I 1939 starter Anden Verdenskrig. Hvorfor (en del af) verden kastede sig ud i dette er masse af gode økonomiske, politiske og sociale forklaringsmodeller for. De gode af dem er sikkert sande. Kulturhistorisk kan man tolke krigen som et udtryk for det vestlige oplysningsprojekt og kapitalismens iboende fejl.

Første Verdenskrig, Nazismen i Tyskland, Fascismen i Sydeuropa, revolutionen i Rusland, Surrealismen (og før den Dada), eksistentialismen og 30ernes massive økonomiske krise mm. var alle symboler på at der var noget helt galt med det europæiske markedsøkonomiske og demokratiske projekt.

Også var projektet ikke engang ordentligt kommet i gang. I mangel på et bedre navn kan vi kalde projektet for moderniteten. Man kan se de mange brydninger, politiske, kulturelle og økonomiske skandaler i 20erne og (især) i 30erne som kampen mellem den gamle verdensordens modstand og det nye fire moderne menneske. Men måske var det der rent faktisk skete blot at moderniteten viste et hul i verdensordenen. Måske var det ikke så meget en kamp imellem det moderne og det traditionelle, men en kamp imellem det traditionelle og en endnu tidligere meningsløshed.

En konflikt der allerede var der, men som blev afsløret af det moderne blik. Det moderne var ikke noget nyt i sig selv, men en naturlig udvikling af traditionen, hvor vi endnu en gang blev fjenden, det oprindelige, bekendt.

Konflikten er altså mellem det traditionelle og det endnu tidligere.

Hjælp mig med at finde flere.

The Kicker

Nu kender jeg ikke særlig meget til hans forfatterskab, men det ovenstående kunne være Lovecrafts påstand. Der hvor jeg adskiller mig fra ham er ved at fremførere den humanistiske påstand:

At måske gav moderniteten os noget mere end traditionen gav os: nemlig det frie valg. Amerikanerne & co. vandt jo krigen over Nazisterne. Og selvom spilpersonerne i min 1938 kampagne ikke ved alt dette, så er der håb. Måske.

Det er vel min kampagnes tema. Samme tema og samnme take på Lovecraft som vi finder i Mignolas Hellboy.

Man er vel fanboy.

Jeg er ved at bygge en superhelte cthulhu kampagne, der skal foregå i Providence, New England 1938.

Du kan læse mere om kampagnen her.

“Superkræfterne skal understøtte kampagnens maritime tema.

Skrev Oliver og jeg synes det var en god idé.

“Superkræfterne skal ha’ en pris.

Skrev Max og det synes jeg også var en god idé.

Derefter foreslog Oliver at spilpersonerne, når de brugte kræfterne, skulle komme til at ligne havvæsener mere og mere. Så nu går jeg og tænker over de to ting:

1) Seje havvæsener?

Her er dem jeg og Oliver (mest Oliver) er kommet på:

• Sugekopper
• Tentakler
• Evnen til ikke at have et skelet
• Camouflage
• Gift
• Elektrisk sans
• Ekkolokalisering
• Skyde elektriske “lyn”
• Skyde med blæk
• Hurtighed (findes der ikke pisse hurtige fisk?)
• Udvikle bodyarmour a la havskildpadden
• Superstærke finger, der langsom udvikler sig til krabbeklør.
• Kom med flere forslag og gør mig super glad.

Men hvad med de klassiske superhelteevner Fx det at kunne flyve? Fisk ikke kan flyve (ej heller flyvefisk), men jeg vil rigtig gerne ha’ en flyvende superhelt. Hvad med superheleevne? Er der fisk der superheler? Hvad med styrke? Hvor stærke er fisk og andre havdyr? Jeg tænker at en spilperson godt kan få flere evner (fx både havde sugekopper, tentakler og skyde med blæk), men at hver spilperson skal være knyttet til et havvæsen (fx blæksprutte).

Hvad med disse dyr:

• Blæksprutte: sugekopper, tentakler, skyde med blæk,  camouflage og evnen til ikke at have et skelet (det er et ret sejt havdyr)
• Havskildpadde: bodyarmour, stor og superstyrke?
• Haj: Hurtig og pissefarlig (først med knive og senere med tænder?)
• Delfin: Ekkolokalisering (altså se igennem murer, men også kunne se usynlige væsener såsom spøgelser), mystisk viden og superintelligens (vi tillægger delfiner en del)
• Elektrisk ål: skyde med el-“lyn”, elektrisk sans og evnen til ikke at have et skelet (derudover bliver de rigtig gamle, så måske kan de også hele skade bedre?)
• Send flere havdyr tak.

Jeg har sikkert glemt et eller andet megasejt havdyr. Ligesom jeg sikkert har glemt en eller flere oplagte evner til de allerede nævnte dyr. Vi er seks i gruppen, men jeg behøver ingen superkræfter, så vi skal kun bruge 5 dyr.

2) Fra menneske til fiskemonster

Det er jo ikke meningen at spilpersonerne skal blive fiskemonster midt inde i anden spilgang. Jeg er nødt til at bygge et system for udviklingen fra menneske til havmonster. Der skal laves x stadier mellem “man and fish”, så det er lidt i system. Stadierne er forskellige fra dyr til dyr, og altså osse fra spilperson til spilperson, men alle har lige mange stadier før de ender som fiskemonster. Spillerne skal ikke vide hvilket dyr de er ved at udvikle sig til, men skal de vide hvor mange stadier der er i alt?

Skal være en chance for at de bliver fishy når de bruger deres evner? Altså at man slår en terning når de bruger powers?

Eller skal der være et hemmeligt/ delvis hemmeligt antal gange de kan bruge deres kræfter før en forandring sparker ind?

Vi kunne gøre det sådan at alle får x kort ved starten af hverspilgang. På hvert kort skal de skrive et navn på en anden spilpersoner. De må ikke skrive navnet på deres egen spilperson, men de må gerne skrive det samme navn på alle deres kort. Man må ikke snakke sammen om hvad man skriver og der må ikke foregå nogen form for forhandlinger. Inden vi starter får GM’en alle de udfyldte kort. Man kan bruge sine evner, uden at udvikle sig,  det samme antal gange som der er kort med ens spilpersons navn på. Altså udvikler man sig henimod havmonster, hvis man bruger evner uden at nogen af de andre har “stemt” på ens spilperson.

*) Maritime Superkræfter

Water Is Coming (tidslinje):

Kampagnens handling uspillet fra juni 1938 til (og med) september 1938.
Juni 1938 er valgt fordi det er der det første nummer af Action Comic udkommer. I Action Comic nr. 1 er den første Superman-historie.
September 1938 er valgt fordi det er der The New England Hurricane of 1938 rammer og oversvømmer Providence.

Superman er tematisk vigtig. Oversvømmelsen er en afgørende plotbegivenhed.

Oversvømmelsen (slutningen):

Jeg ved ikke hvorfor New England bliver oversvømmet, men det er en alt for lovecraftsk begivheden til ikke at forsøge at forklare det med noget okkult.* Sammen med oversvømmelsen kommer Det Onde til Providence og skal kæmpe den sidste kamp imod Det Gode (eller måske bare Det – ikke helt så onde – Onde). Det her med kampen mellem ikke helt så ond og ond og oversvømmelse er ikke helt på plads.

Spilpersonerne skal kunne afgøre hvem der vinder kampen.

De fleste bipersoner arbejder mere eller mindre for en af siderne.

Superman (starten):

I starten af kampagnen begynder spilpersonerne at udvikle superkræfter. Spilpersonerne starter som en flok småkriminelle og arbejdsløse, som bliver tilbudt at gøre et kup for mafiaen. De skal hugge en arkæologisk genstand. I forbindelse med kuppet bliver de besat af ældgamle ånder/guder/engle? Besættere giver langsomt spilpersonerne superkræfter.

Superkræfternes kulør er mere kultisk end superheltetegneseriernes powers normalt er. De kommer til at minde om vampyrernes disiplines i Vampire eller noget fra Sin City og Hellboy.

Spillerne bestemmer ikke direkte hvad og hvem det er der besætter dem eller hvad deres powers er. Som man ellers gør normalt i rollespil. (Eg. man vælger fx klan og disiplines i Vampire, klasse og feats i D&D osv.). Til gengæld får de lov til at være med til at definere spilverden og bipersonerne igennem bipersonsrollespil og forskellige fortællespil.

Magtspil og horror (mellemstykket):

Fordi spilpersonerne nu er blevet supermennesker bliver de centrum for en række magtkampe imellem et netværk af okkulte personager i Providence. Der er en magtkamp imellem forskellige bipersoner der er gået mere eller mindre i baglås inden at spilpersonerne kommer på banen. Spilpersonerne bliver en magtfaktor bare pga. deres kræfter og kan de ikke undgå at sætte gang i gaden. Jeg laver en tegning over de forskellige relationer imellem bipersonerne i byen og ligesom trådene i et spindelvæv, så påvirker spilpersonerne hele nettet når de interagerer med bipersonerne.

På den måde aktiverer spileprsonerne ellers forholdsvis passive bipersonerne på en mindre statisk måde end ”jeg opsøger Professor Donald”-måden som vi kender fra kedelig investigationrollespil. Planen er at ramme en form, hvor bipersonerne ikke blot står i en bestemt scene og venter på spilpersonerne, men at de heller ikke laver hemmelige og uvæsentlige ting som spillerne aldrig opdater. For mig er relations-sæt op’et et godt værktøj, da jeg kan bruge bipersonerne og ved intuitivt hvad de synes om mine spilpersoner (ud fra hvad bipersonerne synes om de bipersoner som spilpersonerne allerede har været i kontakt med).

Hver biperson har en eller flere plots hæftet til sig. Jeg designer bipersonerne med en motivation der er relevant for spilpersonerne (de kan fx gerne ville ha’ hjælp fra spilpersonerne, modarbejde dem eller holde noget hemmeligt for dem <- hvilket per definition aldrig lykkes). Samtidigt er de plots der skal udspille sig horrorartige enten ved at bipersonen er et horrorvæsen (fx vampyr) eller ved at de vil noget horrorartigt (fx komme i kontakt med sin afdøde elskede).

En stor del af bipersonerne skal ville noget eller bare fortælle spilpersoner noget ift. den store rammefortælling med oversvømmelsen og dermed kampen imellem Det Onde og Det Ikke Helt Så Onde.

Der er masser af ting jeg er usikker på. Fx hvad for en arkæologisk genstand spilpersonerne skal hugge og hvad det er for nogle ånder der besætter dem. Plus hvad Det Onde og Det Ikke Så Onde er. Hvilke superheltekræfter jeg skal vælge (hvilke er goth nok?). Så det vil jeg gerne havde forslag til. Til gengæld har jeg en masse ideer til bipersoner (men er selvfølgelig også pivåben for forslag), så det er nok dem de næste par indlæg kommer til at handle om.

Water Is Coming.

*) Altså jeg ved godt hvorfor New England i virkeligheden bliver oversvømmet, det er et voldsomt, men også meget naturligt naturfænomen. Det jeg ikke kender er den fiktionelle og narrative forklaring og betydning det har for mit rollespil.

Hvis du har tænkt, dig at spille med i min kampagne bør du nok ikke læse videre.

Som jeg skriver her så vil jeg bygge mine bipersoner og monster og spillet imellem dem og spilpersonerne på stereotypiske logikker. Med andre ord vil jeg beskrive min kampangeby Providence ud fra magtkampe mellem stereotypiske væsener fra plup og horror. Disse utyske skal i bedste postmoderne gainmanske forstand udspringe fra Providences kulturelle sammensætning.

Så hvad giver Providence i 1938?

New Englands egen historie

H.P. Lovecraft som sagt er Providence hjemby. Derfor er det helt rimeligt at inddrage hans mythos. Jeg kender den ikke så godt, da jeg ikke har læst noget af ham, men jeg har tænkt at lade tematikker fra hans fiktionsunivers gå igen i min kampagne.
Fx er en, historisk korrekt, voldsom oversvømmelsen af Providence i slut 1938 en meget central og okkult begivenhed i kampagne. At der kommer ondskab fra havet skal være et gennemgående tema (hvilket er ret meget H.P.L).

New England er kendt for hekse! (Salem ligger lige rundt om hjørnet) Så vi skal klart ha’ nogle hekse med. Som udgangspunkt vil jeg forsøge at bruge de tre kællinger (datteren, moderen og oldemoderen), som vi kender fra Shakespeare. Andre hekse som komme hen af vejen. Måske endda en troldkald.

Satan og dæmoner. Begivenhederne i Salem handler også puritansk frygt for djævel. Så lad os få nogen af dem i spil.

…også skal vi ikke glemte at ikke bare en god del af de amerikanske top universiteter ligger i New England. Der er masser af forsker der kan forske i forbudt okkult viden. Det er jo 30erne.

Indvandringen, nissen flytter jo med

De første var englænder. Med dem kom Britisk imperialisme og opgøret med det. Der kom mærkelige former for protestantisme (fx puritanerne fra Salem). Også betyder englænder også Pendragon-mytologien. Hvad har jeg glemt?

Efter englænderne (i starten af 18-) kom irerne, tyskerne, svenskerne, italienerne, portugiserne og canadierne (som vel er en slags franskmænd).

Derefter (i 1920erne) kom der flere portugiser og italiener. Ligesom der kom polakker, litauer og (øst)jøder.

De mest centrale af dem er – for mig – irerne, italienerne og jøder:

Irisk folkemytologi med skiftlinge og den keltiske åndeverden. Der er måske guld for enten af regnbuen, men ham du hugger det fra spiser småbørnsmaver til morgenmad. Under broerne bor der trolde og hvilket holder antallet af hjemløse nede på trods af den økonomiske krise.
I 1932 er kidnapningen af Charles Lindberghs søn (også kendt som the Lindbergh Baby) – hele den sag lugter langt væk af feer. Drengen bliver nappet i New Jersey, hvilket geografisk er tæt nok på New England til det er ok at havde med.
Derudover er der de irske gangster og det bringer os videre til italienerne.

Italien betyder for det første mafia og jeg er vild med mafiahistorier. Vi starter spillet fem år efter forbudstiden er ophørt, så vi snakker anden periode i den amerikanske mafias historie. Der er Don’er der blevet rigtig rige under forbudstiden og har fået bygget nogle store organisationer op. Providence-gangster Raymond Patriarca kommer ud af fængslet i 1938 og er up and coming på det tidspunkt. Patriarca bliver nok en central biperson.
Derudover betyder Italien død. Er der noget med Italien og genfærd og udøde generelt? – eller husker jeg forkert. Der i alle fald noget med italienerne og hekse. Jeg forsøger at holde Norditalien ude på nuværende tidspunkt, fordi byer som Venedig indeholder helt andre sæt af logikker.

Både Irland og Italien er katolske lande og jeg glæder mig til at beskrive den (næsten åbenlyse) profascistiske katolske kirke i slut30er. Hvilket bringer os til jøderne.

Jeg elsker jødedommen. Jeg elsker forestilling om at Gud ikke nødvendigvis er god, men de har en aftale med ham. Jeg elsker golems og kabbalisme. Jeg elsker at det jødiske folk er en (13?) stamme(r) mere end det er en trosretning. Også elsker den Will Eisners beskrivelser af det jødiske samfund og det vil jeg hugge mega meget fra.

Måske skal der være en jødisk gangster eller to med. Kan man få for mange gangster?

De andre

Jeg forestiller mig at efterkommere af tyske indvandrer holder rimelig lav profil i 1938, men man kan ikke kører en Plupkampagne uden nazister. Okkulte nazister vel og mærket. Måske er der også plads til noget Brødre Grimm folklore, måske.

Svensker betyder vikinger. Hvordan de passer ind ved jeg ikke helt. Fordomme er jo svære når det kommer (for) tæt på.

Udover at de opdagende verden og er glade for pølse og fisk ved jeg ikke ingenting om portugiserne. Jo, jeg er ret vild med Blod Bryllup, men hvordan jeg får fedtet den ind i en New Englandsk settting ved jeg sgu ikke. Det er vel en slags (endnu mere) grim Romeo+Juliet fortælling.

Polakker er noget med fagforeninger og måske da noget med varulve. Fagforeningsvarulve i 1938 USA er et rimelig sejt koncept.

Hvad kan litauer og canadier? Måske bliver de ikke så centrale.

Opsummering:

• Lovecraft (og noget med vand).
• Hekse, dæmoner og puritaner.
• Okkult forskning udi den forbudte viden.
• Vi har imperialisme.
• Pendragon.
• Skiftlinge, feer og trolde.
• Gangster (italienske!, irske og jødiske, måske)
• Genfærd.
• (Profascistisk) Katolicisme.
• Golems.
• Kabbalisme.
• Nazier.
• Vikinger (og nordisk mytologi?).
• Blod Bryllup.
• Og Polske fagforeningsvarulve.

Hvad mangler jeg?

(Bare i 1930’erne i stedet for under borgerkrigen).

Jeg kan ikke min Call of Cthulhu. Har ikke spillet det særlig meget og har ikke læst andet end lidt af grundbogen. Det nok Call jeg bør til, for at finde ud af noget om New England. H. P. Lovecraft opvoksede og levede sin sidste tid i Providence, så den må være beskrevet i rollespillet. Jeg ved at der findes tre tider man kan spille i, nemlig 1890, 1920 og 1980er. 1920erne er tidsmæssigt så tæt på 1938 at det kunne være interessant at læse om det, men også så langt fra at det er lidt problematisk at blande de to tider sammen.

Man får nogle billeder af tiden i Indiana Jones (Raiders of the Lost Ark er sat i 1936, The Temple of Doom foregår året før i 1935, The Last Crusade er sat i 1912 og 1938(!)), Carnivàle (er sat i 1934-1935) og Torso (1934 til 1938(!)).
Der er dog svært at gennemskue hvordan hverdagen så ud fra de ovenstående. Jeg har brug for at vide hvem og hvor der er telefoner. Hvor mange der har bil. Jeg ved at det er før forstæderne blev ”opfundet” i 1940erne og byerne derfor var overfyldte, men hvordan var trafikken? Bruger man stadigvæk hestevogne? Findes der allerede diners? Og er amerikanerne begyndt at spise ude i stedet for hjemme? Folk er arbejdsløse, men hvad arbejder folk med (når de arbejder)? Hvordan ser en slut 30er fabrik ud? Og hvordan var New England i slut30erne?

Angående Providence specifik, så har jeg kigget i mine gamle Dark Colony til Vampire, der er en settingbog til New England. Den var mindre informativ end jeg husker, så hvis du har en god settingbog skriv.

Selvom der er lang tid til så har jeg været i syv sind om hvilken kampagne jeg skulle kører. Problemet har ikke været mangel på ideer, men mere at der er så mange forskellige spil jeg gerne vil spille. Jeg vil gerne spille en præskreven kampagne, men har ikke fundet nogen jeg synes var sagen. Men jeg tror jeg har fundet et koncept, der virker for mig og jeg er begyndt at tænke over det og skrive noter til det. Nu er jeg nået så langt at jeg meget gerne vil havde nogle forslag til hvad der kunne være sejt og hvad der ikke er så sejt.

Det er en slags plup’ed Call of Cthulhu sat i New England-byen Providence under depressionen i 1938. Det bliver en blanding af mange ting: Mignolas Hellboy, tegneserien Hellblazer, tegneserien Torso, tvserien Carnivàle, de første to Indiana Jones film, rollespil som Vampire, Call og bøger Puzos Godfather og Gainmans American Gods mm.

Spillet i, nok så vigtigt, Savage Worlds rollespilssystemet. Vores helte skal bevæge sig rundt i østkysten i sen30erne og opklarer Hellblazer mystisk beskrevet igennem en Gainmansk metafysisk, hvor spilpersonerne bruger Indiana Jones’ metoder. Hellboy er på mange måder udgangspunktet. Resten er inspiration til settingen.

Kampagnens struktur tager udgangspunkt i et kort over relationer mellem bipersoner. Bipersonerne er alle udtryk for forskellige logikker/ tankegange. Relationerne mellem disse logikker danner et net, som igen danner grundlag for en mere eller mindre stabil magtfordeling i byen. Et net spilpersonerne ikke er en del af og som de med deres handlin-ger forstyrre. Det er altid sådan jeg byggede mine Vampirekampagne op, dengang det var ok at spille Vampire.

Det handler om realisme, men ikke at det skal virke realistisk for mig. Jeg er ligeglad med hvad mine bipersoner laver når spillerne ikke kigger, men jeg skal kunne simulere at de gøre noget for at fiktionen giver mening for spiller-ne. Ved at tænke i logikker og strukturere dem i et netværk, så ved jeg intuitivt hele tiden hvad alle bipersoner laver.

Lokale logikker

Er en meget anglo-amerikansk by på dette tidspunkt med et stort italiensk-amerikansk og irisk-amerikansk mindretal. Bys største industri, tekstilindustrien, lider under depressionen og lukninger af fabrikker skaber massiv arbejdsløs-hed. Til gengæld er byen ved at opbygge en smykkefremstillingsindustri, hvilket blandet andet beskæftiger østeuropæiske jødiske mindretal, men også immigranter fra Pollen, Litauen og Portugal.

I de nationale baggrund findes der en masse ærke- og stereotyper som hver har deres genkendelige logik. Fra det italiensk-amerikansk får vi en mafialogik. Fra jøderne (i 30erne!) får vi en anden. Fordi jeg ikke kun er racistisk røvhul, så er der ikke nogen bipersoner der kun rummer en logik. Man er altså ikke kun gangster, men fx gangster og interesseret i det okkulte. Som udgangspunkt er de fleste bipersoner sympatiske, men de vil alle sammen noget. Der opstår altså ikke konflikter, bare fordi en eller anden er et dumt svin. Spillets konflikter opstår fordi bipersonerne vil noget og spilpersonerne vil noget andet.

Globale logikker

USA gennemgår en vanvittig økonomisk depression. Den udtrykker sig ved forskellige logikker, som jeg også kan sætte i spil. ”Fattigdom og nød” er en fin logik at spille på. ”Kapitalist” er også. Mellemkrigstiden er en super interes-sant periode politisk, da rummet for hvad der var muligt at tro på ideologisk var pivåben. I dag kan man være mere eller mindre liberalistisk frit markedstænker, man kan ikke engang være rigtig kommunist eller konservativ uden at være til grin. I mellemkrigstiden var det mulige ideologiske ståsteder ligesom anarkisme, fascisme, monarkisme osv. Ikke at de accepterede hinanden, men folk af forskellige politisk udgangspunkter anerkendende hinanden som modstander.  I dag er en anarkist jo ikke farlig, hun er bare latterlig.

”Anarkist” er en god logik. Her er det selvfølgelig vigtigt at jeg respektere og forsøger at forstå logikken. Ellers kan jeg ikke bruge den til noget. Så når jeg spille ”Den forelskede fascist rigmanden”, så er jeg nødt til forstå hvorfor fascismen giver mening indenfor dens logiske system. Rigmanden er ikke bare et dumt svin, hans handlinger er nødt til at være rimelige (derfor er jeg også nødt til giv ham en for mig sympatisk logik ”forelsket”).
Du må meget gerne hjælpe mig med at udpege 1937ernes logikker (og gerne dem der særligt kommer til udtryk i New England). Ellers tænker jeg at der er noget at finde i Carnivàle.

Det okkulte

Det er en okkult kampagne jeg vil spille. Det betyder at jeg vil fortælle spøgelseshistorier a la Hellblazer. Der kom-mer sikkert til at være vampyr og nogle varulve med. Plus Cthulhu-monster, mærkelige Hallboy’ish feer, troldmænd af den ene eller anden slags og væsener der har handlet med hvad som helst.
Hvorfor det okkulte? For det første fordi det er fedt på en drengerøvsmåde og det er det fordi disse mytiske væsener alle er meget klare udtryk for de der logikker jeg snakkede om. Anne Rice har sagt at hun skrev om vampyrer, fordi hun ikke kunne beskrive mennesker så smukt og ekstremt. Jeg forstår det som at alle hendes vampyrfigurer altså er en slags overmennesker eller alt alt for menneskelig som ham den tyske filosof skrev (du ved ham vi altid citere uden at havde læst ham).

Du må meget gerne hjælpe mig med, hvilken mytologiske kilder jeg kan bruge, hvis de mytologiske væsener skal afspejle Providence 1938.