Det er et fantasy-interviewscenarie om nogle riddere, der bøvler med en træls konge (som de selv har fået indsat). Vi spiller os igennem en blodig borgerkrig og det skæbnesvangre år, der følger.

Grundtemaet i scenariet er konflikten mellem pligt og tilbøjelighed. Det udforskes gennem de fire ridderes fortællinger, der hver især er unikke, men som også glider mere eller mindre ubesværet ind og ud af hinanden. Netop dét var noget, vi snakkede om: hvordan det kunne komme endnu mere frem i scenariet.

Det var et ret færdigt scenarie, vi spillede, men der skal fortsat høvles lidt mere, før det er helt perfekt. Når det bliver det, er det uden tvivl et “must play” på Fastaval, ikke kun, men især hvis man godt kan lide de helt store ridderfortællinger.

Settingens år!

NÅ, men hvordan var settingen? spørger du, min imaginære læser. Jo, den var ret kedelig. Sådan lidt A Song of… med stelnummeret filet af. Der var nogle germanske navne*, som vi havde svært ved at huske, men ellers var der ikke så meget setting.

Non-setting er et helt fornuftigt valg til et Fastaval-scenarie. Men fordi jeg er mig og jeg elsker settinger, så tænkte jeg i mit stille sind at scenariet ikke ville blive dårligere af at være et storslået sci fi fortælling med rumriddere a la Metabaronen.

*) Altså det med navnene er jeg ret sikker på at Mads retter, så de bliver kick ass germanske og lette at huske.

Nå, du blev lidt for fuld?

At spillere ikke møder op til de scenarie som de skal spille er et problem. Vi har en reservekø, som hjælper på det, men bare i år fik jeg personligt aflyst 3 ud af 11 hold pga. spillere, der ikke mødte op. Min ven Mikkel fik kun lov til at køre 4 ud af 6 hold af samme grund. Det er træls, men Fastaval er en utrolig hård tilstand – og det er forståeligt, at man måske kommer til sove over eller bliver for dårlig fysisk eller mental til at møde op til et scenarie.

Og nu matematik (afsnittet kan springes over, hvis man ikke synes matematik er sjovt)

I dag sker der en lidt mærkelig matematisk øvelse når der mangler spillere. Ofte kan en spilleder nemlig gå ind og tage en spillers plads og her bliver det lidt skørt. Hvis der møder 8 spillerne og 3 spilledere op til et scenarie, hvor hvert scenarie skal bruge en spilleder og 5 spillere, så skal man enten bruge 1 spiller, 2 spillere eller 7 spillere.

Spilleder A har et hold ligegyldigt hvad (5 spillere). Spilleder B mangler 2 spilere. Spilleder C har nul spillere. Men hvis spilleder C bliver konverteret til en spiller, så mangler spilleder B kun en spiller. Til gengæld får spilleder C ikke lov til at være, ja, spilleder. Hvis der kommer 2 spillere, så slipper spilleder C for at være spiller (hvilket jeg ville foretrække, hvis jeg var spilleder C). Hvis der kommer 7 spillere kan alle tre hold blive fyldt op (2 på B og 5 på C).

Det er smart nok, men træls, fordi erfaring har vist at der oftest bliver nedlagt hold og man som spilleder C ikke rigtig ved om man skal være spiller, spilleder eller få sig en lur. For smalle scenarier som Mikkels kan betyde at en tredje del af holdene bliver nedlagt eller i mit tilfælde 3 ud af 11. Suk.

En velkendt måde at løse det på er designe ens scenarie med variabelt spillerantal.

Den 6. karakter

Back in the day var det ret normalt at en forfatter angav, hvilken spilperson der evt. kunne undværes i et scenarie. Det var der flere grunde til. En af dem var at i 90’erne skulle alle scenarier have 6 spilpersoner og man derfor ofte havde den 6. spilperson, som ikke var så vigtig for plottet og som man kunne give til den der halvlugtende trælse spiller man alligevel vil dræbe i skudduellen i scene 3.

Senere har nogen af os lavet scenarier med et variabelt antal spilpersoner. Mit Slavehandleren fra Ascalon kan spilles med 4-6 spillere. Troels har siden 2019 kun haft et scenarie, der ikke enten var for mellem 3-4 eller 3-5 antal spillere. Og hvis jeg har forstået Troels’ design korrekt når der er tale om 3-4 spillere, så handler det om at spillederen bliver mere aktiv medspiller (løfter simpelthen en af spillernes rollespilsforpligtelser). Når der er tale om 3-5 intervallet, så er det mere klassisk ligesom jeg gjorde i Slavehandleren.

Old school scenarieskrivning og lidt nyere old school scenarieskrivning

I Slavehandleren var der flere fjender i kampene jo flere spillere, der spillede scenariet. I mit scenarie slår og bygger man sin egen spilperson og handlingen handler ikke hovedpersoner. Det er ikke uden kroge. Man laver en motivation, som spillederen skal flette ind i fortællingen (fx ”Jeg er rejst ud for at finde min fader knækkede sværd” – også skal det der sværd optræde i fortællingen), men selve hovedhistorien er helt ligeglad med hvilke spilpersoner der oplever den.

Det er en gammeldags måde at skrive scenarier på, som også er den man møder i købescenarier. Man kan godt læse Fastavaltraditionen indenfor scenarieskrivning som et brud med denne tradition. Jeg tror at dette (ny)brud første gang kom i spil med det legendariske scenarie Laaste Døre fra 1994 og at vi siden den gang primært og med stor succes har lavet karakterdrevne fortællinger, hvor karakterernes og fortællingens design er flettet smukt sammen.

Jeg har stor sympati for Troels’ (3-4)-løsning, ligesom jeg synes den rigtig old school (3-6)-løsning er sjov, men langt de fleste scenarier ville ikke fungere med det og det er en halv sikker måde på at undgå en nominering i roller (Troels har fundet en med Hemmelighedernes fængsel, men det er undtagelsen og kun udtryk for at Troels er awesome).

Bedste fra begge verdener?

Det må være muligt at lave et karakterdrevent scenarie med et variabelt spillerantal uden at spillederen skal overtage en af hovedpersoner. Det kræver at man laver forskellige versioner af sit scenarie alt efter hvilke spilpersoner som er i spil. De skal selvfølgelig alle sammen nok holde sig indenfor samme tematik, men alt efter hvilke spilpersoner der er med i scenariet skal nogle detaljer med i scener og bipersoner. Måske er der ligefrem nogen scener som skal droppes, hvis trollslayeren ikke er blevet valgt. Og hvis spilpersonen Marsmanden Johnny er med, så er det vigtigt at skurken vil udrydde Venus (Martboernes ærkefjender), hvis han ikke er med bliver det ikke, men andre ”formidlende” omstændigheder kommer i fokus.

Måske er det lidt mere omfattende og besværligt end vi er van til. Og jeg tænker at der forsat er scenarier, der ikke ville kunne designes sådan. Full disclaimer: Når man har en hammer ligner alle problemer et søm og som scenarieforfatter har jeg en hammer! Som forfatter og rollespiller er jeg meget fascineret af rollespil indenfor et mulighedsrum, hvor spilleder og spillere har stor indflydelse på hvad man skal flyde spillet og fortællingen ud med. Jeg ved ikke om det ville være nemmere eller sværere at arbejde med variabelt spillerantal karakterdrevne scenarier når man skriver mere stramme scenarier end mig. Jeg overvejer om udviklingen af et karakterdrevent scenarie med variabelt antal spillere skal være min næste udfordring som rollespilsforfatter.

Hvad synes du?

Giver det mening?

Nomiteringsteksten

Sagnet om Vaulunds Hævn af Johannes Busted Vestergaard

Med rå streg, kopimaskine og klippe-klistre, oser scenariet af rendyrket punk. Når spilleder og spillere får illustrationerne i hænderne, inspirerer det til råt spil, hvor jernalderen får præg af de mytiske 80’ere.

Sejt. Jeg havde fået en formidlingsnominering – selvom der var formidlingsfejl i mit scenarie. Det kan noget, men det var også ret tydeligt for mig, at jeg nok ikke vandt Otto. Især i lyset af de andre seje scenarier som var nomineret.

Jeg opdagede, at det meget roste scenarie Brødrene fra Broløs havde vundet Ottoen, imens vi holdte en kørepause på McDonald’s. Resten af turen og hele mandagen var jeg bare glad for at jeg kom hjem med familien i god tid.

Men inden jeg tog afsted sendte jeg en tekst til Tim, som han havde lovet mig at læse op, hvis jeg vandt prisen. Det blev ikke nødvendigt, men så er det jo heldig at jeg har en blog, hvor jeg kan poste teksten. Here goes:

Min tale

Hej, jeg er ikke Johs, men modtager prisen på hans vegnede. (Og skal nok afleverede når vi spiller Wampire).

Johs har skrevet nogen ord: Tak! Jeg regnede overhovedet ikke med at vinde denne (jeg er jo taget hjem for fuckssake). De andre scenarier i kategorien er jo for awesome.

Men jeg er meget stolt og synes at det er sjovt og dejligt at man kan vinde en pris, fordi man er for nærig til at købe dyre layout programmer. Fuck dig Adobe! Du har intet på en gammel punker og en kopimaskine. Tak!

(Dans! ned af scenen).

Ønsker du at vide mere?

Hvis man ønsker at downloade scenariet, så kan det findes her på Alexanderia

Det hedder Sagnet om Vaulunds Hævn og kan først og fremmest spilles på Fastaval.

Jeg tror, at det er ret sjovt at spille. En hurtig lille punkrock sag om selvforskyldt fortabelse.

Noget der var rigtig sjovt ved det her scenarie var at jeg ikke har layoutet det på en computer. Det er ikke den totale maskinstorm, scenariet er nemlig mere eller mindre skrevet i google doc.

Men derefter er teksten blevet klippet ud eller skrevet ind i hånden iblandt terninger, som jeg enten har kopiet og sat ind eller bare tegnet på papiret.

Nok snak, her er et par billeder, som måske forklarer det bedre end ord.

I år var jeg sent ude og ende med en lidt kedelig beskrivelse af scenariet – som kommunikativt er fint og det som de fleste af os gør, men jeg overvejede inden da om at fortælle en rammefortælling om en arkæolog, der bærende på en masse af Vaulunds skatte, bryder igennem isen ud for øen Sævarholm. Men det ville blive noget rod, fordi scenariet jo ikke handler om arkæologer – men er et kammerspil sat i jernalderen.

Jeg overvejede også kort at skrive historie bag sagnet, men kunne ikke formå at gøre det kort nok. Så den får I her i stedet:

Litteraturhistorisk baggrund

Sagnet om Vaulunds hævn bygger ikke på en virkelig historie – men det er en sand historie.

Sagnet foregår i en mytisk jernalder, hvor kong Nidudur har tilfangetaget og lemlæstet mestersmeden Vaulund. Som hævn smeder Vaulund en række magiske genstande, der hver især tilfører mere og mere forfald til Nidudurs hus og slægt. Det er den version af sagnet vi skal fortælle.

I 1981, kulden af den anden oliekrise og den kolde krig, gendigter historikeren Ebbe Kløvedal Reich Sagnet om Vaulunds Hævn. I den version er tjenestedrengen Tuk en slags sejrherrer. Det er en herre/træl fortælling, der munder ud i en form frigørende revolution. Holger Drachmann har også gendigtet sagnet i 1894 og før det har den store nationaldigter Adam Oehlenschläger skrevet sin version i 1805.

Oehlenschläger tog udgangspunkt i den norrønske Vølundkvad fra Ældre Edda, nedskrevet i Island i 1270’erne og en del af Codex Regius. Codex Regius er som er 32 digte fra nordisk jernalder, som blev opdaget i 1643 i Island og 19 år efter sendt til København som en gave til Kong Frederik III fra Biskop Brynjólfur Sveinsson. Uretmæssigt – hvilket man især synes i Island og især efter landet blev en uafhængig republik i 1943. Danskerne beholdt manuskripterne indtil de efter lange og hårdere forhandlinger blev leveret tilbage til Island i 1971.

Sagnet om Vaulunds hævn er bl.a. en historie om grådige konger, der uretmæssigt tilraner sig og beholder andres skatte. Island var tilgivende over for den tidligere kolonimagt – Vaulund er i sagnet mindre tilgivende og lader vores hovedpersoner, hvis ikke bogstaveligt, så socialt, kløjs i sine kunstgenstande.

Scenariet er en sand historie om grådighed og hævn. Det bliver forhåbentlig en fortælling uden helte, men med al for menneskelige primæraktører. Jeg glæder mig sygt meget til at vi skal tage teten op fra Ebbe, Holger og Adam.

Min nyeste idé er, at måske skriver jeg scenariet ind i hånden. Der er 3 grunde til, at jeg synes det kunne være sjovt.

1. Det er sjovt at lave layout, men prisen på layout-programmer er ikke så sjov. Plus at de kræver andre slags computere end jeg har (kan ikke installere programer på min arbejdscomputer eller på min chrombook) og ungerne bliver træt af mig når jeg låner deres for lang tid af gangen.
2. Mine evner indenfor computer layouy er ok. Jeg har måske en lidt skarp start 00’er stil, fordi jeg lærte at layoute i slut 90’erne og kun har gjort det sjældent siden slut 00’erne. Det betyder at jeg godt kan sætte et fint scenarie op, men jeg har ikke så mange udtryk som jeg mester. Og i disse dage er jeg ret fasineret af sådan en gammel 80’er punkrock DIY stil., som primært blev skrevet i hånden eller på skrivemaskine og layoutet i hånden ved hjælp af en limstift og kopimaskine.
3. Også er jeg gammel nok til at havde afleveret danske stile, hvor man først skrev teksten i hånden for efterfølgende skrive dem ind i hånden. Senere skrev vi dem i hånden og skrev dem ind i et tekstprogram på computer. Det var en arv fra skrivemaskinen, hvor man ikke kunne rette tekst, men det er jo blevet 1000 gange lettere på computer, hvor alt altid allerede er en slags digital fluks. Den anden vej: Skrive det på computer og skrive det ind i hånden ville havde været smartere, så det gør jeg i dag. Det er selvfølgelig ikke en grund i sig selv, men måske pga. mine gamle danske stile, så har jeg et nostalgisk forhold til at skrive tekster i hånden. En følselse af autenticitet og chance for at komme lidt væk fra datamaten.

Jeg sagde ikke, at det er var gode grunde, men ville det ikke være meget sjovt med et fastaval-scenarie skrevet i hånden?

I søndags spillede jeg det igen med Bror, som blev funfirmeret lørdag (hvor vi var med). Udover Bror var Brors ven Ole med og Brors far David. Ligesom jeg spillede det med Solbjørks aktivitetsgruppe for et halv års tid siden. Måske har jeg spillet Slavehandleren flere gange, men ift. at slavehandleren er over 13 år gammelt (2010) og Ørkenvandringen er halvandet (2022) så forudsiger jeg at Ørkenvandringen hurtigt kommer til at slå sin forgænger, hvis det ikke allerede har.

De fleste andre af mine scenarier har jeg spiltestet, skrevet, spillet på Fastaval og måske en gang mere (måske genopsat på en anden con) og det var så det. De har overhovedet ikke samme genspilbarhed som de to i Ascalon-serien. Noget de begge har er at de kan spilles med et variabel spiller antal, at de er forholdsvis korte og lette at spille – plus at jeg har vundet priser med dem.

Jeg holder nok lige meget af de to spil, men Ørkenvandringen er både lidt lettere at spille end Slavehandleren og det er, fordi det er en novelle og derfor kortere. I søndags tog det os vel halvanden time at komme igennem. Og det kan helt sikkert noget at man kan sige: ”Det tager max to timer”. Rollespil er ellers ofte en aktivitet, der tager mere tid og energi end man ellers kan mønster som fortravlet voksen. Det om det er hjemmebygget D&D eller et dejligt langt scenarie som Luftpirat.

Derudover har Ørkenvandringen en ret stram mekanik, som både er interessant og som er let at forstå og bruge. Det er et sgu et ok scenarie.

Drømmen er at mit næste scenarie Vaulunds hævn, som af omveje også er endt med at blive en novelle, også bliver dybt og let at spille. Samtidig er det mit mål at scenariets formidling skal være mindst ligeså elegant som indieklassiskeren Lady Blackbird, der formidler en mindre rollespilskampange med præskrevne spilpersoner på 10 flot layoutet side! Jeg har lidt en udfordring med at jeg pt. ikke har et layout-program, men det problem må jeg løse senere.

Vaulunds Hævn

Et kammerspil sat på Svitjod, en mindre kongsgård et sted i den nordiske jernalder, og den dertilhørende fangeø Sævarholm. Frit efter Ebbe Kløvedal Reich og Adam Oehlenschlägers fortolkning af sagnet om Vaulund – en mytologisk og magisk smed, hans fangenskab, tortur, flugt og hævn.

Der var engang en kongsgård

Kong Nidudur har taget mestersmeden Vaulund til fange. Efter et flugtforsøg har kong Nidudur fået klippet smedens haser, så Vaulund humper rundt på sine knæ og ikke længere kan flygte.

Vaulund har dog en hævn- og flugtplan. Som hævn vil Vaulund besnære folkene på kongsgården gennem sin smedekunst, så de forårsager svig, død og kongens fald. Imens smeder han også en fugleham og flyver væk mod slutningen af scenariet.

Dramatis personae

• Mestersmeden Vaulund – NPC
• Kong Nidudur
• Tjenestedrengen Tuk
• Kongedatter Bødvild
• De to kongesønner Otvin og Nidung
• Ærkekogler Thye (gæst)

Otvin og Thye bliver spillet af samme spiller. Nidung skifter rundt og bliver spillet af en anden spiller eller spilleder efter behov.

Spillet mellem skæbne og tilbøjelighed

Hver spilperson er designet til at understøtte Vaulunds hævn i deres personlige fortælling.

De har hver en særlig evne, hvor de med smedens genstande kan gøre noget helt særligt. For eksempel, hver gang Bødvild får guldringen på, kan hun påvirke andre til at gøre sit bud.

Udover disse særlige evner har spilpersonerne også to evner, der mekanisk udtrykker en tilbøjelighed og en skæbne, med uddybende stikord.

Skæbne og tilbøjelighed vejleder, hvilke to retninger det er meningen, at man kan føre spilpersonen i, men udover det skal man også rulle sin “skæbne” eller “tilbøjelighed”, når spilpersonen forsøger at gøre noget farligt eller svært, og hvor de to mulige udfald (om det lykkes eller ej) kan skabe en ny interessant situation.

For eksempel, Otvins tilbøjelighed er ”At påføre andre smerte” med stikord som ”Nedsættende tale”, ”Beskidte tricks”, ”Uretfærdig vrede”, ”Stik” og ”Lemlæstelse”. Otvins skæbne er dog ”At dø en voldelig død” med stikord som ”Overmodig”, ”Ilter” og ”Uigennemtænkte beslutninger”.

Man får en terning for hvert stikord, der indgår i ens beskrivelse. Dette betyder, at Otvins spiller kan rulle med 4 terninger, hvis Otvin påfører Tuk smerte i en (uretfærdig) vredesfuld handling, for eksempel ved at stikke ham med en kniv, som Tuk aldrig så komme (beskidt trick).

I nogle konflikter, som i ovenstående eksempel, kan nogen komme til skade. Hvis Otvins spiller lykkes med sin handling, tager Tuk skade. Mulige skader er specificeret på karakterarket som ”Halthed”, ”Blødende”, ”Vrede” og ”Forstummet”, og i dette eksempel ville Tuks spiller krydse en passende skadebeskrivelse af og spille efter det resten af akten.

Tre akter og næsten ingen prædefinerede scener

Skæbne og tilbøjelighed driver fortællingen, men disse to evner er ikke alene om at styre rollespillet.

Scenariet er opdelt i tre akter fordelt over tre årstider: sommer, efterår og vinter. I begyndelsen af hver akt modtager hver deltager et nyt karakterark til deres spilperson. Al skade nulstilles ved starten af den nye akt. I hver akt får spilpersonerne flere stikord i skæbne og færre stikord i tilbøjelighed.

Der er også angivet på karakterarket, hvordan hver akt skal afsluttes: en scene, der skal udspilles, inden næste akt og årstid kan begynde. For eksempel slutter anden akt (og sommeren går på hæld), når Otvin og Nidung er alene med Vaulund ude på Sævarholm og ikke vender tilbage derfra i live.

Igennem scenariet kæmper spilpersonerne om Vaulunds mesterværker, og fortællingen bevæger sig hele tiden hen imod skabelsen af den næste magiske genstand. Inden spilstart har Vaulund smedet en guldring; i løbet af scenariets tre akter smeder han en sårkniv om sommeren, to drikkebægre i efteråret og en fugleham i løbet af vinteren.

Scenariet afsluttes med, at Vaulund fremstiller sin sidste genstand, en fugleham, og herefter afrundes scenariet, imens mestersmeden flyvende flygter ud af menneskenes land. 

Praktisk

• Type og længde: Et fuldlængde scenarie på 3 timer
• Antal deltagere: 4 spillere og en spilleder
• Genre: Non-fantasy fantasy/mytologisk jernalder
• Stikord: Mekanisk karakterdrama
• Forfatter: Johs
• Personlig information: Johs er far til tre, spiller en betydelig mængde Vampire og arbejder i kommunen i sin fritid. Han har halvregelmæssigt skrevet scenarier til Fastaval siden 2004, ofte action-fantasyscenarier med en terningemekanik, der understøtter fortællingen, ligesom dette

Forslag til pitch

Et sted i jernalderen sidder kong Nidudur på kongsgården Svitjod og har fanget og lemlæstet mestersmeden Vaulund. Svitjod flyder med vidunderlige ting, men for hver magisk ring og sværd, Vaulund skaber, tilføres mere og mere forfald til Nidudurs hus og slægt. Det ender galt.

Nå, hvad synes du? Hot eller not?

Opdrag

Kan du skrive en synopsis til et Fastaval scenarie om død, rotter og den helt store kærlighed. Det er et fuldlængde scenarie på 3-5 timer
Antal deltagere: 5 spillere og en spilleder
Genre: øko punk
Stikord: Mekanisk karakterdrama
Forfatter: Johannes Busted Vestergaard
?

Svar fra maskinen

Titel: “Rådne Hjertebeats”

Synopsis:

I scenariet “Rådne Hjertebeats” træder spillerne ind i en verden præget af øko-punk æstetik og mekanisk karakterdrama. Handlingen udspiller sig i en nærfremtid, hvor samfundet er plaget af økologiske katastrofer og en verden i forfald. Midt i dette dystre landskab udforsker scenariet temaerne død, rotter og den store kærlighed.

Spillerne påtager sig rollerne som en broget gruppe af overlevende, der har søgt tilflugt i en forladt underjordisk metrostation. Metrostationen fungerer som deres hjem og beskyttelse mod den truende ødelæggelse ovenfor. De er fanget i et klaustrofobisk miljø, hvor ressourcer er knappe, og håbet er svækket.

Hovedfokus i scenariet er på karakterernes personlige relationer og indre konflikter. Hver karakter har en unik baggrund, motivation og hemmelighed, der langsomt afdækkes gennem spillet. Konfrontationer opstår, når de forsøger at balancere overlevelse, personlige ønsker og konflikterne indbyrdes.

Midt i dystopien opstår der en uventet forbindelse mellem to af karaktererne. En uventet romance udspringer mellem en idealistisk øko-tekniker og en tidligere corporate executive, der engang symboliserede den samme kapitalistiske struktur, der førte til verdens undergang. Denne kærlighed udfordrer ikke kun karakterernes opfattelser af hinanden, men også deres egen selvforståelse.

Men kærlighedens fremvækst er ikke den eneste trussel. En plage af intelligente rotter begynder at trænge ind i metrostationen og true karakterernes sikkerhed. Samtidig er deres ressourcer ved at slippe op, og spørgsmålet om, hvordan man skal overleve, bliver mere og mere presserende.

Scenariet udforsker temaerne død og forfald på flere niveauer: den fysiske verden, karakterernes personlige historier og det samfundsmæssige sammenbrud. Spillerne bliver nødt til at træffe svære valg for at beskytte deres tilflugtssted og hinanden, samtidig med at de håndterer deres egen indre stridigheder og følelser.

“Rådne Hjertebeats” er et dybtgående mekanisk karakterdrama, der udforsker menneskelige relationer, selvopdagelse og kærlighedens kraft i en verden på randen af sammenbrud. Med sin øko-punk æstetik og konstante balance mellem overlevelse og følelser, giver scenariet en intens spiloplevelse, der udfordrer spillernes evne til at navigere i en kompleks og foranderlig virkelighed.

Er jeg den eneste der får et STRIT OG STUMME følelse?

Jeg er stadigvæk i tvivl om navnet – og modtager gerne forslag. Har overvejet “Klippet haser”, “Vaulunds hævn”, “Fuglehammen”, men pt. er jeg endt på:

Svitjord

Et kammerspil sat på Svitjord, en mindre kongsgård, et sted i dansk jernalder og den dertilhørende fangeø Sævarholm.

Fri efter Ebbe Kløvedal Reich og Adam Oehlenschlägers fortolkning af sagnet om Vaulund. En mytologisk og magisk smed, dennes fangenskab, totur, flugt og hævn. 

Der var engang en kongsgård

Kong Nidudur har taget mestersmeden Vaulund til fange. Efter et flugtforsøg har kong Nidudur fået smedens haser klippet, så Vaulund humper rundt på sine knæ og ikke længere kan flygte. 

Vaulund har dog en hævn- og flugtplan. Som hævn vil Vaulund besnære folkene på Kongsgården igennem sin smedekunst, så de forårsager svig, død og kongens fald. Imens smeder han også en fugleham og flyver væk i slutningen af scenariet.  

Personae dramatis

• Mestersmeden Vaulund – NPC
• Kong Nidudur
• Tjenestedreng Tuk
• Kongedatter Bødvild
• De to kongesønner Otvin og Nidung
• Ærkekogler Thye (gæst)

Otvin og Thye bliver spillet af samme spiller. Nidung skifter rundt og bliver spillet af en spiller, hvis spilperson ikke er med i scenen.

Spillet mellem skæbne og tilbøjelighed

Hver spilperson er designet til at underbygge Vaulunds hævn i sin personlige fortælling. 

De har hver en særlig evne, hvor de med smedens genstande kan noget helt særligt. Fx Hver gang Bødvild får guldringen på ny, kan hun få  andre til at gøre sit bud.

Det er en ret mekanisk opsætning, hvor hver spilperson har to evner –en tilbøjelighed og en skæbne med uddybede stikord.

Fx er Otvin tilbøjelighed ”Påføre andre smerte” med stikord a la ”Nedsættende tale”, ”Beskidte tricks”, ”Uretfærdig vrede”, ”Stik” og ”Lemlæstelse”.  Otvins skæbne er derimod ”Dø en voldelig død” med stikord a la ”Overmodig”, ”Ilter” og ”Lutter dumme beslutninger”.

Skæbne og tilbøjelighed adviser hvilke to retninger det er meningen at man kan styre spilpersonen, men derudover er det også meningen at man slår sin “skæbne” eller “tilbøjelighed” når spilpersonen forsøger at handle. 

Man får en terning for hver stikord man får fedtet ind i sin beskrivelse, sådan at Otvins spiller kan få lov til at slå med 4 terninger, hvis Otvin påføre Tuk smerte i (uretfærdig) vrede ved at stikke ham med en kniv som Tuk aldrig så komme (beskidt trick).

Hvis man fejrer sit slag, får man skade. Ligesom man får skede, hvis andre gør skade på en. 

Mulig skade er defineret på karakterarket a la ”Halt”, ”Blødende”, ”Vred” og ”Forstummet” som man krydser af og spiller efter.

Tre akter og næsten ingen prædefineret scener

Skæbne og tilbøjelighed skal helst kunne drive fortællingen frem uden, at der er en klassisk prædefineret række scener i scenariet, men de to evner står ikke alene for fremdriften i rollespillet.

Scenariet er opdelt i tre akter. I begyndelsen af hver akt får hver spiller et nyt karakterark til deres spilperson. Al skade er nulstillet i den nye akt. Og i hver akt får spilpersonerne flere stikord i Skæbne og færre stikord i Tilbøjelighed. 

Der er også angivet på karakterarket, hvad akten skal ende med: En scene som skal udspilles før næste akt kan starte. Fx ender anden akt når Otvin og Nidung er alene med Vaulund ude på Sævarholm og ikke kommer tilbage derfra levende.

I løbet af fortællingen smeder Vaulund en guldring, en sår-kniv, to drikkebægre og en fugleham. 

Akterne tager navn efter disse genstande, altså: Guldringen, Sår-kniven og Drikkebægrene. De handler om spilpersonernes interne strid om Vaulunds mesterværker og henimod skabelse af næste magiske genstand.

Scenariet slutter med at Vaulund laver en fugleham og scenariet rundes af. .

Praktisk

• Type og længde: Et fuldlængde scenarie på 3 timers 
• Antal: 4 spillere og en spilleder
• Genre: Non-fantasy fantasy /mytologisk jernalder
• Stikord: Mekanisk karakterdrama 
• Forfatter: Johannes Busted Vestergaard
• Personlig information: Johs er far til tre, spiller ordentlig meget Vampire og arbejder i kommunen i sin fritid. Han har semifast skrevet scenarier til Fastaval siden 2004. Ofte action fantasy scenarier med en terningemekanik, der understøtter fortællingen, ligesom dette.

Forslag til pitch

På kongsgården Svitjord, et sted i jernalderen, sidder Kong Nidudur og har fanget og lemlæstet mestersmeden Vaulund. Kongsgården flyder med vidunderligt tingeltangel, men for hver magisk ring og sværd tilfører Vaulund mere og mere spild til Svitjord. Det ender galt.