Det ville være fedt nok, hvis det ikke er fordi det er 3 personer mere end der kommer til at spille scenariet på Fastaval. På Fastaval har jeg fået 5 hold, der er 5 spillere og 1 spilleder på hver hold (herunder mig selv) – hvis der ikke bliver aflyst et hold eller to.

Måske skulle jeg droppe det der scenariemedie og kaste mig ud som youtube-stjerne

Her er videoen (det er jo det de unge vil ha’)

(Påtaget) bitter sur gammel mand til siden

Jeg er seriøst overrasket over, hvor godt video virker. Og tænker at jeg skal til at jeg overveje, hvordan jeg bruger videomediet til at promote mit næste scenarie så jeg måske får lidt flere hold.

Min niece Sarah går i 1.g. og tegner på livet løs. Fordi hun er vanvittig dygtig, så har jeg fået hende til at tegne spilpersonerne til mit scenarie. Her er et par eksempler.

Hvis du godt kunne tænke dig ligeså flotte tegninger til dit næste scnearie, så vil jeg gerne formidle kontakt til Sarah.

Du kan evt. også tjekke hendes Instragram ud.

Jeg mangler spilledere til mit kommende Fastaval scenarie Remember the Amazons? Det er et scenarie om fem møgseje kvinder, der spiller Blood Bowl, kæmper imod fordomme og deres fortid.

Det er en fortælling om holdånd overfor individualisme med moralen: United we stand, Divided we fall.

Spillederopgaven i scenariet

Som spilleder i dette scenarie er du facilitator. Scenariet er bygget op af fortællerscener, hvor det er meningen at spillerne skal gøre arbejdet ud fra handouts, men du skal som spilleder evt. hjælpe usikre spillere med at komme i gang med deres beskrivelser eller binde fortællingen sammen med mindre kommentarer.

Derudover er der en række ”klassiske” scener, hvor skal du sætter scenen og spiller nogen af bipersonerne (i en del af scenerne spiller spillerne hinandens bipersoner).

Det er fuldlænge scenarie og der er en (virkelig) simpel terningemekanik til blood bowl-kampene.

Det lyder da meget sjovt, ikke?

Foromtale

Det regner voldsomt på Altdorf Oldbowl, verdens største blood bowl station.

Kampen er ikke startet og modtagerne er ikke engang gået på banen endnu. Averheim Amazons står alene foran publikum. Catcher Adele har allerede mudder over alt. Det bliver en svær kamp for hende. Det er svært at gribe bolde i regnvejr, det regner meget og for bare to måneder siden kunne Adele end ikke gribe en bold under de bedste betingelser.

Deres modtagere Reikland Reavers, verdens bedste blood bowl-hold, løber på banen. Adele hører stjernespilleren Griff Oberwald råbe ”Damerne først! Men vi giver jer så det kan mærkes!”.

Han er et fjols. Det regner og det bliver svært at gribe bolden, men Adele smiler, for hun har altid været helt utrolig hurtig.

Remember the Amazons er en Warhammer-fortælling om fem møgseje kvinder på det første kvindelige Blood Bowl-hold i Imperiets historie. Scenariet skifter mellem storladen sportsepik og karakterspil i en mandschauvinist fantasy setting.

I går, med hjælp fra René Toft, Rasmus Høgdall og (især) Thomas Munkholt, fik jeg sendt en synopse til Fastaval 2019.

Synopsen starter med:

Remember the Amazons er en Warhammer-fortælling om fem møgseje kvinder, der på trods af modgang kæmper sig til finalen i den helt store Blood Bowl-turnering. Scenariet skifter mellem storladen sportsepik, nervepirrende action og inderligt karakterspil og udnytter disse skift dramatisk.

Resten er mest bare uddybning. Du må gerne downloade og læse hele synopsen (pdf), hvis du har lyst. Bemærk, at det er en synopse (og ikke en foromtale), så den indeholder et par semi-spoilers.

”Er du fuld?” spørger Anna-Linde, da Ulfrud i ly af natten vælder fra vinduet ind på værelset som deres fader Baron Ludvig Von Gelt lejer til dem hos Frau Braunfall under deres studier på Streissen kvindeuniversitet og husholdsskole.

Anna-Linde sidder i sin seng og læser en tung og gammelt med smukke guld runer.

”Ja, lidt…” smiler Ulfrud undskyldende til sin lillesøster og forsætter: ”… men jeg vandt også i kortspil. Jeg vandt sgu en god håndfuld guldmønter og et helt Blood Bowl hold!”

”Et Blood Bowl hold? Et ægte Blood Bowl hold med spillere og altid?” Anna-Linde læser videre med et mistroisk drag over øjnene.

”Ja ha! Eller der er ikke så mange spillere på lige nu. Det er det der kvindehold, dem der Amazons”

Anna-Linde kigger op fra teksten og stopper sin pibe med Mandrakerod: ”Det der fjollede kvindehold, som Herr Sallee lavede for at reklamere for sit bordel? Det der hold, som aldrig har spillet en rigtig kamp, er bemandet af Herr Sallees mindst tandløse piger iført vildt små uniformer?”

Ulfrud smiler endnu mere og hendes spritblanke øjne spiller i månelyset: ”Jeg har vundet penge nok til nye og mere fornuftige spilleruniformer med spikes og alting. Her er papirerne!” og kaster en bunde gulbrune papirer med kejserlige vokssejl over på Anna-Lindes sengetæppe.

Anna-Linde læser dem hurtigt igennem: ”Der står at Herr Sallee har skaffet spilletilladelse til et kvindeligt Blood Bowl ved navn Amazons. Og her er selve tilladelsen fra forbundet. Vi har sgu fået fingrene i Imperiets første kvindelige Blood Bowl!”

Anna-Linde smiler og tænder sin pibe med sit sengelys:
”Det bliver sjovt. Far kommer til at hade det mere end en snotlinginvasion”

Det startede med et soundtrack og endte med at jeg nu er rettet ind på (endnu) en ny vej i mit Enhver Given Festag-projekt. Nemlig at lave et Remeber the Amazons, som er historien om ”Streissen Amazons” det første kvindelig Blood Bowl hold i den imperial liga. Awesome og mere om dette skift senere – for nu skal det (igen) handle om musik.

For virker musik i rollespil?

Først soundtracket til min yndlingssportsfilm

Hvad sagde Facebook mon?

Jeg spurgte på rollespilsgrupperne på Facebook om hvad de ville sætte på et soundtrack til amerikansk fodbold-scenarie sat i low fantasysetting. Der kom en masse svar, bl.a. med musikforslag, men der var også meget blandende holdninger til om musik under rollespil var en god eller dårlig ting.

Anders Frost spurgte mig om hvad jeg vil med soundtracket. Det er en meget sand, irriterede sand, spørgsmål.

Det åbner op for to svære emner, nemlig:

Hvad er det for en fortælling musikken skal understøtte og hvornår virker soundtracks godt?

Soundtracks i TV

For at starte med den sidste del af mit opstillede spørgsmål, hvornår virker soundtracks godt?

Jeg kan virkelig godt lide hvordan de to (meget forskellige) tv-serier Peaky Blinders og Skam bruger musik. Her er musikken ikke baggrundsmusik, men indgår som en fortællerstemme uden at de nogen af de to serier kommer i nærheden af at være musicals. I Peaky Blinders, der er en engelsk mellemskrigsgangster fortælling, bliver dramatiske situationer underbygget af beskidt moderne rockmusik. Vores velklædte helte går fx ned af en gade midt inde i den engelske underklasse til tonerne fra Nick Cave eller The White Stripes. De skal slås og ser seje ud.

I Skam er al musikken også utrolig velvalgt og underbygger fortællingen, men hvor Peaky Blinders mest er Nick Cave, Jack White (i forskellige konstellationer) og lidt Tom Waits, så er Skam alt godt fra den halvpatetiske teenagers playlisten (som vi alle kender og holder af). Vi danser med tonerne af The Weekend og græder lidt til Lordes sang.

I Rollespil

Musik kan helt sikkert noget i TV, men rollespil er (også her) et anderledes medie. I rollespil brugte jeg det rigtig meget back in the day, men er så småt holdt op med det.

Det er der flere grunde til:

• Musik kan let komme til at fylde for meget og du vil helst ikke ha’ spillerne til at sidde og synge med i stedet for at spille deres rolle
• Det kan være svært at høre hvad spilleder og andre spillere siger, hvis der kører tung rock ind over og det er ikke videre venligt overfor folk med nedsat hørelse
• At DJ’e er en ekstra ting som spillederen skal sidde og fedte med når hun skal spillede scenariet, hvilket betyder at det rent praktiske med vælge sange og sådan kan tage tempo og energi ud af spillet. Musik skal understøtte og ikke være en ekstra benspænd
• Også har jeg haft ikke en afspiller-dims, som jeg ville tage med på Fastaval, efter vi gik væk fra cd’er

Rock musik og action i rollespil

Action i rollespil bliver, modsat film og tv, ofte spillet ret langsomt. Hvis det er en kamp i et klassisk system såsom WFRP og, ah, Vampire så går kampene med en masse terningeslag, regelsnak og hovedregning. Her kan Helmet måske ligefrem virke forstyrrede, men en stenet Lou Reed rammer måske heller ikke lige dead on. Action i rollespilspil har alle mulige problemer – men altså også ift. stemningsmusik.

Jeg tror dog godt jeg kan komme udover det. For musikken virker super godt i Peaky Blinders og Skam, fordi det er anslag. Det kan gøres i rollespil ved at rock-stykker med et hårdt anslag kan spilles højt, for derefter at blive skuret ned til baggrundsmusik når der skal beskrivelser og spillerreplikker på banen.

Det er for resten også en meget sportsartig måde at bruge musik på. Som når Seven Nation Army brager løs efter et håndboldhold har scoret et mål. Jeg skal dog stadigvæk finde noget musik, der passer tematisk til scenariet.

 Thor og Maries liste

Jeg har en stolt tradition for at hugge Thors virkemidler og kunne selvfølgelig også bare hugge soundtracket fra Marie og Thors awesome Stærkere Sammen sportsscenarie. Desværre har jeg tænkt mig at spillede scenariet i deres t-shirt, hugge scener og konflikter og der er grænser for hvor meget selv jeg kan hugge fra Marie.

Kun nummer med kvindelige kunstner, som er Warhammer

Som sagt så handler scenariet om et kvindeligt Blood Bowl-hold og derfor er det oplagt at alle sangene er med kvindelige kunstner og helst en kvindelig forsanger/frontfigur. Jeg har lavet et udkast nedenfor.

Derudover har jeg forsøgt både at finde musik, der giver som anslag i kamp/action-scener og sange, der underbygger en warhammer’isk stemning.

OG HER SKAL DU HOLDE OP MED AT LYTTE DE TO FORRIGE LISTER OG BEGYNDE AT LYTTE TIL DENNE

Hvad mangler jeg og hvad har jeg for meget med af?

Det starter med et soundtrack. Mere om det i morgen.

Det dufter godt nok dejligt…

At læse scenarier på mellem 6 og 232 sider

Jeg er Ottodommer på Fastaval i år og det betyder at jeg skal læse en række scenarie – der er super godt system, som gør at der som minimum er 3 dommere som har læst et given scenarie. De tre dommere bedømmer om scenariet er interessant ift. en af de 6 ottokategorier, hvis de er læser alle dommerne dem.

Det betyder at som dommer kan være fri for at læse en lille håndfuld scenarier. Nogle dommerne læser alt – som i år er 1623 sider. Det gør jeg ikke, men jeg læser meget. Pt. har jeg læst 1371 sider og har jeg lidt travlt inden lørdag, hvor jeg skal have læst alt det jeg skal læse.

Hokus pokus – Johs i fokus

Fordi der er ret stor forskel på scenariernes sideantal og fordi jeg ganske normalt selv-optaget, så kom jeg til at kigge på side antallet i min egen scenarie produktion. Jeg har skrevet 14 scenarier, hvor jeg ikke har side antal på mit første remake af De Navnløse.

Jeg har lavet en række scenarier på omkring de 42 sider. Af mine egne er der: HAV’ET93 (2002) på 43 sider, Sønder og sammen* (2004) på 41 sider, Lørdagsdæmonen (2005) også på 41 sider og mit bedste scenarie Slavehandleren fra Ascalon (2010) på 40 sider.

Mit korteste scenarie er Narzula City Noir (2014) på kun 27 sider. Mine lange scenarier er ret lange: Sort/Hvid (2006) er på 100 sider, Jonas Hjorts Fantasy Gangster (2013) er på 70 sider.

Resten af mine scenarier er antologier har jeg skrevet sammen med andre, så der har jeg ikke haft så meget kontrol over hvor lange de blev, det er 9000 Beton (2005) på 45 sider, Dobbelt A (2006) på 40 sider, Imperiet (2009) på 89 sider og De Navnløse – en remake-antologi (2010) på 73 sider.

*) Ja, jeg skrev Sønder og sammen sammen med Basmand, men vi var kun to forfattere og tog begge ansvar for hele teksten – modsat antologier og de to foldescenarier (9000 Beton og Dobbelt A). 

Omkring 42 sider

Jeg tror bedst jeg selv kan lide de scenarier som er under 46 sider (og det er kun fordi 9000 beton var på 45 sider). Hvis jeg skal skrive scenarier igen, så ville nok ikke blive over 42 sider.

Men det er rent personligt ift. mine egne scenarier. I år har jeg som dommer både læst gode lange scenarier og gode korte scenarier. Mine ting bliver bare ikke bedre at være mere end de ca. 22 siders scenarie og 20 siders spillermateriale, som især HAV’ET93 (2002), Sønder og sammen (2004) og Lørdagsdæmonen (2005) var på.

Slavehandleren fra Ascalon (2010) var sjov, fordi det var 13 siders scenarie, 13 + 1 siders (oversatte) regler, 14 + 1 siders spillermaterialer og handouts.

> Tjek det selv de 5(!) pdf’er ud på Alexandria

Mit næste scenarie (som måske kommer til at være et sportsscenarie) skal ikke være længere end de magiske 42 sider.