Min niece Sarah går i 1.g. og tegner på livet løs. Fordi hun er vanvittig dygtig, så har jeg fået hende til at tegne spilpersonerne til mit scenarie. Her er et par eksempler.

Hvis du godt kunne tænke dig ligeså flotte tegninger til dit næste scnearie, så vil jeg gerne formidle kontakt til Sarah.

Du kan evt. også tjekke hendes Instragram ud.

Jeg mangler spilledere til mit kommende Fastaval scenarie Remember the Amazons? Det er et scenarie om fem møgseje kvinder, der spiller Blood Bowl, kæmper imod fordomme og deres fortid.

Det er en fortælling om holdånd overfor individualisme med moralen: United we stand, Divided we fall.

Spillederopgaven i scenariet

Som spilleder i dette scenarie er du facilitator. Scenariet er bygget op af fortællerscener, hvor det er meningen at spillerne skal gøre arbejdet ud fra handouts, men du skal som spilleder evt. hjælpe usikre spillere med at komme i gang med deres beskrivelser eller binde fortællingen sammen med mindre kommentarer.

Derudover er der en række ”klassiske” scener, hvor skal du sætter scenen og spiller nogen af bipersonerne (i en del af scenerne spiller spillerne hinandens bipersoner).

Det er fuldlænge scenarie og der er en (virkelig) simpel terningemekanik til blood bowl-kampene.

Det lyder da meget sjovt, ikke?

Foromtale

Det regner voldsomt på Altdorf Oldbowl, verdens største blood bowl station.

Kampen er ikke startet og modtagerne er ikke engang gået på banen endnu. Averheim Amazons står alene foran publikum. Catcher Adele har allerede mudder over alt. Det bliver en svær kamp for hende. Det er svært at gribe bolde i regnvejr, det regner meget og for bare to måneder siden kunne Adele end ikke gribe en bold under de bedste betingelser.

Deres modtagere Reikland Reavers, verdens bedste blood bowl-hold, løber på banen. Adele hører stjernespilleren Griff Oberwald råbe ”Damerne først! Men vi giver jer så det kan mærkes!”.

Han er et fjols. Det regner og det bliver svært at gribe bolden, men Adele smiler, for hun har altid været helt utrolig hurtig.

Remember the Amazons er en Warhammer-fortælling om fem møgseje kvinder på det første kvindelige Blood Bowl-hold i Imperiets historie. Scenariet skifter mellem storladen sportsepik og karakterspil i en mandschauvinist fantasy setting.

Pt. arbejder jeg med en ultra sen spiltest af mit Fastaval scenarie Remember the Amazons?

Lige nu arbejder jeg på søndag d. 3.
I København (nok Nørrebro).

Jeg giver snacks, øl, cola, kokos og taknemlighed. Hvis det kunne virke for dig og du synes den nedenstående foromtale lyder interessant, så mangler jeg omkring 2 spillerne til en spiltest.

Foromtale

Det regner voldsomt på Altdorf Oldbowl, verdens største blood bowl station.

Kampen er ikke startet og modtagerne er ikke engang gået på banen endnu. Averheim Amazons står alene foran publikum. Catcher Adele har allerede mudder over alt. Det bliver en svær kamp for hende. Det er svært at gribe bolde i regnvejr, det regner meget og for bare to måneder siden kunne Adele end ikke gribe en bold under de bedste betingelser.

Deres modtagere Reikland Reavers, verdens bedste blood bowl-hold, løber på banen. Adele hører stjernespilleren Griff Oberwald råbe ”Damerne først! Men vi giver jer så det kan mærkes!”.

Han er et fjols. Det regner og det bliver svært at gribe bolden, men Adele smiler, for hun har altid været helt utrolig hurtig.

Remember the Amazons er en Warhammer-fortælling om fem møgseje kvinder på det første kvindelige Blood Bowl-hold i Imperiets historie. Scenariet skifter mellem storladen sportsepik og karakterspil i en mandschauvinist fantasy setting.

Ak og ve! Efter at have læst og dømt sidste års scenarier til Fastaval brænder min fingere og sjæl efter at selv at skrive scenarie til næste års con.

Det at man læser et helt års scenarier (og snakker om dem med kompetente folk) giver vildt ift. ens egen formåen som scenarieforfatter.

Jeg vandt min første Otto i 2009, året efter jeg var dommer.

Men jeg må også bare indse at med mit nuværende arbejds- og familieliv, så er det op af bakke at finde nok skrivetimer.

Fuck dig, Moby Dick

Samtidig, tror jeg at det  ville være godt for mig, mit arbejds- og familieliv, hvis jeg kunne komme af med Enhver given Festag/Remember the Amazons?

Det er et scenarie som jeg har levet med næsten så længe jeg kan huske og helt sikkert hele mit voksenliv. Jeg har skrevet et hav af noter til det igennem tiden. Lavet spiltest og tænkt alt alt for meget over det. Jeg tror ikke længere, jeg kan skelne gode ideer fra dårlige. Jeg kan ikke huske hvad, der er dette års ideer og hvad, der er ideer, som jeg allerede har forkastet for 5 eller 10 år siden, og hvordan de passer sammen med den nyeste scenariestruktur.

Måske skal jeg bare samle og skrive mine noter ud og leve med resultatet, så jeg kan komme videre med mit liv. Måske er det tid til at hvalen skal død.

Det er også en god idé at få andre til at spilteste ens scenarie. Tim og jeg var heldige med at få lov til at spillede en testudgave af Kristians Vinterulve til en spiltestdag i København for et par år siden. Jeg spilledte også scenariet på Fastaval og det var sjovt at se hvordan scenariet, der var ret godt da vi testede det, virkelig blev de der 15-20% bedre til selve connen.

Proof of concept

Jeg kommer aldrig til at spilteste mit scenarie fire gange ligesom Anders og Simon, men jeg har lært at jeg har brug for to test. Nemlig en tidlig proof of concept-test. Det er der hvor jeg mest bare har en idé om hvad jeg gerne vil spille, har noget der ligner udkast til spilpersoner og ligesom ellers bare trækker på mine erfaringer for at få det hele til at spille. Det er vigtigt for mig at det er en god oplevelse, så jeg har energi til at skrive videre efterfølgende, men jeg skal helst også få en fornemmelser for dårlige darlings, svagheder i fortællingen og hvordan jeg bedre vinkler spilpersonerne.

Hvis min grundmekanik overhovedet ikke virker og ikke kan redes, så er jeg på røven big time og opgiver sikkert eller skriver et dårligt scenarie. Så mekanikken skal helst være på plads til den første test eller Asbjørn skal fortælle mig hvordan jeg reder den.

Den sene test

Den sene test er for at få det hele på plads. Her skal scenariet helst være ret færdigt. Spilpersonerne skal være skrevet helt ud (anden gennemskrivning), scener, struktur og mekanik skal også helst være i vinkel. Det kunne være fedt, hvis mit næste scenarie kunne spiltestes af en anden end mig til den sene test.

Evt. med mig med på en lytter.

Brug kampagneelementer og hvordan Slavehandleren blev til

Jeg har tit pralet med at Slavehandleren blev skrevet på en weekend. Det er ikke helt forkert, men det er heller ikke helt rigtigt. Det var meningen at jeg ville skrive et Blood bowl scenarie til Fastaval 2010, men så var jeg til en spilweekend hos Peter i Viborg, hvor vi spillede det fjollede Red Box Hack. Det var en awesome oplevelse! Så awesome at jeg søndag aften på hjemturen, på en rasteplads et sted på Fyn, valgte at jeg skulle lave et Sword & Sorcery hack af Red Box Hack og skrive et scenarie i det.

Det gjorde jeg ved at få min ven Kristian til at oversætte Red Box Hack-reglerne til dansk, hvorefter jeg så rettede jeg i dem. Jeg lavede fx nye klasser og fordelte de oprindelige klasse-evnerne på en anden måde iblandt dem. Fandt alle de scener og elementer, som normalt virkende i mit kampagnespil eller som jeg kendte fra andre scenarier og skrev dem op som noter og spiltestede rodet med min warhammergruppe ude hos Asger på Amager. Noget spillede jeg fra noter og noget fandt jeg på undervejs. Det virkede ret godt og jeg havde et scenarie, hvor jeg viste hvad jeg skulle fra A-Z.

Udover inspirationen fra Red Box Hack-spilgangen i Viborg og alle de scenarier jeg plankede fra, så var det især mit Warhammer-kampagnespil som jeg træk på. De fleste elementer i scenariet er gennemprøvet i spil – bare i en anden sammenhæng. Nogen af dem har endda allerede været spillet på Fastaval, hvor jeg havde spillet dem og taget dem med hjem til mit kampagnespil for derefter (måske) bruge dem i mit scenarie. Det er en slags proof of concept bare ikke på scenarieniveau, men på scenaireelementniveau.

*) og (tildeles) når spilleder **) og læser andres scenarier.

I Slavehandleren er der fx en række korte bipersonsscener, det er min kampagnefortolkning af bipersonsrollespillet, som jeg første gang spillede på Fastaval i et af Mikkels eller Frederiks scenarier.

Remember the Amazons

Jeg har endnu ikke blevet ramt af inspiration på en rasteplads på Fyn endnu, så noget tyder på at jeg skriver mit Blood Bowl-scenarie til næste år, hvis synopsen kommer med og inshallah. Jeg har haft tilmeldt scenariet et par gange før og lavede også et proof of concept tilbage i 2011 til Fastaval 2012, hvor jeg efter en vellykket spiltest ikke kunne tage mig sammen til at skrive scenariet. Jeg forstår stadigvæk ikke helt hvad der skete, men det var nok en blanding imellem at have travlt og blive overvældet over hvor mange elementer jeg ønskede med i scenariet.

Det vil jeg forsøge at begrænse i Remember.

”Er du fuld?” spørger Anna-Linde, da Ulfrud i ly af natten vælder fra vinduet ind på værelset som deres fader Baron Ludvig Von Gelt lejer til dem hos Frau Braunfall under deres studier på Streissen kvindeuniversitet og husholdsskole.

Anna-Linde sidder i sin seng og læser en tung og gammelt med smukke guld runer.

”Ja, lidt…” smiler Ulfrud undskyldende til sin lillesøster og forsætter: ”… men jeg vandt også i kortspil. Jeg vandt sgu en god håndfuld guldmønter og et helt Blood Bowl hold!”

”Et Blood Bowl hold? Et ægte Blood Bowl hold med spillere og altid?” Anna-Linde læser videre med et mistroisk drag over øjnene.

”Ja ha! Eller der er ikke så mange spillere på lige nu. Det er det der kvindehold, dem der Amazons”

Anna-Linde kigger op fra teksten og stopper sin pibe med Mandrakerod: ”Det der fjollede kvindehold, som Herr Sallee lavede for at reklamere for sit bordel? Det der hold, som aldrig har spillet en rigtig kamp, er bemandet af Herr Sallees mindst tandløse piger iført vildt små uniformer?”

Ulfrud smiler endnu mere og hendes spritblanke øjne spiller i månelyset: ”Jeg har vundet penge nok til nye og mere fornuftige spilleruniformer med spikes og alting. Her er papirerne!” og kaster en bunde gulbrune papirer med kejserlige vokssejl over på Anna-Lindes sengetæppe.

Anna-Linde læser dem hurtigt igennem: ”Der står at Herr Sallee har skaffet spilletilladelse til et kvindeligt Blood Bowl ved navn Amazons. Og her er selve tilladelsen fra forbundet. Vi har sgu fået fingrene i Imperiets første kvindelige Blood Bowl!”

Anna-Linde smiler og tænder sin pibe med sit sengelys:
”Det bliver sjovt. Far kommer til at hade det mere end en snotlinginvasion”

Det startede med et soundtrack og endte med at jeg nu er rettet ind på (endnu) en ny vej i mit Enhver Given Festag-projekt. Nemlig at lave et Remeber the Amazons, som er historien om ”Streissen Amazons” det første kvindelig Blood Bowl hold i den imperial liga. Awesome og mere om dette skift senere – for nu skal det (igen) handle om musik.

For virker musik i rollespil?

Først soundtracket til min yndlingssportsfilm

Hvad sagde Facebook mon?

Jeg spurgte på rollespilsgrupperne på Facebook om hvad de ville sætte på et soundtrack til amerikansk fodbold-scenarie sat i low fantasysetting. Der kom en masse svar, bl.a. med musikforslag, men der var også meget blandende holdninger til om musik under rollespil var en god eller dårlig ting.

Anders Frost spurgte mig om hvad jeg vil med soundtracket. Det er en meget sand, irriterede sand, spørgsmål.

Det åbner op for to svære emner, nemlig:

Hvad er det for en fortælling musikken skal understøtte og hvornår virker soundtracks godt?

Soundtracks i TV

For at starte med den sidste del af mit opstillede spørgsmål, hvornår virker soundtracks godt?

Jeg kan virkelig godt lide hvordan de to (meget forskellige) tv-serier Peaky Blinders og Skam bruger musik. Her er musikken ikke baggrundsmusik, men indgår som en fortællerstemme uden at de nogen af de to serier kommer i nærheden af at være musicals. I Peaky Blinders, der er en engelsk mellemskrigsgangster fortælling, bliver dramatiske situationer underbygget af beskidt moderne rockmusik. Vores velklædte helte går fx ned af en gade midt inde i den engelske underklasse til tonerne fra Nick Cave eller The White Stripes. De skal slås og ser seje ud.

I Skam er al musikken også utrolig velvalgt og underbygger fortællingen, men hvor Peaky Blinders mest er Nick Cave, Jack White (i forskellige konstellationer) og lidt Tom Waits, så er Skam alt godt fra den halvpatetiske teenagers playlisten (som vi alle kender og holder af). Vi danser med tonerne af The Weekend og græder lidt til Lordes sang.

I Rollespil

Musik kan helt sikkert noget i TV, men rollespil er (også her) et anderledes medie. I rollespil brugte jeg det rigtig meget back in the day, men er så småt holdt op med det.

Det er der flere grunde til:

• Musik kan let komme til at fylde for meget og du vil helst ikke ha’ spillerne til at sidde og synge med i stedet for at spille deres rolle
• Det kan være svært at høre hvad spilleder og andre spillere siger, hvis der kører tung rock ind over og det er ikke videre venligt overfor folk med nedsat hørelse
• At DJ’e er en ekstra ting som spillederen skal sidde og fedte med når hun skal spillede scenariet, hvilket betyder at det rent praktiske med vælge sange og sådan kan tage tempo og energi ud af spillet. Musik skal understøtte og ikke være en ekstra benspænd
• Også har jeg haft ikke en afspiller-dims, som jeg ville tage med på Fastaval, efter vi gik væk fra cd’er

Rock musik og action i rollespil

Action i rollespil bliver, modsat film og tv, ofte spillet ret langsomt. Hvis det er en kamp i et klassisk system såsom WFRP og, ah, Vampire så går kampene med en masse terningeslag, regelsnak og hovedregning. Her kan Helmet måske ligefrem virke forstyrrede, men en stenet Lou Reed rammer måske heller ikke lige dead on. Action i rollespilspil har alle mulige problemer – men altså også ift. stemningsmusik.

Jeg tror dog godt jeg kan komme udover det. For musikken virker super godt i Peaky Blinders og Skam, fordi det er anslag. Det kan gøres i rollespil ved at rock-stykker med et hårdt anslag kan spilles højt, for derefter at blive skuret ned til baggrundsmusik når der skal beskrivelser og spillerreplikker på banen.

Det er for resten også en meget sportsartig måde at bruge musik på. Som når Seven Nation Army brager løs efter et håndboldhold har scoret et mål. Jeg skal dog stadigvæk finde noget musik, der passer tematisk til scenariet.

 Thor og Maries liste

Jeg har en stolt tradition for at hugge Thors virkemidler og kunne selvfølgelig også bare hugge soundtracket fra Marie og Thors awesome Stærkere Sammen sportsscenarie. Desværre har jeg tænkt mig at spillede scenariet i deres t-shirt, hugge scener og konflikter og der er grænser for hvor meget selv jeg kan hugge fra Marie.

Kun nummer med kvindelige kunstner, som er Warhammer

Som sagt så handler scenariet om et kvindeligt Blood Bowl-hold og derfor er det oplagt at alle sangene er med kvindelige kunstner og helst en kvindelig forsanger/frontfigur. Jeg har lavet et udkast nedenfor.

Derudover har jeg forsøgt både at finde musik, der giver som anslag i kamp/action-scener og sange, der underbygger en warhammer’isk stemning.

OG HER SKAL DU HOLDE OP MED AT LYTTE DE TO FORRIGE LISTER OG BEGYNDE AT LYTTE TIL DENNE

Hvad mangler jeg og hvad har jeg for meget med af?

Dengang i Warhammer

Hvad med et blood bowl-scenarie om et rent kvindehold. Altså ikke et af de der mærkelige amazon-hold, jeg har heller orkhold, chaoshold eller skavenhold med. Alle blood bowl-hold er human-hold, men måske mere forskellige end de normalt er (der kan fx godt være en elver, hobbit eller dværg med på holdet). Imperiet spiller imod Imperiet – ikke imod andre racer.

Remember the Amazons er historien om helt særligt kvindehold fra Streissen (Steissen Amazons), som ikke bare spillede mandeholdene op, men også vandt en række sejrer i den imperiale turnering. Man spiller seje kvinder i en mandsdomineret fantasy verden. Fordi det er fantasy kan man lege med kvinderollen – man er ikke kvinde i Warhammer ligesom man var kvinde i middelalderen og man kan sætte fokus på de mange urimelige og sexistiske elementer i vores verden og samtid.

Repræsentationsproblemet

Det ville være en fed fortælling. Og måske er det mit ”Enhver given Festag” mangler en mere klar og politisk grundkonflikt. Men jeg ved ikke om jeg, en overprivilegeret heteroseksuel hvid mand, er den rette til at skrive et scenarie om en flok seje kvinder. Det kunne selvfølgelig forklares med at jeg har tre døtre, er en slags feminist og generelt har det lidt svært med machokultur, men det ændre ikke på at jeg har det lidt svært med at være den der skrev dette scenarie når vi har så mange seje kvindelige forfattere.

Er det en ligegyldig/åndssvag overvejelse?

Det starter med et soundtrack. Mere om det i morgen.

Det dufter godt nok dejligt…