Det er skørt ikke at være på Fastaval, hvilket jeg ellers har været i alle mine påskeferier i 20 år. Nå ja, faktisk var 2002 ikke min første Fastaval, det var min tredje. Min første var i 1996, min anden var i 1998, så det er ikke fordi jeg ikke tidligere har haft holdt pauser i mine Fastaval’er.

Det har især været lidt svært i dag. Måske fordi jeg nu “bare” er hjemme, men også fordi årets super søndag-koncept lyder awesomt – og lige om lidt går de alle sammen ned til festen, hvor alle fejre at man igen har skabt fantastiske spiloplevelser sammen og at dygtige forfattere/designere som vinder og (ikke mindst) taber gipspingviner. High drama.

20 år efter og nu en pause

Det er også rart ikke at være på Fataval. Jeg har de sidste mange år haft lidt svært ved at finde mig selv på Fastaval. Måske ift. at acceptere, at jeg nu er en af de rigtig old ones på Fastaval.

At det bare ikke er og aldrig bliver det samme som i 00’erne, som var min storhedstid. Det var der jeg dansende, var en kick ass GM, lærte at skrive scenarie, vandt to ottoer og skabte nogen utrolig fine venskaber.

Så kom 10’erne som for mit vedkommende var mere mærket af familieliv, middelmådigt scenariehåndværk fra min side og rent praktisk at bidrage med mindre arrangøropgaver (mest fest og lidt web).

20’erne, er jo kun lidt gået i gang, her fik jeg skrevet et rigtig fint lille scenarie sidste år og det var fedt, men samtidig var Fastaval også på en måde lidt fremmet.

Det er noget pis – for jeg kan hurtigt nævne de første 50 mennesker, som jeg betragter som venner og virkelig gerne vil se og hænge med. Men pga. tid og livets entropi har både jeg, min nærmeste vennekreds og Fastaval ændret sig. Jeg tror ikke at vi nødvendigvis er vokset fra hinanden, men det er fint med en lille Fasta-pause her 21 år efter min tredje Fastaval.

Efterfølgende blev der snakket, drukket og danset. Ov manner, jeg elsker at danse.

Nå, men hvad spillet du, Johs?

The Pill

Et oplysnings-/terapiscenarie med det formål at man bliver en mere lyttede og sympatisk i sine parforholds skænderier. Rasmus og jeg blev bekræftet i at vi er bløde og lidt konfliktsvage mænd, der nok i virkeligheden ikke har brug for stoffer for at løse vores parforholds skænderier. Det var et fint lille scenarie, som kan noget. Noget godt.

Heksefeber & bar-quiz

Hekseafbrændingsscenarie sat i Warhammer universet.

Jeg var tilmeldt som spilleder til Heksefeber to gange, men kom “kun” til at spilledte det en gang. Det betød at jeg (sammen med nogen utrolig vidende folk) kunne vinde bar-quizen og samtidig opdigte en nørde-quiz. Vi er enige om at vi laver en bar-quiz kun med nørdespørgsmål næste år, ikke?

Nå, men jeg kom jo også til at spille Heksefeber og vores spilgang havde en virkelig fed 1. akt, en lidt tam 2. akt og en fin 3. akt. Jeg synes det virkede som om vi havde det lidt svært med at kæmpe os tilbage efter 2. akt, men der var mange sjove og smukke scener især i 1. og 3. akt. Det kunne være interessant at se scenariet udfolde sig anderledes, i en anden spilgang. Scenariet er på min liste over ting jeg bør spille igen (jeg har heldigvis også glemt at aflevere de fine træbrikker tilbage til Kristo, Anders og Simon).

Junior

Jeg kørte mit og Martins Magiskolen Rothfuss-scenarie to gange. Det var fint. Første gang spillede vi det lidt for hurtigt, så jeg digtende en forsættelse med havfruer og ubåde som vi også spillede. Næste år laver jeg et længere scenarier – evt. noget med en række missioner, hvor man kan, men ikke behøver spille dem alle sammen.

Anden spilgang var, blandt andet, med mine to ældste døtre og jeg blev lidt ”forældreblind” overfor hvor genert min ældste datter kan være. Ift. Rollespil er forældreskab sgu svært.

Vores scenarie var skrevet til de mindste og en del af dem har endnu ikke lært at læse. Derfor læste jeg deres spilpersoner højt for dem (de er ikke lange) og tegnede deres skills/evner med ikoner på papiret ved siden af evnernes navne. Næste år vil jeg fokusere mere på ikke skriftlig kommunikation i spilpersonerne – fx ikoner for evner og måske kan spilpersonen formidlet som en tegneserie?

Junior starter tidligt og det betyder at man ikke kan være sent i baren torsdag. Derudover man misser en dagsblok om fredagen, men det er fedt og dejligt at kunne havde sine unger med på Fastaval – uden at de skal være det hele tiden.

Vinterulvene

Jeg spilledte Kristian rock n roll warhammer jagtscenarie Vinterulvene lige efter mine børn havde kørt fra Hobro. Det er et fedt og hårdtslående scenarie. Den slags scenarier som jeg er allerbedst til kører. Det gik perfekt med nogen dejlige energifulde spillere. Perfekt.

Små problemer

Små problemer er et sjovt og velstruktureret D&D 5.ed. humorscenarie.

Samme aften (fredag) som Junior og Vinterulvene var jeg spiller på det. Jeg var lidt træt efter 3 gange spilleder, men blev overraskende glad, da jeg opdagende at jeg ikke kendte nogen af de andre spillere ved spilopstarten. Jeg kom på hold med scenariets forfatter Jesper som spilleder og han var den eneste i lokalet, som jeg havde prøvet at spille med før. Fedt!

Noget af det fedeste ved Fastaval er mødet med noget ”nyt”. Det kan være en ny slags historie, et nyt system eller ny mekanik. Her var det helt nye, søde og hyggelige medspillere. Så selvom det er også er cool at spille med kendte ansigter og mine venner er awesome, så er der noget magisk ved at sætte sig i klasseværelse og havde en fest med helt fremmede rollespillere.

I Will Know My Name

Man spiller klanledere (altså adelige) i 1600-tallets Irland imens den engelske overmagt voldtager landet – herunder spilpersonerne. Det var connens sidste scenarie for mit vedkommende. Jeg kunne høre på spillerne fra andre hold at det er et godt og stærkt scenarie, men vi fik det ikke rigtigt op og ringe. Måske var det spillersammensætningen (herunder mig selv), måske var det de mange handouts, måske var det bare sort uheld, jeg ved det ikke, men vi fik det ikke op at køre.

Ret ærgerligt.

Nå, men hvad spillede du?

Rollespillet

Selvom hele Fastaval-oplevelsen fylder meget, så er det rollespillet jeg deltager for. I år spillede jeg: ”Den uendelige, tomme by”, ”Artemis”, ”Drillehobbitter”, ”På røven i Marienburg” og ”Byen og bæstet”. Det var fem kick ass oplevelser, som jeg gerne ville knytte et par ord til.

Den uendelige, tomme by

Er et fortællerrollespil med en fuldfed mennesketom urban sci-fi setting, hvori der udspiller sig en fin lille fortælling om følelser såsom håb og fortabelse. Mine medspillere var rigtig gode til at fortælle og der var en interessant fortællerregel. I scenariet måtte man ikke italesætte tanker eller følelser, istedet skulle man fortælle alt i et realistisk og objektiv fortællersynpunkt. Det gik rigtig fint, men det var fortællerrollespil, hvilket åbenbart skal gå langsomt, være sagtmodigt og lidt for selvhøjtideligt. Hvilket især i denne fortælling var en skam. Jeg har aldrig oplevet et fortællerrollespil, hvor vi ikke talte virkelig langsomt med få temposkift. Det ville ellers være en interessant udfordring.

Artemis

Er et slags liverollespil, hvor man flyver et rumskib i fællesskab. Det kan klart anbefales.

Drillehobbitter

Var et fantasy scenarie jeg havde med til det glimrende Fastaval junior. I to timer spillede jeg sammen med fem piger i alderen 6-8 år. Jeg kan faktisk ikke huske om vi spillede 1. person rollespil, men de var gode og vi havde det fedt. Undervejs fik vi også farvelagt tegningerne af spilpersonerne, hvilket er første gang jeg har gjort det i et scenarie. Fire ud af fem af dem var næsten bedre til at fange scenariets præmis som din gennemsnitlige fastaval-spiller. Når jeg får fået lidt tid vil jeg forsøge at rentskrive mine scenarienoter og måske vil jeg endda skrive et par af mine erfaringer ind i det. Stay Tuned.

På Røven i Marienburg

Dette scenarie om fem tåbelige taberelvere kan ikke roses nok, men på den anden side kan jeg heller ikke overskue at skrive om alle de gode ting i scenariet. Der er så mange! Jeg er pænt fanboy og vil ikke udelukke at mine fem kick ass awesome spillere på Fastaval også gjorde sit til at det blev en virkelig god oplevelse. Scenariet er meget åbnet og måske i virkeligheden mest af alt en fantastisk rollespilsskabende motor, som spillere og spilleder styrer i fællesskab. Samtidig er det driftsikkert as fuck. Også er der settingen, tonen, tegningerne… som sagt man ikke rose scenariet nok, så jeg stopper her.

Pt. ligger originale spilpersoner, de har tre skrabefelter hver, og terninger på mit lokale posthus, så jeg kan få spilledt scenarie igen. Det glæder jeg mig sygt til.

Byen og bæstet

Jeg havde Mikkel som spilleder på et fantasy forfaldsepos. Mikkel kører altid sine egne scenarie godt. Min medspillere var også virkelig dejlige og havde nogen virkelig gode idéer til hvordan vi fik fortalt den bedste historie. Der var en del frihed til spillere til at forme scenariet, men det var ikke et fortællerscenarie som sådan, hvilket gjorde at stemningen ikke blev dræbt selvhøjtidelig sagtmodighed. Det kunne jeg meget godt lide.
Derudover var forfaldseposset en god historie.

Det var rollespilsmæssigt en virkelig god Fastaval for mig.

Jeg elsker Fastaval, men samtidig var denne Fastaval svær. Ligesom i 2011, hvor jeg også havde en baby, lavede jeg ikke Ottofest og deltog heller ikke i den. Jeg havde ej heller et scenarie med i år og var blot spilleder/spiller. Back to basics og jeg fik spillet nogen rigtig fine scenarier, som dog ikke efterlod de store indtryk på mig (fordi jeg i min stressede tilstand ikke er særlig modtagelig) og et sjovt brætspil (som jeg tabte). TV’et i baren var åndssvagt godt og der var masser af søde mennesker, men jeg tog mig selv i at gå rundt og fortælle om de gamle dage. Jeg ønsker ikke at være en gammelprut, men indtog den persona så ofte, at jeg flere gange overvejede ikke deltage næste år. Jeg gider ikke være gammel.

Derfor har jeg lavet en liste, hvor hvordan næste år skal være:

1. Ud af the Comfort Zone: Jeg skal spille noget der er helt udenfor min comfort zone: Noget med følelser, close to home og helt uden action.
2. Mere Action: Jeg skal spillede noget der er helt præcist indenfor min comfort zone: Noget med action, hvor det er ok at underhold. Her skal jeg lade mig begejstre og jeg skal være vildt godt forberedt. Det skal være godt og spillerne skal blæstes væk.
3. Dans, dammit: Jeg skal danse mere. Måske skal jeg arbejde på at det bliver muligt at danse efter sidste spilgang. Vi forsøgte, men i år var dansegulvet ikke perfekt og musikken ditto.
4. Ingen fortid: Jeg må ikke snakke om min Fastavalfortid – kun nutiden (mit liv) og fremtiden (især vanvittige scenarieideer).

Jeg kunne skrive om 1000er minder fra rpgforum.dk, men vil holde mig til fire minder og en, for mig, særlig vigtig tråd.

1: Jeg opdagede forumet i 2002, hvilket måske var lidt efter dets storhedstid. Det var fantastisk at det alligevel var et vindue til et miljø, der ligesom mig tænkte at man kunne noget andet og mere med rollespil. Det var ikke det miljø jeg ellers kendte fra dem jeg spillede med hjemme i Aalborg i rollespilsklubben TRoA.

2: Vi gav hinanden læservejledninger:

“Når der er en lang tråd behøver man ikke læse det hele. Man kan læse dele af den:  en post, et svar og et modsvar. Peter Brodersen -> Caitlin (Jhez Salin) -> Peter Brodersen eller Anders Skovgaard-Petersen -> Michael Erik Næsby ->  Anders Skovgaard-Petersen.”

Det var en smart måde at læse på, men selvfølgelig læste vi det hele.

3: Jeg startede med at kalde mig “fætterbusted”, men fandt hurtigt ud af at på rpgforum brugte vi vores rigtige navn og vi var nødt til at stå ved det vi skrev. Jeg har dummet mig mere end de fleste og måtte senest bøde for det på Fastaval. Det var godt.

4: Jeg har brugt hele og halve eftermiddage på at opdatere sitet så man kunne læse nye sjove “klogeord”.

Fx: “Og det var så den sidste side på RPGFORUM.dk” (Var RPGforum, som enhver god ungdomsklub, se bare Ungern,  ikke altid allerede lige ved at blive lukket?).

Det var det vildeste tidsspild, men alligevel mere meningsfuldt end Facebook.

Men allervigtigst så lærte jeg en masse mennesker at kende over rpgforum. Det var ikke så farligt at snakke med dem på Fastaval, fordi man havde “mødt” dem på nettet. Og det var en side som jeg så på en gang om dagen de sidste ni år.

1000 Tak.

Og nu:

De 100 heste danske rollespilsscenarier!

(I april 2010 fandt rpgforumsbrugere i fællesskab over 100 scenarier med heste).

1: Salvation af Simon Steen (skamridt!).

2: Svanevang af Mikkel B. (brevheste).

3: Kongemord af Mikkel B. (“Mit kongerige for en hest!”).

4: Dyst af Kristo, Anders og Morten (mange pæne heste, flere af dem bliver ofte forgiftet).

5: Før Høsten af Jonas og Klaus (Fræk hestekvinde med fræk og farlige heste).

6: Hul af Peter F. (valgfri heste er også heste).

7: De Helliges By af Mikkel B. (masser af heste, arabere og andet godtfolk).

8: Hvor Ånderne Danser af Mikkel B. (et flashback med en hest, der er syg. Nice).

9: Den Mørke Ridder af Lars Kaos (“De fem riddere og deres væbnere gør deres heste klar. De ridder på deres krigshingste. Store brede heste, den tids kampvogne. De er alle i rustning og har lansen parat.” Wow).

10: Le Dernier Combat af Munkholt og Lars Kaos (der er sgu endda en hest på forsiden. Det er god hestestil).

11: My little pony (fuck yes!).

12: Ascalon-dynastiet af Pedersen+Petersen (riddere, rytterfolk og assorterede plyndringstogter til hest. Og adelshuset “Hestenshus”).

13: Den røde Pest af Lars Kaos (Chaos Knights = Kaosheste).

14: Paladins Lampe af Apollo (Sølvmanke).

15: Fucking Mental! af Apollo og Kristo (beredent politi).

16: At heste eller ikke at heste… af Jesper Buhl (Hest i titlen, så bliver det ikke meget bedre).

17: Ånden der vandrer af Olle, Vensild og Lillefar (Hero, det 21. Fantomets lynhurtige hvide ganger).

18: Reservoir Elves af Kristian D&D (heste(vogns)jagt).

19: De hensynsløse af Jost Hansen (blandt andet heste der drukner i en flod).

20: Blod, sved og bly af Niels Geckler (også Max hestegaranti).

21: Daltons Vender Tilbage af Peter Bengtsen (der er heste, og en hestejagt, men Jolly Jumper nævnes end ikke!).

22: Asgoth, den 7. engel af Wøldiche (dødenglen rider på en hest i scifi. Nice!).

23: Naar døden danser af MC. Molbech (man rejser til byen hvor døden danser på hest, skrevet til RusCon).

24: Ta’ del i Chancen af Bo Jørgensen og Kristian List (der er både en diligence (“Tag diligencen”) som jo trækkes af heste, selvom det ikke nævnes specifikt, samt en 300 m2 stor hestefold med 9 flotte heste.).

25: Det Halve Kongerige af Tobias (nogen rørte en hest).

26: Nevermore af Henrik Vagner (lægen og sygeplejersken ankommer i en hestevogn i den første scene).

27: Vogterens Arving af Næsby (et segl med to ryttere på en hest).

28: Tidens Ritual af Lars Kaos (Der er et sendebud på en hest i en personbeskrivelse og i selve scenariet er der en halvt spist hest på en trappe. Det er vidst vores første døde hest!).

29: Påskemorgen Røde af Paul H. (gruppen forlader Zahlé til hest kl. 6 om morgen).

30: Nibelungentreue (der er hest!).

31: Efter Drømmen – Sorte Rose I (der er en spilperson der drømmer om at ride væk på sin hest).

32: Skyggernes Spil af Maria og “Malle” (heste i en stald).

33: Childsplay af Næsby (der er en hest og den er et statussymbol).

34: Afgalns af Kasper Risbjerg Eskildsen (hest).

35: Maskefald af Olav (en deling til hest).

36: Ad ærens vej af Jacob Berg og Thomas Jakobsen (hest)

37: Dødens Skygge Jacob Berg og Thomas Jakobsen (hestelugt).

38: Envírôn Daniel Benjamin og Jesper Sandal (6 elite tropper til hest).

39: Bøh-mænd af Ole Frej Christiansen og Svend Jensen (Læse/Skrive Dukke sig for slag Udstyr Hest & vogn Kårde Baggrund).

40: Zarathustras sidste vinter af Jesper Sandal (Zarathustras hest?).

41: 2092 af Flemming R. P. Rasch (mekanisk hest!).

42: Mord paa Gammel Torv Bjarne Sinkjær og Peter Sebastian Winslow (…paa hest kom Valdemar ridende…).

43: Et Navn af Sanne Harder Flamant og Martin Uhlig (billedet af to heste).

44: Stjernekrig af Flemming R. P. Rasch (tegneseriesuperhelteheste?).

45: Frygtens tid af Ole Frej Christiansen og Thomas Bregnegaard Knudsen (hestedrab).

46: Håbets Illusion af Kjeld Johansen (Malm har mistet sin hest, og bærer derfor saddel og …).

47: En voldsom død af Thomas Bregnegaard Knudsen (… i en sort tillukket vogn trukket af to heste kørt af Felix Weltschmertz. Gad vide ham Felix W er ond).

48: Drømmen om en konge i gult af Jakob SM. (en hest galopperer gennem gaden).

49: Fleurette – Le Vampire Slayerette af TSRrollespilsklub (“…og de fleste har også en hest (bil).” En hest (bil) – wtf?).

50: Blændværk af Næsby (skinnende rustning på en stor hvid hest. Flot!).

51: En uventet død (scenariet der fastslår at ” Tempelridderne er til hest og røverne til fods.”).

52: Hedengang af Mike Ditlevsen og Thomas Jakobsen (hest ikke kun som udstyr).

53: En gejstlig død af Thomas Bregnegaard Knudsen (…sammen med mindst 15 bæstmænd og to heste. Kaosheste igen?).

54: Dobbelt A af os (der er åbenbart heste. Wow – det vidste jeg ikke og jeg har medskrevet det).

55: Dragens Dom af Mette (den smukke, hvide hest Dømmer. Dømmer gør kunster).

56: Burgundia af Denno Bornholmer (en trebenede hest i flammer!).

57: Guernica af Klaus M. (en fascistisk patrulje til hest).

58: Tilbage til Sortsand af Claus Kliplev (Du er til hest (selv om det er dig lidt uvant)).

59: Ulfheðnar af Alex (der er en modvillig hest).

60: Tre Brødre af Stefan Lægteskov (der er hest).

61: Katedralens krigere af Lars Kaos (der er en der ser en hvid hest).

62: Grimme ællinger af Peter Bengtsen (et græskar bliver forvandlet til heste. Godt bytte).

63: Sparta af Kristo og Morten (den der træhest).

64: Pigen uden navn af Thomas Jakobsen (der er deadlandsheste).

65: Legenden om… af Pedersen+Petersen (der er S&Shest).

66: Imperiet af os alle sammen (der sgu også hest).

67: En ridders fortælling af Louise Frellsen (dårlig stil at hugge heste).

68: Nangijala af Uffe (der er endda hest i foromtalen. Dejligt).

69: Cannonball Run af Per Frederiksen (karetheste kører warhammerkapløb).

70: Revisor Nr. Et’s Sørgelige Kortslutning af Næsby (en hest i et badekar).

71: Høst af Jonas slid Harild & Denno Gade A. Kofod (hestejagt).

72: Kappestriden af Mads Lunau (Morten Korchscenarie og er det ikke noget med at man skal plove med hest?)

73: Det Sidste Korstog af Ask Agger (der er et dødt æsel).

74: Lømler af banden (der er en figur af en Enhjørning).

75:Tusmørkets Smådjævle I af Henrik Bisgaard, Claus Bloch og Lars “Georg” Evald Jensen (der er spell’en Summon Byakhee. En Byakhee er en slags rumhest. Måske).

76: The Four Horsebabes af Christian Kjærgaard (hest i titlen, sikkert også hest i scenariet).

77: Når Et Barn Elsker af Kasper Nørholm (der er heste overalt i landsbyen Kagerup i Nordsjælland).

78: En Duel til tiden af Ussing (nogle duellanter rider ud til en berømt duel).

79: Shamanens Kurér af Ussing (5000 mongoler til hest! Sådan!).

80: Toon til VC 2004 af Ussing (Buffalo Bill’s Wild West Circus: ride på en vild hest og Annie Oakley laver kunstskydning stående på to heste. Torben formår at bruge sine heste godt!).

81: De Navnløse af Thais Munk (en hest med i Ridderens baggrundshistorie).

82: Palladiet af Klaus Kristiansen (dér kører man en del i hestevogn).83: En Fandens historie af Jorgo, Pondy og Ana L. (hestevogn med chauffør).

84: Udødelighedens Pris af Ulrik Kristiansen (Highlander-Immortals til hest og i tog).

85: AD&D (Lux-Con ’91) af Anders Tønnesen (Kasper red på hest).

86: Don’t Lose Your Head af Daniel Sejer og Glenn Weinold (Kasper synes der er hest).

87: Heksejagt af Søren Petersen (korsriddere).88: Boot Hill (Lux-Con ’91) af Mikkel Rosenberg (Western).

89: Die Faunenberg – et satyrspil af Martin Svendsen (narko, dæmoner og en hestevogn).

90: Aske – Tilbage til Stahlbrügge af Martin Svendsen (dø og hest).91: Skyggespil af Martin Svendsen (hest og krigshammer).

92: Tidsvogterne af Anne Vinter Ratzer (det vilde vesten).

93: Rakkeren fra Hald af Lars Andresen (foromtale: “De fem ryttere sås først som silhouetter gennem regndisen. Deres heste traskede dovent afsted, men de havde selv trukket deres tykke kapper godt op omkring dem.”)

94: Lydias bryllup af Daniel Benjamin Bjørn Clausen, Peter Cornelius Møller og Jesper Stein Sandal (“Horse Riding (11)”)

95: Død mands sølv af Thomas Jakobsen (Deadlands scenarie, foromtale: “Fem heste traver af sted på en støvet skovvej”)

96: Døde børn skriger ikke af Thomas Jakobsen (Deadlands scenarie, foromtale: “De fire ryttere er alle fire klædt i sort”)

97: Pigen uden navn af Thomas Jakobsen (Deadlands scenarie, foromtale: “De fire kommer ri-dende til byen”)

98: Robin Smølf: Fulde titel: “Robin Smølf: Smølfer i smølfen / Den Sorte smølf – en sag for Riddersmølferne” af ukendt forfatter (hvad fanden er smølfehest?).

99: Rock Hill – 1868 af Wøldiche (westernhest).

100:Rock Hill – 1878, Efteråret af Wøldiche

DET VAR 100!!!

Det kunne RPGforum.dk også…

Pga. børneforpligtelser var jeg kun på FV fra fredag formiddag til søndag formiddag.

Vejret og seminaret var fantastisk. De andre deltagere var også helt i top, selv DB’erne var bygget af kærlighed. Jeg fik ikke snakket med de internationale gæster Luke Crane og Jared Sorensen, til dels fordi jeg havde for travlt med at spille, drikke øl og snakke med folk jeg ellers kun møder på valen og til dels fordi jeg nok er lidt for genert til tag springet som fanboy og til dels fordi de solgte mit Freemarked (til en eller anden der ikke havde forudbestilt).

Der var også mange andre som jeg ikke fik snakket nok med. Til gengæld fik jeg spillet rollespil med Jeppe Norsker i tre ud af de fire spil jeg fik spillet. Generelt fik jeg spillet med folk der er kendt for at være Fastaval bedste rollespiller, men alligevel var alle mine oplevelser aldrig helt i top. Jeg spillede Sandheder, som spilleder og det var ok, men det var ligesom vi ikke fik alt kraften ud af det. Sandheder er et novellescenarie hvor en bomberyder ser tilbage på sit liv. Jeg var spiller på familien, at spille en ødelagt normal dansk familie var en vild oplevelse. Vi kom desværre bare til at gøre det halvanden time for langt. Vi tabte for meget intensitet i slutningen af spillet, hvilket var rigtig rigtig synd. Lørdag fik jeg spillet Ingen vej ud, et scenarie om fuck up D&Dhelte med hemmeligheder, der men da vi kom til at udspille vores hemmelige og vores fuck up’hed alt for tidligt. Sidst var jeg spilleder på Sex, Drugs and Rock n Roll, men der skulle jeg havde sat mig endnu mere ind i scenariet. Jeg var for uforberedt plus at scenariet og jeg ikke havde den bedste ”kemi” imellem os.

Fastaval 2011 var en dejlig con, men jeg savnende den helt store rollespilsoplevelse.

Efter fire års pause tager jeg på fastaval igen. Måske er det fordi jeg arbejder som folkeskolelærervikar og alligevel har fri i påsken, måske er det fordi jeg alligevel spiller vildt meget rollespil i et miljø, hvor folk faktisk tager på Fastaval eller måske fordi jeg allerede her leger med tanken om at skrive scenarie. Nok en blanding.

Jeg melder mig til Fastaval og til at kører to scenarier: In Nomine Dai og Kattens vugge. Kattens vugge meldte jeg mig faktisk ikke til, men Jost, der er spillederansvarlig, ringer og overtalte mig til at kører det.

Mads Brynnum ringer også til mig, måske nok bare for at få min adresse. Men langt vigtigere er et opkald fra en anden Mads, nemlig min ven Mads Krog. Han ringer et par dage før valen, fordi dem der skulle lave helcon er hoppet fra. Nu står Fastaval med et rumhelconskoncept og en masse tilmeldte deltagere, men ikke til at kører det. Så hvis jeg vil være med til at lave det, så kommer jeg gratis på Fastaval og jeg få lov til at sove i helconslokalet. Selvfølgelig siger jeg ja.

I vanlig stil ender jeg med ikke at lave særlig meget i helcon. Dog er jeg med til at pynte fællessalen op med de fineste sorte plastiksække. I helconnet er rumfængselspræst, men fralægger mig hurtigt alt ansvar for selve spillet. De andre ender med at arbejde røven ud af bukserne, jeg tilbringer bare con’en i grimt tøj med barberet ise og er dumpinlig under banketten (men mere om det senere). Det skal dog lige siges at jeg ikke er den eneste der er gøglerpinlig i 2002. Fx er Klaus Meier med i og vinder en Miss Univers konkurrence.

Det er også på denne con, hvor Frederik NBH kommer op til mig og siger: ”hey er du ikke Anne KKs ven?”, situation der er med til at åbne rollespilsmiljøet for mig.

I det mindste forsøger jeg ikke på at score nogen i 2002.

.

Rollespil:

(Se programmet her.)

Udover helcon skulle jeg kører to scenarie, men da der ikke er nok spillere på Kattens vugge ender jeg med at være spiller på det. Det er godt for jeg ville ikke havde kunnet spillede det. Til gengæld har jeg en eller anden heltespilleder fra København, hvis navn jeg har glemt. Fra hans måde at spillede scenariet lærer jeg utrolig meget om at spillede.

Inden da har jeg dog desværre spilledt In Nomine Dai. Jeg spilleder allerede dengang scenarier hurtigt, men da der står i scenarieteksten at scenarie bør lange x antal timer, så forsøger jeg at trække handlingen ud. Det bliver ikke en særlig vellykket oplevelse.

Og det er det. Jeg spiller nok ikke flere scenarier, fordi jeg skal lave helcon. Når jeg ser på programmet med scenarier som Bondemænd og biavlere, De fremmede, Elevator, Hvad natten bringer, Høst, Jagten på Skt. Cluberts Horn og Pest eller kolera bliver jeg helt sørgmodig over det.

Til banketten giver vi, os der laver helcon, os selv en pris. Det er så åndssvagt og dumt, men vi synes virkelig vi havde ”redet” Fastaval.

Efter Fastaval begynder jeg at bruge rpgforum og opdater at andre mener noget andet om vores helcon. Jeg har været på alle de efterfølgende Fastavaler.

Jeg går i 1. HF på Aalborg Katedralskole og er en fandens karl. Provinsautonom og spiller Vampire i TRoA. Nogle TRoAfolk skal på Fastaval og jeg skal da med. Har jo ligesom været der før, ikke?

På ’val møder jeg Lars Vilhelmsen, som jeg kender igennem hans ekskæreste Anne KK. Anne går jeg i klasse med, men hun var også værelsekammerat med min ekskæreste Clara, da de gik på efterskole sammen. Så Lars har mødt hinanden før, men vi har aldrig rigtig snakket sammen før. Det gør vi på Fastaval, fordi vi begge er tilmeldt vegetarmad. Det år er der så få vegetarer at vi vegetarerne spiser ved samme bord nede i køkkenet og selv er med til at bestemme ugens menu. Jeg husker det som vildt god mad og selskab. Under en af disse middage fortæller Lars om hans nye kæreste Anne (Vestergaard) og hvordan de e-mailer til hinanden. Det er sjovt, fordi Lars og Anne bliver sammen og er storesøster til min kæreste Maj. For resten har jeg allerede halvandet år inden været sammen med Maj første gang, men den forbindelse bliver først tydelig mange år efter.

1998 er et bedre år socialt end 1996, ikke mindst fordi jeg udover at få gode con-bekendtskaber også er del af en god TRoAklike. Det er en Fastaval fuld af oplevelser. Desværre husker jeg også en noget pinlig episode, hvor jeg forsøger at scorer en smuk kvinde. Det var i de tider, hvor der stadigvæk var lidt for lidt kvinder på Fastaval, så jeg husker det som om vi er nogle stykker der forsøger samtidigt. Pinligt. Jeg spiller også et Mafia Helcon som ikke er opgivet på Alexandria, men går ikke rigtig op i det.

.

Rollespil:

(Se programmet her)

Jeg husker Greenpeace 2056 som helt utrolig dårligt. Vi spiller med forfatteren og han kan ikke rigtig huske scenariet. Samtidigt er det et af de scenarier, hvor man skal gætte, hvad forfatteren vil havde en til at gøre for at komme videre i handlingen og det virker som om scenariestrukturen ikke helt hænger sammen. Da en af de andre spillere er nød til at forlade spillet, fordi han skal til magicturnering, er jeg med til at insistere på at vi virkelig ikke kan spille videre uden ham.

Til hverdag spiller jeg Vampire med Per Møller og Christian Nørgaard (ham fra Aalborg). De har lavet livet varulvelivet Ik’ mer pis! Jeg spiller autonom og keder mig ret meget. Selvom en del andre er glade for scenariet skal der gå mange år før jeg fatter at det er genren live som ikke virker for mig. Tror i dag at det for sin tid var et ok live, men at jeg nok bare ikke er liver.

Jeg har åbenbart valgt scenarier i alfabetisk rækkefølge for det næste scenarie jeg husker at havde spillet kommer lige efter de to andre (Greenpeace 2056, Ik’ mer pis!) i det oprindelige program. Det er Le Dernier Combat og min største oplevelse på valen. Da vores spilleder har været nødt til at forlade con’en finder infoen en ny spilleder, der altså ikke har læst scenariet. Han bruger to gange en halv time til at læse scenariet. En før vi gik i gang og en efter anden akt. Derudover spiller han røven ud af bukserne, så selvom han ikke lige kender alle detaljerne i scenariet er det super fedt.

Jeg spillede åbenbart kun tre scenarier og så alligevel ikke for jeg var også drive by npc i Max’ Var det narkoen eller kvinder… Scenariet der er en slags talk show og spillederen tog mig og andre der bare kom forbi på gangen ind for at være publikum. Vi stillede nogle spørgsmål og spillede på den måde med i et lille stykke tid.

Ellers var jeg med på banketten, hvor jeg diskuterede politik med en eller anden borgerlig rollespiller. Jeg husker det som en god oplevelse, men der skulle alligevel gå en del år før jeg tog på Fastaval igen.

Morten har postet Pauls artikel Vi skaber os! Det er en artikel der beskriver dansk rollespil historie op til 2001, hvor den er skrevet. Miljøet omkring Fastaval spiller en stor rolle i denne historie. Det er også en artikel der i sig selv er historisk og beskriver en form for dommedagsstemning i 2001. En stemning der måske ikke rummede hele miljøet, men som var der.

Selvom Fastaval er et fællesprojekt og fuld af dybt nødvendige referencepunkter for vores miljø, så har det altid slået mig, når jeg har snakket med andre, hvor personlige oplevelser de er. Rollespil er den form for fiktion, der påvirker mig mest på et individuelt plan. Jeg oplever at min oplevelse med et rollespil er mere unikt for mig end min oplevelse med en film eller bog. Det ligger i rollespilsformen, hvor man både er deltager og tilskuer. Der er forskel på et scenarie og et rollespil. Scenariet er oplæget. Rollespillet er det der opstår når vi spiller rollespil. Vi kan kalde det for en social situation og det er her det er særlig unikt. Der er ikke andre, der spiller den samme rolle som mig i samme rollespil, da rollespil sker i en social situation.

Samtidig føler jeg mig ofte ret ensom på Fastaval. Det er ikke noget jeg er ked af eller noget, men Fastaval er meget stort og der er mange mennesker som jeg kender, men alligevel finder jeg mig meget alene på Fastaval. Jeg tror at jeg har brug for denne alenehed, fordi jeg er rigtig rigtig meget på når jeg spiller rollespil og deler meget mig selv.

Men det var faktisk bare indledningen, her er min første Fastavalhistorie (var de ikke på mode engang?):

.

F1996

Kærlighed ved første blik?

– ikke så meget.

Min første Fastaval. Jeg har tidligere været på et par TRoAcon’er og ved derfor selvfølgelig hvad det der con noget handler om. Det er Markus, som jeg går på efterskole med, der har fået tilsendt et program, som vi kopier. Først besøger jeg Markus og så tager vi på Fastaval sammen. Vi er ikke så meget sammen, da han hellere vil hænge med sine cool Odder-venner. Jeg er på røven og har kun de penge med, som Markus givet mig for mine tidlige magickort. En handel hvor han ”snyder” mig og giver mig meget mindre end hvad de er værd. Jeg gik nu ikke så meget op i det, fordi jeg var naiv antikapitalist og havde syntes Magic var et åndssvagt spil – der netop handler om at snyde hinanden når man ”bytter” kort. Markus er for resten erklæret kommunist (ligesom resten af hans familie).

Jeg køber rulletobak for pengene. Overlever på det og maden som jeg har betalt forud for. Nasser også et par øl her og der, blandt andet hos Markus der har dårlig samvittighed over handlen. Mit stærkes minde er smagen af dårlige rullesmøger for at holde sulten for døren (jeg var jo i voksealderen og de tre gange mad var langt fra nok), tilfældige convenskaber og en Fønixbod, hvor man kan betale sig til ros (eller måske er det først to år efter?).

.

Rollespil:
Fordi jeg blot var 17 så spiller jeg sammen med andre yngre rollespiller og det kan mærkes.

(Se programet her)
Jeg røvkeder mig til FBI, som er det første scenarie jeg spiller. Husker det som at vi bruger utrolig meget tid på at kigge på et kort over New York.

Det er dog ikke helt lige så kedeligt som New Dawn, et typisk Vampire live, hvor mening deltager blot er fyld. Indholdsmæssigt er det også noget rod: Sci fi vampire i en underhavsby. Selvfølgelig har forfattere fundet på en ny sej vampyrklan, der er en slags cyborgs. Det er så dumt! Det hjælper heller ikke at jeg spiller en vildt irriterede Malkavian med nissehue. Det er også pænt dumt. Mange år efter møder jeg en af forfatterne og er meget overrasket over at han faktisk er stolt over hans Fastavallive.

Vogterens Arving virker ikke rigtig for vores spilgruppe. Vi kører lynhurtigt død i det. Der kommer dog pænt meget mere fart over det, da en af spillerne opdater at han har set den samme tv-udsendelse som Michael har. En udsendelse som scenariet er skrevet på baggrund af også er det scenarie løst.

Paranoia the Gathering er vildt mærkeligt. Jeg gik som sagt ikke så meget op i det der Magic og synes lidt det ødelægger det ellers gode Paranoiaoplevelse. Er vildt stolt, da jeg stiger en farve.

Til gengæld elsker jeg, som teenanarkist, Når jeg ser en Shell-tank brænde. Det er en fest at spille satanistkommunistspilpersonen og i løbet af slut90erne, hvor jeg bliver mere aktiv politisk, møder jeg de typer vi spillede igen og igen. (Møder faktisk også spilpersonerne, da de bygger på rigtige personer).

Årets største oplevelse er dog Udødelighedens pris, hvor vores spilleder formår at aktivere spilpersonernes moralske standpunkter i en hed diskussion under en ellers ret ligegyldig togtur i scenariet. Scenariet slutning er at man dræber hinanden og slutscenerne får betydning pga. denne diskussion. Der kom noget på spil og det var fedt. Jeg husker det som meget elegant.

Jeg var ikke til Banket, da jeg ikke havde råd.

Min første Fastaval er ikke en stor oplevelse og der går to år før jeg kommer tilbage. Måske havde jeg også lidt følelsen af at være for ”lille”.