På nær ham der skrev: “Hvem er din målgruppe?” under hvad vil du sige til forfatteren?

Målgruppe? Ligner jeg en reklamemand? Du er min målgruppe og hvis du ikke er må du rollespille det.

Vi får et rollespil på Fastaval også gør vi det til vores eget. Vi gør det sammen. Hvis det kun var forfatteren eller det kun var spillederen eller det kun var spillederne der gjorde et rollespil, så ville jeg ikke være ligeså vild med mediet som jeg er. Vi er bedre sammen end en forfatter, end en spilleder og end en gruppe spillere.

Og der er ingen af os som er en målgruppe.

Det jeg blev allermest glad for var Olivers fine tegning på hans feedback.

Byvagten Morgan Coby

Tiggermunken Sixen

Anklager Jesper Wonner- Shipztonner

Du kan downloade det her:

Scenariet

til spillerne

Udover den nedenstående liste regner jeg med at køre mit eget scenarie (Narzula City Noir) en eller to gange alt efter hvor mange andre spilledere der er på scenariet. Jeg har sikkert glemt et eller to andre scenarier som jeg bør spille, find dem og vind min taknemlighed.

Listen er i tilfældig rækkefølge:

Vi var hvepse 

Jeg er kæmpefan af historier om underdogs og pænt glad for krigsfilm. Kvindelige piloter  og bombefly er  et åndssvagt sejt tema. Ann skriver noget om nogen personlige flashbacks i foromtalen. Det kan godt gå hen og blive pænt kedeligt, men de kan vel byttes ud med maskingevær og ork-scener.

King Wen’s Town

Det er Kina. Det er action. Købt.

Historier fra Bona: Robotten

Det er så fint et univers, så scenariet skal med på min shortlist. Derudover skriver René virkelig gode scenarier.

Der er godt nok børn med i Bona (og gider man virkelig spille børn?), men igen kan det vel klares med orker og maskingevær.

Nazi Zombies of WWI

Faktisk er jeg ikke særlig vild med zombies, men det her lyder sgu så dumt at det bliver sjovt. Det skal spilles, hvis jeg har tid.

30 Sølvpenge

Der er så meget der tænder mig ved den her idé: Synd, roadmovie, korsridder og især kombinationen af disse tre elementer. Nå ja, også synes jeg at de der 30 sølvpenge er lidt interessante som religiøs trope.

Mattanza 

Anders’ scenarie om  siciliansk mandighed. Interessant mekanik og tema. Jeg tror det bliver åndssvagt godt og det er klart min første prioritet.

En Fandens Historie: I Krig Gør Djævelen Plads I Helvede

Når Pondy og Jorgo ikke har travlt med at være vinder af FriskFyrÅrhus henholdsvis 2001 og 2002, så skriver de vildt fede scenarier. Jeg  forventer mig meget af En Fandens Historie II (fik dog aldrig spillet 1’eren).

I Damptripodernes Skygge

Steampunk James Bond Action. Yay!

To scenarier der også bør nævnes:

Fredløs og Manden med barnevognen er to klassiske scenarier som helt sikkert vil give en rigtig god spiloplevelse. Fredløs har jeg spiltestet, men det er ikke derfor jeg ikke skal spille det. Grunden til jeg ikke skal spille nogen af de to scenarier er at jeg er ret utålmodig når jeg spiller rollespil og (jeg tror) det er scenarier der er bedst i langsomspil.

Nr. 1

Nr. 2

Nr. 3

Nr. 4

Nr. 5

Nr. 6

Nr. 7

Hvilke er bedst og hvorfor? Det du bedst kan lide blive bedre (uden at det skal tag mig en krig at lave det om).

Klik for at se et større billede

Jeg har tidligere skrevet en beskrivelse af byen.

De Fem Harzadiner & Den Beskidte Havn

Narzula City er mange ting. Det er Imperiets hovedstad med det overflødige palads og blodige garnisoners ophav. Det er verdens navle, byen i midten som ligger der hvor øst fronter vest i en bragende basar. Det er et menneskeskabt bjerg af gyder og stræder, lag på lag af guld, sved og affald. Narzula City er hjemsted for den Imperiets hellige frikastiske kult og seks ud af syv profeter. Narzula City består af bydelene: Det småkedelige rigmandskvarteret Gold Hill, Al Hakim Bazaren der fuld af solbrændte købmænd, blodfattige pengeudlåner og lyssky lommetyve og De Fem Harzadiner.

De Fem Harzadiner er fem gader og de tilstødende gyder, der løber mellem Narzula Citys fem store handelspladser: Kødmarkedet, Slavetorvet, Kornpladsen, Offerhalerne og Den Beskidte Havn. Gaderne er kvarterets nervebaner og harzadinernes primære indkomst kilde. Om dagen betaler handelsmænd gadebanderne beskyttelsespenge for at kunne flytter deres varer mellem de forskellige markeder i fred. Om natten tager modige rigmandssønner og bodyguards på udflugt til de mange barer og bordeller der ligger i de fem hovedgader.

Ja, jeg er stadigvæk ret vild med Leibers fantasyby Lankhmar.

Ordentlige folk holder sig dog fra gyderne. Der bor frigivne slaver, løsarbejder, invalide soldater, tilflyttere fra rigets fattigere provinser, de udstødte, luder og lommetyve i utætte etagehuse af brunt mudderet ler. Gyderne snor sig i et ugennemskueligt net, som fremmede går vild i.

Der lugter af storbyaffald i de fem harzadiner. Især om sommeren hvor varmen bliver tryggende og tæt. Om vinteren kæver kulden lugten, men alle ved at den bare ligger der og vender under den gule sne. Det er ikke et sted for børn, men det er der hvor Low Darok, Den Niperkanaza, Dric, Frigrad Sortblod og Hector er vokset op.

Den Beskidte Havn styres af den gale Keit Senior. Keit familien sidder på magten over natmændene og har i generationer styret transporten af menneske lort og pis ud af byen, som familien sælger som gødning til de omlæggende landsbyers marker. De handler i afskaffelse af afføring og ved særlige lejligheder livløse kroppe af prominente afdøde.

Der skinker og står store tømmer med lort på kajerne. Derudover er der ret tomt i havnen og udover på nogen halvtomme lortetransportbåde er de eneste mennesker at finde inde på Den Hvide Måne (også kaldt Røvpitten). Den Hvide Måne er ellers et fint værthus i hvide og røde farver, men den er altid fyldt af mennesker, ildelugtende mennesker. Knækkede natmænd med tyndt hår og dårlige tænder.

Jeg forstiller det blot er en af flere bydele, som skal beskrives. Udover De Fem Harzadiner har jeg fundet på bydelene Gold Hill (for cowboy?) og Al Hakim Bazaren, hvilke bydele mangler jeg? Et tempelområde? Hvad er ellers noir?

Her i weekenden er der sket to vigtige ting for mit scenarie:

1. Jeg drømte at Kristian ringede til mig. Han sagde at jeg var gået over deadline. Siden har jeg haft ondt i maven.
2. Jeg har stillet mit vækkeur til at ringe kl. 6 i weekenden! Så får jeg et timer at skrive inden ungerne står op.

Derudover er der ikke sket så meget og jeg er pænt stresset over det. Deadline er d. 20. feb. og jeg vil nå det, men det bliver med nød og næppe. Scenariet bliver ikke gennemskrevet særlig mange gange og det bliver kort. <- hvilket er fucking fedt.

Disse spilpersoner er fra en gammel warhammerkampagne, som mit scenariet bygger (en anelse) på.

Hvis du ønsker at hjælpe mig, så skriv gerne et forslag til en spilperson nedenfor. De skal være korte og passe til en grim fantasysetting (uden klassiske fantasyracer). Evt. a la denne:

Byvagten Morgan Coby

Åbenhjertige og voldelige Coby er lovens repræsentant i bedelen de fem finger. Han er politi, dommer og, til tider, bøddel.  Men er han selv hævet over loven.

Alex, Peter, Kamilla, Asbjørn og jeg mødes og testede scenariekonceptet til Fastaval 2014 i går. Det gik som sagt godt. Vi blev på ingen måde spillet hele scenariet igennem, men vi fik lavet et en fin lille historie som vi brugte tre timer på at spille.

Og vi fik prøvet tre af scenariets grundelementer af. Vigtigt. De tre grundelementer, vi afprøvende er disse “hjælp”midler:30 sølvpenge som narrativ og spilmekanisk handout

1. 30 sølvmønter som narrativ og spilmekanisk handout
2. Mine oplæg til spilpersoner
3. Berettermodellen som spilbræt

30 sølvmønter som narrativ og spilmekanisk handout

Historien starter med et mord. To unavngivne tyv-morder står henover liget og finder 30 sølvmønter. Det her sølvmønternes historie. Morderne bruger sølvmønterne til bestikke Morgan Coby, en byvagt, og senere bruger Morgan Coby selv nogen af sølvmønterne til at bestikke en jurist. Imellem de to bestikkelsesscener sker der en helt masse og mange mønter skifter hænder.

Vi fandt ud af at:

• Sølvmønterne følger spilleren, ikke spilpersonerne. Så når man spiller en biperson og får nogen sølvmønter, så kan man godt bruge dem når man spiller en ny biperson.
• Vi spiller systemløst, hvis spilpersonen bør kunne gøre noget (i kraft af det spilpersonen er), så kan spilpersonen det. Men! hvis der ikke er en grund til at spilpersonen bør kunne noget, så kan spilpersonen det selvfølgelig ikke. Øv, for den. Heldigvis har spilpersonen nogen kontakter, som kan betaltes for at hjælpe den. På den måde skrifter sølvmønterne hænder.
• Med sølvmønter kommer problemer: Den der har flest sølvmønter skal udfordres mest. 

Spilpersonerne

Imens vi følger sølvmønterne rundt i Narzula Citys underverden spiller spillere forskellige bipersoner, indtil en spiller finder en biperson som denne holder af og ophæver bipersonen til hovedperson. Jeg fik åndssvagt meget input til hvordan bipersonerne skulle skrives og hvordan der kunne komme fede konflikter i spil med dem. Skulle konflikterne skrives åbent på spilpersonerne? Skulle de skrives i scenarieteksten? Eller noget helt tre?

Derudover var der hvor meget tekst og hvordan skulle teksten være? Jeg havde skrevet meget meget tynde spilpersoner.

Vi kom frem til noget i stil med:

Byvagten Morgan Coby:

[en tegning]

Åbenhjertige og voldelige Coby er lovens repræsentant i bedelen de fem finger. Han er politi, dommer og, til tider, bøddel.  Men er han selv hævet over loven.

Der skal stadigvæk arbejdes på formen, men noget i den stil. Derudover skal jeg passe på ikke at gøre spilpersonerne for komiske.

Noget der virkende rigtig godt for os var at spilpersonerne var så enkle at jeg kunne lave flere undervejs i spillet. Det skal nok være et par blanke spilpersoner som spillerne kan jamme frem i det færdige scenarie.

Berettermodellen som spilbræt

Det er meningen at når en spiller spiller en biperson som spilleren kan lide, så kan spilleren tag biperson og ophæve den til sin hovedperson. Hovedpersonerne bliver sat i et spilbræt over berettermodellen og får deres egen historie at udspille. Vi diskuterede om det var en darling. Det er det måske, men jeg kan ikke dræbe den. Vi diskuterede om der var tid til at spille fire spilpersoners egne historier. Her fandt vi ud af at det er en god idé at sætte et tidspres på spillerne – i fiktionen. Alex foreslog idéen om at hele scenariet udspiller sig på en nat (og derfor ved spillerne at de skal skynde sig igennem deres historie når vi er henimod morgen). Ydermere er det en fin reference til Mikkels fantastiske A Day in the Life.

Det var en spiltest af konceptet og konceptet holder.