Dresden Files i DK vil jeg selv kører. Derudover glæder jeg mig sygt meget til at Oliver overtager vores Berlinerkampagne.

Elias’ Night Witches

En kort kampegne, hvor man russiske kvindelige piloter i Anden verdenskrig. Sejt.

Thais’ Drager og Dæmoner troldsmandskampagne med kraftig Dunsany-sk glasur

Jeg kan godt lide Drager og Dæmoner og har gerne ville spille en troldsmandskampagne. Det kan godt gå hen og blive lidt kedeligt med Thais’ ”mest egalitære og antiautoritære troldsmandsorden”, men mon ikke der kommer nogen for orden ydere konflikter som er interessante?

Mortens GURPS’ Goblins: Rendestenens uslinge

”1800-tallets London i en verden befolket af goblins” er en fed setting, hvis det ikke bliver for fjollet, så kan det gå hen og blive ret fint.

EDIT:

Thomas’ Økser og runer

En dværgefamilie der er på vej op i klanen. Jeg elsker dværge-delen, familie-delen og comming up in the world-delen.

Dem der ikke har lavet en liste

Kristians Ars Magica

Kristian har ikke lavet en liste, men jeg ved bare at han brænder for at lave en rock n roll Ars Magica kampagne sat i Birmingham eller lignende.

Thomas’ highwayman

Thomas har heller ikke lavet en liste, men mon ikke en Dick Turpin historie spillet i Savage Worlds er at finde iblandt Thomas’ syv forslag. EDIT: Nu har Thomas lavet en liste.

Simons Mouse Guard

Når Simon ikke skriver scenarier hvor man udtrykker børns problematiske forhold til yoghurt igennem Wagners operacyklus, så spilleder han bland andet Mouse Guard. Jeg vil gerne prøve at være spiller i en Mouse Guard kampagne (selvom der sikker er lidt for mange bamser i fortællingen).

1) Dresden Files Copenhagen: Open Haven

Ja, en Dresden Files kampagne sat i min hjemby. Pt. spiller vi i Berlin og det er sjovt, men jeg har aldrig prøvet at spille i den by jeg lever i. Fordelene er, for mig, åbenlyse: man kender de forskellige bydele, man ved hvor lang tid det tager at komme fra A til B, man kan blive inspireret til interessante plot når man bevæger sig rundt i byen (især da jeg boede i Nordvest så jeg spændende steder hvor man let kunne digte interessante okkulteplots over). Derudover har København en interessant historie, som jeg kender bedre end andre storbyer: Fanden er løs i laksegade, 80ernes BZ-bevægelse, besættelsen, Kirkegaard & H.C. Andersens København osv.

Jeg vil utrolig gerne prøve at sætte en kampagne i mit København.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 4

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 5 for de fleste, 2 for en bestemt spiller.

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 3

2) Tales from the Wild Blue Yonder

Jeg har spillede Lady Blackbird, da det ”udkom”. Det var første kapitel i The Wild Blue Yonder-serien og der er kommer to kapitler mere i serien. Hvert scenarie har nye spilpersoner og foregår andre steder i Lady Blackbird-verden. Lady Blackbird-verden er super fed med flyvende øer og steampunket renæssance teknologifølelse. Scenarierne kan spilles uafhængigt af hinanden, men det ville alligevel være interessant at spille dem i træk, da verden binder dem sammen. Hvert scenarie tager en eller to spilgang hver, så man kunne klare det på 2-3 måneder.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 3

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 2 (men mon ikke jeg kunne finde nogle at spille det med?)

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 5

3) 50 Fathoms

Det er en Savage Worlds pirat plot point kampagne. Jeg kan godt lide Savage Worlds, jeg synes pirater er bomben og hvad jeg har forstået om plot point kampagner, så lyder de som en god struktur. Som er en slags sandkasse med særlige steder/punkter man før eller siden kommer forbi og som bevæger kampagnen videre. Men jeg har ikke rigtig kunne finde noget om indholdet i kampagnen, altså de der plot pointer, andet end at en del folk er glade for den. Derudover er 50 Fathoms ikke bare sørøvere, men fantasy sørøvere med mærkelige racer, fx fede søløvemennesker, røde halvorker, delfinmennesker, en slags mind flayers og intelligente sekretærkrabber. Det virker lidt fjollet (ikke mere fjollet end D&D, men D&D er også for fjollet ift. min smag) og udover de intelligente sekretærkrabber er det faktisk ikke særlig opfindsomt (der er fx ingen gorillapiratrace). Jeg har intet imod fantasy, men jeg har det svært ved fortænkt fantasy. Jeg har ikke læst 50 Fathoms, men Sundered Skies, den eneste anden Savage Worlds fantasysetting, jeg har læst var en god idé, der simpelthen blev metaplottet ihjel. I nogen anmeldelser virker det til at 50 Fathoms kan begå den samme fejl. Men jeg er glad for systemet, temaet og synes plot point kampagne lyder spændende.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 2

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 4

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 4

4) Gangsterkampagnen

Jeg elsker gangsterhistorier: Godfather (og de fleste bøger af Mario Puzo), Boyz n the Hood, Blood in, Blood out, Peaky Blinders, Sopranos, Once Upon a Time in America, Goodfellas, The Wire, Hellblazer: Hardtime, Gangs of New York og the Kingpin-figruen i Daredevil osv. Det er virkelig en darling, men jeg kunne godt tænke mig at lave en “Becoming Il Capo dei Capi”-kampagne. Det kunne være den klassiske Mafia, men den jødisk mafia, den irske, den spanske, den engelske i England eller den afroamerikansk kunne også godt virke for mig. Det er en kampagne, hvor det er usikkert om alle spilpersonerne overlever kampagnen og det er svært for dem at få deres foretagende til at lykkes. Det er en darling og derfor kan jeg brænde mig big time, hvis jeg satte denne kampagne i søen.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 5 (men gør det nok ikke)

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 3

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 3

De store ”historiens gang” kampagne:

5) Den store Vampirekampagne

Jeg elsker (jo) stadigvæk Vampire the Masquerade. Er systemet spilbart? Nej, ikke rigtigt. Lider universeret under en metahistorie? Ja, det gør den sgu. Men jeg holder alligevel meget af Vampire – især de store historiske træk vampyrernes udødelighed gør muligt, men også klan/politik/romantik/personlig gys set up’et. Det er røvsmukt. Jeg kan overhovedet ikke overskue at lave en ny historisk Vampirekampagne, men heldigvis er der udgivet tre historiske kampagner, nemlig  Transylvania Chronicles, Giovanni Chronicles og Ventrue Chronicles. Eftersigende skulle Transylvania Chronicles være den mest spilbare, men den er stadigvæk i stykker og der er en række begivenheder, hvor spillerne mere eller mindre er statister imens mere magtfulde npc’er er i fokus. Der er meget metaplot – måske for meget –, man skal selv flette ekstra fortællinger ind i historien og der er noget med at man skal huske at give figurerne flere xp end angivet i kampagnen, så det er ikke en plug and play kampagne. På trods af arbejdspresset, så ville det være sjovt at spille kampagnen.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 5

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 4

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 1

6) En Microscopekampagne,

hvor man spiller et stort riges storhed og fald a la Romerrigets ditto. Det ville være sat i en anden verden, ligesom ens civilization computerspil kan være sat i en anden verden, men meget a la vores egen antik/senantik. Det kunne være fedt at give sig god tid, så man også får tegnet kort mm. Måske kunne man komme op på 4-6 spilgange og få bygget en stor historie.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 4

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 2

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 6

7) Engel/Tidsagent kampagne

Kampen imellem lyset og mørket. Ærkeenglene eller andre magtfulde (og ikke nødvendigvis gode) væsener taget 5 sjæle, som de i løbet af historien lader besætte personer, der befinder sig i vigtige historiske perioder i kampen imellem lys og mørke. Man spiller disse sjæle og den menneskelige rest, der er i kroppen man besætter imens man kæmper imod franske revolution og senere for amerikanerne i 2. verdenskrig. Det hele skal selvfølgelig ikke være krig, men også intrige, efterforskning og koldkrigslignende scenarier op igennem historien. Jeg tror Nephilim handler om dette, men system kender jeg ikke, så jeg ville nok lave et andet i Fate Core. Desværre bliver jeg helt træt når jeg tænker på hvor meget arbejde der ligger i en sådan kampagne.

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 3

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 5

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 2

7½) Empira

En variation over dette kunne være Dresden Files op igennem historien. Troldmænd kan blive omkring 300 år gamle, feer lever vel for evigt og det er der masser af andre overnaturlige væsener der også gør. Derudover kunne man på passende tidspunkter spille hinandens børn, så der er rig mulighed for at man kan spille en Dresden Files kampagne med masser af downtime, så man kan bevæge sig op igennem historiens gang.  En sådan kampagne skal selvfølgelig havde et fokus/tema. Det kunne være at man spillede en orden, hvis formål det var at stoppe en mystisk kaosdrage, der vågnende når store vestlige imperier opstod og som ville lægge jorden. Kampagnen kunne på den måde starte i Romerriget (jeg ved godt der var imperier før dette, men det virker som et godt sted), over til Konstantinopel, Frankerne, Det Østrig-Ungarske kejserdømme, Det Engelske imperium over til Nazityskland for at ende i USSR/USA (man rejser frem og tilbage) og USA til slut. <- hvem har jeg glemt?

Hvor meget brænder jeg efter at spille denne kampagne? 5

Hvor let vil det være at overtale mine venner til at spille den? 5

Hvor forberedelseslight  regner jeg med at kampagnen er? 2

Vejen til Cathay

En jorden rundt på 80 dage/Marco Polo-historie om en nobelmandssøn der grundet et lidt for modigt væddemål ender med at rejse fra Nuln til Cathay og tilbage igen over Silkeruten. Undervejs er der eventyr i dele af Warhammerverden, som jeg aldrig rigtig har fået udforsket: (måske) Tilea, (måske) Border Princes, Araby, (måske) den nordlige del af Kingdoms of Ind, Ogre Kingdoms og selvfølgelig Cathay.

Jeg vil læse op på disse forskellige områder (også fanstuf), men i virkeligheden ville jeg også digte meget af mit eget. Fx er det næsten synd, hvis der ikke er en Khan i Cathay (selvom det måske ikke helt passer ind i Warhammer universet).

Save the books!

Sat under Kaoskrigen, så bliver en gruppe eventyrere (evt. med akademisk baggrund) sendt ud for at rede kulturskatte (malerier og bøger) fra slotte, klostre og bibliotekkere i krigszonen i nord. Lidt Indiana Jones, lidt Call og rigtig meget Warhammer.

Streissen universitet

En universitetskampagne, hvor spilpersonerne skal være indskrevet på universitet for at være med i kampagnen og hvor vidensskills skal havde en eller anden central betydning. Det er noget med at alle spilpersoner kører to karriere på samme tid (student og noget andet). I løbet af kampagnen kan man bruge xp på den ene eller anden karriere og ved slutningen af et semester er der eksamen. Alt efter hvor godt man klarer sig til eksamen jo billigere er enrollment fee for næste skoleår (hugget fra the kingslager-serien). Det er måske lidt kedeligt at spille studieliv, men her kunne den kombineres med min Save the Books-kampagneidé. Derudover er Averland (som Streissen ligger i) ret interessant politisk (de levede adelsfamilier kæmper om magten i provinsen).

Enemy Within

Jeg har aldrig spillet mere end de første 3-4 spilgang af denne købekampagne, men den er klassisk og utrolig rost. Derudover har jeg aldrig spilledt en købekampagne, men tænker at det gør det lettere at være spilleder i de perioder, hvor det kniber med forberedelsestid.

The Moot

Meget aktuelt, så har jeg også en hobbit valgkampagne-kampagne på tegnebrættet. Det kunne også være sjovt, men måske er det mere en scenarieidé?

Enhver Given Festag

Man spiller fire spillere fra Blood Bowl-holdet Carroburg Pistoliers imens de rejser rundt og forsøger at få nok sejre, så de kan komme med i playoff til Capital Bowl i Nuln. Der er skal udover kampene være en masse spilpersonspil mm. Dette kunne også vise sig at gøre sig bedre som scenarie end som kampagne.

Hvilken kampagne ville du helst spille?

Artikel i politiken om: “…et hemmeligt tysk selskab, der overvågede frimurerne og havde en mærkelig øje-fetich.”

The Copiale Cipher, som dokumentet der skulle være skrevet af og beskriver selskabet Okulisterne plus Okulisterne selv ville få en ret central rolle i min 1761-kampagne, hvis jeg ellers havde tid til lave og spille den.

Hvorfor?

Grund 1 er:

Dette historiske kort og site.

Grund 2 er:

Third Ear: The Garden

Grund 3 er:

Ida Charlotte Finnelstrup

.

.

… også lidt den her post.

Tak Golden Days.

I rocks.

Her i weekenden var familien på museum. Nærmere betegnet tog Davids Samling og Glyptoteket i lørdags. Det var en blandet oplevelse. Glyptotekets formidling er mildt sagt tung i røven. Derimod var Davids Samling (og især den islamiske samling) kick ass formidlet.

Imens vi gik rundt i det stilfulde museum og så på gl. bøger, mønter, billeder, våben, tæpper og fik tonsvis interessant fortalt informationer om tidelig islamiske historie og kunsthistorie tænkte at denne oplevelse ville være den perfekte start på en kampagne sat i senantikken/ middelalderens mellemøsten. Veil of Night (“grundbog” til muslimske vampyrer til Vampire: The Dark Ages) er en af de rollespilsbøger jeg ikke gav væk. Historisk islam er for mig et sejt og interessant “mind set” som jeg virkelig gerne ville udforske igennem noget ret pulp’et rollespil.  Derfor lå tanken om en kampagne med et mellemøstligt tema ikke så fjernt.

Jeg har tidligere forsøgt mig med at spille  i historiske settings (Rom omkring 100 år før Kristus og USA just efter uafhængighedskrigen).

Det har ofte været et problem at de mindre historie interesserede spillere ikke har kunne forestille sig settingen. Det er beskriver nok også noget om mine manglende beskrivelsesevner som spilleder. Det har været et problem der har forfuldt mig i vores spil. Meget kan sikkert klares med et one-sheet kampagne oplæg – men her i weekenden gik det op for mig at der meget at hente i et museumsbesøg. Ligesom jeg synes et museumsbesøg ville være en ret sej og social måde at starte en kampagne på. Det er gratis at gå på Davids Samling, om onsdagen har de åben til kl. 21 og det ville passe perfekt, da hveranden onsdag  er min gruppes faste spildag. Med et museumsbesøg til fx kl. 20.30-21 kunne man efterfølgende gå hjem eller på en café og snakke kampagneoplægget igennem.

Men!

Jeg skal jo ikke starte en mellemøstlig kampagne op, da jeg er ved at forberede en Providence 1938er kampagne.

Er der nogle museer vi i den forbindelse bør besøge?

Arbejdermuseet, måske?

Scenen skulle være København 1688-89 og i bedst world of darkness-stil skulle scenariet handle om overgangen fra menneske til supermenneske. Der skulle selvfølgelig være okkulte undertoner, men det skulle ikke fylde det hele.

Slutningen af 1600tallet er interessant. I 1684 er pirat-tiden (the Age of Buccaneers) endelig afsluttet. Isaac Newton har udgivet Philosophiæ Naturalis Principia Mathematica og dermed opdaget tyngeloven som fysisk princip og formuleret de tre newtonske fysiske love. Fysikken er for alvor i gang som videnskab. Den carteske rationalisme er stadigvæk hipt filosofisk (meditationerne over den første filosofi udkom i 1641), men Hobbes’ Leviathan er også udkommet allerede i 1651. Ligesom empirismen venter i kulissen (Locke skyder empirismen i gang i 1690 – blandt andet inspireret af Newton), vi må gå ud fra at han i 1688 sidder og skriver på det og hans politiske hovedværk der udkommer i 1689.

Jeg mener det videnskabelige idehistorie er rigtig vigtig for superheltegenren, til dels fordi den er så glad ved pseudovidenskabelige forklaringer og til dels fordi der gerne må være et minimum af grundforståelse af videnskabens love for at det fantastiske ved heltene bliver endnu mere fantastisk. Samfundsmæssigt er det interessant med den idehistoriske tresiders konflikt mellem de liberale frihedsrettigheder (Locke), den moderne forestilling om totalitarisme som garanti for individets rettigheder (Hobbes) og en ældre forestilling om kongens naturlige suverænitet.

Her er der ikke helt nok historisk baggrund til at jeg kunne kører en kampagne, fx skal vi også vide lidt om hvordan København og dens beboer ser ud anno 1688, men det er en start. Et kort kunne være rart. Også skulle der selvfølgelig også nogle superhelteevner i spil som spilpersonerne langsomt opdater og skal forholde sig til.

Derudover ved jeg ikke helt hvad kampagnen handle om, men den skulle helt sikkert ende med branden på Sophie Amalienborg den 15. april. Det brænder under en operaforestilling i anledning af kongens fødselsdag, og 170 mennesker, en stor del af byens højeste borgerskab, mistede livet. Sejt!